VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
|
|
|
- Signe Davidsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1
2 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte boligområder må leve med i hverdagen. En del er bange for at gå ud om aftenen og holder sig væk fra gader og stier, som de opfatter som utrygge. Så hvordan bliver udsatte boligområder trygge at færdes i, og hvordan kommer man kriminaliteten i disse områder til livs? Spørgsmål, der ofte er til debat i offentligheden, og som der er blevet sat øget fokus på i det boligsociale arbejde i de senere år. I Rotterdam har man igennem en årrække haft succes med at øge trygheden for beboere i udsatte boligområder ved at anvende en ny tilgang: Hotspot. Københavns Kommune iværksatte i 2009 hotspotindsatser i Akacieparken og på Sjælør Boulevard. Hvad er et hotspot? En hotspot-indsats iværksættes i et område, hvor beboerne oplever større utryghed, og hvor der er flere anmeldelser af kriminalitet end det kommunale gennemsnit. Målet er at mindske borgernes følelse af utryghed gennem fysiske forandringer, sociale indsatser og kriminalitetsbekæmpelse. Områder eller individer? Kriminalitet begås af individer, men den kriminelle handling hænger sammen med den kontekst, den begås i. Steder kan virke fremmende på kriminalitet pga. et ugunstigt sammenfald af fysiske, sociale og institutionelle faktorer. Hotspotprogrammerne i Rotterdam og København tager konsekvensen af områdets betydning for trygheden og kriminaliteten. Med en områdebaseret tilgang forsøger de at ændre den kontekst, hvori kriminalitet begås og utrygheden opleves.
3 2 Ofte kan en lille gruppe unge, der hænger ud i boligområdet, gøre nogle beboere utrygge. Foto: Harry Nielsen.
4 3 Hotspot-chef i København Jørgen Eriksen. Foto: Harry Nielsen
5 SAMLING PÅ TRÅDENE Bredt samarbejde Tryghedsarbejdet i et hotspot fordrer et bredt samarbejde på tværs af forvaltninger, institutioner, klubber, boligorganisationer, politi m.fl. Aktører, der alle kan have væsentlig indflydelse på skabelsen af tryghed i et område. Èt mål En områdebaseret indsats som hotspotprogrammet - vil nemt komme til at udfordre arbejdsopdelingen mellem forvaltningerne. For at sikre at alle aktørerne arbejder i samme retning, er det derfor vigtigt, at der er fokus på ét problemkompleks og ét mål: øget tryghed. Det fælles fokus er med til at styre aktiviteterne i samme retning og bidrager til at styrke indsatsens gennemslagskraft. En indpisker I et hotspot er det afgørende at koordinere aktiviteterne bl.a ved at have en klar ansvarsfordeling og et effektivt samarbejde. Der udpeges en handlekraftig koordinator, der dirigerer samarbejdet, og som sørger for at fremme hurtig handling. Koordinatorrollen er både i København og Rotterdam placeret uden for den eksisterende forvaltningsstruktur. Det styrker koordinatorens rolle som indpisker og sikrer, at han ikke mister helhedsorienteringen eller bliver for fagspecifik. 4
6 INDSATSER I HOTSPOT Ved oprettelsen af et hotspotprogram kan nye aktiviteter igangsættes, men grundtanken er at styrke eksisterende aktiviteter gennem en bedre koordinering på alle niveauer. Kombinationen af indsatser i en hotspot varierer. I København og Rotterdam har man sig i forskellig grad iværksat følgende seks indsatsertyper: : 5 Konsekvens og opfølgning handler om at drage de personer til ansvar, som udviser en utryghedsskabende eller kriminel adfærd. Opsøgende arbejde på gadeplan eller i hjemmet målrettet de utryghedsskabende og kriminelle personer. Blandet beboersammensætning opnås bl.a. ved at fjerne de synlige grupper, der virker utryghedsskabende i boligområdet. Et højt aktivitetsniveau viser beboerne, at der gøres en positiv indsats, hvilket kan stimulere trygheden. Fysiske forbedringer som tiltag mod graffiti, hærværk og affald i det offentlige rum. Uformel social kontrol, hvor områdets fysiske udformning ændres og muliggør, at så mange som muligt kan se, hvis kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd forekommer.
7 6 Don t mess with Jørgen... I Akacieparken har de unge fået noget at bestille. Her er de i gang med at istandsætte deres eget værested. Fotos: Harry Nielsen.
