Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret)

Relaterede dokumenter
Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Forslag. Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Miljø- og Fødevareudvalget L 144 Bilag 1 Offentligt

Landdistriktsstøtte m.m. til understøttelse af biodiversitet i det åbne land

Forslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse

Forslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Lov om ændring af driftslovens 6 (genopdyrkning)

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende 1)

Skatteministeriet J. nr Udkast 7. oktober 2014

Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

BEK nr 1062 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 22. august Senere ændringer til forskriften Ingen

Forslag. Lov om ændring af lov for Grønland om visse spil

Vejledning om Skovloven 10 Undtagelser fra kravet om træbevoksning

UDKAST. Tillæg til: Forslag. til

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

BEK nr 874 af 02/09/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 4. december 2017

UDKAST 14. oktober Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Udkast. Forslag. til

NOTAT. December 2018

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

UDKAST 3. februar 2012

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

Naturkvalitetsplan 2013

Høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og Vejledning om krydsoverensstemmelse 2015.

Forslag. Lovforslag nr. L 45 Folketinget Fremsat den 30. november 2011 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Fremsat den 5. oktober 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) til

Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Permanent tilskudsmodel for inklusion på frie grundskoler)

Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Høringsnotat for Natura 2000-område N235 Jægerspris Skydeterræn

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. til. (Gebyr for underretninger om udlægsforretninger)

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Fremsat den 3. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Skatteministeriet J.nr Udkast (3)

Vejledning til bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Forslag. Lov om ændring af lov om trafikselskaber

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

UDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af jernbaneloven

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler

Lov om ændring af lov om planlægning. (Planlægning for almene boliger i nye boligområder)

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 009

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 180 Folketinget

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3.

Kap Biologiske Interesser

SEGES 3. marts 2016 Heidi Buur Holbeck og Winnie Brøndum Planter og miljø ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER

UDKAST. I 8 indsættes som stk. 2:

Skatteministeriet J.nr Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af øl- og vinafgiftsloven (Tilretning af ølmoderationsordningen)

Høringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst

Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse)

Naturpleje i Natura 2000

UDKAST. I lov nr. 309 af 5. maj 2004 om brug af køberet eller tegningsret til aktier m.v. i ansættelsesforhold foretages følgende ændringer:

Naturpleje i Natura 2000

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Justering af godtgørelsesordningen i forbindelse med boringer)

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven

2018/1 LSF 10 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj Forslag. til. (Udvidelse af aftalefriheden i optionsordninger)

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Forslag. Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Forslag. til. Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

UDKAST 14/ Forslag. til

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Forslag. Lov om ændring af værnepligtsloven

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)

Bemærkninger til lovforslaget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat

Forslag. Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovforslag nr. L 162 Folketinget

Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse

Transkript:

1. udkast af [11. oktober 2016] til Forslag til Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent genopdyrkningsret) 1 I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009, foretages følgende ændring: 1. I 6, 2. pkt., udgår:»inden for de næste 15 år«. Loven træder i kraft den 1. juli 2017. 2 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf. 33 95 80 00 EAN 5798000877955 mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget fremsættes med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til naturformål i en periode uden at blive omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 28. september 2016 (herefter naturbeskyttelsesloven), og dermed øge jordbrugernes incitamentet til at udlægge ny og mere natur. Med lovforslaget fjernes den tidsmæssige begrænsning af jordbrugernes ret til inden for 15 år at genopdyrke de arealer, som de har anmeldt til kommunen, at de vil lade overgå til halvkulturarealer eller lade henligge som udyrket areal. 2. Baggrunden for lovforslaget I de seneste årtier er gjort en stor indsats i Danmark for at sikre en rig og mangfoldig natur, men Danmarks natur står stadig overfor nogle udfordringer. Mange arter og naturtyper mangler plads og sammenhæng, og naturen skal have bedre vilkår til at eksistere på egne præmisser. Særligt naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland har i de seneste årtier været under stærkt pres, hvilket bl.a. kan aflæses af indeks over agerlandsfugle, som viser et tydeligt fald i bestande af ynglefugle tilknyttet agerlandet. Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager væsentligt som habitater for de almindelige arter i landbrugslandet, lige som de skaber fødekilder til bier og andre bestøvere i perioden uden for landbrugsafgrødernes blomstringstid. Regeringen (Venstre) indgik derfor i maj 2016 Aftale om Naturpakke med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med henblik på at styrke indsatsen for naturen, bl.a. ved at iværksætte indsatser med henblik på at afbureaukratisere reglerne på området, så der skabes plads til mere natur uden byrdefulde regler. En del af indsatsen vil på baggrund af aftalen skulle gøres ved at styrke de eksisterende muligheder for at udlægge ny natur uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, ved at gøre genopdyrkningsretten på visse halvkulturarealer eller udyrkede arealer permanent, og derigennem øge landmændenes incitament til at udlægge flere arealer til naturformål i en periode. 2

