... r, Mar Eskeldsdatter Vestjyske adelsbønder i 16-1700 åre Af Olga Peders I foråret 2012 gjorde gårdejerparret Karin og Peder Vad Theiles, Hjortkjær, mig opmærk, på gravst, der ligger i diget om Grimstrup Kirke. Sts indridsede skrift er til dels udvi sket, m der kan tydeligt læses:»... hviler i... r, saligmarr... Eskeldsdatter, Hincbel 1766«. St havde i mange år ligget i Fuglsig Bæk, før d omkring 1970 blev anbragt på sin nuværde plads i kirkediget. D havde været årsag til mange gisninger og gætterier på egn, og det historisk interesserede ægtepar bad om hjælp til opklaring af, hvor dne st stam mede fra, og hvorfor d i mange år havde ligget upåagtet i bækk, hvor d tilsyneladde bare havde tjt trædestfor vejfarde, der skul le passere dne for at komme fra Hjortkjær i Grimstrup Sogn til Slebsager i Fåborg Sogn. feg har prøvet at opklare Mar Eskeldsdatters historie og grund til, at hun hovedetfik gravst, hvilket absolut usædvanligt for bondeslægter i 1766. Gravst Utydeligt kan man læse orde»... hviler i salig Marr... Eskeldsdatter, Hincbel 1766«og nederst på st ser man spor af et indhugget timeglas. Jeg er ikke i tvivl om, at der står:»her hviler i Herr, Mar Eskeldsdatter, Hincbel, 1766«. M hvem Mar, hvis St med indskrift:»hviler i Herr salig Mar Eskeldsdatter. Hinkbøl 1766«. Nederst på st ses spor af timeglasset. Foto forfatter. 11
Mar Eskeldsdatter gravst at finde langt ud for kirke gård hkastet i Fuglsig Bæk? ung pige, der kommet i ulykke, havde født i dølgsmål og derefter kastet sig selv og barnet i bækk og druknet, og ved dne handling, der gjorde hde til både morder og selvmor der, havde formt sig adgang til d indvi ede jord på Grimstrup Kirkegård? Hvem i givet fald fader til barnet? Havde hun måske haft tjeste på herregår d Endrupholm, og havde måttet»tje«herremand eller hans ridefoged med sin krop, så det af dem, der fader? Eller det tilfældig tjestekarl, der og Var det ved samværet med hde havde trådt pietisms strge regler om seksuel afhol dhed før brylluppet, og nu ikke kunne få fæstegård, og altså ikke kunne forsørge kone og barn, og derfor havde for nægtet forholdet? Hdes slægtninge havde måske nægtet hde adgang til hjemmet, lige mødre ikke i høj kurs på de tider, og d ulyk kelige pige havde så ikke kunnet se and udvej d at drukne sig i Fuglsig Bæk. Sere havde famili fået dårlig samvittig hed svigtet, og havde derfor rejst st for hde. En and teori d, at Mar, på grund af at hun havde begået selvmord og barnemord, simpelth blevet begravet her ude i g, og famili havde så, slags bod, sat st hde her. St så ad åre faldet ud i bækk. Dne historie frem i manges tårer øjne. Gisningerne mange og mangeartede. At der måtte 12 kunne nok trække være forbindelse til Mar og gård i Hinkbøl, kunne der ikke tvivl om, m hvilk? Var Mar være måske slet ikke ulykkelig ung pige, m gammel kone, der træt af dage gået i vandet, måske havde der været et dårligt forhold til svigerdatter på gård i Hinkbøl, og Mar har ikke haft lyst til at leve længere. Gårdejer Kristian Schmidt, Hinkbølgård, derimod kunne fra sin barndom huske, at st fungerede trædest for præst, der boede på»raunsøgård«og skulle passere bækk på sin vej fra Raunsø til Fåborg Kirke, der tid samme pastorat Vester Nykirke. M gisningerne forstummede ikke. Hvorfor gik præst d vej, hvor st lå? Bad han bøn for Mar, når han trådte på hdes navn? St trædest mistede sin betyd ning, da der lidt vest for stedet blev bygget bro bro og førte nu bækk, hvor st lå, Kirke d nyanlagte vej, Kirkebrovej trafikk Forbindels til På st bækk. gård i Hinkbøl står Mar Hinkbøl. Altså måtte der Eskeldsdatter, være delse til dette sted, hvilket være i tvivl om, m hvilk? forbin ing kunne Kristian Schmidt, der født i 1893 i Hjortkjær, blev i 1918 gift med datter på gård Hinkbølvej 2, og blev derved gård ejer. Han viste tid interesse for st og ds historie. Egtlig vejede han at få d flyttet hjem til gård, hvortil Mar jo måtte have levet. Dette fik han dog aldrig gjort alvor af, måske på grund af, at vis frygt forbundet med d mystiske st.
