TEKNIK OG MILJØ Til høringsberettigede Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8087 ngoal@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-G01-1-13 Offentlig høring vandløbsrestaurering i Tranholm Bæk og etablering af grøft ved Rugvænget, Vildbjerg Kontaktperson: Winnie Post Dato: 13-08-2015 Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 fået udarbejdet et forslag til et vandløbsrestaureringsprojekt for Tranholm Bæk samt projekt for etablering af grøft ved Rugvænget i Vildbjerg. Herning Vand udfører projekt i Vildbjerg by. Projektet skal fremme tilbageholdelse og håndtering af overfladevandet i byen. Det udføres ved at udbygge eksisterende og etablere nye regnvandsbassiner. I sammenhæng med dette ønsker Herning Kommune at udføre et vandløbsrestaureringsprojektet i Tranholm Bæk, der kombineret med regnvandsbassinerne vil forbedre de fysiske forhold i vandløbet, til gavn for flora og fisk. Vandløbsprojektet omfatter genslyngning af en delstrækning af Tranholm Bæk fra Pugdalvej til Sindingvej, udlægning af skjulsten i vandløbet samt fjernelse af styrt nær vandløbets udløb i Rødding Å. Ved Rugvænget i Vildbjerg, etableres en ny åben grøft, gennem et grønt kommunalt område, for at aflede grøftevand fra oplandet. Grøftevandet afledes i dag via regnvandssystemet til Tranholm Bæk. Offentliggørelse Projektforslaget bliver offentliggjort i 8 uger fra torsdag den 13. august 2015 på kommunens hjemmeside, www.herning.dk under Bliv hørt - vandløbsregulering. Indsigelser Inden Herning Kommune træffer afgørelse i sagen er der mulighed for at komme med indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet. Indsigelser m.m. til projektet skal sendes til Herning Kommune, Natur og Grønne områder, Enghavevej 10, 7400 Herning eller ngoal@herning.dk. Fristen er torsdag den 8. oktober 2015. Efter høringsperioden behandler Herning Kommune indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag til projektet, hvorefter kommunen vil træffe afgørelse i sagen. 1 37 i Bekendtgørelse nr 1208 af 30. september 2013 om lov om vandløb (Vandløbsloven) og 23-25 i Bekendtgørelse nr 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på www.datatilsynet.dk
Er der spørgsmål til sagen, kan henvendelse rettes til Winnie Post på tlf. 9628 8084 eller mail ngowp@herning.dk. Med venlig hilsen Winnie L Post Winnie Post Bilag: Vandløbsrestaureringsprojekt for Tranholm Bæk og etablering af grøft ved Rugvænget, Vildbjerg Kopi til: Mimi Amstrup Mørup Rugvænget 17, 7480 Vildbjerg Hans Helge Ulrich Rugvænget 20, 7480 Vildbjerg Torben Buhl Rugvænget 18, 7480 Vildbjerg Inge Rosenlund Bak Rugvænget 16, 7480 Vildbjerg Carsten Mortensen Pugdalvej 14, 7480 Vildbjerg Arne Godthaab Hansen Trehøjevej 20, 7480 Vildbjerg Grundejerforening ved Kærvænget v. Anette Sølund Kristiansen, mail: ask@nythjem.com Grundejerforening Hvedevænget v. Lene Elgaard, mail le@skjern-vinduer.dk Foreningen Vildbjerg Søpark, att. Ole Hesselvig Madsen, ole-hesselvig-madsen@mail.tele.dk Vildbjerg Lund, att. Mads Peter Lindvig, mads@lindvig.info Vildbjerg Borgerforening, info@vildbjerg-borgerforening.dk Herning Vand A/S, att. Heine Jensen, haj@herningvand.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnherning-sager@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk, Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator i Herningområdet, Torben Thinggaard, ttfishalot@yahoo.dk og miljøkonsulent Lars Brinch Thygesen, e-mail lbt@sportsfiskerforbundet.dk Friluftsrådet v./ Karsten Johansen, lundthing@mail.dk Dansk Ornitologisk Forening (DOF), natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vestjylland v./ Lars Holm Hansen, herning@dof.dk Fiskeriinspektorat Vest, nyk@fd.dk Museum Midtjyland, herningmuseum@herningmuseum.dk Naturstyrelsen Vestjylland, vest@nstdk Dansk Entomologisk Forening c/o Zoologisk Museum, def@entoweb.dk - 2 -
