PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 19. januar 2011 i faglig voldgiftssag FV2010.0092: CO-industri 3F Industrigruppen et antal medlemmer mod DI Overenskomst I Royal Unibrew A/S ------------------------------------- Der er i denne sag opstået tvist mellem parterne om ståelsen af en særaftale depotarbejdere ansat hos Royal Unibrew A/S vedrørende overenskomstens 9, stk. 1, som blev bekræftet ved DI s brev af 30. juni 2009 til 3F. Da der ikke har kunnet opnås enighed mellem parterne, er sagen indbragt denne voldgiftsret bestående af handlingssekretær Ole Jespersen og faglig sekretær Jørn Larsen, begge udpeget af CO-industri, underdirektør Anders Søndergaard Larsen og chefkonsulent Jesper Madsen, begge udpeget af DI, samt som opmand højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen. Sagen blev handlet den 19. januar 2011, hvor CO-industri var repræsenteret ved juridisk konsulent, advokat Jesper Kragh-Stetting, og DI ved advokat Lars Bruhn. CO-industri nedlagde påstand om, at DI Overenskomst I v/di Royal Unibrew A/S skal anerkende, at sagens bilag 8 (brev af 30. juni 2009), 1. bullit, skal stås således, at virksomheden ved udarbejdelse af arbejdsplaner er pligtet til at angive de afvigelser i den daglige normale arbejdstid, som depotarbejderne vil opleve inden den givne 4 ugers periode, samt at virksomheden ikke har iagttaget denne pligtelse. DI Overenskomst I v/di Royal Unibrew A/S nedlagde påstand om frifindelse.
2 Der blev afgivet klaring af faglig konsulent Bjarne Mortensen, tillidsrepræsentant Per Crone Jespersen, tillidsrepræsentant Kenn Hvarre, tillidsrepræsentant Steen Justesen, chefkonsulent Ove Lundt, Logistikdirektør Jens Haue, terminalchef Karsten Sørensen, terminalchef Frank Henriksen og terminalchef Kjeld Sørensen, hvorpå sagen blev procederet. Der blev ikke opnået flertal en afgørelse blandt de af parterne valgte medlemmer. Afgørelsen blev herefter overladt til opmanden, som udtalte: Sagens baggrund I Industriens Overenskomst med de såkaldte brygfravigelser indarbejdet hedder det bl.a.: 9 Den normale arbejdstid Stk. 1 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagarbejde, på skifteholdenes daghold og ved arbejde på enkelthold.. Alene gældende depotområdet: Inden fastlagte og sammenhængende perioder af 4 ugers varighed må arbejdstiden ikke overstige 148 timer, og den enkelte uge skal arbejdstiden mindst udgøre 33 timer og højst 41 timer. Arbejde udover 41 timer pr. uge og/eller yderligere arbejde udover 148 timer pr. 4 uger betales iht. overenskomstens 13. Under udsætning af lokal enighed kan der ved lokal aftale på depotet en gang årligt fastlægges en periode af 12 ugers varighed, inden hvilken den samlede arbejdstid ikke må overstige 444 timer. i perioden skal arbejdstiden den enkelte uge mindst udgøre 30 timer og højst 44 timer. Arbejde udover 44 timer pr. uge og/eller yderligere arbejde udover 444 timer pr. 12 uger betales iht. overenskomstens 13. Arbejdstiden skal holdsmæssigt reduceres med søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage. Stk. 2 a) Under udsætning af lokal enighed kan arbejdstiden samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
3 e) For depotområdet betales overarbejde eller skiftehold i bindelse med den aftalte varierende ugentlige arbejdstid iht. overenskomstens 13 (overarbejde) og 15(skiftehold). I bindelse med en faglig voldgift angående tolkningen af bl.a. de citerede bestemmelser udtalte opmanden (højesteretsdommer Poul Søgaard) i en tilkendegivelse af 8. juni 2007 bl.a.: Det lægges efter overenskomsten til grund, at arbejdstiden opgøres ugentligt, jf. 9, stk. 1 og 2 stk. 2, litra [e]. Når der som i det eliggende tilfælde arbejdes med varierende arbejdstid inden sammenhængende 4 ugers perioder, skal det således hver uge opgøres, om arbejdstiden har oversteget 41 timer. I bekræftende fald skal der betales overtidstillæg efter 13. Det følger af muleringen af bestemmelsen i 9, stk. 1, om de sammenhængende 4 ugers perioder, at det er perioderne, der skal fastlægges på hånd. Der er ikke i ordlyden grundlag at antage, at den ugentlige arbejdstid inden hver af de 4 uger skal være fastlagt på hånd, hvilket også ville harmonere dårligt med målet med bestemmelsen. Efterfølgende har 3F bestridt, at 4-ugers ordninger kontinuerligt kan være baseret på den almindelige daglige arbejdstid, og gjort gældende, at 4-ugers ordninger udsætter, at der skal fastsættes specielle arbejdstider. Parternes tvist herom blev behandlet på et mæglingsmøde den 12. marts 2009, uden at enighed kunne opnås. Parternes uenighed gav anledning til en efterfølgende brevveksling mellem chefkonsulent Ove Lundt og faglig konsulent Bjarne Mortensen, som endte med en ligsmæssig løsning. Forligets indhold er bekræftet i sålydende brev af 30. juni 2009 fra Ove Lundt til Bjarne Mortensen: Royal Unibrew A/S Særlig ordning depotarbejdere, 9, stk. 1 I tsættelse af vores korrespondance vedr. overstående skal vi bekræfte, at virksomheden fremtidigt følger nedstående interne regler inden en fire ugers periode igangsættes: Der udarbejdes en arbejdsplan som angiver afvigelser fra virksomhedens normale daglige arbejdstider således, at den enkelte medarbejders ventede daglige arbejdstid klart fremgår fire ugers perioden. Arbejdsplanen drøftes med tillidsrepræsentanter eller i dennes fravær, med en repræsentant denne, senest mandag ugen inden fire ugers planen iværksættes. Alle berørte medarbejdere gøres bekendt med arbejdsplanen senest onsdagen inden planen iværksættes, evt. ved opslag i virksomheden. Vi går herefter ud fra at sagen er afsluttet, medmindre vi hører andet. Det er klagers opfattelse, at dette lig ikke er blevet overholdt.
