Bare en gammel träbåd... Rapport om en truet kulturarv og 4 forslag til kulturpolitisk handling.
2
3 Bare en gammel träbåd... Rapport om en truet kulturarv og 4 forslag til kulturpolitisk handling. Dansk forening for Äldre LystfartÅjer
4 Bare en gammel träbåd Ç Dansk forening for Éldre LystfartÑjer DFÉL s bevaringsudvalg, marts 2006. www.defaele.dk bladet@defaele.dk Fotos: Jacob FrÑlich, Ove Juhl, Simon Hansen, JÑrgen Heidemann, Henrik EffersÑe m.fl. Tekst og layout: Simon Hansen DFÄL s bevaringsudvalg bestçr af: Simon Hansen, formand, Ove Juhl, Henrik EffersÑe, Jacob FrÑlich, John Walsted. Vores budskab er enkelt: Med lidt mere opbakning kan vi godt nå at redde den danske kulturskat af Çldre lystbåde.
Indhold 5 Side 7 Side 19 Side 25 Baggrund og fire forslag til kulturpolitisk handling Nogle velbevarede Äldre danske lystbåde Fotodokumentation: Éldre danske lystbåde i forfald
6
7 Fire forslag til kulturpolitisk handling for at redde den danske kulturarv af Äldre lystbåde. PÅ de fñlgende sider stiller Dansk Forening for Éldre LystfartÑjer fire forslag. Vi gñr rede for baggrunden og håber på en seriñs reaktion fra danske kulturpolitikere og alle andre, der vil värne om vores fälles kulturarv af Äldre danske lystbåde. Danmark har stolte traditioner som sejlsportsnation, helt tilbage fra sejlsportens späde start for mere end 100 År siden. Og der går en lige linie fra de fñrste danske kapsejladser til dagens flotte internationale prästationer af danske sejlere. Men vi er ikke särlig opmärksomme på den kulturarv, som dansk sejlsport har givet os. At landet rummede navnkundige bådebyggere og bådkonstruktñrer er ved at gå i glemmebogen. Og selv om en del af de fine, gamle lystbåde stadig pryder havnene, forfalder mange rundt om på oplagspladserne, sådan som de dokumenteres i denne rapport. TrÄbÅdsejerne, deres foreninger og lystbådsmuseerne yder en kämpe indsats, for at värne om träbådene og en vigtig del af dansk kulturhistorie. Men der er brug for Ñget officiel stñtte, hvis det på sigt skal lykkes at holde liv i den levende träbådskultur. DFÉL organiserer ejere af vel renoverede Äldre lystfartñjer. Foreningen arbejder alene for frivillige midler med bl.a. faglig rådgivning til restaureringer og traditionelt vedligehold. I samarbejde med de andre träbådsforeninger, museer og frivilligmiljñer kan DFÉL väre med til at passe på et stykke Ägte, dansk folkekultur. Nu beder vi om opmärksomhed og stñtte til arbejdet. Tak fordi du giver dig tid til at läse vores opläg.
8 Vi vurderer, at der hñjst er 5.000 Äldre lystfartñjer tilbage. Mindst 1.000 er i akut forfald, mange er ikke til at redde. Om ti År har vi måske mistet halvdelen af den historiske flåde. Derfor skal der en ekstra indsats til. Nu!