Mar Eskeldsdatter St er placeret i diget til vstre ved indgang til i Hvorfor lå d i bækk langt fra kirk? Myterne og gætterierne omkring Mar og hdes gravst fortsatte med uformind sket styrke. Ejer af d nærliggde gård»egegård«, Anton Eg og gårdejer Niels Thoms blev på et tidspunkt nysgerrige efter at se st i sin helhed, hvem ved, måske der ligefrem runer på ds bagside, og de hev d op på brink, hvor d så lå til forun dring og gætterier omkring Mar Eskelds datter. kegård. Fotoforfatter. I Kirkegårdsdiget I slutning af 1960'erne besluttede mig hedsrådet for Grimstrup Sogn at kirke gårdsdiget trængte til ring og skulle helt sættes om. Da dette blev kdt i sognet, fik Kristian Schmidt, Hinkbøl, d tanke, at Mars st skulle htes fra sin plads i g ved Fuglsig Bæk og anbringes i det nye dige. Han allierede sig med Ib Js»Gesthedegård«, samt Ivan Erbou på»egegård«og samm fik de st flyt tet fra plads ved Fuglsig Bæk til det nye 13
dige ved Grimstrup Kirke, hvor d ligger i dag, måske lidt malplaceret i diget, og ikke på selve kirkegård. Måske burde d have været rejst op og ikke anbragt ligg de, hvorved d allerede slidte inskription bliver udsat for vejr og vind og eroderer yderligere. D er trods alle gisninger et vidnesbyrd om, at der i Grimstrup i 1700åre har levet personer, der følte sig og nedstammede fra middelalders»bondeadel«. skønnede, at det ville vanskelige sjæl at skulle kravle diget, d gå d kdte vej gnem kirkegårdslåg. Det kunne naturligvis være sikker for anstaltning at placere sådan fald sjæl langt fra mneskebolig, hvilke jo kunne tale for teori omkring gbegravels. Det ville være svært for d døde at finde vej hjem herfra. M sikkert er det, at ing man om d nok så frafald, ville sat møde et M hvem Teori forlade. d fattige pige kan man straks Ing selvmordersker i l700åre om ville have fået st sat sin grav. Ing selvmordersker ville blive begravet i g. Selvmord blev ligestillet med mord, og altså forbrydelse, og opfattels d, at d indviede jord på kirkegår d forbeholdt»ærlige sjæle«. Desud det almindelig ming, der stamme de fra middelalderlig opfattelse, at ethvert liv, fra Gud får tildelt så og så mange år. Blev disse afkortede ved selvmord, havde sjæl ing ro før»d rigtige tid«til død inde. Hvis sådan afdød blev fandt, at det sværere for dem at finde vej. Sere blev der mildnet på dne regel, selvmorder kunne begraves på kirke gård mod, at man bar kist ind diget, og ikke gnem kirkegårdslåg, idet 14 og at forbundet med ubeskri velig rædsel at begraves på dne måde, hvor d døde helt i djævels vold. Dne teori kan man roligt forlade. Endvidere er det kdsgerning, at der ikke blev sat st almindelige mne skers grave i l700åre. Altså er det sikkert at Mar ikke har tilhørt samfundets laveste klasse. Gravminder Adel havde i middelalder oparbejdet vis tradition for at sætte store mindes mærker for deres afdøde. Adelspersoner begravede inde i kirkernes gulve, her man Gud nærmere, og i dag ser man deres store ligst ligge i midtergan blev helst begravet på kir kegård, kunne selvmorders hvileløse sjæl, let finde vej herfra og»hjem«til gård eller hus, hvor famili så blev hjemsøgt af d. Selvmordere blev derfor begravet umiddel bart ud for kirkegårdsdiget, hvorfra man og få gravst ing ville risikere at gespst på de grønne ge langs sig, vandløbet. Det Mar? være for re ge. Allerede i 1600tallet kong dog nødt forbyde dne skik, da de store st, der ofte opretståde og omfangsrige, og helst skulle stå ud for d plads, hvor d afdøde blev begravet, i flere tilfælde fyldte så meget, at de blev svært at bevæge sig rundt. Det blev derfor påbudt, at ste blev anbragt i gulvhøjde, så der kunne gås h dem. En af begrundelserne for til at
