Grønt regnskab. Lantmännen Cerealia A/S. Vejle, Møllegade 12, 7100 Vejle



Relaterede dokumenter
Grønt regnskab Basisoplysninger Miljødata Miljøberetning

Grønt regnskab. Lantmännen Cerealia A/S. Vejle, Møllegade 12, 7100 Vejle

Danish Crown, afdeling Tønder

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Årlig statusrapport 2015


Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Miljøredegørelse Averhoff Genbrug A/S

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Supplerende indikatorer

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

CVR-nr P nr

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm.

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Indorama Ventures Public Company Limited

Årlig Statusrapport 2012

Miljøledelse Husdyrbrug

Byens Grønne Regnskab 2012

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

Affaldsforbrændingsanlæg

SALLING PLAST AS. Grønt regnskab for 2012.

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Miljøberetning for året 2011

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

START AF NY VIRKSOMHED..?

Supplerende indikatorer

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

CVR-nr P nr

Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG

Årlig statusrapport 2010

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Regnskab for genanvendelse og affald

Supplement CSR. redegørelse

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

CVR-nr Pnr

Supplerende indikatorer

Energiledelse hos Formula A/S.

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Gunnar Lund Olieservice A/S Reg. nr Statusopgørelse D

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

GRØNT REGNSKAB AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Grønne regnskaber 2004

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Procesoptimering og Ledelsessystemer

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse


Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Annual Green Audit Report

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

MILJØ REDEGØRELSE

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

CO 2 -opgørelse, Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Status 2013 for Affald

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

Transkript:

Grønt regnskab 2008 Lantmännen Cerealia A/S Vejle, Møllegade 12, 7100 Vejle

Basisoplysninger Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Lantmännen Cerealia A/S Møllegade 12, 7100 Vejle Telefon 79 415 415 E-mail Kontaktperson cerealia@cerealia.dk Ole Kirk Østergaard CVR-nummer 69 12 07 17 P-nummer 1.003.171.699 Tilsynsmyndighed Moderselskab Ultimativt moderselskab Branchebetegnelse Listepunkter Hovedaktivitet Væsentlige biaktiviteter Miljøgodkendelse Kvalitativ beskrivelse af miljø- og ressourcemæssige forhold Vejle Kommune Lantmännen Cerealia A/S, Møllegade 12. 7100 Vejle Lantmännen, Sverige Møllerivirksomhed E 109 - Mølleri med en kapacitet på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit. G 201 Der er tilladelse til at etablere et biobrændselsanlæg, som dog ikke etableret endnu. Formaling af korn til mel. Herunder opbevaring, rensning, formaling, sigtning og eventuel emballering af færdigt produkt. Virksomhedens naturgasfyrede kedelanlæg. Fungerer som administrationscentrum for øvrige produktionsanlæg i Danmark A/S. Der findes laboratorium, værkstedsfaciliteter og færdigvarelager. Seneste revision af miljøgodkendelse af 1. august 2006 samt miljøgodkendelse af ny mølle i april 2008. Lantmännen Cerealia væsentligste ressourcemæssige forhold omfatter forbrug af råvarer, energi og vand. Hovedparten af forbruget findes i mølleriproduktionen. De væsentlige miljømæssige forhold omfatter udledningen af CO 2, og NO x. til luften. Emissionerne stammer dog primært fra ekstern energiproduktion, hvorfor der ikke redegøres herfor. Emissionen fra egne naturgaskedler er dog medtaget i redegørelsen. Støj og støv er ligeledes omfattet. Der udledes ikke industrielt spildevand, men udelukkende almindeligt sanitært spildevand til offentlig kloak. Der indgår ikke brandfarlige, sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer i Lantmännen Cerealia produktsortiment. Der anvendes såvel brandfarlige, sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer i mindre grad som hjælpestoffer i laboratoriet og som smøremidler i produktionen. Emissionen af støj og støv stammer hovedsageligt fra mølleriet. Laboratoriet genererer en mindre mængde farligt affald, der indsamles og sendes til godkendte affaldsbehandlere. 2