JULI 2015 HERNING KOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING TRANHOLM BÆK OG ETABLERING AF GRØFT VED RUGVÆNGET
HERNING KOMMUNE VANDLØBSRESTAURERING I TRANHOLM BÆK OG ETABLERING AF GRØFT VED RUGVÆNGET, VILDBJERG ADRESSE COWI A/S Nupark 51 7500 Holstebro TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Eksisterende forhold 3 2.1 Vandløbs- og recipientforhold 3 2.2 Vandløbsopland 4 2.3 Afstrømninger 5 2.4 Arealanvendelse og jordbundsforhold 6 2.5 Ejerforhold 7 3 Projektforslag 7 3.1 Beskrivelse 7 3.2 Åbne tilløb og rørtilløb 9 4 Konsekvenser 9 4.1 Hydrauliske forhold 10 4.2 Afvandingsforhold 10 4.3 Vandløbskvalitet 10 4.4 Landskabelige forhold 10 5 Tidsplan 11 6 Bilag 11 PROJEKTNR. A047579 DOKUMENTNR. VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 14. juli 2015 UDARBEJDET MKSL KONTROLLERET KGAN GODKENDT KGAN
2/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK BILAG Bilag A Tranholm Bæk. Eksisterende- og projektforløb 12 Bilag B St. 1700. Længdeprofil, åben grøft ved Rugvænget. 13 Bilag C St. 0 3758. Længdeprofil, Tranholm Bæk. 14
RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 3/14 1 Baggrund Tranholm Bæk er et knapt 4 km langt vandløb, der har sit løb øst for Vildbjerg by i Herning Kommune. Nogle steder er bækken et udrettet vandløb med få bugtninger og ringe fysisk variation. Andre steder er der store fald og små styrt. Varierende vandføring medfører sandvandring. Bækken har flere steder lave brinker og udsatte områder oversvømmes. Tranholm Bæk er i dag væsentlig påvirket af regnvandsudledning og udledning af opblandet spildevand. Tranholm Bæk er medtaget i Herning Kommunes Spildevandsplan 2009 2020. Vildbjerg By skal have flyttet en del regnvand fra fælleskloakering til separatkloakering som følge af denne og tillæg nr. 18 hertil. I Vandplanen 2010 2015 for Ringkøbing Fjord 1 er tidsfristen for indsats ved Tranholm Bæk udsat til senere planperiode. Med dette restaureringsprojekt foretager Herning Kommune flere tiltag, der sikrer forbedret fysiske forhold for biologien i Tranholm Bæk. Der foretages blandt andet slyngning af en strækning, udlægning af skjulsten, udjævning af et større fald, restaurering af bunden og nyetablering af en åben grøft. De eksisterende og planlagte forhold fremgår af Bilag A. 2 Eksisterende forhold 2.1 Vandløbs- og recipientforhold Tranholm Bæk er et 3.758 meter langt offentligt vandløb, der via Rødding Å og Vorgod Å er en del af Skjern Å-systemet, der er udpeget som internationalt beskyttelsesområde, Natura 2000-område N68. Skjern Å afvander til Ringkøbing Fjord, der er udpeget Natura 2000-område N69. Natura 2000-områder er omfattet af EFhabitatdirektivet 2. I Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord er Tranholm Bæk målsat til God tilstand med faunaklasse 5 (går fra 1 til 7 med 7 som bedste klasse). Vandløbets aktuelle tilstand (2007) er Moderat tilstand med faunaklasse 4, og opfylder således ikke miljømålet. Vandplanen beskriver også, at opfyldelse af miljømålet er udsat for Tranholm Bæk til senere planperiode, dels på grund af at det blev vurderet, at opnåelse af miljømålet er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og dels manglende faglig viden om vandløbet. 1 Vandplan 2010-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011. 2 EF-habitatdirektiv: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter.