8 TRYGHEDSINDEKS Måling og prioritering Tryghedsindekset er et redskab, beslutningstagere og praktikere kan handle ud fra, når tryghedsindsatserne skal prioriteres. Både i København og Rotterdam måler man borgernes oplevelse af tryghed i forskellige dele af byen og sammenholder denne med kriminalitetsraten. Det giver et Indeks, der viser den aktuelle tryghedssituation i forskellige dele af byen, og hvor der er behov for en ekstra indsats. Indekset giver samtidig mulighed for at følge tryghedssituationen over tid og få et praj om, hvorvidt hotspotindsatserne har den ønskede effekt. 7 Eksempler fra Tryghedsindeks København 2010 (om behovet for tryghedsindsats) Distrikt Ydre Nørrebro ml. Nørrebrogade og Tagensvej Intensiveret Markant Ørestaden og havebyerne Intensiveret Intensiveret Valby Midt Reduceret Reduceret Sundholmen Ordinær Ordinær Vesterbro omkring Hovedbanegården Markant Markant Ydre Østerbro, Svanemøllen Minimal Minimal Islands Brygge og Ørestad Nord Minimal Reduceret Vanløse Øst Minimal Minimal Tabellen viser eksempler fra det københavnske tryghedsindeks Indsatskategorierne er: Markant, intensiveret, ordinær, reduceret og minimal. Se mere på Kilde: Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
9 8 Hotspotteamet i Akacieparken opsøger de unge ved at cykle rundt i området. Foto: Harry Nielsen.
10 9
11 7 ANBEFALINGER TIL EFFEKTIVE HOTSPOTS I forlængelse af CFBU s vidensindsamling, anbefales det at: Der anvendes en områdebaseret tilgang til at reducere kriminaliteten og øge trygheden i udsatte boligområder. Det tryghedsskabende arbejde bygges oven på eksisterende indsatser, der styrkes gennem en øget koordinering. Der arbejdes med en helhedsorienteret tilgang, der samler alle relevante aktører om ét mål for at løse et områdes problemer. Der ansættes en handlekraftig koordinator med stort overblik og beføjelser til at koordinere de mange indsatser og aktører. Samarbejdet forankres på højeste niveau, således at der skabes en ledelsesmæssig opbakning til indsatsen. Tryghedsarbejdet dokumenteres og monitoreres i en sådan grad, at det er muligt at sikre en målrettet indsats f.eks. ved hjælp af tryghedsmålinger. Det tryghedsskabende arbejde fortsætter, indtil problemerne i et område er løst tilfredsstillende. 10
12 CENTER FOR BOLIGSOCIAL UDVIKLING Sadelmagerporten 2a 2650 Hvidovre Tlf.: mail: 11 CFBU s vidensindsamling om Hotspots Center for Boligsocial Udvikling har undersøgt hotspotindsatserne i Rotterdam og København som et led i centerets arbejde med at frembringe handlingsorienteret viden om boligsociale indsatser for praktikere og beslutningstagere på området. CFBU har undersøgt hotspotindsatserne gennem feltstudier i Rotterdam og København, interviews med nøglepersoner og et litteraturstudie af tryghedsskabende indsatser. Den samlede vidensindsamling Hotspotmodellen - fælles fodslag for tryggere boligområder kan downloades gratis på Om Center for Boligsocial Udvikling CFBU er et videns- og rådgivningscenter, der gennemfører effektmålinger og evalueringer, foretager systematiske videnindsamlinger, og yder rådgivning til praktikere og beslutningstagere på det boligsociale område. Se mere på ISBN: Layout: Studio Painted / Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Forsidefoto: Harry Nielsen
VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder
VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.
HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder
HOTSPOTMODELLEN Fælles fodslag for tryggere boligområder Dobbeltklik her for at skrive Projekt/Dokumenttitel etc. 1 Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder Majken Rhod Larsen, projektleder
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Urolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og
PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE
CFBU EFFEKTMÅLING06 PROBLEMORIENTERET POLITIARBEJDE Metode til kriminalprævention i udsatte boligområder 1 1 I mere end 10 år har politiassistent Henning Bøtcher Jensen arbejdet med børn og unge i boligområdet
Urolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Partnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Urolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
TRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme
Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
HOTSPOT INDRE NØRREBRO
HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale
Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: [email protected] www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail [email protected], tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Tryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten
Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål 2017 1. Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten I
HOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER
Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER I en stor del af landets kommuner arbejdes der på at vende udviklingen i udsatte boligområder. Det samme gør sig gældende
RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
HOTSPOT KOLDING NORD
HOTSPOT KOLDING NORD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Kolding Nord Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde
TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har
Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet
Akacieparken ~ Aldersrogade ~ Bispeparken ~ Blågården ~ Gadelandet/Husumgård ~ Hørgården ~ Lundtoftegade ~ Mjølnerparken ~ Sjælør Boulevard ~ Tingbjerg/Utterslevhuse Initiativaftale mellem Københavns Kommune
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -
Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose
De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: [email protected], mobil 23629501 Indsatser
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Strategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder
HOTSPOT. Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje
HOTSPOT Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets hotspotpulje Hotspot Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse
Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
