Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande NEDERGAARD I/S V/FINN OG KAJ PEDER Teglgårdsvej 25 7441 Bording 2. februar 2017 Landzonetilladelse til opførelse af maskinhus - Toftegårdsvej 3, 7441 Bording Teknik og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning om opførelse af et maskinhus matr. nr. 6a, Guldforhoved By, Bording, beliggende Toftegårdvej 3, 7441 Bording, se kortudsnit. Opførelse af nyt byggeri i landzonen kræver som udgangspunkt en landzonetilladelse, i henhold til Planloven 1. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: 9960 4000 Fax: 9960 3259 E-mail: krbol@ikast-brande.dk Teknik og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune meddeler hermed landzonetilladelse til det ansøgte, i henhold til Planlovens 35, stk. 1. Landzonetilladelsen må først udnyttes efter klagefristens udløb og en eventuel klage har opsættende virkning på udnyttelsen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jævnfør Planlovens 60, stk. 4. Se desuden efterfølgende klagevejledning. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år efter, at den er meddelt, jævnfør Planlovens 56. Sagsbehandler: Kristine Bollerup Direkte telefon: 99603372 Sags ID: 2017/00008 Landzonetilladelsen fritager generelt ikke for at indhente eventuelle dispensationer, tilladelser, godkendelser eller andet efter anden lovgivning eksempelvis efter bestemmelserne i Museumsloven 2 om fund af fortidsminder i forbindelse med jordarbejde. Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er søgt om og givet en byggetilladelse i henhold til Byggeloven 3. 1 Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 af lov om planlægning (med senere ændringer). 2 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven (med senere ændringer). 3 Lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 af byggelov.
Projektet Projektet omhandler etableringen af et maskinhus på ca. 340 m 2. Maskinhuset skal, ud over at fungere som garage og maskinhus, også bruges som fx værksted til små reparationer af traktorer mv. Der er to eksisterende udhuse på ejendommen (34 m 2 og 36 m 2 ), disse vil begge blive revet ned. Kortudsnit: Maskinhus (rød), bygninger ejer agter at fjerne (gul og blå) Der er landbrugspligt på ejendommen, som har et jordtilliggende på ca. 8,1 ha. Begrundelse Ikast-Brande Kommunes afgørelse om landzonetilladelse begrundes med følgende vurderinger: Nabobeboelser Maskinhuset skal ligge ca. 240 meter vest for nærmeste nabobeboelse (Jægersprisvej 2, 7441 Bording). I kraft af maskinhuset er delvist afskærmet af beplantning og eksisterende bygninger, vurderer Ikast-Brande Kommune, at maskinhuset ikke vil virke synlig dominerende for de nærmeste nabobeboelser. Efter Planlovens 35, stk. 4 og 5 kan en landzonetilladelse først meddeles, når der er forløbet to uger efter, at kommunen skriftligt har orienteret naboerne til den omhandlede ejendom om det ansøgte med mindre det ansøgte efter kommunens skøn er af underordnet betydning for naboerne. Naboer defineres i denne sammenhæng som ejere og brugere af de ejendomme, hvis ejendomsskel grænser til den ejendom, hvor der søges om
landzonetilladelse. Derudover gælder de almindelige partshøringsregler i henhold til Forvaltningsloven 4. Ikast-Brande Kommune skønner på baggrund af det oplyste og ovenstående, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne samt, at ikke andre end ansøger/ejer har partsstatus i sagen. Natur Stedet, hvor maskinhuset skal placeres, har vurderet ud fra luftfotos i forudgående år været dækket af en nåletræs bevoksning og er ikke registreret som en beskyttet naturtype efter 3 i Naturbeskyttelsesloven 5. Nærmeste registrerede 3-beskyttede naturareal er en sø, der ligger ca. 370 meter syd for maskinhuset. Nærmeste Natura 2000-område (internationale naturbeskyttelsesområde) er habitatområde nummer H 49 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov som ligger ca. 4,6 km sydvest for ejendommen. Ikast-Brande Kommune vurderer i kraft af afstanden fra ejendommen til nærmeste Natura 2000-område, at maskinhuset ikke i sig selv - eller i forbindelse med andre planer og projekter vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder og ikke vil være en hindring for, at målsætningerne for Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes. Af bilag IV til EF-habitatdirektivet 6 fra 1992 fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø og Ulv findes i området. Ikast-Brande Kommune, at opførelsen af maskinhuset ikke vil påvirke bilag IV-arter i området. Sammenfattende vurderer Ikast-Brande Kommune: at inddragelsen af det areal, der er omfattet af byggeri i forbindelse med projektets gennemførelse, ikke vil påvirke bilag IV-arter væsentligt 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 af forvaltningsloven. 5 Lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016 af lov om naturbeskyttelse. 6 Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (med senere ændringer).
