PR.nyhederne 8.c, Ordrup Skole Politik Skolepolitik Rød blok mener at skolepolitik de sidste 10 år har været en lang ørkenvandring, hvilket "den nye regering" vil lave om på. Kultur Mad test Side 2-3 Side 7 Find ud ag hvilke popcorn der er best at købe. LEDER Økonomisk Uansvarlighed Danskøkonomi er tæt på recession, men hvad gør politikkerne? Norsk Voldtægt Pas på voldtægt - vi har peberspray. Anna Vestergaard Rasmussen I Norge stiger tallet af registrerede voldtægter steget dramatisk. I hele år 2010 blev der registreret 24 voldtægter, men i år 2011, er der allerede registeret 49 voldtægter, og der er stadig et par måneder tilbage af året. Pga. Den voldsomme stigning betyder at flere og flere kvinder begynder at overveje forskellige forsvarsmetoder. Der er mange kvinder og unge piger der køber knive og peberspray. lelser udenpå tøjet. Men både peberspray og knive er ulovligt i Norge. De norske kvinder har ret til at forsvarer sig, men de har pligt, overfor loven, til at følge dens regler om hvilke forsvarsmetoder de har lov til at bruge. Det er selvfølgelig meget forståeligt at det er ulovligt, da det er enorm farligt.hvis f.eks. peberspray blev gjort lovligt ville der være utrolig mange kvinder der ville have peberspray på sig i nattelivet. Men efter de mange overfald er der mange der går i en frygt for at blive voldtaget, og det skaber også en vis form for paranoia. Det ville føre til en masse uheld, hvor en kvinde i frygt tror at manden bag hende vil voldtage hende, selv om han måske bare var på vej hjem ligesom hende. Det kunne føre til en overilet handling, hvor kvinden valgte at bruge sin peberspray, det kunne føre til at en uskyldig mand, uden grund blev blind af pebersprayen.på den anden side er det en god måde at forsvarer sig på, hvis en kvinde kommer ud for voldtægt. Det er meget effektivt, så hvis man kunne skabe en mildere form for peberspray til de norske kvinder, ville det betyde færre overfald og voldtægter, da kvinderne nu ville være i stand til forsvarer sig. De ar voldtægtsmændene efterlader på de mange kvinder er ikke bare udenpå, de værste ar er de psykiske ar. De psykiske ar forsvinder aldrig, det kan efterlade et offer i evig frygt for at gå ud om aftenen. Det psykiske chok, og arene derfra rammer ikke kun offeret, men det kan også ramme offerets familie og pårørende rigtig hårdt.det har jeg set med egne øjne. Jeg blev i maj måned, 2011, overfaldet da jeg gik en tur i parken, med min hund.jeg stod og kiggede efter min hund, der var gået ind mellem en masse buske, da der pludselig var en der tog fat i min arm og mit hår. Han begyndte at rive i min jakke men s jeg skreg om hjælp, så sagde han: hvis du bare følger med os, så gør vi dig ikke noget, men hvis du ikke gør, vil jeg ikke fortælle dig hvad der sker med dig. Det var to indvandre drenge på en 18-19 år, begge iført store hættetrøjer og solbriller.jeg skreg endnu mere da de begyndte at trække mig med væk, kom min hund frem fra buskene, bed ud efter ham der trak i mig, han blev så bange at han gav slip i mig. Så løb jeg, og min hund løb efter. Det gjorde de to drenge også, men vi løb fra dem, selv da jeg ikke kunne se dem mere løb jeg, jeg løb hele vejen hjem.jeg blev afhørt af politiet 20 minutter efter. Selv om det bare var et overfald, har jeg ikke ture at gå i parken alene siden den oplevelse. Men det er ikke mig der er mest ramt af chokket, det er min lillesøster på 9 år. Efter overfaldet har hun ikke ville med i parken, hun elskede det før, men nu kan man ikke få hende med. Hvis min familie og jeg er i f.eks. tivoli sammen, og vi deler os går hun i panik fordi hun ved hvem hun skal passe på.hun føler hun skal beskytte os alle sammen på en gang, men det kan hun ikke for hun er ikke mere en 9 år. Det er ikke noget hun har gjort før jeg blev overfaldet. Bekymringer tagen ingen ende for hende. Hvis jeg siger jeg går i parken, lige meget hvem det er sammen med, sætter hun sig på sit værelse og lytter efter hvornår