Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

Relaterede dokumenter
Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København

Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning

Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele

Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning

Urolige områder i København

Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning

Bilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder

Urolige områder i København

Urolige områder i København

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2018 for de enkelte bydele

SSPs afrapportering vedr. urolige byområder i første halvdel af 2013

tryg heds indeks københavn 2014

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

tryg heds indeks københavn 2013

TRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012

Tryghedsindeksscore

Tryghedsindeks. for København 2009

Oversigt over urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 1. kvartal 2012 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 1. halvår 2016 for de enkelte bydele

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2016 for de enkelte bydele

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Oversigt over urolige områder i København 2. kvartal 2011 for de enkelte bydele

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Oversigt over urolige områder i København 3. kvartal 2011 for de enkelte bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

Siden 2011 har der, for at imødegå nogle af de udfordringer, som tilvæksten har afstedkommet, været et øget samarbejde mellem Socialforvaltningen,

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Oversigt over urolige områder i København 1. halvår 2018 for de enkelte bydele

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2013

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2017 for de enkelte bydele

Oversigt over urolige områder i København 1. halvår 2017 for de enkelte bydele

Udviklingen i antallet af sigtelser og unikke sigtede unge i

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København

Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab

Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Stationsenheden, Den Kriminalpræventive Sektion Ungerapporten

" *!*<) (!=*(! , "!#$%!&...41

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Partnerskab for Tingbjerg

Tryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011

INDLEDNING INDLEDNING INDHOLD

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

Tak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal

1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002

Københavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

EFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B

SMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Oversigt over ansøgere til Sociale partnerskaber. Ajax København Håndbold

Partnerskaber i perspektiv

25. september Sagsnr

YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde

Københavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003

Vedhæftet er oversigten for 2015 samt 1. halvår af 2016 over fravær til møder i lokaludvalgene.

Socialudvalget i Københavns Kommune ønsker bidrag til en afdækning af behovet for at

Svar vedr. særlig beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

Symbolforklaring: BILAG A2. = Baselinemåling. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status

Symbolforklaring: = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. = Baselinemåling. = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status

Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2016

Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Spørgeskemaundersøgelse om københavnerinddragelse

Bilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018

Mere information på

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Transkript:

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning

København Uddybende læsevejledning mht. datagrundlang m.v. findes i bilaget. Tabel 1 Enkeltsager behandlet i SSP København 2014 Kategorier 1. halvår 2. halvår I alt Niveau 1 og 2 608 454 1062 Niveau 3 og 4 114 93 207 I alt niveau 1-4 722 547 1269 Kilde SSP-København. Tabel 2 Antal unge afhørt i alderen 12 17 i København i 2014 Børnefamiliecenter København 1. halvår 2. halvår I alt City/Østerbro 103 82 185 Nørrebro 125 92 217 Vesterbro 65 33 98 Valby 80 68 148 Brønshøj-Husum-Vanløse 126 103 229 Bispebjerg 85 80 165 Amager 205 145 350 Handicapcenter 9 9 18 Udenbys 85 44 129 Ikke fast ophold 55 60 115 I alt 938 716 1654 Antal børn og unge i alt i aldersgruppen 12 17 år i København Andel afhøringer af unge i forhold til aldersgruppen 12 17 år i pct. i København (en ung kan have deltaget i flere afhøringer). Kilde: Socialforvaltningen og Koncernservice. 26202 3,05 % 2,34 % 5,38 % Tabel 3 Tryghedsindeks for København 2014 Gennemsnit for København Behov for indsats Spørgeskemaunderindeks Reduceret Ordinært Ordinært Ordinært Samlet spørgeskemaindeks Anmeldelsesindeks Tryghedsindeks Vold og trusler Indbrud Tyveri Narkotika Ordinært Reduceret Hærværk Chikane m.v. Kilde: Tryghedsindekset for København 2014: www.tryghedsindekset.kk.dk Tryghedsindekset er sammensat af en spørgeskemaundersøgelse og politiets opgørelser over anmeldelser af seks typer af kriminalitet. Værdierne på tryghedsindekset er inddelt i fem på hinanden følgende handlingskategorier, der anviser, om der er behov for en minimal, reduceret, ordinær, intensiveret eller markant indsats. Nærmere oplysninger findes på www.tryghedsindekset.kk.dk. 2

