FORSVARSMINISTERIET Se fordelingsliste,..,d.:....,:. Bilag 4 Sagsbehandler KMS Journalnummer l.kt. 99-162/L4l-4 0 8 2 1 Dato 2 4 MI 20a Til orientering fremsendes materialesamling vedrorende folketingsbeslutning B 165 om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak: - Forslag til folketingsbeslutning nr. B 165. - Forsvarsudvalgets sp0rgsmal nr. 1-50 og svar herpå i forbindelse med udvalgsbehandlingen. - Forsvarsudvalgets betænkning. -Fortryk af Folketingets 1. behandling den 8. maj 2003 og 2. behandling den 15. maj 2003. P.M.V. Major Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77-56-35 E-post: fmn@fmn.dk I060 Kobenhavn K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Intemet: www.fmn.dk
J Statsministeriet. Udenrigsministeriet. Rigsrevisionen. Forsvarskommandoen. Forsvarets Interne Revision. Hjemmeværnskommandoen. Forsvarets Bygningstjeneste. Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarets Auditrrrkorps. Fawandsvæsenet. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste. Forsvarsministeriet, Regnskabssekretariatet. Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Washington. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i London. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Paris. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Berlin. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Moskva. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Warszawa. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Kiev. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Riga. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Tallinn. Forsvarsattacheen ved Den kongelige Danske Ambassade i Vilnius. OSCE-delegationen i Wien. Chefen for Forsvarets Operative Styrker. DANATO. DAMIREP. NMR SHAPE. Ældste danske officer ved JHQ NORTH. Ældste danske officer ved JHQ NORTHEAST. Ældste danske officer ved HQ MNC NE. Ældste danske officer ved HQ ARRC. Ældste danske officer ved HQ SACLANT. Ældste danske officer ved HQ NAEW. Ældste danske officer ved HQ COMNAVNORTH. Ældste danske officer ved JHQ CENT. Ældste danske officer ved HQ AIRNORTH. Danish Support Unit ved RHQ AFNORTH. Militærrådgiveren ved FN-missionen i New York.
Beslutningsforslag N. B 165 Folketinget 200243' Fremsat den 6. maj 2003 af udenrigsminister Per Stig Moller Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak.
Bemrerkninger til. forslaget I. Efter det irakiske regimes fald står det internationale samfund over for en række omfattende og presserende opgaver i Irak med det overordnede formål at tilvejebringe fred og stabilitet i landet. I forste række består opgaverne i at formidle nodhjæip til Iraks civilbefolkning, håndhæve lov og orden, herunder beskytte Iraks k~ltura~, og sikre rammerne for landets genopbygning og den politiske overgangsproces i landet. Den humanitære situation i Irak har i nogen tid været kritisk. Vand- og elek~ricitetsforsyningen har mange steder været afbrudt, ligesom forholdene på landets hospitaler længe har været vanskelige. Selvom der i den seneste tid generelt er indtrådt en vis stabilisering af situationen, vurderes de forestående genopbygningsmæssige opgaver i landet som meget omfattende. Storre mængder af medicin og fdevarehjælp er begyndt at ankomme dl landet m.h.p videre distribution til civilbefolkningen. Samtidig er der på amerikansk initiativ etableret et kontor i Bagdad for genopbygning og hurnanitær bistand. De forste moder mellem forskellige irakiske grupperinger af politisk og religios an har fundet sted. Forhåbningen er, at moder af denne an, der har deltagelse af både eksilirakere og lokale ledere, hurtigt kan danne grundlag for dannelsen af en overgangsadminisiration med irakisk deltagelse. Sidelobende hermed fortsætter bestræbelserne i FNs Sikkerhedsråd på at fastlægge organisationens rolle på en række felter i relation til Irak. II. Egentlige kamphandlinger i Irak vurderes at være bragt til ende. imidlertid forventes sikkerhedssituationen i en periode fremover fortsat at være spændt overalt i landet. En international militær tilstedeværelse i Irak anses derfor for ndvendig for at sikre og understatte det internationale nodhjælpsarbejde, skabe rammerne for, at genopbygningen af landet kan indledes, og understotte den irakiske befolknings bestræbelser på at skabe en politisk overgangsproces. I ejeblikket soger USA og Storbritannien at varetage de anforte sikkerhedsopgaver. Samtidig arbejdes der på at etablere og sammensætte en bred, multinational sikringsstyrke i Irak. USA og Storbritannien har i den forbindelse anmodet en bred kreds af lande, herunder Danmark, om bidrag til en sådan sikringsstyrke. Sikringsstyrkens struktur og sammensætning er endnu ikke endeligt afklaret. Disse sporgsmål dreiftes for tiden på militært niveau blandt en kreds af lande, der har tilkendegivet beredvillighed til at deltage i sikringsstyrken. Foruden Storbritannien og USA har folgende lande indtil videre deltaget i droftelseme: Bulgarien, Danmark, Filippinerne Holland, Italien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sydkorea, Tjekkiet og Ukraine. De fleste af de anforte lande, herunder Danmark, har med forbehold for sædvanlig parlamentarisk godkendelse givet forelobigt tilsagn om at deltage i sikringsstyrken. Sikringsstyrken. ventes opdelt i fire divisioner, der geografisk vil dække hver sit område af Irak. USA ventes at stille med to divisioner, mens Storbritannien og muligvis Polen ventes at sti i spidsen for hver en bredt sammensat division. Det danske bidrag er i forståelse med de ovrige bidragydere forelobig tilmeldt den britisk-ledede division, som ventes placeret i det sydlige Irak med hovedkvaner i Basra. Sammensætningen af styrken ventes imidlertid forst endeligt afklaret under kommende droftelser. Der er mulighed for, at et fælles bidrag fra de baltiske lande vil blive tilknyttet det danske bidrag. Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil videre placeret i den amerikanske centralkommando (CENT- COM). ili. Spargsmålet om en mere specifik bemyndigelse til indsættelse af sikringsstyrken ventes fortsat at indgå som et led i de
- droftelser, der fores i FNs Sikkerhedsråd. I opfolgning af den militære indsats i Irak, der, i overensstemmelse med regeringens opfattelse, er baseret på Sikkerhedsrådets resolutioner 678 af 29. november 1990, 687 af 3. april 1991 og 1441 af 8. november 2002 (jf. regeringens bemærkninger til beslutningsforslag B 118 fremsat den 18. marts 2003), forestår nu en række omfattende og presserende opgaver i landet, bl.a. m.h.t n&- hjælp og genopbygning. Regeringen anser det i den nuværende fase for en vigtig opgave i samarbejde med den bredest mulige kreds af lande at medvirke aktivt til den hurtigst mulige losning af opgaverne, herunder bidrage til at sikre rammerne for genopbygnings- og nodhjælpsindsatsen samt den politiske overgangsproces i landet. Regeringen har til hensigt fortsat aktivt at stotte de bestræbelser, der udfoldes i FNs Sikkerhedsråd for at tilvejebringe et grundlag for det langsigtede internationale engagement i Irak. Bl.a. henset til de presserende opgaver finder regeringen det imidlertid ikke forsvarligt at lade etableringen af en multinational sikringsstyrke i Irak, herunder afsendelse af et dansk bidrag dertil, afvente, at en endelig beslutning om FNs nærmere rolle i Irak foreligger. Udsendelse af et dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak vil finde sted med respekt for den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. N. Danmark deltager allerede på flere områder aktivt i den internationale indsats, som det i en overgangsperiode vil være ndvendigt at yde i relation til hk. I begyndelsen af 2003 bevilgede regeringen godt 10 mio. kr. til de humanitære organisationers Irak-beredskab. I april 2003 blev det besluttet, at der i 2003 og 2004 fra dansk side kan ydes yderligere 180 mio. kr. til ndhjælp og 170 mio. kr. til genopbygning i Irak. Målet med den danske genopbygningsbistand vil være at fremme stabilitet og forsoning, at bekæmpe fattigdom og fremme dom og fremme menneskerettigheder samt at stotte demokratiseringen og opbygningen af en retsstat. Regeringen har udsendt en dansk medarbejder til det af USA ledede kontor for genopbygning og hurnaniiær bistand i Bagdad og vil være indstillet pi at udsende yderligere personale. I forbindelse med indferelsen af en regionalstruktur med fm regioner for den midlertidige administration af Irak, har Danmark endvidere overtaget ledelsen af regionalkontoret for Basra. Dette vil give gode muligheder for at medvirke til at præge den politiske og okonomiske udvikiing i det sydostlige Irak og give anledning til at koncentrere dansk genopbygningsbistand om dette område. Regeringen er henidover indstillet på at bidrage med et antal polititjenestemænd til den politimæssige indsats i Irak. Planlægningen af den internationale indsats på dette område er endnu i en tidlig fase. Opgaverne er pi nuværende tidspunkt ikke endeligt fastlagt og vil kunne variere i takt med, at de konkrete behov afklares. Indsatsens hovedvægt ventes imidlertid at blive lagt på bistand til etablering af en irakisk civil politistyrke, f.eks. ved udsendelse af nogle erfame instruktorer eller politifolk med erfaring i f.eks. organisationsudvikling, retsmedicin eller efterfmkningsteknikker. eller andre eksperter og radgivere på områder med tilknytning til politiets virksomhed. V. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark deltager i den multinationale sikringsstyrke i Irak. Regeringen lægger vægt på, at en sikringsstyrke vil være ndvendig for at understotte og sikre det internationale n d- hjælpsarbejde, ligesom styrken vil være en forudsætning for, at genopbygningen af landet kan indledes. Der lægges endvidere vægt på, at en sikringsstyrke vil bidrage til opretholdelse af lov og orden i Irak og dermed medvirke til at give den vanskelige politiske overgangsproces de rette sikre rammer. Sikringsstyrken vil således medvirke til at fremskynde etableringen af et fredeligt og stabilt Irak til gavn for hele den irakiske befolkning, herunder også tilbagevendende flygtninge og internt fordrevne. En sikringsstyrke vil naturligvis ligeledes bidrage til beskyttelsen af Iraks kulturarv og hellig-