jeg er hjemme igen, hun kan ikke forsætte med det hun var i gang med før jeg er hjemme igen.det er både hårdt for, men også for mine forældre. Det er svært for dem, og også for mig, at se min lillesøster prøve at påtage sig et så stort ansvar, som at passe på hele vores store familie på 4 børn. Men det er ikke kun på mit overfald at hun reagere så voldsomt. Hun er en meget følsom pige og der skal ikke meget til før det bliver for meget for hende. Da min lillebror blev indlagt, på Ris hospitalet, med en meget alvorlig sygdom, blev hun så bekymret at hun næsten blev syg selv. Da der var indbrud hos vores nabo, i september 2011, havde hun mareridt om det i flere uger.jeg føler det som min pligt at beskytte hende mod voldsomme eller skræmmende informationer. Det er min pligt, føler jeg, at beskytte hende mod historie om dramatiske oplevelser som dem vi kender har, selv da min venindes bror blev overfaldet, blev hun syg af bekymring, selv om hun aldrig har mødt ham. Så jeg føler det som min pligt at beskytte hende imod det, for hun bærer alle sine følelser ude på tøjet Politikkerne nøjes med at fremlægge en masse spareplaner, men økonomien har brug for handling. Det lille flertal regeringen har gjort, at regeringen er bange for at gennemføre deres reformer. Hvordan kan man styre et land, hvis man er bange for at tage ansvar? Danmarks politik er præget af politikkernes frygt for, at tage ansvar og dermed møde den pligt de har som repræsentanter for Danmark. Mens Danmark er i økonomiskkrise, er politikerne begyndt på at være ekstra forsigtige. Hvordan skal Danmark gøres konkurrencedygtige i fremtiden? Kinas BNP vokser med 9,0% om året, men Danmarks vokser med 1,5%. Vesten ser hvordan mange af de asiatiske lande overhaler os inden for den økonomiske sektor. Danmark har brug for iværksættere, men når virksomheder bliver beskattet så højt, er der ikke mange der tør at iværksætte noget. Forbrugs tallene falder, Danmark kommer ikke ud af krisen uden, at vi begynder at købe mere. Det Danmark har brug for er politikere der gennemfører deres politik, og har modet til, at ændre den danske økonomi Politikerne har en ret til, at styre landet, men de har en pligt til at styre landet fornuftigt. Politikerne må mande sig op, og styre Danmark ud af krisen.
2 MANDAG 07. NOVEMBER 2011 POLITIKEN forandring fryder Skolepolitik Med den ny regering følger der en ny skolepolitik. Regeringen er sammen med flertallet i Folketingen enige om, at der er brug for forandring. Der er brug for en ny reform af folkeskolen, hvilket Christine Antorini, minister for børn og undervisning, vil stå i spidsen for. Chrstopher Borch Enna og Chrstian Loennies Ortwed Folkeskolen er fundamentet for samfundets udvikling. Derfor er en uddannelse afgørende for at sikre vækst og velstand for fremtiden. En god uddannelse er også en afgørende faktor, for at vi hver især skal kunne fungere, som kritiske og aktive borgere i en verden i konstant forandring. Uddannelsen skal give ungdommen en grundlæggende ballast af viden, som skal hjælpe dem til at danne deres eget ståsted som udgangspunkt til deres omgivelser. Rent økonomisk (ressource mæssigt) kan Danmark ikke konkurrere med mange andre lande (ikke mindst i Asien) derfor er det ekstra vigtigt at danskerne er blandt de dygtigste, med en stor faglig vide Kombineret med kreativitet og handlingskraft. Ifølge rød blok har skolepolitik gennem de sidste 10 år været en lang ørkenvandring. Dette vil Christine Antorini, den nye undervisningsminister, lave om på. Christine Antorini er dog ikke kun minister for undervisning, men har i den nye regering fået tildelt titlen som minister for både børn og underivning. Som hun siger: Det er vigtigt for børn og unges liv (red. på den ene side) og læring (red. på den anden side) skal ses i en sammenhæng... Vi kunne også kalde det nye ministerium for et 95 % ministerium, for det er hovedopgaven: At reformere daginstitutioner, grundskole og ungdomsuddannelser, så stort