at der i forbindelse med projektets gennemførelse ikke vil ske ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IVarters trivsel at opførelsen af maskinhuset samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra b). Andre udpegninger Stedet, hvor maskinhuset vil blive opført, ligger i et område, som i kommuneplanen er udpeget som værende et særligt værdifuldt landbrugsområde. Jævnfør kommuneplanens retningslinjer for særlige værdifulde landbrugsområder, skal de udpegede områder som hovedregel anvendes til jordbrugsformål udlæg af særlig værdifulde landbrugsområder til anden anvendelse end dyrknings- eller naturformål skal begrænses til et minimum. Jævnfør luftsfotos, har arealet ikke været i omdrift hidtil, men er beplantet med træer. Ikast-Brande Kommune vurderer, at et maskinhuset ikke vil have en væsentlig anderledes indvirkning på udpegningen end før maskinhuset bliver opført. Stedet, hvor maskinhuset vil blive opført, ligger uden for diverse byggeog beskyttelseslinjer samt fredninger og uden for områder, der i Kommuneplan 2013-2025 for Ikast-Brande Kommune er omfattet af kommuneplanrammer og/eller udpeget som bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber, kirkeomgivelser, værdifulde kulturmiljøer, kulturhistoriske bevaringsværdier, geologiske bevaringsværdier og fremtidig natur. Der er endvidere ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger på stedet. Ikast-Brande Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe værdien af de ovennævnte udpegninger m.v. Offentliggørelse Afgørelsen om landzonetilladelse er truffet torsdag den 2. februar 2017 og bliver offentliggjort på /politik/hoeringer, torsdag den 2. februar 2017.
Klagevejledning Der kan efter kapitel 14 i Planloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen det vil sige senest torsdag den 2. marts 2017. En klage har opsættende virkning på tilladelsen, med mindre Planklagenævnet bestemmer andet. Tilladelsen må således ikke udnyttes før klagefristens udløb. Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter Lov om nationalparker 7. Landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, er også klageberettigede, hvis foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og hvis den repræsenterer mindst 100 medlemmer. En eventuel klage behandles af Planklagenævnet. Klager skal indsende sin klage via Klageportalen, som findes på www.borger.dk og www.virk.dk. Klager skal i den forbindelse logge på typisk ved brug af NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Ikast-Brande Kommune og anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Yderligere oplysninger om klagereglerne kan findes på Planklagenævnets hjemmeside der kan tilgås via Nævnenes Hus www.naevneneshus.dk, hvorfra der også er link til Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Eventuel fritagelse for brug af Klageportalen forudsætter, at klager indsender en begrundet anmodning herom til Ikast-Brande Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Ved indsendelse af en klage skal klager indbetale et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. (2016-niveau beløbet indeks reguleres d. 1. januar hvert år). Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet betaling sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet. Indbetales gebyret ikke inden den fastsatte frist, afvises klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis: 7 Lovbekendtgørelse nr. 1202 af 28. september 2016 af lov om nationalparker.
1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i Planklagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Planklagenævnet kan desuden beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager trækker sin klage tilbage, før Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent. Ifølge 62 i Planloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Kristine Bollerup miljømedarbejder Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening e-mail: dnikast-brande-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund e-mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, Idrættens Hus e-mail: miljoudvalg@kano-kajak.dk Dansk Ornitologisk Forening e-mail: natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Ikast-Brande e-mail: ikast-brande@dof.dk Energinet.dk e-mail: ledningsinfo@energinet.dk Friluftsrådet Midtvestjylland e-mail: midtvestjylland@friluftsraadet.dk Administrationen for Museum Midtjylland e-mail: museummidtjylland@museummidtjylland.dk Erhvervsstyrelsen e-mail: planloven@erst.dk