4/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Restaureringsprojektet for Tranholm Bæk kan medvirke til, at bækken kan opnå målopfyldelse enten i eller efter første planperiode. Vandløbets skikkelse er beskrevet i Forslag til regulativ for kommunevandløb nr. 4 Tranholm Bæk, april 2002, på grundlag af en opmåling i 1998. Der er to små styrt på hver 25 cm kort før udløbet til Rødding Å (st. 24 og st. 31). Desuden er der 7 broer med større veje, 7 broer med mindre veje og stier samt en jernbanebro, der fører over vandløbet. Tranholm Bæk har større tilløb fra Skaulkjær Bæk (st. 634) og fra Merrild Bæk (st. 2274). Desuden er der en række mindre tilløb fra dræn og regnvandsbassiner. Selve Tranholm Bæk er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Omkring Pugdalvej ligger der fire søer/vandhuller, der er registrerede som 3-beskyttede, ligeledes efter Naturbeskyttelsesloven. På strækningen mellem Østergade og Søndergade går Tranholm Bæk gennem en række sø- og moseområder, der er registrerede som 3-beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven. 2.2 Vandløbsopland Det topografiske opland til Tranholm Bæk er tidligere beskrevet i en rapport fra COWI 3. Det samlede topografiske opland til bækken er 1.493 ha, hvori det kloakerede opland ikke indgår. 3 Konsekvensvurdering af regnbetingede udløb til Tranholm Bæk. COWI 2014.
RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 5/14 Figur 1. Deloplande til Tranholm Bæk. Kilde: COWI 2014. 2.3 Afstrømninger Under de nuværende forhold stiger dybden i vandløbet voldsomt, når der er en stor regnhændelse. Samtidig betyder de nuværende punktudledninger og vandløbets skikkelse, at vandhastigheden øges pludseligt umiddelbart neden for udløbene og typisk fordobles 3. Afstrømningen fra vandløbsoplandet er beregnet på grundlag af data for perioden 1986-1998 fra målestationen i Vorgod Å (DDH 25.18), som har et opland på 288 km². Oplandet til målestationen er således væsentligt større end oplandet til Tranholm Bæk. Man må derfor forvente, at afstrømningen er mere udjævnet ved målestationen end i Tranholm Bæk. Årsmedianen, 10,8 l/s/km², er den vandføring, der over en lang periode netop overskrides i halvdelen af årets dage. Det er således den mest typiske situation. Medianmaksimum, 61,5 l/s/km², er den vandføring, der over en lang periode netop overskrides hver andet år. Det er således en forholdsvis sjælden afstrømning, der typisk indtræffer efter en længere periode med stor nedbør, ofte kombineret med snesmeltning.
6/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Vandføringen i vandløbet på strækningen ved byen varierer fra 91-105 l/s for årsmedian og 519-596 l/s for medianmaksimum, når man ser bort fra det kloakerede opland. Tabel 1. Karakteristiske afstrømninger i Vorgod Å (DDH 25.18) for perioden 1986-1998. Kilde: COWI 2014. Afstrømning l/s/km² Minimum 3,9 Sommer 4,1 Vinter 3,9 Maksimum 91,5 Sommer 48,5 Vinter 91,5 Middel 13,4 Sommer 8,4 Vinter 17,1 Medianminimum 5,1 Sommer 5,2 Vinter 6,8 Medianmaksimum 61,4 Sommer 21,9 Vinter 61,4 Årsmedian 10,8 Sommermedian 7,1 Vintermedian 14,0 2.4 Arealanvendelse og jordbundsforhold Ved projektdelen st. 0-100 er der en åbeskyttelseslinje omkring Vorgod Å. Arealet omkring projektstrækningen er udlagt som græsplæne, mere og mindre holdt. Ved projektdel st. 680-1000 er vandhullerne vest for bækken registrerede 3- vandhuller. Arealet omkring projektstrækningen er åbent naturareal. Ved projektdel st. 1700 er området udlagt som græsplane, mere og mindre holdt. Ved projektdel st. 2000-2360 ligger der tre 3-registrerede vandhuller i en afstand af 30-40 meter hhv. øst og vest for bækken. Arealet omkring projektstrækningen er på vestsiden overvejende private haver og huse og på østsiden naturareal. Jordbunden langs Tranholm Bæk er primært grovsandet jord ifølge jordartskortet fra Danmarks Geologiske Undersøgelser.
RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 7/14 2.5 Ejerforhold Det forventes at en række matrikler berøres direkte af restaureringsprojektet, se Tabel 2. Del af restaureringsprojekt Tabel 2. Matrikler, der berøres direkte af restaureringsprojektets forskellige dele. Matrikel, Ejerlav St. 0-100 1gc Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune 7000p Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune St. 680-1000 1gb Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune 4aa Vildbjerg Præstegård, Vildbjerg Herning Kommune St. 1700 3ac Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 3aa Burgård, Vildbjerg Herning Kommune St. 2000-2360 11b Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 12q Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 12l Burgård, Vildbjerg Herning Kommune 7000t Burgård, Vildbjerg Herning Kommune Ejer 3 Projektforslag 3.1 Beskrivelse Projektets formål er at forbedre vandløbets økologiske forhold. For at forbedre vandløbets fysiske forhold, sker der indgreb på 5 strækninger i Tranholm Bæk, samt etablering af grøft ved Rugvænget. Stationeringerne i ansøgningen refererer til den eksisterende stationering. Tranholm Bæk løber ned gennem den østlige del af boligområdet i Vildbjerg, jf. Figur 2.
8/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Figur 2. Oversigtskort. Del af Tranholm Bæk, der indgår i restaureringsprojektet. Der er medtaget 3-registreret natur. St. 0-100 Udjævning af to mindre styrt og genudlægning af sten og grus. De to styrt ses af længdeprofilet i Bilag C. St. 680 1000 Arbejdet langs denne delstrækning har karakter af vedligeholdelse med beskæring af træer og buske samt udlægning af skjul-/læsten. St. 1700 I dag er afløbet fra en grøft ved Rumarken ført til offentlig kloak. Området omkring skal separatkloakeres som et tiltag i spildevandsplanstillæg nr. 18, og regnvand fra området skal tilføres Tranholm Bæk. Grøften forbindes til bækken med en ny grøft, der bliver 213 m. Der er et fald fra bundkote 39,90 (st. 212,5) til bundkote 37,17 (st. 0) med fald på mellem 2 og 25, og et gennemsnitligt fald på 12,8. Terrænet falder fra kote 41,00 til kote 37,75. Længdeprofil ses på Bilag B. Kronebredden på grøften er ca. 7,5 meter. Tværsnit af grøften ses på Bilag A.
RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 9/14 St. 2000 2360 Strækningen mellem Pugdalvej og Sindingvej er i dag 376 meter. Strækningen slynges og bliver herved forlænget til 441 meter. Se Bilag A. Slyngningen sker med fokus på et optimalt vandløbsprofil inden for de givne rammer. Ved st. 2000 og st. 2360 holdes eksisterende koter, og det eksisterende fald på 1,53 reduceres med den ca. 65 meter længere strækning. Med slyngningen er faldet på strækningen 1,39. Det gennemsnitlige fald for hele Tranholm Bæk er 1,35. Vandløbet etableres med en bundbredde mellem 2,4 og 2,7 meter og en kronebredde mellem 3,1 og 4,5 meter. Skråningsanlæg etableres så de varierer mellem 1:1 og 1:3 med fladt anlæg i indersiden af sving og stejlere anlæg i ydersiden af svingene. Sideløbende med det aktuelle restaureringsprojekt arbejdes der med etablering af 7 forsinkelsesbassiner, som følge af separatkloakering af Vildbjerg by beskrevet i tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan. Vandløbet dimensioneres til at håndtere de kommende forhold for afvandingen af området. Der vil blive udlagt stenmateriale til sikring af god fysisk variation. Tilført stenmateriale vil være en kombination af grus og større sten til etablering af skjul. Der etableres gydebanker på delstrækningen. Det kunne være st. 2060-2080 og 2340-2320. 3.2 Åbne tilløb og rørtilløb St. 2000 2360 Alle grøfter og eksisterende dræn, der i dag har afløb til den nuværende strækning af Tranholm Bæk, sikres afløb til det nye forløb mellem st. 2000-2360. Øvrige strækninger Der etableres eller udvides i alt syv regnvandsbassiner (ikke en del af det aktuelle restaureringsprojekt). Tilløb fra disse til Tranholm Bæk sker i følgende stationer: Nye tilløb: 1120, 1590, 2240, 2410 Eksisterende tilløb: 1340, 1495, 1880, 1970 Gamle tilløb fra bassinerne, der bliver overflødige, sløjfes. 4 Konsekvenser I dette afsnit gennemgås de hydrauliske, afvandingsmæssige og miljømæssige konsekvenser af restaureringsprojektet.