Ledelsens redegørelse Dette grønne regnskab omfatter afdelingen i Vejle, der er pligtig til at udarbejde grønt Regnskab. Lantmännen Cerealia har yderligere to produktionsenheder i Danmark, der ikke er omfattet af regnskabspligten, og som ikke er omfattet af dette regnskab. Det er sjette gang, der udarbejdes Grønt Regnskab efter bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Lantmännen Cerealia er certificeret efter hygiejnestandarden BRC og kvalitetsstyringsstandarden ISO 9001. Der forefindes etablerede procedurer for virksomhedens miljøforhold og der arbejdes systematisk med miljøledelse. Før sommer 2009 i gangsættes fuld drift på det helt nye mølleri. Hovedparten af byggeaktiviteterne er foregået i 2007 og 2008 og for specialmøllens vedkommende foregår implementeringen frem til medio 2009. Det vil sige at det samlede anlæg forventes i drift medio 2009. I projekteringen og i det daglige byggearbejde er der lagt vægt på miljø- og arbejdsmiljømæssige forhold. Begrundelse for væsentlighed De væsentlige miljøpåvirkninger er udpeget ved en gennemgang af Lantmännen Cerealia Danmarks produktion og ved planlægningen af det nye mølleri. Følgende kriterier vægtes ved udvælgelse af væsentlige miljøpåvirkninger: Overholdelse og ændringer i lovgivning, miljømæssig påvirkning, væsentlige råvarer- og produktmængder samt Lantmännens miljøpolitik. Miljøpåvirkningerne gennemgås årligt, og der tages aktivt stilling til miljøbelastningerne på ledelsesniveau. Miljøpolitik, miljømål og resultater Miljøpolitik Lantmännen Cerealias miljøarbejde er baseret på ansvarlighed. Vi arbejder ud fra et bæredygtighedsprincip og skaber løbende forbedringer af vores miljøpræstation. Lantmännen Cerealia forpligter sig til: at miljøforhold er en integreret del af virksomheden, herunder vurdering af nye aktiviteter, indkøb og procesændringer. at overvåge og overholde gældende miljøkrav og lovgivning, at beskytte miljøet, at sikre accept af miljøpolitikken hos alle medarbejdere, at sikre et godt arbejdsmiljø at indgå i en åben dialog om miljø med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, presse og andre samarbejdspartnere, Code of Conduct Lantmännen har udarbejdet et Code of Conduct, som alle i virksomheden skal følge. Den handler om, at: vi arbejder løbende på at strømline vores brug af ressourcer og reducere udslip til luft, jord og vand. Vi bestræber os på løbende at forbedre vor viden og kontrol over vor påvirkning af miljøet. Transport Vi bestræber os på at udvikle mere bæredygtige logistikløsninger, der reducerer påvirkningen af miljøet, øger transportsikkerheden og pålideligheden og optimerer forbruget af ressourcer. Når der findes flere alternativer, der ligner hinanden med hensyn til økonomi og kvalitet, skal vi vælge den transportmåde, der påvirker miljøet mindst. Energi Vi arbejder aktivt på at strømline vort energiforbrug og øge andelen af vedvarende energi. Miljømål og handlingsplaner Der udarbejdes overordnede handlingsplaner, der indeholder forbedringsmål og hensigtsmål. De væsentligste mål og resultater kan ses i skemaet på næste side. Miljøpåvirkninger i henhold til dette grønne regnskab beskrives i afsnittet Miljøforhold. 3