Mar Eskeldsdatter Grimstrup Kirke. Foto forfatter. forbuddet at dvidere:»andre kunne tage eksempel heraf og til skade og fordærv ind lade sig på lignde bekostninger. Enhver bør derfor skikke sig, deres standfordrer,.«at det på tide at får standset trafikk ses deraf, at bondeadel i kelte tilfælde begyndte at begrave repræstanter herfor, eller andre betydningsfulde personer i kir kegulve, f. eks herredsskriver Anders Gregers i Bolding, der har ligget i Aastrup Kirke, lige foran altret sid begyndels af 1700åre. Han herredsskriver og har derfor tilhørt selvstændig selvejerslægt, der dog i hans tid har været nødsaget til at tage til takke med fæstegård under god set Endrupholm. Kirkegård Alle andre begravedes ud for kirk. Her ikke tale om ligst eller and marke ring af grav, før det langt h i 1800åre, blev almindeligt at man på landsbykirke gårde bemærkede, hvor grav med et familiemedlem fandtes. M Mar blev rejst st i 1766. Man kan ikke for mode, at hun blev begravet inde i kirk, 15
Mar Eskeldsdatter m selvhævdels, at deadel er betegnede bon Grimstrup. holdt i hævd i Altså formoder vi, at Mar ikke selv morder, m hvad hun så? Det er kdsgerning, at st lå i g og bæk k i flere gerationer. Det er ikke bevist, hvornår d er fjernet fra Grimstrup Kirke gård og lagt i bækk trædest langt fra kirke og kirkegård. Det er meget stor st, man ikke sådan lige tager med sig. Det må have kostet et stort arbejde at fragte d hertil. Altså er det rimeligt at antage, at det er præst, der har påbudt dette for ikke at få våde fødder, når han skød gvej g. Bondeadel Grevs Fejde, der tog sin begyndelse i 1534 betegne religiøs strid. Ærkebispesædet i Malmø på bød bystyret at udvise de lutherske prædikanter, hvilket afstedkom store protester. Grev Kristoffer af Oldburg, der af oprørerne kom til at give navn til Grevs Fejde, mødte i juli repræstanter fra d fynske og jyske adel i Ry ved Silkeborg, hvor adel tvang de jyske bisper til at pege på lutheraner her tug Christian kongsemne. Imidlertid samlede vdelbo skipper Clemt i Ålborg, bønderne til et oprør, efter forskellige sammstød, dte med at:»clemts styrker i Aalborg indtog by d 18. december. Aalborg blev plyndret, mange oprørere hrettet ellerfik, hvis de selvejerbøn der, halsløsningfrataget deres ejdom, ms fæstebønder maatte betale stor bod.«clemt selv blev hrettet på Viborg Landsting i september 1536. er vel at Det blev d kelte bondes eg opgave 16 tilbagebevise, at han havde deltaget i fej gård nu kongs ejdom. En del bønder fra Ribe Amt deltog i oprøret, og blev underlagt de samme regler. Afstå sine besiddelser eller bevise at han ikke havde deltaget i oprøret. Selvejerne nu kun få, m Mars at d. Kunne han ikke det, hans forfædre blandt dem. Der stor præ stige forbundet med at være selvejer. Man følte sig hævet langt fæstebønderne, og betragtede sig selv værde næst adelige. Derfor betegnels Bondeadel. Selvejerbønder i Grisbæk Mars slægt tilhørte altså bondeadel, selvbevidste selvejerbønder, fra Grisbæk i Vejrup Sogn, hvor de havde siddet på de store gårde i mange gerationer. I middelalder ejer af selvejer gård ikke, det sere blev tilfældet, ejdom, ejer frit kunne råde, ale kunne sælge, udstykke eller pantsætte d, og i det hele drive d efter