IAS 21 Omhandler Tilhørende IFRIC/SIC Valutaomregning IFRIC 16, Regnskabsmæssig afdækning af valutarisikoen i en investering i en udenlandsk enhed IFRIC 22, Valutakursomregning af forudbetalinger SIC 7, Indførelse af euroen 234
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 21 IAS 21 Valutaomregning Formålet med IAS 21 er at fastsætte de regnskabsmæssige bestemmelser for transaktioner og mellemværender i fremmed valuta, omregning af udenlandske aktiviteter, og hvordan virkningen af ændringer i valutakurser skal indregnes i regnskabet. Herunder er fastlæggelsen af den funktionelle valuta en central problemstilling i IAS 21, der også fastsætter regler for anvendelse af en anden præsentationsvaluta end den funktionelle valuta. En virksomheds funktionelle valuta er den valuta, der anvendes ved målingen af de enkelte transaktioner, som indgår i regnskabet. Den funktionelle valuta er ofte den samme som virksomhedens bogføringsvaluta (forstået som den valuta, de enkelte transaktioner registreres i), men dette behøver ikke altid være tilfældet. En virksomheds præsentationsvaluta er den valuta, som virksomheden har valgt at aflægge sit regnskab i. Fremmed valuta er en valuta, der er forskellig fra virksomhedens funktionelle valuta. Præsentationsvaluta Den regnskabsaflæggende virksomhed kan vælge at præsentere sit regnskab i en hvilken som helst valuta. Virksomheden kan fx vælge at aflægge sit regnskab i virksomhedens funktionelle valuta, eller den kan vælge valutaen i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er hjemmehørende. Præsenterer en virksomhed sit regnskab i en anden valuta end den funktionelle valuta, skal regnskabet omregnes til præsentationsvalutaen efter nettoinvesteringsmetoden, som er beskrevet nedenfor. Derudover kan virksomheden vælge at give supplerende oplysninger i en anden valuta end præsentationsvalutaen (fx oplysning om hoved- og nøgletal i euro som supplement til oplysningerne i danske kroner) af hensyn til regnskabsbrugeren (såkaldt convenience translation ). Ved sådanne omregninger kræves der ikke anvendelse af særlige bestemmelser. Det skal dog fremgå tydeligt, at disse omregninger ikke er sket i overensstemmelse med IFRS. Forskelle mellem IFRS og dansk regnskabs regulering ÅRL skelner ikke mellem målingsvaluta og præsentationsvaluta. Efter ÅRL skal indregning, måling og oplysninger foretages i danske kroner eller euro, dog kan virksomheden vælge en anden fremmed valuta, der er relevant for henholdsvis virksomheden og virksomhedens koncern. 235
Funktionel valuta Den regnskabsaflæggende virksomhed (modervirksomheden) og dattervirksomheder, associerede virksomheder, joint ventures og filialer skal hver især fastlægge deres funktionelle valuta. Den funktionelle valuta behøver ikke være og vil ofte ikke være den samme for de enkelte enheder i en koncern med udenlandske aktiviteter. Når virksomheden fastlægger sin funktionelle valuta, skal følgende faktorer tages i betragtning: Den valuta, der har den væsentligste indvirkning på virksomhedens salgspriser for varer og tjenesteydelser Den valuta, der har den væsentligste indvirkning på løn-, materiale- og andre omkostninger, som er forbundet med levering af varer og tjenesteydelser. Derudover kan den valuta, som virksomhedens finansiering optages i, og den valuta, som indbetalinger fra driftsaktiviteter normalt modtages i, være indikatorer for fastlæggelsen af den funktionelle valuta. Når den funktionelle valuta for en udenlandsk enhed skal fastlægges, skal det desuden vurderes, om enheden opererer uafhængigt af den regnskabsaflæggende virksomhed. Følgende faktorer indikerer, at enhedens funktionelle valuta er den samme som for den regnskabsaflæggende virksomhed (fx modervirksomheden): Den udenlandske virksomheds aktiviteter udøves som en forlængelse af den regnskabsaflæggende virksomheds aktiviteter frem for at blive udøvet med en væsentlig grad af uafhængighed Transaktioner med den regnskabsaflæggende virksomhed udgør en stor del af den udenlandske virksomheds aktiviteter Pengestrømme fra den udenlandske virksomheds aktiviteter påvirker direkte pengestrømmene i den regnskabsaflæggende virksomhed Den udenlandske virksomhed kan ikke indfri eksisterende og sædvanligvis forekommende forpligtelser, uden at den regnskabsaflæggende virksomhed stiller midler til rådighed. Forskelle mellem IFRS og dansk regnskabs regulering ÅRL skelner ikke