10/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 4.1 Hydrauliske forhold Der findes i dag kloakoplande i Vildbjerg by, hvor overfladevand fra tage, veje m.m. løber uforsinket ud i Tranholm Bæk. Implementeringen af spildevandsplanstillæg nr. 18 med separatkloakering, betyder, at vandføringen i bækken fremover udjævnes, fordi der etableres forsinkelsesbassiner. Vandføringsforholdene bliver dermed mere naturlige. 4.2 Afvandingsforhold Formålet med restaureringsprojektet er at forberede de fysiske forhold i vandløbet. Restaureringen medfører også forbedrede vandføringsforhold i bækken. Samtidig sikres, at der i de private haver, hvor der i dag sker tidvise oversvømmelser, vil ske færre og mindre oversvømmelser end i dag. Det forventes således, at afvandingsforholdene forbedres. 4.3 Vandløbskvalitet Restaureringsprojektet vil øge den fysiske variation i vandløbet og fjerne små styrt, der spærrer for nogle dyr, og projektet vil derfor forbedre forholdene for bækkens dyre- og planteliv. Der skabes flere og mere varierede levesteder for dyr og planter. Med større biomasse og diversitet kan omsætningen af organisk materiale i vandløbet øges, og dermed opnås en bedre vandkvalitet. På strækningen med slyngningen (st. 2000-2460) er Tranholm Bæk klassificeret som et mellemstort vandløb. I store og mellemstore vandløb kan det forventes, at se en forbedring af tilstanden relativt hurtigt efter endt restaurering 4. Genslyngningen er til gavn for flora og fauna. Udlægningen af groft bundmateriale kan være med til at skabe varierende mikrohabitater i vandløbet. Restaureringsprojektet vurderes dermed at medvirke til opfyldelse af Vandplanens mål om God økologisk tilstand og DVFI på 5. 4.4 Landskabelige forhold St. 1700 Der etableres en åben grøft, hvor der i dag er græsarealer. Området bruges som rekreativt areal for de omkringliggende villakvarterer. Etableringen af grøften vil ændre områdets landskabelige udtryk. 4 Kristensen EA, Jeosen N, Nielsen J & Koed A. 2014. Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 62 s - Videnskabelig Rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 86.
RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 11/14 St. 2000 2360 Slyngningen af strækningen vil bidrage til forskønnelse af naturarealerne omkring strækningen, og vandløbets forløb vil få et mere naturligt udtryk. Som følge af de mere naturlige forhold er det muligt, at andre vandløbstilknyttede dyre- og plantearter vil indfinde sig på strækningen. 5 Tidsplan Tidsplanen for anlægsarbejdets udførelse vil blive nærmere beskrevet i tilbudsindhentningsmaterialet til entreprenørerne. 6 Bilag
12/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Bilag A Tranholm Bæk. Eksisterende- og projektforløb Plantegninger A047579-400-1 og A047579-400-2 Indeholder også tværprofiler af slyngning mellem st. 2000 2360 og den nye grøft fra st. 1700.
RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK 13/14 Bilag B St. 1700. Længdeprofil, åben grøft ved Tegning A047579-500 Rugvænget.
14/14 RESTAURERINGSPROJEKT FOR TRANHOLM BÆK Bilag C St. 0 3758. Længdeprofil, Tranholm Bæk.
Vandløbsrestaurering Tranholm Bæk Længdeprofil st. 0-3758