Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen
Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes betydning Baggrunden for ændring af lov om erhvervsdrivende fonde Fokus i lov om erhvervsdrivende fonde Anbefalinger for god Fondsledelse 2
Det danske fondssystem (1) Fonde Ikke-erhvervsdrivende fonde (Lov om fonde og visse foreninger) Tilsyn: Civilstyrelsen Erhvervsdrivende fonde (Lov om erhvervsdrivende fonde) Tilsyn: Erhvervsstyrelsen Cirka 1.370 erhvervsdrivende fonde (ca. 43.600 aktieselskaber, 180.400 anpartsselskaber og 6.600 LEV er) 3
Det danske fondssystem (2) Hvornår er en fond erhvervsdrivende? (LEF 2) 1) Fonden kan selv udøve erhvervsdrivende virksomhed Hvad hvis kun delvist erhvervsdrivende? (LEF 2, stk. 2) Bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2014 om begrænset erhvervsdrift: Brutto indtægter: 250.000 kr. Erhvervsmæssige indtægter udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede indtægter. Erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10 pct. af fondens samlede formue. 2) Fonden har bestemmende indflydelse i en eller flere virksomheder. 4
Fondenes betydning (1) I Danmark er en række af de største virksomheder, såsom Maersk A/S, Novo Nordisk A/S, Lego A/S, Lundbeck A/S, Carlsberg A/S, Grundfos A/S, Danfoss A/S, J. Lauritzen A/S, Rambøll A/S, COWI A/S, Skandinavisk Holding A/S og William Demant A/S, helt eller delvist fondsejet. De fondsejede virksomheder udgør for eksempel ca. 68 pct. af C20 indekset på Nasdaq OMX, København. Fondene bidrager både via ejerskab af danske virksomheder og gennem uddelinger til almennyttige projekter i for eksempel kunst, kultur, videnskab og socialvæsenet væsentligt til det danske samfund. Kilde: The Industriel Foundation Project ved projektleder Professor Steen Thomsen, CBS. 5
Fondenes betydning (2) Forskningen viser, at Fondsejerskabet er mere stabilt, idet fondene ikke sælger eller køber deres aktier nær så hyppigt som andre virksomhedsejere. (Den procentvise stabilitet i ejerandel er 4,5 gange større end for sammenlignelige virksomheder) Fondsejede virksomheder lever længere. 60 pct. af de fondsejede virksomheder når at blive 50 år mod kun 10 pct. af sammenlignelige virksomheder i andet ejerskab. 20 pct. af dem når at fejre 100 års jubilæum, hvilket kun 3 pct. af andre virksomheder gør. Fondsejede virksomheder har mere stabil ledelse. Direktører og bestyrelsesmedlemmer udskiftes ikke så hyppigt. Den årlige direktørudskiftning er 13 pct. i de fondsejede, men 18 pct. blandt andre virksomheder. Kilde: The Industriel Foundation Project ved projektleder Professor Steen Thomsen, CBS. 6
Fondenes betydning (3) Driften af de fondsejede virksomheder er mere stabil. Der er mindre udsving i deres beskæftigelse, omsætning og resultat. Medarbejderne i de fondsejede virksomheder er bedre lønnet, og har et højere uddannelsesniveau end i det øvrige erhvervsliv. Endvidere viser forskningen, at De fondsejede virksomheder ikke vokser så hurtigt, hvilket blandt andet skyldes, at de er mindre aktive med fusioner og virksomhedsovertagelser. De store og velkonsoliderede fondsejede virksomheder klarer sig bedre end gennemsnittet, mens de mindre klarer sig dårligere. Kilde: The Industriel Foundation Project ved projektleder Professor Steen Thomsen, CBS. 7
Baggrunden for ændring af lov om erhvervsdrivende fonde (1) Erhvervsfondsloven, der danner rammerne for de erhvervsdrivende fondes stiftelse, organisation og opløsning, blev vedtaget i 1984 med ikrafttrædelse fra den 1. januar 1985. Erhvervsfondsloven blev til som et led i regeringens målsætning om at tilvejebringe en sammenhængende og ligeartet retstilstand til reguleringen af forholdene for erhvervsmæssig virksomhed, således at der ikke kunne indrømmes privilegier eller lempeligere krav til visse organisationsformer. Med vedtagelsen af erhvervsloven var det således et væsentligt sigte at skabe en rimelige ligestilling mellem lovreglerne for erhvervsdrivende fond og andre lovregulerede virksomhedsformer. 8
Baggrunden for ændring af lov om erhvervsdrivende fonde (2) Siden vedtagelsen af erhvervsfondsloven i 1984 har de øvrige lovregulerede virksomhedsformer været under en ganske betydelig udvikling, herunder især aktie- og anpartsselskaberne. Ovennævnte førte til, at Erhvervs- og vækstministeren i marts 2012 nedsatte et udvalg, der skulle modernisere erhvervsfondsloven og eventuelt udarbejde et udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse. 9
Baggrunden for ændring af lov om erhvervsdrivende fonde (3) Erhvervsfondsudvalget skulle vurdere Om den nuværende lovgivning giver tilstrækkelige fremtidssikrede rammer for, at fondsmodellen er attraktiv og fortsat kan bidrage til vækst og erhvervsudvikling. Modernisering er en ting men SKAT er afgørende. Hvilke konsekvenser moderniseringen af selskabslovgivning (i 2009) bør have for de erhvervsdrivende fonde. Spil-over effekt fra en vellykket modernisering af selskabslovgivningen. Behov for styrkelse af reglerne vedrørende gennemsigtighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar. Behov for at styrke det offentlige tilsyn med erhvervsdrivende fonde. 10
Fokus i lov om erhvervsdrivende fonde Tilsynsdiamanten Fondsmyndigheden Ledelsen Revisor Offentligheden
Anbefalinger for god fondsledelse Alle erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til Anbefalingerne for god Fondsledelse, jf. LEF 60. Første gang i foråret 2016 (for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2015 eller senere). Bestyrelsens redegørelse medtages i årsrapporten og/eller på fondens hjemmeside, jf. bekendtgørelse nr. 1449 af 15. januar 2015 om redegørelse for god fondsledelse og om redegørelse for fondens uddelingspolitik på fondens hjemmeside. Redegørelsen skal udarbejdes ved brug af følg eller forklar -princippet. Anbefalingerne blev offentliggjort i slutningen af december 2014.
Anbefalinger for god fondsledelse (i perspektiv) God fondsledelse: Best practice for ledelse af erhvervsdrivende fonde Stor mangfoldighed blandt erhvervsdrivende fonde Soft law versus hard law (Best practice versus kontrol og samfundskrav) Comply or explain (Manglende efterlevelse af en anbefaling er ikke et regelbrud, men udtryk for, at bestyrelsen konkret, og af grunde den har redegjort for, har valgt at indrette sig på en anden måde) Hvorfor fonden har valgt anderledes Hvordan fonden i stedet har valgt at indrette sig
Oversigt over anbefalingerne Anbefalingerne vedrører: 1. Åbenhed og Kommunikation 2. Bestyrelsens opgaver og ansvar I. Overordnede opgaver og ansvar Formanden og næstformanden for bestyrelsen II. III. Bestyrelsens sammensætning og organisation IV. Uafhængighed V. Udpegningsperiode VI. Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen 3. Ledelsens vederlag