3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Udyrkede arealer, eller arealer som drives ekstensivt, fx. uden jordbearbejdning eller anvendelse af gødning, kan efter en årrække, når særlige jordbundsforhold og nærhed til naturområder mv. er til stede opnå en naturkvalitet, der medfører, at arealet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Denne beskyttelse betyder, at arealerne ikke må ændre tilstand, og de kan derfor som hovedregel ikke genopdyrkes. 6 i lov om drift af landbrugsjorder (herefter driftsloven) indeholder en undtagelse til reglen i naturbeskyttelseslovens 3. Driftslovens 6 har til formål at gøre det attraktivt for en jordbruger at undgå omdrift i en periode på op til 15 år til gavn for naturen i denne periode. Efter driftslovens 6 kan en ejer eller bruger anmelde et areal, der ikke på tidspunktet for anmeldelsen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens 3. Ved halvkulturareal forstås efter driftslovens 2, stk. 6, landbrugsjorder, som er lysåbne og har en naturtilstand, der kræver ekstensiv landbrugsdrift, for at kunne opretholdes i denne tilstand. Ved udyrket areal forstås efter driftslovens 2, stk. 7, landbrugsjorder, hvor der ikke er nogen for form for drift. Rydning af opvækst af træer og buske, herunder ved slåning, betragtes i denne forstand ikke som drift. Efter driftslovens 6, 2. pkt., 3. led, har kommunalbestyrelsen 4 uger fra anmeldelsen til at oplyse ejeren eller brugeren af arealet om, hvorvidt arealet allerede er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Driftslovens 6 indebærer alene, at de anmeldte arealer i genopdyrkningsperioden ikke bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. I Natura 2000-områder kan genopdyrkning af arealer imidlertid være omfattet af de særlige regler i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a. Der gælder således efter naturbeskyttelseslovens 19 b en pligt til at anmelde aktiviteter, der fremgår af lovens bilag 2, til kommunen, før genopdyrkning kan finde sted. Det gælder fx. vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. Den særlige anmeldelsesordning i Natura 2000 skal sikre, at genopdyrkningen bliver vurderet, så det sikres, at den er i overensstemmelse med habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser. Vurderer kommunen, at det pågældende areal ikke kan genopdyrkes ud fra hensynet til de arter og naturtyper, Natura 2000-området er udpeget for, og der ikke kan opnås en aftale om den fremtidige drift, skal kommunen pålægge den nødvendige drift, jf. lovens 19 e. Der ydes erstatning for dokumenterede tab, der måtte følge af et sådant påbud, jf. lovens 19 g. Påbudsbestemmelsen i 19 e kan evt. i særlige tilfælde bringes i brug også overfor ikke-anmeldelsespligtige genopdyrkninger, der måtte påvirke udpegningsgrundlaget negativt. Natura 2000-områderne er udpeget på baggrund EU s naturbeskyttelsesdirektiver (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter habitatdirektivet) De såkaldte bilag IV-arter er omfattet af en beskyttelse i medfør af naturbeskyttelseslovens 29 a, der gennemfører habitatdirektivets artikel 12. Genopdyrkningsretten efter driftslovens 3