9 Baggrund: Derfor mener vi, at Danmark er ved at miste en del af sin kulturarv. Sejlads med lystfartñjer tog rigtig fart for godt 100 År siden. Danmark udviklede hurtigt en omfattende produktion af lystfartñjer, og en tilsvarende skare af konstruktñrer. PÅ havnene voksede sejlklubber frem. Fra 1900 til omkring 1960 var de danske både håndbyggede af trä, og ofte efter den kommende ejers personlige anvisninger. Mange steder byggede amatñrer deres egne både. Og der udviklede sig bådeklubber, ofte flere i hver by. Lystsejladsen blev for alvor den del af den folkelige danske kultur. I dag gläder danskerne sig stadig over at se nogle af de gamle lystbåde af trä. Kommer en Äldre lystbåd på besñg i den lokale havn, stimler sommergästerne sammen for at beundre båden. Hvor er det dejligt, at der bliver passet på de gamle både! Men der er desvärre også en anden virkelighed. Antallet af Äldre danske lystbåde af trä falder. I disse År oplever vi et omfattende generationsskifte. BÅde, som har väret hos samme ejer i 30 eller 40 År, sättes til salg. Men det kniber med kñberne. Mange tñr ikke binde an med en Äldre lystbåd. De kender nemlig ikke rutinerne i det lñbende vedligehold. Konkret indebärer det, at vores aktuelle flåde af Äldre danske lystfartñjer er på hastig retur. Der skal en solid indsats til for at bremse denne udvikling, men vi mener det er muligt. TrÄbÅdskulturen kan hverken reddes af at sätte de päneste både på museum eller ved at give statsstñtte til renoveringen af en håndfuld. Begge dele er naturligvis yderst velkomment, men det kan ikke i sig selv redde en levende kulturarv. Derfor må indsatsen primärt handle om at styrke og udvikle selvbärende miljñer knyttet til sejlklubberne og de eksisterende träbådscentre. NetvÄrk af frivillige må hjälpe med at sprede viden og erfaring, så nye ejere kan tage over, hvor gamle slap. Vi vurderer, at der er hñjst 5.000 Äldre lystfartñjer tilbage. Mindst 1.000 er i akut forfald, mange er ikke til at redde. Om ti År har vi måske mistet halvdelen af den historiske flåde. Derfor skal der en ekstra indsats til. Nu!
10 FÑrste forslag til Danmarks kulturpolitikere.
11 Problem: Forladte träbåde står og går til. LÅsning: Opret 4 opsamlingspladser. Gennem det sidste År har medlemmer af DFÉL besñgt danske havne og registreret Äldre forfaldstruede lystbåde. Samlet anslår DFÉL, at der i dag er omkring 1.000 Äldre lystbåde, som trues af totalt forfald. Det er kun et spñrgsmål om kort tid, fñr mange af bådene er hinsides redning. DFÄL foreslår derfor, at der etableres 4 opsamlingspladser for Äldre lystbåde. Det kan väre ubenyttede lagerhaller eller lignende, hvor bådene kan parkeres under tag. Her vil forfaldsprocessen gå i stå, og båden kan vente på, at en ny ejer melder sig og tager fat på renoveringen. Opsamlingspladserne oprettes på SjÄlland, Fyn, i SÑnderjylland og i Nordjylland. Der er behov for kulturpolitisk stçtte til leje af lokaler og til transport af både til opsamlingspladserne. Der kunne evt. oprettes án stilling til at varetage det samlede tilsyn med de fire opsamlingspladser og til at varetage transport af både til pladserne. Opsamlingspladserne oprettes på SjÇlland, Fyn, i SÉnderjylland og i Nordjylland. DFÉL påtager sig gerne opgaven med at sikre, at opsamlingspladserne drives fagligt forsvarligt.
12 Andet forslag til Danmarks kulturpolitikere.
13 Problem: Kun få kan vedligeholde en träbåd. LÅsning: Skab selvbärende lokale bådmiljñer. Mange unge og Äldre giver udtryk for, at de gerne vil have en klassisk träbåd. Men de tñver, fordi de ikke ved, hvordan man vedligeholder en träbåd. I dag overfñres traditionen ikke längere af sig selv fra generation til generation. Der er imidlertid flere meget gode eksempler på, at lokale träbådsmiljñer vokser. Det sker, når man bevidst satser på at dele viden og erfaringer mellem erfarne og nye. SÅdanne miljñer ser vi i dag visse steder i bl.a. KÑbenhavn, àrhus, Middelfart og Svendborg. Og i andre byer er forudsätningerne särlig gode, fordi der träbådsmuseer. DFÄL foreslår derfor, at der etableres en särlig indsats, for at skabe og styrke de lokale, selvbärende träbådsmiljñer. Det kan ske bl.a. ved et uddannelsessamarbejde mellem DFÉL, träbådsmuseerne og sejlklubberne. Dette kan suppleres med et landsdäkkende frivilligt netvärk af träbådskyndige. DFÉL påtager sig gerne opgaven med at initiere et landsdäkkende uddannelsessamarbejde og et tilsvarende netvärk af träbådskyndige. Der er behov for kulturpolitisk stçtte til at finansiere opbygning af og information om uddannelsesaktiviteten, og til at fremstille et basismateriale til brug for undervisningen. Det kan ske ved et uddannelsessamarbejde mellem DFÑL, trçbådsmuseerne og sejlklubberne.