Mål 2008 Status 2008 Mål 2009 Opretholde et aktivt miljøledelsessystem uden certificering Opretholdt et aktivt miljøledelsessystem Opretholde et aktivt miljøledelsessystem uden certificering Medlemskab af Green Network Diplom bibeholdt Medlemskabet opsiges Yderligere oplæring af medarbejdere i Elektronisk dokumenthåndteringssystem Oplæringen er gennemført Miljøgodkendelsen af ny mølle skal færdiggøres Arbejdet med miljøgodkendelsen er forløbet planmæssigt og færdiggjort Gennemførsel af emissions- og støvmåliger til dokumentation for at miljøvilkår overholdes Der opretholdes miljøhensyn og krav ved færdiggørelse af den ny mølle på Vejle havn Effektivisere arbejdsgrupperne ved at sammenlægge dem til en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med forbedring af miljøforhold Aftalte retningslinier er fulgt Der er dannet en miljøarbejdsgruppe, der systematisk skal arbejde med virksomhedens miljøforhold. Første møde er dog først afholdt i 2009. Fastholde mål på 100 KWh/ton færdigvare Forbruget i 2008 blev på 122 KWh/ton færdigvare Opnå mål på 15.000 rændbart affald. Affaldsmængden i 2006 blev på 22.980 kg Overvåge støjforholdene Støjforholdene er forbedret væsentligt i takt med etableringen af ny mølle i 2008 Gennemføre måling af luftmængde på filtre. Måling af luftmængde på filtre er gennemført. Der opretholdes miljøhensyn og krav ved færdiggørelse af den specialmøllen Gennemføre cirka 3 møder i miljøarbejdsgruppen, og der skal fra gruppen planlægges projekter, der reducerer miljøbelastningen Gennemgang og optimering af affaldshåndteringen Gennemgang, optimering og nedbringe energiforbruget til trykluft Reducere energiforbruget til 115 KWh/ton færdigvare, da driften i 2009 endnu ikke kører optimalt. Opnå mål på 20.000 rændbart affald, da der i 2008 stadig er ekstra affald fra etableringen af ny mølle. Gennemføre støjmåling til dokumentation for at vilkår Lavere støjbelastning i det nye anlæg i forhold til tidligere Etablere yderligere støjdæmpning ved indsugningsfiltre ved pelletering og i bygning 31 Gennemføre støvmåling til dokumentation for at vilkår i ny miljøgodkendelse for det udvidede anlæg er overholdt. / Arbejdet med udarbejdelse af APVer i gang, men APVerne fornys i 2008 ikke afslutet Implementering af elektronisk dokumenthåndteringssystem for APV Håndteringssystem for APV er implementeret APVerne færdiggøres Systemet bruges til udarbejdelse af APVer Sikkerhedsorganisationen struktur justeres så der opnås en bedre dialog på arbejdsmiljøområdet. Det planlægges at gennemføre månedlige APVer fra sommerhalvåret. Der har været afholdt 4 sikkerhedsrundgange 2008 4 sikkerhedsrunderinger er gennemført Efter en evaluering kan det dog blive besluttet at nedsætte frekvensen. Hensigtsmål Forbedringsmål Når vi opfylder målet Når målet ikke nås Arbejdsmiljø Miljø Miljøledelse

Opnåede resultater Resultaterne fremgår delvist af handlingsplanerne. Enkelte områder er dog beskrevet yderligere i dette afsnit. Miljøledelse Det systematiske arbejde med miljø, arbejdsmiljø og kvalitet er en del af det integrerede fødevare-, kvalitets- og miljøledelsessystem. Der sker en løbende evaluering af systemet, hvor eksempelvis henvendelser fra interessenter, lovgivning, forbedringer og handlingsplaner behandles. Ved ledelsens evaluering deltager administrerende direktør, økonomichef, produktionsdirektør, kvalitets- og miljøchefen og øvrige relevante medarbejdere. Arbejdsmiljø er en del af kedelsessystemet. Der har her været arbejdet med opdatering af arbejdsplads-vurderinger (APV), arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) og beskrivelse af dele af sikkerheds-organisationens arbejde. Energi Energiforbruget har i høj grad været præget af etablering og opstart af ny mølle. Der er stor fokus på optimering af møllen, med deraf følgende energibesparelser når driften kører med fuld kapacitet og optimalt. Affaldsområdet Den eksisterende sortering af affald er fortsat i 2008. Der er i forbindelse med byggeaktiviteterne af den ny mølle været fokus på affaldssortering, men på grund af bygge- og anlægsanlægsaktiviteter er affaldsmængderne generelt steget. Redegørelse for miljøarbejdet Miljøkrav til leverandører Det forventes, at leverandører overholder gældende lovgivning på alle områder. Alle leverandører godkendes i henhold til ledelsessystemet, med et ønske om åbenhed og dialog vedrørende miljø. Det er et krav til leverandører, at de forpligter sig til at indgå i dialog om deres miljøpåvirkninger, og accepterer audit på deres virksomhed. Der er indgået kontraktligt samarbejde med en række landmænd under konceptet Produktion i balance, som indebærer en miljøtilpasset produktion, blandt andet uden anvendelse af stråforkortere. Der udarbejdes overensstemmelseserklæringer efter kontrol og vurdering af akkrediteret certificerende myndighed. Grønt Regnskab 2007 Lantmännen Cerealia 5