4 domme. En samlet dansk bidragspakke, der omfatter humanitær bistand, genopbygning, politi, og et militært bidrag til sikringsstyrken vil være et klart signal om dansk engagement inden for alle grene af den indsats, der i en overgangsperiode skal ydes i Irak. Den danske indsats vil udgore en sammentænkt helhed, overvejende rettet mod det sydostlige Irak, således at maksimal effekt af indsatsen opnås. VI. Det danske styrkebidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak vil omfatte en let opklaringseskadron, stabs- og forbindelsespersonel, et stabs- og logistikdetachement, en sanitetsdeling, en ammunitions- og minerydningssektion, en enhed til civilt, militært samarbejde (CIMIC), et specialstyrkedetachement m.h.p. beskyttelse af de udsendte danske enheder, samt et nationalt stotteelement, i alt op til ca. 380 personer. Der vil tillige være behov for udsendelse af et ingenierdetachement i en kortere periode til etablering og nedtagning af lejr mv. En let opklaringseskadron vil kunne understotte humanitære operationer, lase sikringsopgaver, overvåge operationsområder, inspicere irakiske installationer og militære enheder samt udfore eskone, hemnder af forsynings- og ndhjælpskolonner. En enhed til civilt militæn samarbejde (CIMIC) vil kunne stotte opklaringseskadronens opgavelosning. Desuden vil enheden kunne skabe tillid mellem civilbefolkning og de danske styrker gennem kontakt med civile myndigheder og diverse hjælpeorganisationer, der arbejder i området samt ved selv at gennemfore mindre lokale hjælpeprojekter. Ammunitions- og minerydningsbidraget vil primært kunne Iose opgaver til statte for det samlede danske bidrag, men vil også i det omfang, der er ledig kapacitet, kunne anvendes til lokale rydningsopgaver. Sanitetsdelingen kan virke som lægepraksis for egen enhed og for lokalbefolkningen, indlægge op til 20 patienter og behandle lettere skader og sygdom- me, visitere patienter til anden behandling samt samarbejde med lokale sygehuse og sundhedsmyndigheder. Et mindre specialstyrkebidrag vil foruden beskyttelse af de udsendte danske enheder kunne varetage andre beskyttelsesopgaver, herunder personbeskyttelse, samt infomiationsindhentning, forbindelsesvirksomhed og monitering. Specialstyrkebidraget forudses reduceret i takt med, at behovet mindskes. De danske bidrag ventes primært indsat i den sydostlige del af Irak. Der vil dog ogs8 kunne blive tale om indsættelse i andre områder i Irak. Der kan endvidere blive tale om at placere et mindre antal stabs- og forbindelsesoff~cerer samt et stotteelement i regionen, men uden for det egentlige operationsområde. Endelig kan der blive tilknyttet mindre enheder fra andre nationer til det danske bidrag, f.eks. fra de baltiske lande. Bidragene vil operere under et klart mandat for magtanvendelse. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil der være adgang til i fomdent omfang at anvende magt til at gennemfore de pålagte opgaver. Indsættelse af de danske militære bidrag i og omkring Irak samt Den Persiske Golf vil være forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer trusselsniveauet for danske styrker fra irakiske paramilitære styrker, hemnder resterende dele af de tidligere væbnede styrker, som middel. Den landmilitære minefare og faren fra ueksploderet ammunition vurderes som hej. Truslen fra biologiske og kemiske våben vurderes som middel. Terror-, spionage samt subversionstmsien vurderes som hoj, mens tmslen fra organiseret kriminalitet vurderes som middel. De danske styrkebidrag bestar i hovedsagen af fastansat personel og af personel på reaktionsstyrkekontrakt fra Den Danske Internationale Brigade. Personellets uddannelse, erfaring og motivation er på hojt niveau. Styrkebidragene råder over fuldt moderne udrustning, hemnder personlig udmaning. Med personellets uddannelse og træning, materiellets beskaffenhed samt iagttagelsen af nodvendige procedurer vil der blive taget de bedst mulige forholdsregler over for mulige faremomenter.
Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige, erstatnings- og godtgorelsesordning. Bidragene vil forelobig blive udsendt for en seks måneders periode. V11. Da det danske miliiære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens 19, stk. 2 med anmodning om, at Folketinget meddeler sit samtykke. Viii. Regeringen vil lobende vurdere det danske militære bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgavelosning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter, f.eks. som folge af beslutninger truffet af FNs Sikkerhedsråd, vil regeringen ridfore sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nmivendigt på ny forelægge sagen for Folketinget. IX. Udgifterne forbundet med udsendelse af det anfone militære bidrag vil afhænge af bidragenes endelige sammensætning og mulighederne for samarbejde med andre nationer. Bidragene skonnes at kunne indebære udgifter i storrelsesordenen 155 mio. kr. for en seks måneders udsendelse. Udgifterne vil kunne afholdes inden for den ramme, der er afsat til forsvarets aktiviteter, inkl. den afsatte reserve.