Tryghedsindeks 2014 viser, at København i 2014 har fastholdt tryghedsniveauet fra 2013, som er det bedste hidtil målt. Mellem 2013 og 2014 ses der ikke nogen udvikling i Tryghedsindeksscoren for København som helhed. I 2014 er der fem områder i København med markant eller intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Det er fortsat det sydvestlige Indre by, Christianshavn og området omkring Københavns Hovedbanegård, der har et markant behov for tryghedsskabende indsatser, mens Indre Nørrebro, vest for Nørrebrogade, og det sydvestlige Valby har et intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser. Følgende tabel 4 viser Tryghedsindekset på bydelsniveau. Tabel 4 Tryghedsindeks for de københavnske bydele 2014 Bydel Behov for indsats Indre By Markant Østerbro Christianshavn Markant Nørrebro Reduceret Vesterbro Markant Kgs. Enghave Valby Vanløse Brønshøj/Husum Bispebjerg Reduceret Amager Øst Amager Vest Kilde: Tryghedsindekset for København 2014: www.tryghedsindekset.kk.dk SSP sekretariatets beskrivelse af situationen i København Det generelle kriminalitetsbillede for unge u/18 år: Registreret kriminalitet/nøgletal Generel kriminalitetsstatistik fra Københavns Politi for under 18-årige opgøres halvårligt. I andet halvår 2014 blev der i alt sigtet 257 unge med bopæl i Københavns Kommune. Der er tale om et fald på 36 % sammenlignet med andet halvår 2013, hvor der blev sigtet 404 unge med bopæl i Københavns Kommune. Antallet af sigtelser i Københavns Politikreds udgjorde i andet halvår 2014 i alt 1407, hvilket er et fald på 7,6 % sammenlignet med andet halvår 2013, hvor der i alt var 1523 sigtelser. Samlet set for alle sigtelser udgør piger 23 % og drenge 77 %. Kilde: Ungerapporten 2013-2014, udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi samt Kriminalitet begået af personer under 18 år 1. halvår 2011, 1. halvår 2012, 1. halvår 2013 og 1. halvår 2014, Københavns Politi OPA (Operativ, Planlægning og Analyse) 3

Bydele præget af uro - forvoldt af under 18-årige Følgende bydele har oplevet episoder med uroskabende eller utryghedsskabende adfærd forvoldt af ungegrupperinger under 18 år: Tingbjerg Brønshøj-Husum/Tingbjerg Bellahøj området Brønshøj-Husum/Tingbjerg Voldparken området Ydre Nørrebro Sundby Nordøst - Øresundskollegiet Sundby Nordvest - Gunløgsgade Sundby Sydvest - Idrætsanlæg I Tingbjerg har der været en række enkeltstående hændelser, som har skabt utryghed for enkelte borgere i særdeleshed og for området generelt. Der har været chikane/hærværk mod den lokale præst, et homoseksuelt par samt en familie bosat i området. Det er uvist, hvem gerningspersonerne er, men det formodes at være lokale unge under 18 år. I Bellahøj området har en gruppe af unge under 18 år haft en utryghedsskabende adfærd i form af hærværk, ildspåsættelser og chikane af beboere. I Voldparken området har en gruppe af ca. 20 udsatte unge i alderen 15-18 år sammen med en gruppe af over 18-årige skabt utryghed i området bl.a. i form af hærværk og hashrygning. Der er iværksat en SSP handleplan, se under Aktivering af akutberedskabet. På Ydre Nørrebro har et trafikdrab på en 16-årig dreng haft en markant indvirkning på områdets unge, som har rettet deres frustrationer mod bilisten og dennes familie. Der er iværksat en SSP handleplan, se under Aktivering af akutberedskabet. I Sundby Nordøst har en gruppe på 4-7 unge i alderen 15-20 år skabt utryghed blandt beboere på Øresundskollegiet, hvor de unge ryger hash, laver hærværk og udviser en truende adfærd over for beboere. I Sundby Nordvest har en gruppe på ca. 7 unge i alderen 14-15 år haft en utryghedsskabende adfærd overfor lokale borgere. I Sundby Sydvest har en gruppe af 15-25 unge i alderen 12-17 år haft en truende og uroskabende adfærd i forbindelse med træning og kampe i fodboldklubben B 1908. I alle ovenstående situationer har SSP København iværksat indsatser. Den konkrete uro er i alle tilfælde bragt til ophør, og der er fortsat fokus på flere af områderne. 4