Inddragelse af medarbejdere Medarbejderne inddrages i arbejdet med at skabe forbedringer for miljøet og sikre, at det eksisterende miljøledelsessystem efterleves. Der er etableret en miljøarbejdsgruppe, bestående af ledere, som skal sikre et der er overblik over og fokus på virksomhedens miljøforhold. Gruppen skal bl.a. arbejde bredt med projekter der minimerer forbrug af vand, energi og affald. Arbejdsmiljømæssige risici ved arbejde Ved behandling af korn og fremstilling af mel opstår store mængder støv. Støv kan give allergiske reaktioner ved påvirkning. Medarbejdernes eksponering af støv reduceres tilstrækkeligt ved afsugning på maskiner og udstyr. Samtidig fjernes risikoen for støveksplosioner. De eksisterende møllerimaskiner støjer meget, hvilket indebærer at der er påbudt høreværn i dele af produktionsområdet. Støj kan give varig hørenedsættelse. Ved etablering af den nye mølle er der taget højde for arbejdsmiljømæssige forhold. Medarbejdernes udsættelse for støj og støv bliver begrænset væsentligt. Eksempelvis vil det ikke i normale arbejdsområder være påbudt at benytte høreværn Der tilbydes endvidere førstehjælpskurser og brandbekæmpelseskurser for alle medarbejdergrupper. Forebyggelse af vilkårsoverskridelser Der er i 2008 ikke sket overskridelser af miljøgodkendelsernes vilkår. Klager Der er i 2008 ikke modtaget klager vedrørende virksomhedens miljøforhold. Drifts- og indretningsmæssige ændringer Der er gennemført enkelte mindre ændringer i driften i 2008. Fokus har i 2008 været på færdiggørelsen af nyt mølleri. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab fra 2007 De afvigelser i Lantmännen Cerealias miljøpræstation, der er fra 2007 til 2008, kan generelt henføres til ændringer i produktionsmængder, produktmix, og indkøring af nyt mølleri. Produktiviteten på det nye mølleri er endnu ikke optimal, men det forventes at indkøringen af ny mølle på sigt vil give en reduktion i forbruget af energi. Energieffektiviteten af møllen er meget afhængig af, hvor meget korn der køres igennem den og hvor vanskelig havren er at afskalle. Dette har i 2008 medført en stigning i energiforbruget pr. kornmængde. 6

Oplysninger om miljøforhold Emissioner til luft 1) CO 2, : 1.318.503 kg NO x,: 3.278 kg SO x : 7 kg Støv 4) Melstøv: 8 mg/nm 3 Støv i øvrigt: 6 mg/nm 3 Energi El: 17.747.172 KWh Gas: 599.556 Nm 3 Vand Vand: 9209 m 3, heraf: Procesvand. 5375 m 3 Forbrugsvand: 3.834 m 3 Råvarer Kornforbrug: 201.338 ton Ascorbinsyre: 1.054 kg Maltmel: 5.838 kg Bygmalt: 0 kg Emballage Pap/papir: 572.010 kg Plast: 97.665 kg Transport Dieselforbrug: 224.430 liter 2) 129348 Produkter Færdigvarer: 152.124 ton Sekundære produkter 3) Til videre behandling: 40.319 ton Mel biprodukter: 27 ton Affald Kompostering: 82.000 kg Pap og papir: 126.337 kg Plast: 6.260 kg Jern, metal og kabler: 20.380 kg Blandet Brændbart: 22.980 kg Elektroniskskrot: 575 kg Farligt : 200 kg Deponi: 0 kg Spildevand Sanitærspildevand: 3.834 m 3 Hjælpestoffer Emissioner til jord Ingen emissioner til jord 1) - Ikke medtaget emission fra ekstern energiproduktion. Udelukkende emission fra naturgasforbrænding. 2) - Tallet er udelukkende for virksomhedens egne biler, ikke for de eksterne vognmænd vi anvender. Emissionerne fra transport er ikke medregnet figurens emissioner til luft 3) I forhold til Grønt Regnskab 2006 er medtaget alle sekundære produkter. 4) Støvemissionen er anslået ud fra OML beregning. 7