Bilag til forsvarsministerens siaiveise af 9 MAJ 2003 So0rgsrnåi nr. 1: Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om, at terrortruslen vurderes som hej, herunder redegere for, hvordan denne vurdering er fremkommet, samt hvor truslen kommer fra. Svar: Terrortruslen vurderes som hej, fordi der i Irak vurderes at være personer og grupperinger tilh0rende internationale og lokale ekstremistiske netværk, som råder over våben, der vil kunne anvendes mod den multinationale sikringsstyrke. Endvidere vurderes den sikkerhedsmæssige situation at være af sådan karakter, at terroranslag sandsynligvis vil blive segt udfert. Jeg kan i sagens natur ikke komme nærmere ind på baggrunden for denne vurdering, idet den bygger på oplysninger af fortrolig karakter. Side 111
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af - g MAJ 2003 S~srpsrnål nr. 2:.. Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget om, at spionagetmslen vurderes som hej. - Svar: I magttomnimmet efter Saddam Hussein er det forventeligt, at der vil være en foreget indhentningsaktivitet blandt andet imod den multinationale sikringsstyrke. Side 111
~~~. Bilag til forsvarsministerens skrivelse af - 9 MAJ 20133 Spsrpsmål nr. 3: Ministeren ~. bedes. ~ uddybe, hvad ~ ~. der menes med formuleringen i bemærkningerne til forslaget... om, at subversionstruslen vurderes som h0j. herunder redegore for, hvordan denne vurdering er fremkommet. samt for hvor truslen kommer fra. Svar: Subversionstruslen vurderes som h0j, fordi der i Irak vurderes at være en række etniske, politiske og religiose grupperinger, som har mulighed for og interesse i at miskreditere den multinationale sikringsstyrke, f.eks. gennem falske rygter og propaganda. Denne vurdering bygger blandt andet p& hidtidige erfaringer fra koalitionens virke i Irak.
1. Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 2) (offentligt) S~oresmål nr. 4: "Ministeren bedes redegore for, hviike forudsætninger der skal være opfyldt, for sikringsstyrken forlader Irak" Svar: Sikringsstyrkens overordnede fonnål er at sikre og understotte det internationale nodhjælpsarbejde, skabe rammerne for, at genopbygningen af landet kan indledes, og sikre, at en politisk overgangsproces kan finde sted. Opfyldelsen af formålet ventes at ske gradvis. Det må derfor forventes, at sikringsstyrkens omfang lobende vil blive tilpasset udviklingen. Sporgsmålet om, hvornår sikringsstyrken helt skal forlade Irak, vil bero på, om sikringsstyrken - ud fra en samlet vurdering af sikkerhedsforholdene i landet - har opfyldt sit formål.
. Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 2) (offentligt) "Ministeren bedes redegore for dr~ftelser blandt de deltagende lande i sikringsstyrken om Genive-konventionen, szrligt om der er enighed om, at denne konvention skal overholdes, og at brud på konventionen skal have konsekvenser?" Svar: Der har ikke blandt de deltagende lande i sikringsstyrken vzret akoldt egentlige formelle dr~ftelser om Geneve-konventionemes indhold og anvendelse, men der er i koalitionen enighed om, at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at overholde den humanitære folkeret. Der er ligeledes enighed om, at de ansvarlige for eventuelle bmd på bestemmelserne i den hurnanitzre folkeret skal retsforf~lges.
Bilag til forsvarsministerens slaivelse af 9 MAJ 2003 S~0resmål nr. 6: Ministeren bedes vurdere risikoen for, at danske soldater udsættes for påvirkning fra radioaktivt materiale fra våben med forarmet uran. - Svar: Det kan ikke udelukkes, at der har været anvendt ammunition med forarmet uran i Irak. Forarmet uran (DU) anvendes i projektiler for at oge disses muligheder for gennemtrængning i f.eks. kampvogne. DU tillægges en "lav radioaktiv virkning", og sammenlignet med den i naturen forekommende baggnindsstråling er strålingen fra DU mindre. DU stav vil kunne forekomme i umiddelbar nærhed af mål, som er blevet ramt med DU projektiler. Forsvaret har udgivet retningslinier for at imodegå, at danske soldater kommer i kontakt med DU, og det pointeres her: Alle odelagte koretojer skal betragtes som potentielt forurenet med DU, og man skal holde en afstand på mindst 50 meter til sådanne koretojer. Er man tæt på et koretoj, der brænder, skal man så vidt muligt holde sig på en afstand af mindst 50 meter. Finder man et projektil, som kan mistænkes at indeholde DU, skal det lades wrt, og fundet meldes til foresat. Man skal undlade at spise lokalt dyrkede grontsager. En overholdelse af disse retningslinier vil tilsikre, at danske soldater ikke kommer i kontakt med en evt. forekommende DU-forurening. I tilfælde, hvor en kontakt er nedvendig, f.eks. i forbindelse med fjernelse af ammunition, vil der blive anvendt særligt beskyttelsesudstyr. Side 111