forgodtbe findde. En selvejergård at betegne slægtsgård, hvilket vil sige, at d ejedes af slægt. D ældste søn tog regel gård efter forældre, ms de øvrige søskde, i kraft af deres arvepart, medejere, og gård kunne ikke sælges ud deres samtykke. D kelte partsejer kunne ligeledes kun sælge sin gårdspart, hvis de øvrige ejere først blevet d til budt. Besidder af gård søgte naturlig vis ofte at købe del af disse anparter, så han blev ejer af større part af gård. De af sønnerne, der ikke kunne tage slægtsgård, søgte ofte andre erhverv, så handel og håndværk, m gik i mange tilfælde ind under fæstevilkår, og søgte at
Mar Eskeldsdatter lå så afsides, at de hiforpligtelser, eller i mange tilfælde følge af Grevs Fejde, ejet af Kron, og dermed udlagt underhold for rytteriet, d tids militær. De fri for hiarbejde, m havde i stedet forpligtelse til at underholde ryttersoldat tage fæstegårde, der ikke havde med familie. De følte sig ikke hovbønder nedes, i kraft af at de havde og reg andel i selvejergård, heller ikke sådanne, de blev også af myndigheder behandlet selvejere. Derfor fik de stillingerne f. eks. herredsfogeder eller sandemænd. Sandemænd efter Valdemar Sejrs Jyske Lov af 1241, slags faste nævninge, der spillede stor rolle i datid. Grumme slægt har flere repræstanter af slags sandemand og herredsfoged. Der otte sandemænd i hvert jysk her red. De udnævntes på livstid af kong, eller for Gørding Herreds vedkom mde, af lsmand på Riberhus Slot. For deres ulejlighed fik de V'i mark rede sølv, skulle udredes af d person, ved retts hjælp, krævede sandemandsed til afgørelse i et stridspørgsmål. For at blive udnævnt til sandemand, skulle man være selvejer og man skulle være anset og uaf hængig mand. En gårds»herligheder«d.v.s. heder, moser og kær, tilhørte kron. Således også for Grisbækgård. Disse herligheder, der fritaget for afgifter og kgl. skatter, blev efter evælds ophør oftest taget af de lokale herremænd. Egns gårde havde >>fra Arrilds tid«haft brugsrett dem. Dette byttede mange herremænd sig af, og forlangte erstatninger for det. Bønderne kunne sjældt betale dne erstatning, de blev derfor nødt til at sælge deres gårde til herregård og blive fæste bønder. Grisbækgård selvejergård indtil omkring 1688, hvor Niels Niels på Endrupholm tog d fæstegård, hvilket dog ikke betød, at slægt mistede sin anseelse på egn. Grisbækgårds besiddere tilhørte»bondeadel«, de havde rødder ansete tilbage til Grummeslægt, det folk, der sjældt blandede sig med fæstebønder og dnu sjældnere lod deres døtre gifte sig med sønner fra fæstegårde. Grumme-slægt fra Ildsted i Gørding Sogn I d lille landsby Ildsted i Gørding Sogn levede og boede i middelalder d magt fulde selvejerslægt Grumme. I dne slægt kan findes præster, her redsfogeder og sandemænd. Præst Mort Pouls Grum i Aastrup og Vester Starup stammede fra Ildsted og d magt fulde Ildstedgård. Navnet Grumme kan spores helt tilbage tidlig middelalder og er frem i 16-1700 åre kdt på egn, og det er derfor rele vant at antage at d Jørg Peders, der ejede d e halvgård i Grisbæk i Vejrup Sogn, og af Niels Mads i Molvad d 15. juli 1622 fik skøde på d and halvgård her, gift med datter fra Ildsted, og til derfor døbte én af sine sønner med navnet Grumme. Af andre børn nævnes Sør, Peder, Thomas, Js og mindst én datter Kar, der blev gift med Frands Hans i Darum. Sønn, Grumme Jørgs, fæster på krongård i Tvile i Aastrup 17
Marf.n Eskeldsdatter