mellem funktionel valuta og præsentationsvaluta. ÅRL skelner derimod mellem integrerede udenlandske enheder og selvstændige udenlandske enheder. Der er ingen praktisk forskel mellem IAS 21 og ÅRL, idet metoderne for omregning af selvstændige hhv. integrerede udenlandske enheder ifølge ÅRL svarer til metoderne for omregning af udenlandske enheder med en anden hhv. samme funktionelle valuta som koncernens præsentationsvaluta ifølge IFRS. Transaktioner i fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta skal ved første indregning registreres i virksomhedens funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs (typisk spotkursen). Det tillades imidlertid i praksis, at virksomheden anvender en gennemsnitlig, periodevis fastsat kurs, så længe den ikke afviger væsentligt fra transaktionsdagens kurs. IFRIC 22, Valutakursomregning af forudbetalinger præciserer, at transaktionsdatoen i forhold til indregning af det aktiv, den omkostning eller den indtægt, som forudbetalingen vedrører, er den dato, hvor forudbetalingen er foretaget. Hvis der foretages mere end en forudbetaling vedrørende samme aktiv, omkostning eller indtægt skal transaktionsdatoen fastlægges for hver enkelt forudbetaling. Valutakursdifferencer vedrørende transaktioner i fremmed valuta, der er opstået og afregnet i samme periode, skal indregnes i resultatet normalt som en finansiel post. 236
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 21 Transaktioner i fremmed valuta, som ikke er afregnet inden for samme periode, omregnes på efterfølgende balancedage på følgende måde: Monetære poster omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem det således omregnede beløb og det beløb, hvortil transaktionen blev bogført på transaktionsdagen, eller hvortil den var indregnet i sidste regnskab, skal indregnes i resultatet normalt som en finansiel post. Ikke-monetære poster, som måles med udgangspunkt i historisk kostpris, omregnes til transaktionsdagens kurs. Fx materielle anlægsaktiver, varebeholdninger og visse egenkapitalinstrumenter. Ikke-monetære poster, som omvurderes til dagsværdi, omregnes ved at anvende gældende valutakurser på det tidspunkt, hvor omvurderingen foretages. Valutakursforskelle skal som udgangspunkt indregnes som indtægt eller omkostning i den periode, de er opstået. Dog skal valutakursforskelle, der vedrører en monetær post, som i realiteten er en del af virksomhedens nettoinvestering i en udenlandsk enhed, indregnes i øvrig totalindkomst i koncernregnskabet. I modervirksomhedens separate regnskab indregnes denne valutakursregulering dog i resultatet. Indregning i øvrig tota l indkomst i koncernregnskabet kan ske, uanset hvilken valuta mellemværendet er fastlagt i, blot det er en anden valuta end den funktionelle valuta for modervirksomheden, og uanset hvilken koncernvirksomhed mellemværendet er indgået med. Fx kan et mellemværende være indgået med et søsterselskab. Omregning af et regnskab fra den funktionelle valuta til en anden præsentationsvaluta Præsenterer en virksomhed sit regnskab i en anden valuta end den funktionelle valuta, skal regnskabet omregnes til præsentationsvalutaen efter nedenstående retningslinjer. Ligeledes skal regnskabet for en udenlandsk enhed, der medtages i den regnskabsaflæggende virksomheds koncernregnskab, omregnes fra den funktionelle valuta til den valuta, den regnskabsaflæggende virksomhed præsenterer sit regnskab i. Omregningen sker efter følgende retningslinjer ( nettoinvesteringsmetoden ): Samtlige aktiver og forpligtelser (både monetære og ikke-monetære) omregnes til balancedagens kurs. Indtægter og omkostninger omregnes til transaktionsdagens kurs (eller gennemsnitskurser). Valutakursdifferencer, der opstår som følge af omregning af totalindkomstopgørelsen fra transaktionsdagens kurs til balancedagens kurs, og ved omregning af egenkapitalen primo til balancedagens kurs, indregnes i totalindkomstopgørelsen under øvrig totalindkomst. Valutakursdifferencer, der opstår som følge af ændringer, som er foretaget direkte i den udenlandske enheds egenkapital, indregnes i totalindkomstopgørelsen under øvrig total indkomst. Ved salg af kapitalandele i en udenlandsk enhed, der medfører tab af kontrol, skal den akkumulerede virkning af de omregningsdifferencer vedrørende den pågældende virksomhed, der er indregnet i øvrig totalindkomst og henført til en særskilt reserve, overføres til resultatet i den samme periode, som gevinst eller tab fra salg af enheden resultatføres. Eventuelle reguleringer af aktiver og forpligtelser til dagsværdi samt goodwill ved erhvervelse af en udenlandsk virksomhed behandles som aktiver og forpligtelser i den udenlandske virksomhed. Både reguleringerne og goodwillen skal således angives i den udenlandske virksomheds funktionelle valuta og omregnes til præsentationsvalutaen i overensstemmelse med de bestemmelser, der er skitseret ovenfor. Dvs. at goodwill skal omregnes til balancedagens kurs efter IAS 21. 237