Bilag til forsvarsministerens skriveise af - 9 MAJ 2003 S~arpsmål nr. 7: Ministeren bedes oplyse, hvilke forholdsregler der er truffet for at beskytte danske soldater mod Golf'gssyndromet. - Svar: Arbejds- og Milj0medicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital har i samarbejde med Forsvarets Sundhedstjeneste gennemfort en undersogelse af personer, som efter "Den fmte Golfkrig" havde været udstationeret i Golfområdet i perioden 1990-1997. Unders0gelsens væsentligste resultat var, at der ikke var noget, som pegede i retning af, at de udstationerede personer havde pådraget sig et særligt "Golfkrigssyndrom", som tidligere beskrevet fra amerikansk side. Imidlertid viste undersogelsen, at der hos de danske udstationerede personer, i forhold til kontrolgruppen, var en 0get forekomst af: Psykiske symptomer, symptomer fra mave-tam regionen samt hudproblemer Siden de forste danskere blev sendt til Golfregionen i begyndelsen af 1990'eme har forsvaret erhvervet sig betydelige erfaringer i forbindelse med udsendelse af internationale styrker; fgrst og fremmest til Balkan. I forbindelse med disse missioner har forsvaret lobende forbedret sine procedurer i forbindelse med udsendelse, udstationering og hjemtagning af personel. Procedurer, som i stor udstrækning ligger på linie med det i Golfunders@gelsen foresliede, som folge af de tre karakteristiske symptomområder nævnt ovenfor. Der er således i dag sat særlig fokus på: e Alle skal gennemgå helbredsunders0gelse inden udsendelse. Inden udsendelse til Irak gennemfores et omfattende vaccinationsprogram, der bl.a. ornfatter vaccination mod miltbrand. Vaccinationerne gennemfores jævnt fordelt over en Iængere periode (seks uger). Orientering inden udsendelse, hvor der orienteres om særlige risici i indsatsområdet. Der er lagt oget vægt på orientering om hygiejniske forholdsregler. Hygiejne, herunder både vand og fodemidler, overvåges ]@bende i missionsområdet. Sundhedspersonellet foretager ugentlige inspektioner i missionen. Forsvarets Sundhedstjeneste har udarbejdet en publikation "Dansk Soldat i Irak", som indeholder sundhedsråd i forbindelse med denne udsendelse. Publikationen vil blive udleveret til alt personel, der skal udsendes til Irak. Forsvaret Sundhedstjeneste planlægger at overvåge helbredstilstanden for og - efter udsendelsen til Irak ved hjælp af særlige sp~rgeskemaer, som bliver udleveret til alt personel fpir afrejsen og i forbindelse med hjemkomsten. Side 112
0get opmærksomhed omkring psykologiske eftervirkninger. Kort efter hjemkomsten debnefes de udsendte. Der er endvidere et stående tilbud om kontakt til forsvarets psykologer. Erfaringsmæssigt opstår de psykologiske problemer et stykke tid efter udsendelsen. Forsvarets psykologer udsender derfor efter nogle måneders forlob et sporgeskema til samtlige udsendte. Svarene på sporgeskemaeme bliver analyseret, og p% denne baggrund bliver nogle kontaktet og får tilbudt samtaler. Side 212
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af - 9 MAJ 2003 S~sr~srnål nr. 8: Ministeren bedes oplyse, hvor stor kapaciteten til rydning af miner, herunder ueksploderede klyngebomber, er i Irak, samt om kapaciteten modsvarer behovet. - Svar: Der kan på det foreliggende grundlag ikke oplyses om den samlede kapacitet til rydning af miner og ueksploderede klpgebomber i Irak. Det danske amrnunitions- og minerydningsbidrag består af 12 mand udrustet med bl.a. to mineplejle til maskinel mine- og ammunitionsrydning, herunder rydning af ueksploderede klyngebomber. Ammunitions- og minerydningsbidraget vil 10se opgaver til stotte for det samlede danske bi-. drag. Kapaciteten vurderes tilstrækkelig til dette formal. Såfremt der er ledig kapacitet, vil denne også kunne anvendes til lokale rydningsopgaver. Side 111
Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 - bilag 2) (offentligt) S~orpsmål nr. : 9 " Ministeren bedes oplyse, hvilke politiske og eventuelle etniske grupperinger i Irak udover Baath-partiet, der ikke har været inviteret til m~der med USA's administrator Jay Garner med henblik på diskussion af Iraks fremtid samt af dannelsen af en forel~big irakisk regering?" Ifolge de for regeringen foreliggende oplysninger er alle betydelige indenlandske og eksilirakiske supper blevet opfordret til at deltage i forberedelserne til en irakisk eksiladministration, herunu A L der bl.a. i de seneste konferencer i Nasiriya og i Bagdad. Den shia-muslimske gruppe SCIRI har imidlertid valgt ikke at deltage i de to nzvnte konferencer.
L. Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 2) (offentligt) Socar~smål nr. 10: " Ministeren bedes redegcare for, hvilken kompetence den forelcabige irakiske regering (Iraqi Interim Government) ventes at få." Svar: Ifalge de for udenrigsministeriet foreliggende oplysninger tænkes der, på basis af en landsdiekkende konference med deltagelse af alle starre religicase og politiske grupperinger i landet, etableret en itakisk overgangsadministration, der bl.a. får til opgave at forberede afholdelsen af frie og demokratiske valg med henblik på endelig overdragelse af magten til en repræsentativ irakisk regering.
. Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 - bilag 2) (offentligt) S~argsmål nr. 11: "Ministeren bedes uddybe, hvad der menes med, at styrken skal bidrage d beskyttelsen af Iraks kulturarv og helligdomme, herunder oplyse om der også hermed henvises ti! en forberedt systemaask indsats for at geninddnve de dele af Iraks kulturarv og helligdomme, der gik tabt under plyndringen af muséer i Bagdad. Svar: Sikringsstyrken vil bl.a. have til opgave at bidrage d opretholdelse af lov og orden i Irak. Som led heri kan sikringsstyrken bl.a. indszttes til at patdjere og bevogte bygnmger og institutioner, der vurderes som saligt udsatte mål for evt. plyndringer og overgreb. Det forventes, at siknngsstyrken vil være opmærksom på behovet for at s0ge forsvundne kulturgenstande geninddrevet, og siknngsstyrken ventes i det omfang, det viser sig muligt, at bidrage hertil. Regeringen bekendt er der dog ikke på nuværende tidspunkt fastiagt konkrete planer for sikringsstyrkens indsats på dette område.
Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 - bilag2) (offentligt) Sorargsmal nr. 12: " Ministeren bedes oplyse, hvordan den danske regering har arbejdet for, at FN's våbeninspektnrer kan genoptage arbejdet i Irak." Svar: Fra dansk side har man både inden for EU og over for koalitionspartnerne gjort sig til talsmand for, af FN's våbeninspektnrer, så snart sikkerhedssituationen måtte flade det, får mulighed for at vende tilbage til Irak og genoptage arbejdet med at verificere og destruere eventuelle masseradelseggelsesvåben.
Bilag til forsvarsministerens skriveise af 1 9 MAJ 2003 Sa@resmål nr. 13: Ministeren bedes uddybe kommandostnikturen for sikringsstyrken, herunder beskrive den kompetence CENTCOM får over danske tropper, samt i hvilket omfang, der vil være dansk deltagelse i beslutningerne på hgjt niveau. - Svar: Den overordnede kommando for sikringsstyrken ventes indtil videre placeret i den arnerikanske centraikommando (CENTCOM). Sikringsstyrken forventes at etablere hovedkvarter i Bagdad ledet af en amerikansk chef. Under hovedkvarteret forventes etableret fire militære regioner ledet af divisionshovedkvarterer. Storbritannien forventes at lede den sydlige region i Irak, hvorunder det danske bidrag ventes placeret. Danmark forventer at afgive det danske bidrag under operativ kontrol af de britiske styrker under CENTCOM. Dette giver CENTCOM ret til via de britiske styrker at delegere opgaver til det danske bidrag i overensstemmelse med sikringsstyrkens formål og inden for specifikke rammer. Forsvarschefen opretholder til stadighed fuld kommando over danske styrker. Det betyder, at ansvaret for administrative forhold m.v. vedrflrende det afgivne personel vil forblive et nationalt anliggende, ligesom der ikke med kommandodelegationen overdrages jurisdiktionskompetence over personellet til en britisk chef. Forsvaret forventer at stille en officer til rådighed for sikringsstyrkens hovedkvarter i Bagdad samt 1-2 officerer til rådighed for det britiske divisionshovedkvarter i Basra. Side 1/1
Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 - bilag 2) (offentligt) S~~rgsmål nr. 14: "Ministeren udbedes en vurdering af mulighederne for at få FN's våbeninspektarer ind i Irak for at genoptage arbejdet." Svar: Sp~rgsmålet om tilbagevenden til Irak af FN's våbeninspektarer draftes fortsat i FN's Sikkerhedsråd. I overvejelserne indgår, ud over hensynet til deres sikkerhed og rolle i relation til koalitionen~ egne eksperter, mere generelt sp~rgsmålet om FN's rolie i overgangsfasen, ophævelse af sanktionerne og "olie-for-mad"-programmets fremtid. Det er regeringens håb, at det vil lykkes at skabe mulighed for, at våbeninspektarerne kan genoptage deres arbejde.
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af i 9 MAJ 2003 So@r~smål nr. 15: Ministeren bedes i detaljer redegøre for finansieringen af det danske mi1ita:rbidrag til siknngsstyrken i den planlagkpenode på 6 måneder samt såfremt udsendelsesperioden kommer til at vare henholdsvis 12 og 18 måneder. - Svar: Udgifterne til Danmarks bidrag til en kommende sikringsstyrke i Irak for en seks måneders periode sk0nnes at belcibe sig til 155 mio. kr.. Udgifterne afholdes over 5 12.21.01 Forsvarskommandoen (driftsbevilling). I det omfang merudgifteme til forsvarets samlede deltagelse i internationale operationer i 2000-2004 overstiger det bel@b, der er afsat i 2000-2004 i henhold til forsvarsforliget, vil midler afsat på finanslovens 5 35.1 1.05 Miljo-, Freds- og Stabilitetsrammen i 2002-2003 med henblik på finansiering af merudgifter til forsvarets internationale freds- og stabilitetsskabende indsats, blive s0gt udmmtet. Der er for nærværende ikke taget stilling til finansiering af en eventuel forlængelse af bidraget ud over seks måneder. Side 111
. Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 4) (offentligt) S~~r~srnål nr. 16: "Ministeren bedes kommentere som bl.a. anfart i en artikel fra The Guardian 7. maj, at den polske udenrigsminister har tilkendegivet over for den amerikanske udenrigsminister, at udsendelsen af en stabiliseringsstyrke forudsætter et FN-mandat?". svar: Regeringen har sagt oplysningerne i The Guardian den 7. maj 2003 bekrzftet af de polske myndigheder. Det polske udemigsministerium har i den anledning klargjort, at Polen foretczkker et FN-mandat for sikringsstyrken i Irak, men at polsk deltagelse i styrken fortsat ikke er betinget af et FN-mandat. Iflg. det polske udenrigsministerium beror oplysningerne i The Guardian således på en fejlagtig udlzgning af den polske udenrigsministers udtalelser.
Bi!ag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 4) (offentligt) S~rarzsmål nr. 17: "Kan ministeren behefte, at den polske udenrigsminister har sagt, at der er behov for en FNresolution?" - Svar: Der henvises til svar på spmgsmål nr. 16.
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af - 9 MAJ 2003 S~0resmål nr. 18: Ministeren bedes oplyse, hvilke finanslovskonti der skal finansiere beslutningsforslaget - -.-... - Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spflrgsmal 15.