Ressourceforbrug samt arter og mængder af forurenende stoffer produktionsapparatet og som følge af øgede krav til hygiejne. Oversigt over ressourceforbrug og mængder af forurenende stoffer fremgår af figuren på foregående side. Dette afsnit afsluttes med detaljerede miljøoplysninger over type og mængder. Energi El anvendes primært til produktionsprocessen, men også til den almindelige administrationsdrift, herunder edb og belysning. El produceres eksternt og leveres af TRE-FOR. Naturgas anvendes primært til opvarmning i havregrynsprocessen. Der anvendes endvidere gas til krympeovn og opvarmning i administrationen. Det totale energiforbrug i Vejle udgjorde i 2008 24.626.775 kwh. Heraf udgør El: 18.200.828kWh Gas: 6.425.947 kwh Energiforbruget til transport er kun opgjort for virksomhedens egne biler, og ikke de eksterne vognmænd. Energi er en væsentlig miljøpåvirkning. Dette skyldes især at en stor del af energiforbruget er i form af el baseret på kul og olie. Energi er en af Lantmännen Cerealias indsatsområder og der er udarbejdet detaljerede handlingsplaner for at opnå og gennemføre forbedringer for driftsøkonomien og miljøet. Energi er en væsentlig faktor ved indkøb af nyt materiel, i det det vurderes, hvorvidt der er etableret energibesparende foranstaltninger. Samtidig øges den installerede effekt, som følge af ny teknologi, både for at modernisere Vand Vand leveres af TRE-FOR og er af drikkevandskvalitet. Procesvand anvendes kun til befugtning af korn eller dampning ved forbehandling af grynproduktion. Øvrigt vandforbrug er almindeligt forbrugsvand til velfærdsforanstaltninger, sanitet, kaffe og lignende. I 2006 blev der fundet flere defekte hovedmålere, ejet af TRE-FOR. Det betød, at Lantmännen Cerealia Danmark betalte for op til 50 % mere vand end der reelt blev benyttet. Denne fejl betød, at opgørelserne for vandforbrug i 2003, 2004 og 8

2005 er for høje, hvilket fremgår af nedenstående figur. omgivelserne overholder de vejledende grænser og er anslået på baggrund af OML-beregninger. Der genereres intet processpildevand fra produktionen. Spildevand er udelukkende sanitært, og anslås at svare til den mængde vand der tilsvarende forbruget af forbrugsvand. Der er ingen emissioner til jord. Råvarer Korn forarbejdes stort set uden spild i produktionsprocessen og derfor kan mængden af indgående råvarer og mængden af udgående færdigvarer og sekundære produkter antages at være næsten ens. Maltmel, ascorbinsyre og bygmalt tilsættes produkter for at sikre færdigvaren visse kvalitetsparametre. Tilsætningen er afhængig af råvarekvaliteten og varierer fra høst til høst. Hjælpestoffer Laboratoriekemikalier anvendes til analyse af proceskontroller og færdigvarer. Alle kemikalier håndteres og bortskaffes som farligt affald til fælles kommunalt affaldsselskab. Mængden er begrænset og anses ikke som væsentlig. Olie og fedtstoffer anvendes som teknisk hjælpemiddel i forbindelse med systematisk vedligehold af maskiner. Emballage Der anvendes emballage til detailpakninger, sikring i distribution og til sækkevarer. Leverandørsamarbejdet er koncentreret om at minimere forbrug af emballage og udfasning af eventuelle miljøproblematiske stoffer. Ingen emballager indeholder PVC. Udledning af stoffer der skal anmeldes til EU CO, CO 2, NO x er relevante i produktionen i henhold til EU s registreringer om udledninger fra IPPC-virksomheder. Udledningerne her stammer udelukkende fra fyring med naturgas, mens værdierne for elforbruget eller transport ikke er medregnet. Virksomheden har i 2008 udledt følgende: CO 2, : 1.319.504 kg, NO x,: 3.277 kg og SO x : 7 kg Affaldsproduktion og affaldshåndtering Affald er en væsentlig miljøpåvirkning. Dette skyldes dels lovgivning, myndigheders og interessenters krav. Gennem de seneste år er der i Lantmännen Cerealia gennemført en række tiltag inden for affaldssortering og håndtering. Eksempelvis kan nævnes at der i 2008 har været ekstraordinært fokus på, at eksterne håndværkere i forbindelse med opførelsen af den nye mølle, sorterede affaldet fra byggeriet korrekt. Det er foregået ved systematiske runderinger. Samlet mængde affald udgør: 258.157 kg, hvilket udgør en stigning i forhold til 2007. Stigningen i affaldsmængderne relaterer sig til bygge- og anlægsprocessen af ny mølle. Deponi udgør: 0 % Brandbart udgør: 8,9 % Farligt affald udgør: 0,01 % Genanvendeligt udgør: 91,0 % Emissioner Emissioner til luft er en væsentlig miljøpåvirkning. Det begrundes især med CO 2 - lovgivning, el-produktion baseret på olie og kul, men også udslip fra lastvogne, samt mulig udledning af støv. Støvemissioner til 9