6 kan ikke bringes i anvendelse, hvis der er indvandret bilag IV-arter, og genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand af bilag IV-arter eller enkeltindivider forstyrres eller dræbes. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddene. Habitatdirektivets bilag IV er bl.a. gennemført ved bekendtgørelse nr. 865 af 27. juni 2016 om beskyttede naturtyper (herefter naturtypebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt (herefter artsfredningsbekendtgørelsen). Herudover er der en række øvrige plante- og dyrearter fredet gennem artsfredningsbekendtgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer arter omfattet af Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planer samt naturlige levesteder af 19. september 1979 med senere ændringer. Genopdyrkningsretten efter driftslovens 6 vil ikke kunne gøres gældende overfor sådanne fredninger, fx. voksesteder for visse arter af orkidéer, hvor genopdyrkningen påvirker den pågældende bestand Styrelsen for Vand og Naturforvaltning kan dog dispensere fra forbuddene efter artsfredningsbekendtgørelsen. Med henblik på at kommunen til hver tid kendskab til et areals status, dvs. om arealet er omfattet af en genopdyrkningsret eller ikke, er det i jordressourcebekendtgørelsens 10, stk. 4, i medfør af driftslovens 8 fastsat, at ejeren eller brugeren af et anmeldt areal, der ønsker at udnytte retten til at genopdyrke et areal, skal underrette kommunen herom, inden arealet genopdyrkes. Udnytter ejer eller bruger muligheden for at genopdyrke et areal, der tidligere har været udlagt som halvkulturareal eller udyrket areal, og ønskes det udlagt på ny med genopdyrkningsret i henhold til reglerne i 6, skal der indgives en ny anmeldelse til kommunalbestyrelsen efter driftslovens 6. Hvis arealet, der påtænkes genopdyrket, ligger i et Natura 2000-område, kan det være omfattet af anmeldelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens 19 b, jf. ovenfor. 3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser Som det fremgår ovenfor af lovforslagets afsnit 2, har naturen i de seneste årtier været under stærkt pres i det intensivt dyrkede landbrugsland. Udyrkede arealer og halvkulturarealer bidrager væsentligt som habitater for særligt de almindelige arter, (fx markmus, råvildt og humlebier) som er knyttet til det åbne land og landbruget. Udlægning af ny og midlertidig natur, som fx. udlægges efter de gældende regler i driftslovens 6, vil kun undtagelsesvis fremme forholdene for de sjældne arter i det åbne land. Disse arter findes som hovedregel på halvkulturarealer med lang kontinuitet og ekstensiv drift, og drager således ikke normalt fordel af temporært udlagte naturområder uden en målrettet ekstensiv drift. En ophævelse af begrænsningen af genopdyrkningsretten på 15 år vil betyde, at jordbrugeren kan bevare rådigheden over sine landbrugsarealer og dermed friheden til driftsplanlægning på sin ejendom. Det vil også styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge halvkultur eller udyrkede arealer med en længere varighed, da det således ikke vil være nødvendigt for at opretholde genopdyrkningsretten, at jordbrugeren enten anmelder arealet til fornyet genopdyrkningsret, eller oppløjer arealet ved udløbet af den hidtidige 15-års periode. Dog vil 4

udviklingen af naturværdien være af midlertidig karakter, da arealet må forventes genopdyrket på et tidspunkt. Dermed bliver det bl.a. muligt at bedre forholdene for flora og fauna i agerlandet. Det er forventningen, at styrkelsen af muligheden vil øge jordbrugernes incitament til at lægge flere arealer ud til natur, og dermed fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland. Der er i forbindelse med indeværende ændringsforslag gennemført en skriftlig høring af alle 98 kommuner for at indsamle information om status for hidtidige og nuværende forvaltning af driftslovens 6 om 15-årig genopdyrkningsret. Kommunerne er blevet bedt om at samle information om anmeldte arealer helt tilbage til driftslovens ikrafttræden i 2004. 87 % af kommunerne har svaret NaturErhvervstyrelsen, svarende til 85 ud af 98 kommuner. I disse 85 kommuner har der været i alt 9.296 anmeldelser, svarende til et samlet anmeldt areal på 69.583 hektar. 3.3. Den foreslåede ordning Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til midlertidige naturformål uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og dermed øge jordbrugernes incitament til at udlægge ny og mere natur, foreslås det at ophæve den tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten efter driftslovens 6. Den foreslåede ændring i 1, nr. 1, indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et hvilket som helst tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge arealer med en længere varighed, uden at arealerne bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Virkningen af den foreslåede ændring vil være, at det ikke fremover vil være nødvendigt at oppløje arealet indenfor den hidtidige 15-års periode for at sikre sig mod, at det anmeldte areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den enkelte jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne vælge at drive de anmeldte arealer som halvkulturarealer eller lade disse henligge udyrkede i en længere periode end 15 år. Arealerne bevares dermed som naturarealer i en længere periode, hvorved der potentielt kan opnås en større naturværdi. Det er forventningen, at den foreslåede ændring af genopdyrkningsretten vil øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer midlertidig ud til natur, og dermed yderligere fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland. Den foreslåede ændring af driftslovens 6 vil have virkning for alle arealer, der er anmeldt som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i 6, herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1. september 2004 til 1. juli 2017, og som på tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, regionerne eller kommunerne. 5