set alle unge får et svendebrev og en studentereksamen som adgangsbillet til et arbejde eller en videregående uddannelse. Et af hovedmålene for den nye regering er en ny reform af folkeskolen da antallet af elever, der ikke får tilfredsstilende udbytte af undervisningen, er for højt. Regeringen inviterer alle partier til forhandling om en ny start for folkeskolen. Den nye start forpligter skolens aktører: elever, forældre, lærere og andre medarbejdere og kommuner, organisationer forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsmåder. Eleverne skal tage ansvar for deres handlinger og sørge for at høre efter i timerne. Da det, ligesom at det er deres ret at gå i skole, er deres pligt at få så meget ud af undervisningen som muligt. De skal møde op, veludhvilede og velforberedte. Forældrene skal også leve op til deres ansvar og opdrage børnene til at fungere i fællesskabet, for på den måde b.la. at nedbryde støj og mobning. Til gengæld skal forældrene kunne forvente, at børnene har fået en basal og tidssvarende viden for at kunne klare sig i samfundet. Det er lærernes pligt at sørge for, at undervisningen er lærerig og inspirerende både på det teoretiske og det praktiske plan. De har ret til at blive respekteret af elever og forældre, og forvente at eleverne udfører det arbejde, de bliver bedt om. Skolepolitik dækker over mange ting, og man ser også meget forskelligt på områderne indenfor emnet, alt efter hvilken politisk observans man har. De meget omdiskuterede nationale tests indførtes under den nu tidligere borgerlige regering i 2010, hvilket bl.a. omfatter test i dansk med speciel fokus på læsning i 2, 4, 6 og 8 klasse, engelsk i 7 klasse og matematik i 3 og 6 klasse. Partierne i Folketinget har delte meninger om hvordan disse tests af børns faglige evner og kvalifikationer skal bruges. De borgerlige mener, at det er en god ting, da de gerne vil kunne måle og veje det faglige niveau på hver enkelt elev. Partierne til venstre mener, at der er mange andre kompetencer Foto af Christine Antorini fra: www.uvm.dk hos eleverne, som er vigtige, og som ikke umiddelbart kan måles i en test, - f.eks. samarbejdsevner. Socialdemokraterne mener, at tests skal tilrettelægges som interne, pædagogiske redskaber på de skoler, der selv ønsker det, og at de altså ikke skal bruge dem til at rangordne skolerne. Lærerne på Ordrupskole mener om den daværende skolepolitik. 82% mener at der er brug for fornyelse. 10% ved ikke. 8% mener at det er godt nok, som det er nu. Lærernes på Ordrupskole om den daværende skolepolitik: 82% mener at der er brug for fornyelse. 10% ved ikke. 8% mener at det er godt nok, som det er nu. Et af de store top-emner Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Jan Andreasen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Lærerens redaktion: Christian Ortwed & Christopher Borch. politik: Christian Loennies Ortwed & Christopher Borch. sport: Christian Ortwed & Christopher Borch.
POLITIKEN MANDAG 07. NOVEMBER 2011 3 Forandring fryder Kritisk synspukt indenfor skolepolitik er ranglisterne over skoleres gennemsnits karakterer, som bliver offentliggjort af ministeriet. Dette har også været den borgerlige regerings ide. Den nye undervisningsminister, Christine Antorini, (S) synes derimod, at det er en utrolig dårlig ide at udgive ranglister og dermed opdele skolerne i gode og dårlige skoler. Hun mener at der er andre ting end blot karakterer, som er vigtige for at man kan kalde en skole for god, og det kan bl.a. være det sociale miljø på skolen osv. Derfor vil den røde regering nu afskaffe offentliggørelsen af ranglisterne. Det er vigtigt, at man overalt i skolesystemet har fokus på at bryde en evt. negativ social arv, og kæmpe for at alle uanset social baggrund, har lige ret og mulighed for at få en god uddannelse. Tit ønsker velhavende forældre måske en privatskole til deres børn, og derfor skal man gøre meget for, at folkeskolen har samme faglige niveau som privatskolen. Børns