Støj-, støv, - og lugtforhold Støj Støjkilder i produktionen er primært motorer, renseri, afkast, ventilatorer og pneumatiske rørtransporter. Der er som led i overholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen gennemført måling af ekstern støj fra Ny Mølle i 2008. Målingerne viser, at det beregnede bidrag til støjbelastningen i alle positioner ligger langt under grænseværdien. De udførte målinger skal efterfølgende suppleres med måling af bidraget fra specialmøllen og kilderne herfra skal indarbejdes i den samlede støjmodel for virksomheden. Opdateringen af støjmodellen planlægges gennemført i 2009 til specialmøllen er taget i brug og de resterende målinger er udført. Det vurderes, at støjbidraget fra udvidelsen af produktionen (ny mølle) er uden væsentlig betydning i sammenligning med støjbidrag fra det eksisterende anlæg. Støv Støvpåvirkningen er begrænset til at omfatte unormal drift, hvor filtre ikke fungerer som påkrævet. I sådanne tilfælde registreres hændelsen, og det vurderes hvorvidt der skal iværksættes korrigerende eller forebyggende handling. Som led i overholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen er der i 2008 foretaget målinger for støv i afkast fra hele produktionsanlægget. Det fremgår af målingerne at luftmængderne er små i forhold til de tilladte, men luftmængderne vil altid svinge i forbindelse med en produktion, hvorfor det er vigtigt at støvemissionen ligger langt under grænseværdien. samme posefiltre, som anvendes på afkast fra produktionen i Vejle, antages det, at der emitteres 0,1 mg støv i øvrigt pr. Nm 3 fra de eksisterende afkast. Da det nye mølleanlæg først forventes i fuld drift til juni 2009 bliver målinger af massestrømmen af melstøv og støv i øvrigt først gennemført umiddelbart herefter. Resume af egenkontrol Følgende egenkontrol er gennemført i 2008 for at imødegå en forøget miljøbelastning: Der foretages filtercheck ved hjælp af trykdifferensmålere. Alle målinger der anvendes i forbindelse med miljøledelsessystemet overvåges ved månedsafslutning. Der foretages forebyggende vedligehold af produktionsudstyret. Unormal drift registreres så der kan i gangsættes korrigerende handlinger såfremt det skønnes nødvendigt. Der foretages tilsyn og vedligehold på begge naturgaskedler. Tilsynet og vedligehold udføres minimum 1 gang årligt. Tilsynet er dokumenteret og der er indgået servicekontrakt med leverandør herom. Der er foretaget emissionsmålinger i forbindelse med opstart af kedelanlægget. Et enkelt afkast overskrider dog den maksimalt tilladte luftmængde, men da emissionsvilkåret derimod er fint overholdt, overholdes massestrømmen også. Der skal gennemføres nye målinger af støv i 2009 og OML-beregninger når den nye mølle er i drift. Mht. støv i øvrigt tages der udgangspunkt i emissionsgrænseværdien på 10 mg/nm 3. Lantmännen Cerealia har desuden fået foretaget emissionsmålinger for støv i øvrigt på koncernens produktion i Lunderskov. Disse målinger viser, at der emitteres under 0,1 mg/nm 3. Da det er de 10