Den foreslåede ændring om ophævelse af den tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten forventes at kunne føre til en mindre stigning i antallet af anmeldelser af nye arealer til kommunerne efter bestemmelsen i driftslovens 6. Der forventes samtidig et fald i antallet af genanmeldelser som følge af udløbet af den hidtidige 15-årige genopdyrkningsret. Den eventuelle forøgelse af anmeldelser antages at ligge inden for almindelige udsving på et sagsområde i den offentlige forvaltning, og yderligere at modsvares af faldet i genanmeldelser, og antages således ikke at ville påføre kommunerne nævneværdige administrative konsekvenser. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget indebærer ingen økonomiske efterlevelseskonsekvenser eller direkte administrative konsekvenser for erhvervet. Det vurderes, at lovforslaget kan medføre afledte administrative konsekvenser for erhvervet. Det er forventningen, at den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten ved ophævelse af den tidsmæssige begrænsning vil øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer ud til natur i en periode, og dermed yderligere virke til at fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland. Den foreslåede ændring forventes derfor at indebære en stigning i antallet af anmeldelser under 6. Baseret på en anslået stigning i antal anmeldelser på mellem 5 og 25 pct. set i forhold til 2015, samt et vurderet tidsforbrug per anmeldelse på 1½ time per anmelder, anslås en samlet forøgelse af administrationsomkostningerne for erhvervet på ca. 17.800 89.000 kr. Den foreslåede udvidelse af genopdyrkningsretten forventes dog samtidig at reducere de samlede administrative omkostninger for erhvervet i forbindelse med indgivelse af anmeldelser, idet en jordbruger ikke skal genanmelde et areal hver femtende år. Det er ikke muligt at kvantificere denne (potentielle) effekt, blandt andet fordi ikke er gået 15 år siden lovens indførelse i 2004, og der derfor ikke er erfaringsmæssigt grundlag for en vurdering. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har positive miljømæssige konsekvenser ved en forbedring af naturtilstanden i det intensivt dyrkede landbrugsland. Som det fremgår af afsnit 3.2., bidrager udyrkede arealer og halvkulturarealer væsentligt som habitater for særligt de almindelige arter, som er knyttet til det åbne land og landbruget. Den foreslåede ophævelse af begrænsningen af genopdyrkningsretten på 15 år vil styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge arealer med en længere varighed, da det således ikke vil være nødvendigt at oppløje arealet ved udløbet af den hidtidige 15-års periode for at forhindre, at arealerne bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Når de anmeldte arealer henligger som fx. udyrkede i en længere periode, inden de opdyrkes, vil det have en positiv betydning for naturkvaliteten af disse arealer. 6

Det er forventningen, at udvidelsen af genopdyrkningsretten vil øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer midlertidigt ud til natur, og de yderligere flere arealer udlagt som halvkultur eller udyrkede arealer vil yderligere fremme naturen i det intensivt dyrkede landbrugsland. I det tilfælde at lovændringen medfører udlæg af flere omdriftsarealer til naturformål, vil dette reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, ligesom det ubrudte plantedække vil mindske udledningen af klimagasser til atmosfæren. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. Som det fremgår af afsnit 3.1., så undtager driftslovens 6 kun fra 3 i naturbeskyttelsesloven og ikke fra de øvrige regler, som kan have betydning for genopdyrkning af et areal, herunder den særlige anmeldepligt i Natura 2000-områder, som er fastlagt på baggrund af EU s naturdirektiver, samt forbuddet mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Den aktuelle ændring af loven ændrer således ikke på, at jordbrugerens genopdyrkningsret i særlige tilfælde kan blive begrænset af anden lovgivning. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. [Høringslisten indsættes] 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Positive konsekvenser/ mindre udgifter konsekvenser for staten og regionerne. Besparelser i kommunerne i forhold til genanmeldelse af arealer ved udløbet af den hidtidige 15-årige periode. Negative konsekvenser/ merudgifter konsekvenser for staten og regionerne. Mindre administrativ forøgelse for kommunerne grundet den forventede stigning i antallet af anmeldelser af nye arealer til kommunerne. Den eventuelle forøgelse af anmeldelser antages dog at ligge inden for almindeligt udsving på et sagsområde i den offentlige forvaltning. 7