Marf.n Eskeldsdatter gift med Mette Morts fra Starup. Jørg Peders døde ret ung, og hans ke, Sidsel, giftede sig and gang med Eskild Sørs, og tilskødede ham d e halvgård. D and halvgård ejedes af Jørg Pederss arvinger, Grumme Jørg s for sin eg og to afdøde brødres ved kommde, og søster Mar, der gift med Sør Mads i Jerne. 11653 afstod de deres andele i dne gårdsdel til Eskild, der blev magtfuld gårdmand med et stort jordtilliggde. 1666 tog sønn Js Eskilds Grisbækgård. Han lod straks ved brylluppet halvdel til sin fæstemø, der datter af Eske Thyges i Vejrup. Dne forlangte at få et tingsvidne på, at hans dat ter nu gårdejer, titel, der kun tilegne des selvejer. Deres søn Eskild Js tog gård i slutning af 1600åre. Eskild døde, kun 47 år gammel i 1710, samme år d næste i arvefølg Eskild Eskilds blev født. At der stadigvæk stil slægt viser bl.a. at herredsskriver Anders Greger s fra Bolding i Aastrup Sogn, holdt bar Sogn og Vester net dåb. Eskild Eskilds giftede sig med Le fik de fire børn, Sørsdatter og samm hvoraf Mar Eskeldsdatter Født i Grisbæk i 1734. er d ældste. Vejrup Sogn d 3. oktober Jyllerup i Årre Sogn Famili flyttede omkring 1738 til Eskærsdalsvej 7 i Jyllerup i Årre Sogn. Det er uklart hvorfor fæstegård i Grisbæk blev forladt, m antagelse er, at d dygtige og velhavde fæster, derved fik bedre gård. Eskild Eskildss hustru Le Sørsdatter døde i Jyllerup i 1792, 86 år gammel, og Eskild døde, ligeledes i Jyllerup i 1800, 90 år gammel. Mar Eskeldsdatter af Jyllerup giftede sig 27.3.1760 med Js Christs af Hinkbøl i Grimstrup Sogn. Hdes slægt har kastet glans Hinkbøl, måske er det grund til, at der rejstes st h de på Grimstrup Kirkegård, hvor st oprindelig må have stået, sikkert i det nord vestlige hjørne, for derved at markere i hvil k retning, d afdøde havde sit hjem. Bondeadels spor fornægtede sig ikke, måske fader i Jyllerup har forlangt og betalt for d store sts rejsning. Ægteparret, Mar og Js fik 1761 datter Anne. I 1763 søn Eskild og i 1765 dnu datter, En dødfødt kunne ikke kom død til verd. døbes, m præst har her gjort undtagelse og skrev i kirke bog at:»gud vil ikke at nog af disse små skal fortabes.«han har sikkert fraveget reg lerne i dette tilfælde, d måske ihukommde og bestemmels fra Landemodet i Odse i 1586, hvori de lød:»når navnløse børn, ikke blive døbte, skulle gamle slægt, begraves, da skal Pastores lade dem ligge i kirkegaard og ikke i kaalhav.«mar Eskildsdatter, Js Christss hustru i Hinkbøl i Grimstrup Sogn, døde december 1765, 31 år gammel og blev begravet 4. søndag i advt. En st blev sat hdes grav. er d blevet kasseret og på én eller and måde slæbt ud i g ved Sere Fuglsig Bæk, hvor d har tjt træde st for præst, når han gik fra det e 19
Mar Eskeldsdattkr sogn til det andet. Måske har han bedt bøn for Mar gang imellem, ind han har sat træsko på hdes navn. Hvem der har slæbt st ud i g bliver nok aldrig opklaret, m at Mar tilhørte d vestjyske bondeadel og derfor fik st på sin grav, er hermed opklaret. Kilder: Borberg, Laurits Ploug: Famili Borberg. Skive 1956. Grimstrup Sogns kirkebog Vejrup Sogns kirkebog Årre Sogns kirkebog. Oluf Niels: Gørding Herred. Troels Lund: Dagligliv i Nord bd. XIII-XIV RA 1944: s. 169ff Grimstrup Lokalarkiv Viborg Landsarkiv: Endrupholms godsarkiv mikrofilm 53753. Olga Peders, Vestergade 6, Holsted. Født 1935, Lokalhistoriker. Har udgivet lang række artik ler, f.eks. i FRA. Tre bøger om Aastrup Sogn og Slægtsbøger Schlosserslægt og Rosdahlslægt, Esbjerg 20