Forskelle mellem IFRS og dansk regnskabs regulering Ifølge ÅRL kan en virksomhed vælge at omregne goodwill og mer-/mindreværdier på udenlandske enheder enten til balancedagens kurs eller til kursen på anskaffelsestidspunktet. Omregning af et regnskab, hvis bogføringen foretages i en anden valuta end den funktionelle valuta Det må som udgangspunkt forventes, at en virksomhed foretager den løbende bogføring i sin funktionelle valuta. Har en udenlandsk enhed en funktionel valuta, der er forskellig fra det pågældende lands valuta, kan landets eventuelle krav om bogføring i landets valuta betyde, at bogføringen ikke foretages i enhedens funktionelle valuta. I disse tilfælde skal regnskabet for den udenlandske enhed i første omgang omregnes til enhedens funktionelle valuta, som om bogføringen var foretaget i den funktionelle valuta. Her anvendes temporalmetoden, som indebærer, at monetære poster omregnes til balancedagens kurs ikke-monetære poster, der er målt til historisk kostpris, omregnes til transaktionsdagens kurs ikke-monetære poster, der har været genstand for op- eller nedskrivning til dagsværdi, omregnes til valutakursen på tidspunktet, hvor denne værdi blev opgjort indtægter og omkostninger omregnes til transaktionsdagens kurs bortset fra resultatposter, der er afledt af ikke-monetære poster, som er omregnet til den oprindelige transaktionsdags kurser (fx afskrivninger og vareforbrug). Valutakursdifferencer, der opstår ved omregningen, indregnes i resultatet normalt under finansielle poster. Overgang til at anvende euroen som funktionel valuta SIC 7 foreskriver, at kravene i IAS 21 skal iagttages, når en virksomhed går over til at anvende euroen som funktionel valuta når et lands nationale valuta ændres til euro. Dvs. at monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta fortsat skal omregnes til balancedagens kurs akkumulerede valutakursforskelle vedrørende omregning af udenlandske enheder skal forblive klassificeret som egenkapital valutakursforskelle, der vedrører omregning af forpligtelser i deltagerlandenes valutaer til euro, skal ikke indregnes i de tilknyttede aktivers regnskabsmæssige værdi. 238
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 21 Afdækning af valutarisiko på investering i udenlandsk enhed IFRIC 16 omhandler regnskabsmæssig afdækning af valutarisikoen på en investering i en udenlandsk enhed. Fortolkningsbidraget giver vejledning om, hvilke valutaeksponeringer der kan afdækkes, herunder beløbets størrelse samt hvor i koncernen afdækningsinstrumenterne kan placeres. Det er alene valutarisici, der opstår som følge af forskelle mellem den udenlandske enheds funktionelle valuta og modervirksomhedens funktionelle valuta, der kan afdækkes. Forskelle i forhold til præsentationsvalutaen kan således ikke afdækkes regnskabsmæssigt. Afdækningsinstrumentet kan placeres i hvilken som helst virksomhed i koncernen, dog ikke i den udenlandske enhed selv. Afdækningens effektivitet skal dog altid måles i forhold til modervirksomhedens funktionelle valuta. Derudover indeholder fortolkningen vejledning til, hvilket beløb der skal recirkuleres fra egenkapitalen til resultatet, når investeringen i den udenlandske enhed afhændes. Oplysninger i regnskabet Der skal ifølge IAS 21 bl.a. oplyses om valutakursdifferencer indeholdt i resultatet nettovalutakursdifferencer, der er indregnet i øvrig totalindkomst og henført til en særskilt reserve under egenkapitalen, og en afstemning heraf, der viser åbningssaldoen, periodens bevægelse og saldoen ved periodens slutning. Det skal også angives, om præsentationsvalutaen er en anden end den funktionelle valuta og årsagen hertil. Endvidere skal der oplyses om eventuelle ændringer i den funktionelle valuta i den regnskabsaflæggende virksomhed eller i en væsentlig udenlandsk virksomhed samt årsagen hertil. 239