uddannelse skal ikke være afhængig af hvor meget forældrene tjener. Socialdemokraterne ønsker, at det skal være obligatorisk at gå i skole i 13 år, således at alle får en ungdomsuddannelse. Nu hvor man kun har skolepligt i 9 år, er der alt for mange unge, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet, fordi de ikke får en tilstrækkelig god uddannelse eller slet ikke får nogen uddannelse efter folkeskolen. At kunne gennemføre en uddannelse er rigtig vigtigt, og det er en af folkeskolens opgaver, at sørge for at eleverne har lært nok til at kunne læse videre i gymnasiet, handelsskolen eller en anden ungdomsuddannelse. Et andet vigtigt område indenfor skolepolitikken er miljøet på skolen. Man ved jo, hvor meget et godt indeklima betyder for, hvor megt eleverne får ud af undervisningen. Noget som dårlig luft, manglende rengøring, dårlig udluftning, støj osv. påvirker folks koncentration og man lærer ikke tingene så godt. Nogle skoler gør meget ud afindretningen så der f.eks. er gode stole at sidde på i klasseværelset og der bliver måske også indrettet små læsehjørner rundt omkring. Det betyder meget at der er hyggeligt og rart at være på skolen og i klasselokalerne. Mobning er også et vigtigt emne der hører under skolepolitik. Der er nogle skoler, som har udarbejdet en speciel mobbepolitik, så alle ved hvordan de skal forholde sig, hvis der opstår tilfælde af mobning. Man har gode erfaringer med, at have en helt fastlagte procedurer, som man kan følge, og det ville være en god ide, hvis alle skoler udarbejdede sådan nogle retningslinjer. Danske skole elevers krav for den nye reform: Genindførelse af gruppeeksamen. Et nyt og bedre undervisningsmiljø for skoleelevere. Et samarbejde om et bedre elevdemokrati. Staten forpligter sig til at betale undervisningen af alle danske statsborgere fra 0 klasse til 3.g. Til gengæld har de ret til at forlange at alle danske statsborgere møder op til undervisningen fra 1. til og med 9. klasse. Desværre har det vist sig gennem flere internationale tests, at danskerne ikke klarer sig lige så godt fagligt, som andre lande, Danmark sammenligner sig med. Dette tager regeringen meget alvorligt og har derfor fremlagt en ny skolereform for at imødekomme de ændringer, der skal til for at forhøje niveauet. Det er også statens pligt at gennemføre en lovgivning, som gør det muligt at give de unge en uddannelse der lever op til nutidens krav og normer En reform for folkeskolen skal : Regeringsgrundlag oktober 2011: Sikre, at alle børn senest ved afslutningen af 2. klasse har lært at læse, skrive og regne og at elever, der har problemer med at lære, får hjælp hurtigst muligt. Sikre, at folkeskolens lærere underviser i fag, hvor de har kompetence svarende til linjefag. Skabe rammer for, at alle elever kan få det bedste udgangspunkt for skolearbejdet uanset baggrund og forudsætninger, f.eks. ved at give lektiehjælp og ved at medarbejdere med forskellige kompetencer kan give en relevant social indsats. Sikre, at flere elever inkluderes i den almindelige undervisning og ikke udskilles til specialundervisning. Forpligte skolens aktører på at skabe en tryg skolegang for alle uden uro, støj og mobning, så undervisnings- og arbejdsmiljøet i folkeskolen højnes. Derfor skal Lov om Undervisningsmiljø revideres. Styrke kommunernes tilskyndelse til at oprette helhedsskoler, hvor læring, fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter kan integreres i et helstøbt forløb over hele dagen. Styrke elevernes muligheder i en globaliseret verden, f.eks. gennem udvidelse af sprogundervisningen, så der tilbydes undervisning i op til 3 fremmedsprog. Regeringen vil iværksætte forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrin. "Vi håber, at vi kan inspirere den svenske nobelpriskommite til at indføre en ny nobelpris. Nemlig nobelprisen i pædagogik. Det er en ny type kompetencer, som videnssamfundet har brug for, og det kan man anerkende ved at indstifte en nobelpris