14 Tredje forslag til Danmarks kulturpolitikere.
15 Problem: Der er behov for mere präcis viden. LÅsning: GennemfÑr en national kortlägning. DFÉL fñrer et register over visse Äldre danske lystfartñjer. Men det er et register, der er baseret på frivillige indberetninger fra bådejerne selv. Derfor kender ingen i dag präcist den faktiske flåde af Äldre, danske lystfartñjer. Dette er en opgave for fagfolk med särlig indsigt på området. Og det er en opgave, der tager tid. Den er for omfattende til alene at bero på frivilligt arbejde. DFÄL foreslår derfor, at der tages initiativ til at gennemfñre en landsdäkkende kortlägning af de Äldre danske lystfartñjer. Dette kan gñres i et samarbejde mellem DFÉL og registreringskyndige samt bådhistorisk kyndige. SÅdanne fagressourcer findes bl.a. i tilknytning til lystbådemuseerne. DFÉL påtager sig gerne opgaven med at initiere den nationale kortlägning, og DFÉL s bådhistoriske udvalg kan fungere som faghistorisk referencegruppe for kortlägningen. Der er behov for kulturpolitisk stçtte til at finansiere den ikke-frivillige del af kortlägningen, hvilket formentlig svarer til et mandår. Der er også behov for at finansiere en udgivelse af kortlägningens resultat. Dette kan géres i et samarbejde mellem DFÑL og registreringskyndige samt bådhistorisk kyndige.
16 Fjerde forslag til Danmarks kulturpolitikere.
17 Problem: Renovering kan väre kostbar. LÅsning: Styrk mulighederne for finansiering. At renovere en Äldre lystbåd af trä kan väre en både tidskrävende og fagligt krävende opgave. DFÉL Ñnsker at styrke selvbärende lokale miljñer, hvor de mest almindelige renoveringsopgaver kan lñses af bådejerne selv og for egen regning. Der er imidlertid flere eksempler på, at renoveringen af isär stñrre Äldre lystfartñjer også får behov for professionel arbejdskraft. SÅdanne renoveringer skaber derfor et behov for lånefinansiering. Skibsbevaringsfonden er etableret for bl.a. at tilfñre bevaringsvärdige Äldre brugsfartñjer lånekapital til renoveringsopgaver. Fonden udfñrer et särdeles prisvärdigt arbejde i den sammenhäng. Uden fondens indsats, havde Danmark i dag ikke haft så mange velbevarede Äldre erhvervsfartñjer. Men fonden er til for erhvervsfartñjerne, og dens midler er meget begränsede. så fungere som lånekapital for renovering af Äldre lystfartñjer. DFÉL deltager gerne i arbejdet med at etablere en sådan fond, og stiller gerne den nñdvendige bådhistoriske fagkompetence til rådighed. Der er behov for kulturpolitisk stçtte til, at skabe det finansielle grundlag for at etablere en fond. Der bér etableres en fond for bevaring af Çldre, danske lystfartéjer. Fondsmidlerne kan så fungere som lånekapital for renovering af Çldre lystfartéjer. DFÄL foreslår derfor, at der også etableres en fond for bevaring af Äldre, danske lystfartñjer. Fondsmidlerne kan
18
19 Medens nogle går til, lever andre i bedste velgående. Der er godt liv i en del af de gamle danske lystbåde af trä. Heldigvis da. Det skyldes en kreds af entusiaster, der holder liv i de gamle håndvärkstraditioner og gläder sig over at historien kan holdes levende. De fleste er organiseret i DFÉL, Dansk Forening for Éldre LystfartÑjer. Foreningen fungerer nemlig også som et fagligt netvärk, hvor den ene hjälper den anden med gode råd og gerne gi r en hånd med. PÅ de fñlgende sider viser vi nogle få af medlemmernes både. De väkker berettiget opsigt i de danske sommerhavne.