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af i 9 MAJ 2003 S~~resrnål nr. 19: Ministeren bedes oplyse, hvor store forsvarets Økonomiske reserver er... - Svar: I forligsaftalen af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 er afsat et beleb på indtil 631 mio. kr. pr. år (prisniveau 2003) til forsvarets merudgifter til deltagelse i Iesning af internationale militære opgaver. Herudover er på finanslovens 8 35.11.05 MiljB, Freds og Stabilitetsrarnmen afsat en reserve på 400 mio. kr. i 2003 med henblik på finansiering af merudgifter til forsvarets intemationale freds- og stabilitetsskabende indsats. Der var endvidere afsat en reserve på 350 mio. kr. på finanslovens 5 35.11.05 Milje-, Fredsog Stabilitetsrammen på finansloven for 2002 medhenblik på finansiering af menidgifter til forsvarets intemationale freds- og stabilitetsskabende indsats. Reserven blev ikke udmentet i 2002. Det fremgår af anmærkningsteksten til 5 35.11.05 på finansloven for 2002, at uforbrugte midler under den anfprte reserve vil kunne udrnpntes på bevillingslove i efterfø1gende finansår. Med den nuværende planlægning kan der forudses et behov for udmpntning af den samlede reserve. Til orientering kan det oplyses, at de fonidsete tilpasninger af forsvarets intemationale engagement i 2003 omfatter reduktion af det danske styrkebidrag ved KFOR med ca. 100 personer fra august 2003 samt hjemtagning af kampvognseskadronen fra SFOR ligeledes fra august 2003.
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af - g MM 2003 S~oresmål nr. 2U: Ministeren bedes oplyse, om den såkaidte MIFRESTA-ramme på nogen made bergres 0konomisk af beslumingsforslaget. - Svar: Jeg henviser til besvarelsen af spfirgsmal 15.
Bilag til forsvarsministerens skrivelse af g MAJ 2003 S~éresmål nr. 21: Hvad vil besparelsen være ved at hjemkalde undervandsbåden Sælen og korvetten Olfert Fischer? - Svar: Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at det samlede provenu ved hjemtagelse af begge mantime bidrag forventes at udgøre ca. 25 mio. kr.
Bifag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 4) (offentligt) Regeringen bedes redegore for de aktuelle overvejelser i FN's Sikkerhedsråd * USA forventes inden ugens udgang, formentlig med UI< og Spanien som medforslagsstillere, at fremiægge et udkast til en resolution om Irak for Sikkerhedsrådet. Indholdet af resolutionsudkastet droftes efter det oplyste stadig mellem forslagsstillerne og de 0vrige permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet i direkte kontakter mellem hovedstæderne. Regeringen er endnu ikke bekendt med den endelige udformning af udkastet, men det forventes at omhandle faigende hovedsporgsmål: Det internationale samfunds deltagelse i den hurnanitzre bistand og genopbygningsindsatsen i Irak; etablering af en irakisk overgangsadministration; ophævelse af sanktionerne med undtagelse af våbenembargoen; oprettelse af en bistandsfond, "Iraqi Assistance Fund", som skal administrere anvendelsen af olieindtzgterne. Sporgsmålet om en siknngsstyrke ventes således ikke omfattet i denne omgang. Det vil formentlig vaxe, forslagsstillernes ambition at få vedtaget en ny resolution på dette grundlag inden udl~bet af oil-for-food programmet den 3. juni 2003.
Bilag til forsvarsministerens skrivelse al g MAJ 2003 Susresmål nr. 23: Regeringen bedes redegore for, hvad udfaldet af styrkegeneringskonferencen, i London den 8. maj 2003 var, herunder konsekvenserne for de danske sikringsstyrkers indsættelsesområde, opgavel0sning og sammensætning. - Svar: På styrkegenerenngskonferencen i London den 8. maj blev der opn%et enighed om, hvilke styrkebidrag de enkelte lande kan stille med under den britiske division. I de fire regioner, der er under kommando af den britiske division, vil Storbritannien selv påtage sig ansvaret for to af regionerne, nemlig Al Basra og Maysan. Italien bliver ansvarlig for Dhi Qar regionen og Holland bliver ansvarlig for Al Muthanna regionen. Spanien stiller stort set samme bidrag som Italien og udtrykte Ønske om at få ansvaret for en region. Herudover bidrager Tjekkiet, Norge, Rumænien, Portugal og Danmark med styrker til de fire regioner. Det danske styrkebidrag passer ind i den behovsopg~relse, Storbritannien havde udarbejdet. Det blev på konferencen aftalt, at styrkebidraget underlægges en britisk brigade i den nordlige del af Al Basra regionen omkring byen Al Qurnah. Storbritannien er meget tilfreds med styrkebidragets sammensætning, idet man finder, at det er i stand til at operere selvstændigt under den britiske brigade. Fra britisk side Ønsker man danske stabsofficerer bade ved brigaden og i divisionens hovedkvarter i Basras internationale lufthavn. Storbritannien vil udsende en endelig styrkesammensætning på baggrund af styrkegenerenngskonferencen. Når de bidragydende nationer har rekognosceret i området vil Storbritannien vurdere behovet for at afholde endnu et mode om sammensætning af styrkebidragene. Side 111
Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B l65 -bilag 5) (offentligt) "Er ministeren enig i lederen i New York Times fra den 8. maj 2003, som konstaterer, at USA nu er beszttelsesmagten i Irak, og at det påhviler denne at sikre bl.a. sundhed og velfærd for den irakiske befolkning, samt at dette hidtil har ladet meget tdbage at anske?' Svar: Det er ikke i folkeretten præcist fastlagt, hvornår status som besættelsesmagt indtr~der eller ophorer. Artikel 42 i den 4. Haager konvention fra 1907 indskrznker sig til at fastslå, at et territorium må anses for besat, når det faktisk er underlagt den fjendtlige hærs myndighed. Det indebzrer, at såvel den militære som den administrative magt effektivt skal være overgået til modparten. Så lznge kamphandlinger står på, kan et territorium folkeretligt set nzppe anses for besat, selvom fremmede styrker måtte have den militse kontrol over dele af territoriet. I den situation gzlder art. 23 i den 4. Geneve-konvention, hvorefter "Enhver af De Haje Icontraherende Parter er forpligtet til at dade fri passage for alle forsendelser bestående af sanitært udstyr og medicinalvarer eller af genstande, der er nadvendige til religirase formål, såfremt sådanne forsendelser alene er bestemt for civile, der tilharer en anden af De Haje Icontraherende Parter, selvom denne er den f~rstnzvnte magts modstander. Der skal ligeledes tilstås fri passage for alle forsendelser bestående af fornradne levnedsmidler, beklædning og styrkende midler bestemt for b~rn under 15 år, svangre kvinder og barselspatienter. En kontraherende part er dog kun forpligtet til at tillade fn passage for de i foregående stykke angivne forsendelser på betingelse af, at der efter dens opfattelse ikke er alvorlig grund til at frygte a) at forsendelserne kan blive fort til et andet sted end deres bestemmelsessted, b) at kontrollen eventuelt ikke er effektiv, c) at anvendelsen af ovennzvnte forsendelser som erstatning for varer, der ellers skulie tilvejebringes eller fremsulles af fjenden, eller frigrarelsen af materiel, tjenesteydelser eller indretninger, som ellers ville have vzret forn~dne til produktionen af sådanne varer, ville betyde en klar fordel for itj'gndens krigsanstrengelse eller rakonorni. Den magt, som tillader passage af de i nærværende artikels farste stykke angivne forsendelser, kan gare en sådan dadelse afhzngg af, at uddelingen til de personer, der skal nyde godt deraf, på stedet overvåges af beskyttelsesmagteme. Sådanne forsendelser skal fremsendes hurtigst muligt, og den magt, der tillader fri passage, er berettiget til at fastsætte forskrifter for den tekniske gennemf~relse af passagen." Egentlige kamphandlinger i Irak må på nuvzrende tidspunkt vurderes at være tilendebragt, og der er meget, der tyder på, at betingelserne for status som besat territorium nu er opfyldt i Irak. Den mtlitzre samt den administrative kontrol synes effektivt at vzre overgået u1 modparten.
Bilag til udenrigsministerens skrivelse af 9. maj 2003 Forsvarsudvalget (B 165 -bilag 5) (offentligt) Den humanime folkeret indeholder ikke klare regler for, hmiken stat, der kan betegnes som beszttelsesmagt i humanitær folkeretlig forstand, i en situation som den foreliggende, hvor den militære aktion er udf~rt af en koalition af stater, hvor de deltagende stater har haft vidt forskellige opgaver under aktionen. Det forekommer rigtigst at fortolke reglerne som alene gddende for den eller de stater, hvis styrker fysisk og faktisk kontrollerer et geografisk område. Det forekommer derfor rigtigst at betragte USA (og U10 som beszttelsesmagter for de dele af Irak, som de fysisk og faktisk kontrollerer. Der er i koalitionen fuld enighed om, at koalitionsparterne er forpligtet til fuldt ud i forhold til hver parts internationale forpligtelser at overholde den humanimre folkeret. USA (og UK) vil bl.a. vzre forpligtet til at overholde reglerne i afsnittet om besatte områder i den 4. Genevekonvention om beskyttelse af civiie personer i kngstid. Hvad saligt angår forpligtelseme vedr~rende sundhed og velfzrd overfor den irakiske befolkmg bemærkes, at der i dette afsnit er fastsat en rzkke begrznsninger og forpligtelser for beszttelsesmagten, der tager sigte på at beskytte civilbefolkningen. If~lge konventionens artikel 55 har beszttelsesmagten "pligt til med alle til rådighed stående midler at sikre befolkningens forsyning med levnedsmidler og medicinalvarer, i szrdeleshed skal den, såfremt det besatte områdes hjzlpekilder er utilstrzkkelige, alf~re dette de forn~dne levnedsmidler, medicinalvarer og andre varer". If~lge artikel 56 har beszttelsesmagten "pligt til med alle til rådighed - ståede midler og i samråd med nationale og stedlige myndigheder-atsikre og opretholde sanitets- og hospitalsindretninger og virksomheder i forbindelse hermed såvel som en offentiig~sundhedstieneste i de besatte områder...". Regeringen nærer fuld allid til, at USA (og UIC) ud~ver de rettigheder og efterlever de forpligtelser, der i henhold til den humanitære folkeret gzlder for en beszttel~esma~t.