4 Parternes argumentation CO-Industri har anført, at den første bullit i liget af 30. juni 2009 må stås således, at den indklagede virksomhed ved udarbejdelsen af arbejdsplaner en given fire ugers periode skal angive de afvigelser i den enkelte medarbejders daglige arbejdstid, som måtte opstå fra virksomhedens normale daglige arbejdstid, og som depotarbejderne vil opleve inden de 4 uger, arbejdsplanen omfatter. I modsat fald tømmes liget indhold. Sagen har sin baggrund i opmandens tilkendegivelse af 8. juni 2007 i den tidligere sag. Denne tilkendegivelse fører efter sit indhold til, at det inden de 4 uger bliver muligt at regulere arbejdstiden op og ned. Det er imidlertid ikke rimeligt, at ledelsen bare kan sætte en medarbejder på en 10-timers tur den ene dag og sende ham hjem en anden dag efter en 4-timers tur. Medarbejderne må have en mulighed at vide, hvornår de har fri, og det var dette, som skulle sikres med det indgåede lig. Det har den indklagede virksomhed ikke levet op til, idet den ikke har skiftet praksis efter ligets indgåelse. DI har anført, at den procedure udarbejdelse af arbejdsplaner, som er aftalt med liget af 30. juni 2009, efter ligets egen ordlyd alene angår den enkelte medarbejders ventede daglige arbejdstid. Det er således alene de ventede afvigelser fra de normale daglige arbejdstider, som skal fremgå af planerne. Den faktiske arbejdstid kan være påvirket af dårlig vejrlig, trafikale hold, vanskeligheder med hensyn til at få varerne afleveret hos kunderne, osv. Virksomheden har ingen mulighed at indarbejde afvigelser, som er begrundet heri, i arbejdsplanerne, da den ikke kan vide, hvornår de vil indtræde. Mens sådanne afvigelser inden industriens øvrige område er arbejdsgiverens risiko, gælder dette ikke ifølge parternes overenskomst, hvilket også blev fastslået ved opmandsafgørelsen i 2007. Parternes overenskomst svarer på dette punkt til, hvad der er normalt inden transportområdet. Det, som CO-industri under nærværende sag søger, er at få omgjort opmandsafgørelsen fra 2007. Indklagede har imidlertid ikke ved liget af 30. juni 2009 givet afkald på den retsposition, som følger af overenskomsten og afgørelsen af 8. juni 2007, men har ved liget alene accepteret at følge en procedure, som kan sætte administrationen af overenskomstens 9, stk. 1, lidt i system, og klager har ikke godtgjort, at den aftalte procedure ikke skulle være blevet fulgt af virksomheden. Opmandens begrundelse og resultat Parternes lig må i overensstemmelse med ordlyden af brevet af 30. juni 2009 stås på den måde, at den indklagede virksomhed under overholdelse af den procedure, som er angivet i brevet, har pligtet sig til at udarbejde en arbejdsplan, som angiver afvigelser fra virksomhedens normale daglige arbejdstid, således at den enkelte medarbejders ventede daglige arbejdstid klart fremgår fire ugers perioden. Heri må ligge, at der alene skal angives de afvigelser, som kan udses på tidspunktet planens udarbejdelse. Under hensyn hertil, og da det ikke er godtgjort, at den
5 indklagede virksomhed har tilsidesat sine pligtelser i henhold til det indgåede lig, kan der ikke gives CO-industri medhold i nogen del af den nedlagte påstand. Opmanden tilkendegav på denne baggrund, at en eventuel kendelse vil falde ud til del den af DI nedlagte frifindelsespåstand. Parterne tog denne tilkendegivelse til efterretning og var enige om, at sagen afsluttes ved, at tilkendegivelsen dem imellem tillægges virkning som en kendelse, og at hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmanden. København, den 29. januar 2011 Lene Pagter Kristensen