20 A 46 Saxon, 32 fod sloop, 1946, bçdebygger Ulriksen, Middelfart, renoveret til oprindelig stand.
21 A 45 Ursa, 45 kvm. Spidsgatter 1933, bçdebygger Carl Andersen Faaborg, i dag stadig aktiv kapsejladsbçd.
22 S 38 D 1 Bel Ami, 1936. 38 kvm. spidsgatter, bçdebygger K. Thomsen, Kalundborg, original stand, aktiv kapsejler.
23 Triton, danskbygget chalup, men n rmere oprindelse ukendt. I dag klubb d hos Yachtklubben Fures en.
En Maage fra omkring 1920, original, stçr i et buskads pç SjÉllands Odde.. 24
25 Et lille udpluk af forladte, nñdlidende Äldre danske lystbåde. Medlemmer hos DFÉL har besñgt danske havne og har dokumenteret, hvordan den danske kulturarv af Äldre lystbåde forfalder for Ñjnene af os. MÅske vil nogle se deres egen båd afbildet på de fñlgende sider. SÅ håber vi ikke, ejeren bliver fornärmet men snarere inspireret til at gñre noget ved båden. Andre läsere vil sikker mene, at flere af bådene ikke er tilsträkkelig historisk interessante. Men sådan ser DFÉL ikke på det. Vi arbejder for en levende träbådskultur, hvor vore Äldre danske både passes og plejes af privatpersoner i et aktivt lokalt miljñ. Om båden så er kluntet bygget af en glad amatñr, er mindre vigtigt. For sådan er den danske kulturarv nu en gang, präget af såvel det bedste håndvärk som det folkelige selvbyggeri. Og det er kulturarven i al sin forskellighed, der interesserer os.
Kutter, omkring 1920, glasfiberbelagt, HelsingÅr Nordhavn. 26
MotorbÇd, klinkbygget mahogny, omkring 1960, HelsingÅr Nordhavn. 27
28 Lille klinkbygget jolle, formenligt 1930-40, ringdék, HelsingÅr Nordhavn..
29 MotorbÇd, får 1940, HelsingÅr Nordhavn.
Drage, 1920-35, FrederiksvÉrk Havns oplagsplads. 30
31 Spidsgatter, anslçet 26 kvm. FÅr 1940. FrederiksvÉrk Havns oplagsplads.
32 FolkebÇd, 1950-60, FrederiksvÉrk Havns oplagsplads.
33 Sejljolle, massiv mahogny, 1950-60, FrederiksvÉrk Havns oplagsplads.
34 Spidsgatter anslçet 38 kvm, 1940-50. Mahogny. FrederiksvÉrk Havns oplagsplads.
35 Spidsgatter anslçet 38 kvm, 1940-50. Mahogny. FrederiksvÉrk Havns oplagsplads.
36 Platgatter, 1920-40, anslçet 24 fod, Hundested Havn.
37 MotorbÇd, 1940-50, Sundby Havn.
38 Klinkbygget kragejolle, original, 1920-30, anslçet 32 fod, Sundby Havn.
39 Klinkbygget kragejolle, original, 1920-30, anslçet 32 fod, Sundby Havn.
40 Spidsgatter, 1930-40, anslçet 38 kvm. SvanemÅllehavnen, KAS oplagsplads.
41 Drage, 1930-40, glasfiberbelagt, Vejle.
Historisk fenkålbçd fra begyndelsen af 1900, henligger som pram. Haderslev. 42
43 Havlit, 1916, historisk dansk ÑntypebÇd, kun to eksemplarer tilbage.
44 SSA-bÇd, 1925-35, Haderslev.
45 W-bÇd, 1930-40, Vejle.
46 Platgatter, forlénget. 1930-50. Bogense.
47 MotorbÇd, 1920-35, Middelfart.
48 Kragejolle, 1930-40, Assens.
49 MotorbÇd, 1950-60, Middelfart.
50 Kutter, glasfiberbelagt, Kalundborg
51 Kutter, 1910-20, RudkÅbing.
52 Platgatter, 1920-35, GrenÇ.
53 Spidsgatter, 1930-40, Kalundborg..
54 W-bÇd, 1930-40, Christianshavn.
55 FolkebÇd, 1950-60, Middelfart.
56 Spidsgatter, klinkbygget, 1925-35, FÇborg.
57 Spidsgatter, klinkbygget, 1925-35, FÇborg.
58 Kutter, anslçet 32 fod, 1930-45, Middelfart.
59 Kragejolle, 1920-35, Middelfart.
60 Snekke, FÇborg.
61 Oslojolle, FÇborg.
62 Snekke, Middelfart.
63 Spidsgatter, 1930-40, FÇborg.
64 Kutter, 1920-35, FÇborg.
65 Juniorb d, Bogense.
66 Spidsgatter, 1930-40, ansl et 38 til 45 kvm. F borg.
67
68 Dansk forening for ldre Lystfart jer