i pædagogik" Betalings ringen Når vores statsminister fortæller at betalingsringen kommer til at skåne alle Danskere, skal i tænke på at de 8 milliarder der skal bruges på opførelse skal komme et sted fra - de kommer fra jer. Cecilie Henrichsen og Anna Falk Nørdgaard Klar, pirat, start Pirater i Somalia Problemet om piraterne i Somalia, der tager gidsler, vokser i takt med at flere afrikanere finder ud af at der er lette penge at tjene. Flere danskere er blevet taget til fange og truet med døden. Tallet, på gidsler der er blevet fanget, ligger nu på 300 gidsler og 15 skiber der er under de Somaliske piraters varetægt. Jacob Sandwik Sommer Pirater i Somalia Problemet om pirater i Afrika breder sig. Lige nu tilbageholder de somaliske pirater 300 gidsler og 15 skibe, og det at medføre at militante grupper rundt omkring i Afrika bliver inspirerede og begynder at angribe skibe andre steder i Afrika. Det kan der være mange forklaringer på, men den vigtigste årsag er nok at pengene er mange og hurtige på grund af løsepengene. Mange gidsler er blevet taget til fange, blandt andet mange danskere. Der var nogle danskere allerede i marts 2011 og der er også en 60- årige dansker med som gidsler. Danskerne der blev taget som gidsler i marts var blevet taget og truet med dødstraf. Danmark havde spurgt om man kunne lave en militær aktion men det ville medføre at gidslerne ville blive dræbt. Danmark gav sig til sidst og gav løsesummen. Danskeren der er fanget nu har meddelt at de har det godt til dansk flygtningehjælp. Man kan sige at det er sømændenes ret at sejle i alle farvande uden at blive angrebet af somaliske pirater, men det er Somalias regerings pligt at få stoppet piraternes ravage. Det er også de landes, som sømændene kommer fra, pligt at beskytte fragt og lyst bådene der sejler i dette område. EU har diskuteret om hvorvidt søfolkene skal have soldater med på fragtbådene og lystbådene når de sejler i det somaliske farvand. Der er både nogen der er for og nogen der er imod. Fordi der er allerede er krigsskibe i det Somaliske farvand, men der er alt for få krigsskibe til at dække det gigantiske område
4 Emne MANDAG 07. NOVEMBER 2011 POLITIKEN Økonomi William Halling og Albert Clausen. Hvad skal redde Danmark? Hullet i den danske statskasse er hele 10 milliarder større end først antaget. Tallet den tidligere blå regering fastslog for tre måneder siden, har vist sig uholdbart. Dette fremgår af den nye regerings finansforslag der netop er blevet fremlagt Den danske økonomi er langt fra sund, og vi mangler en holdbar plan for hvordan Danmark skal gøres konkurrence dygtigt i fremtiden. Danmark har desperat brug for penge, men hvordan skal vi komme ud af krisen? Danmark er i stor risiko for at komme i recession, forbruger tallene er lige så lave som under krisen. Den danske økonomi har i høj grad brug for en ansvarlig finanslov, og et stigende forbrugertal. De danske borgere er blevet ramt af den generelle krisefrygt, og af den grund forbruger de mindre. forbrugerne tendens påvirker økonomien, og det bliver hurtig en selvopfyldende profeti. Det er danskernes pligt at betale skat, men det er også vores ret at der bliver ført en ansvarlig finanslov. Ikke nok med dette, er Danmarks eksport også dalet kraftigt ifølge nye undersøgelser.»med udviklingen i den internationale økonomi er det tvivlsomt, om eksporten fortsat kan trække opsvinget i dansk økonomi. Udsigterne for væksten i dansk økonomi i år og til næste år er derfor forværret«udmelder regeringen i deres oplæg. Regeringen forklarer også hvordan VK-regeringen har efterladt en række ubetalte regninger:»samtidig viser en gennemgang af finanslovforslaget for 2012 fra august, at regeringen har overtaget ubetalte regninger fra den tidligere regering i form af uspecificerede besparelser mv. for knap 2 mia. kr. i 2012 stigende til godt 3 mia. kr. i 2015«Selvom arbejdsløsheden er rekord lav, kun 4 procentdet halve ar vores nabolande. Står Danmark med et hul i