Bydele præget af uro - forvoldt af over 18-årige Indre Nørrebro - Kvisten Brønshøj-Husum/Tingbjerg Voldparken området Sundby Nordøst - Øresundskollegiet Sundby Sydvest 18+ værested På Indre Nørrebro har 10-15 personer mellem 18-23 år udsat institutionen Kvisten for hærværk. I Voldparken området har en gruppe af over 18-årige sammen med en gruppe af ca. 20 unge i alderen 15-18 år skabt utryghed i området bl.a. i form af hærværk og hashrygning og formodet hashsalg. Der er iværksat en SSP handleplan for at skærme unge under 18 år fra kriminalitet i denne forbindelse. se under Aktivering af akutberedskabet. I Sundby Nordøst har en gruppe på 4-7 unge, både under og over 18 år, skabt utryghed blandt beboere på Øresundskollegiet, hvor de unge ryger hash, laver hærværk og udviser en truende adfærd over for beboere. I Sundby Sydvest blev der kastet molotowcocktails mod et 18+ værested i Urbanplanen. Aktivering af akutberedskab SSP beredskabet er i 2. halvår 2014 blevet aktiveret tre gange. Det drejer sig om: 16. august. Ydre Nørrebro Formålet med handleplanen er at forhindre uroligheder forvoldt af lokalområdets unge rettet mod demonstrationen Gå gennem Nørrebro for jøderne. Indsatserne omfattede bl.a. informationsindsats i institutioner og skoler og omfattende gadeplantilstedeværelse under demonstrationen. Der var ikke uroligheder i forbindelse med demonstrationen. 7. oktober Brønshøj/Husum Tingbjerg - Voldparken Formålet med handleplanen er at standse utryghedsskabende adfærd i området udvist af en gruppe af lokale unge under 18 år, forebygge at unge i alderen op til 16 år bliver involveret i kriminalitet samt tilbyde over 18-årige støtte og hjælp til job, uddannelse og bolig gennem SSP+. Indsatserne omfattede bl.a. gadeplansindsats, dialog med målgruppen af unge, erhvervsdrivende, beboere og beboerforeninger, tryghedsskabende politiindsats og hjemmebesøg. 21. oktober. Ydre Nørrebro Formål med handleplanen er at sikre, at der i forbindelse med trafikdrab på en 16- årig dreng ikke opstår uro mellem unge såvel over og under 18-årige og den familie, der var involveret i påkørslen. 5

Indsatserne omfattede bl.a. akut krisehjælp, gadeplansindsats, dialog med berørte borgere og dialogmøder på lokalområdets skoler. SSP handleplanen har haft den ønskede effekt. SSP sekretariatets vurdering af situationen og udviklingen Samlet set vurderer SSP sekretariatet, at uro skabt af grupper af unge har været på et normalt niveau i 2. halvår 2014 Københavns størrelse og ungesammensætning taget i betragtning. I syv tilfælde har grupper af unge under 18 år skabt uro. Uroen fordeler sig i fem forskellige bydele. I tre tilfælde har grupper været i konflikt med institutioner, kulturtilbud etc. i nærmiljøet, herunder utryghedsskabende adfærd, trusler og hærværk. I ét tilfælde er uroen blandt unge mv. opstået på baggrund af, at en ung mand afgår ved døden ved et trafikdrab. I ét tilfælde har uroen blandt de unge under 18 år haft sammenhæng med, at over 18-årige er meget utryghedsskabende på gadeplan i området. Og i et tilfælde har der været flere ildspåsættelser i samme område inden for en afgrænset periode. I forhold til grupper af over 18-årige har der været fire hændelser fordelt i fire bydele. I tre tilfælde har grupper været i konflikt med og/eller lavet hærværk mod institutioner og chikaneret borgere. I ét tilfælde udspringer uroen fra en gruppe af voksne, der skaber utryghed, chikanerer næromgivelserne og skaber stor utryghed blandt unge under 18 år, institutioner og borgere generelt. I modsætning til 1. halvår både set i forhold til under og over 18-årige - har der i 2. halvår af 2014 ikke været interne konflikter mellem grupper af unge i perioden, der har skabt større uro. I alle tre tilfælde har uroen ikke spredt sig til andre bydele, og den konkret uro er bragt til ophør af myndighederne. I tre tilfælde har akutberedskabet været aktiveret. Dette er på niveau med 1. halvår af 2014. I ét tilfælde havde handleplanen til formål at hjælpe og støtte involverede familier i forbindelse med et trafikdrab, hvor en ung mistede livet. I ét tilfælde forebyggede en handleplan uro i forhold til en demonstration. Og i ét tilfælde har handleplanen til formål at skærme unge under 18 år fra kriminalitet begået af over 18-årige. Sidstnævnte handleplan er forlænget ind i 2015 og vurderes løbende af den lokale ledergruppe. 6