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Besparelser ved bortfaldet behov for genanmeldelse af arealer. direkte konsekvenser, men den foreslåede ændring forventes at øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer ud til natur. Dette forventes at føre til en tilgang på mellem 5 og 25 pct. i antallet af anmeldelser til forhold til 2015, og dermed en anslået samlet administrativ udgift for erhvervet på ca. 17.800 89.000 kr. Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget forventes at have positive miljømæssige konsekvenser, da det forventes at forbedre naturtilstanden af allerede anmeldte arealer og føre til udlægning af nye naturarealer. Udlæg af flere omdriftsarealer til naturformål forventes at reducere udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, ligesom det ubrudte plantedække vil mindske udledningen af klimagasser til atmosfæren. Gevinsten er midlertidig. Der kan potentielt blive fjernet mere natur af højere kvalitet ved oppløjning, såfremt arealerne henligger i en længere periode. Lovforslaget indeholder ikke direkte EU-retlige aspekter. 8

Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser Genopdyrkningsretten efter driftslovens 6 kan ikke gøres gældende i nogle tilfælde af de udpegede Natura 2000 områder og på grundlag af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), eller hvis de af habitatdirektivets bilag IV beskyttede dyrearter yngler eller raster på de anmeldte arealer, eller de pågældende beskyttede dyre- og plantearter i øvrigt etablerer sig på de anmeldte arealer, samt fredede plante- og dyrearter bl.a. omfattet af Bernkonventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planer, samt naturlige levesteder af 19. september 1979 med senere ændringer. JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Efter driftslovens 6 kan en ejer eller bruger anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset om arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for 3-beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden fire uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugere af arealet om, at arealet allerede er beskyttet. For nærmere oplysninger om genopdyrkningsretten henvises til afsnit 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med henblik på at styrke den eksisterende mulighed for at udlægge landbrugsjorder til naturformål i en periode uden at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og dermed øge jordbrugernes incitamentet til at udlægge ny og mere natur, foreslås det at ophæve den tidsmæssige begrænsning af genopdyrkningsretten efter driftslovens 6. Den foreslåede ændring indebærer, at en ejer eller bruger, der anmelder et areal som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen, opnår ret til på et hvilket som helst tidspunkt at genopdyrke arealet, uanset om arealet i mellemtiden måtte have opnået en naturkvalitet, der medfører, at arealet uden genopdyrkningsretten ville være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Hensigten med den foreslåede ændring er at styrke jordbrugerens mulighed for at udlægge arealer med en længere varighed, uden at arealerne bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Virkningen af den foreslåede ændring vil være, at det ikke fremover vil være nødvendigt at oppløje arealet inden for den hidtidige 15-års periode for at 9

sikre sig mod, at det anmeldte areal bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Den enkelte jordbruger vil med den foreslåede ændring kunne vælge at drive de anmeldte arealer som halvkulturarealer eller lade disse henligge udyrkede i en længere periode end 15 år, og dermed opnås potentielt en større naturværdi af de arealer, der er anmeldt i henhold til driftslovens 6. Det er forventningen, at den foreslåede styrkelse af genopdyrkningsretten vil øge jordbrugernes incitament til at lægge arealer midlertidigt ud til natur, og dermed fremme naturværdien i det intensivt dyrkede landbrugsland. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved pligten til evt. at anmelde genopdyrkning i Natura 2000-områder eller beskyttelsen af bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Til 2 Det foreslås, at ændringen af 6 træder i kraft den 1. juli 2017. Den foreslåede ændring af driftslovens 6 vil have virkning for alle arealer, der er anmeldt som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen efter bestemmelsen i 6, herunder de anmeldelser, der er indgivet i perioden 1. september 2004 til lovens ikrafttræden, og som på tidspunktet for anmeldelsen ikke allerede var omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3. 10

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget Bilag 1 I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009, foretages følgende ændring: 6. En ejer eller bruger kan anmelde et areal, der ikke er beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, som halvkulturareal eller udyrket areal til kommunalbestyrelsen. Ejeren eller brugeren opnår derved ret til at genopdyrke arealet inden for de næste 15 år, uanset at arealet i mellemtiden måtte komme til at opfylde kriterierne for 3-beskyttelsen, medmindre kommunalbestyrelsen inden 4 uger efter anmeldelsen har oplyst ejeren eller brugeren om, at arealet allerede er beskyttet. 1. I 6, 2. pkt., udgår:»inden for de næste 15 år«. 2 Loven træder i den kraft 1. juli 2017. 11