Input Lantmännen Cerealia Type Mængde 2008 Mængde 2007 Enhed Energi El 18200828 13.432.290 Kwh Naturgas 347.558 402.589 m 3 Vand Proces 8.491 8.938 m 3 Forbrugsvand 3.104 3.495 m 3 Råvarer Korn 181.916 178.966 Ton Maltmel 5,8 38,2 Ton Bygmalt 0 7 Ton Askorbinsyre 1,0 3,1 Ton Emballage Papir poser og snit 365.812 310.238 Kg Papir sække 33.423 40.413 Kg Papir palle 13.234 7.692 Kg Kartonnage - æsker 9.258 9.951 Kg Pap 129.377 108.333 Kg Plast bigbags PP 9.578 Kg Plast (krymp og sække) 97.655 89.464 Kg Etiketter 7.876 7.118 Kg Øvrig emballage 7.220 Kg Transport Dieselforbrug 224.430 238.318 Liter Hjælpestoffer Laboratoriekemikalier 115 111 Kg Gearolie og olier 188 kg 208 L Fedt 202 42 Kg 11

Output Lantmännen Cerealia Type Mængde 2008 Mængde 2007 Enhed Produkter Færdigvarer 152.124 129.348 Ton Sekundære produkter 40.319 49.669 Ton Spildevand Industri 0 0 m 3 Forbrugsvand 3.834 3.495 m 3 Affald Kompostering 82.000 45.780 Kg Pap og papir 126.337 104.280 Kg Glas og flasker 0 0 Kg Plast 6.260 9.600 Kg Metal 20.380 27.000 Kg Brændbart 22.980 13.840 Kg Elektronikskrot 575 575 Kg Farligt 200 0 Kg Deponi 0 0 Kg Emissioner til luft Melstøv. 8 8 mg/nm 3 Støv i øvrigt 6 6 mg/nm 3 CO 2 1.318.503 888.018 Kg NO x 3.278 2.201 Kg SO x 7 5 Kg Emissioner til jord Ingen - - 12

Oplysningernes form I oversigten i afsnittet om miljøpåvirkninger er følgende nedenstående anvendt: m: målte værdier b: beregnet a: for anslået Miljøparameter Beskrivelse Enhed Metode El Måler aflæsning Kwh m Naturgas Måler aflæsning m 3 m Vand - total Måler aflæsning m 3 m Procesvand Måler aflæsninger m 3 m Forbrugsvand Beregnet som total vand - procesvand m 3 a Spildevand Spildevand anslået på baggrund af forbrug til sanitært vand. (Total leveret processpildevand) m 3 a Kornforbrug Indkøbt mængde fraregnet frarens ton b Færdigvarer Registrerede vejemængder og faktura ton m Sekundære produkter Massebalance ton b Bygmalt Registrerede indkøbsmængder ton a Askorbinsyre Registrerede indkøbsmængder ton a Papir poser og afsnit fra MOVEX. Papir - sække fra MOVEX. Papir - palle fra MOVEX. Kartonage - æsker fra MOVEX. Plast bigbags PP fra MOVEX. Internt forbrug af eksempelvis bigbags til opbevaring/intern overflytning er ikke medregnet. Plast (krymp og stræk) fra MOVEX. Etiketter fra MOVEX. Lim Registrerede indkøbsmængder Støv Anslået ud fra OML beregning mg/nm 3 a Affald alle fraktioner Opgøres udfra faktura. Affaldsfraktioner afleveres på Vejle Containerplads samt afregninger fra vognmænd. Fedt Ikke opgjort Olie Ikke opgjort l b Laboratorie kemikalier Opgøres ud fra faktura l b CO 2, NO x, SO x Teoretisk beregning udfra nøgletalsbetragning. Kilde Key2Green. g/m 3 b 13