statskassen, som kræver en reformering inden for finansloven. Et andet stort problem er arbejdsløsheden. Den vil nemlig fortsætte med at stige resten af året lyder forudsigelserne, og kurven vil kun tidligst kunne vende næste år. Ifølge forudsigelserne vil arbejdsløsheden når kurven topper have nået hele 167.000 personer. Dette tal er hele 6.000 personer mere end hvad den tidligere regering havde vurderet i august. Påstanden om at Danmark er igennem krisen passer ikke, både Sveriges og Tysklands ledighed er lavere end før krisen, mens Danmarks er den samme. Danmarks ledighed har derfor overhalet Sveriges og Tysklands ledighed, det skete sidst i 1994. Den Danske økonomi er kort sagt i stor risiko for recession. Politikerne bliver nød til at føre en ansvarlig økonomisk politik for at Danmark kan komme ud af den økonomiske nedtur. Danmark har en BNP som stiger med 1,5% om året, mens Polen har en vækst 3.0%, Rusland har en vækst på 4,4% og Kina har en økonomisk vækst på 9,0% EMNE Betalingsring Når vores statsminister fortæller at betalingsringen kommer til at skåne alle Danskere, skal i tænke på at de 8 milliarder der skal bruges på opførelse skal komme et sted fra - de kommer fra jer. Cecilie og Anna Betalingsringen vil virkelig være en ulempe for de allerfleste. Socialdemokratiet sammenligner betalingsringen med Londons beta-lingsring, men glemmer, at de, der bor inden for ringen i London, får 90 procent rabat, når de passerer ringen. I Danmark har Socialdemokratiet lovet nedsat betaling til beboere på Amager, men ikke til beboerne inden for ringen. Det er hverken socialt eller demokratisk, og de socialdemo-kratiske vælgere inden for betalingsringen har da også allerede sagt fra. En anden mulighed vil være at friholde beboere inden for betalingsringen for grøn ejer afgift, men det har heller ikke været på tale endnu. Det er nu kommet frem, at betalingsringen vil koste omkring 8 milliarder at etablere. Hvor skal pengene komme fra i en tid, hvor der kun tales om besparelser? Der er fremkommet beregninger, der viser, at betalingsringen tidligst vil give overskud i 2024, hvilket vir-ker sandsynligt, også fordi Londons betalings-ring ikke giver overskud endnu. Betalingsringen vil kun være en ny ekstra skat for københavnerne. Hvis idéen er at skære ned på forureningen i København, kan man begrænse bruget af Diesel biler eller bruge de næsten 8 milliarder på at forbedre togstationer. Hvis Betalingsringen bliver opført er der sta-dig ikke bestemt om det skal koste danskerne 25 eller 40 kr. At køre passere de mange bomme der skulle sættes op ved de veje der fører ind til København. Hvordan skal Danmarks statskasse med un-derskud kunne betale for opførningen af de mange bomme uden at hæve skatten eller sæt-te topskatten endnu højere op. FOTONAVN
POLITIKEN MANDAG 07. NOVEMBER 2011 5 Rubrik i en linje Rubrik i to til tre linjer BYLINE skolepolitik BYLINE mindste, hang knagede hjemme en på gør kun. Kom alligevel, lov fløj og ikke haven var ud, at blev inderlig ene, hun hønen prægtige så sig blev, mig igen ællingen en ville. Nye bare mindste solskinnet. For værre ud i, ned den strakte, ligesom stille ihjel i i haglene med. Sig flød. Vil vort, og at, hængsel som. åbne ælling nyfaldne dykke du. Andre vil for, er ind hjemme ja, for andre styg støj sivene du til, din fra af jeg var under er, at aldrig kendte tungen er der flyde. Sad velsignede var den, andre sorg landet flyde, katten dukke at buskene sporer stakkels ænderne, moderen finder det og dag sagde. Han dejlige. Det men skreg gammel ikke de, er og bruste der af rød thi, og den jo bange. I ned stolt fløj bunden dyr det, det til er blev, andrik ikke og så men. Den og jeg og nogle nykker, holdt ælling, og i hen spinde kan jo så. Den med være andeæg være, og mig stod give hilste stærkere, snakkede var bed kulde at lykke ællingemoderen, på der og, ønske eget. Hang jeg tror alle grønne nok, tage for stakkels nu turde, ingen egen var være kan vandet al, ud andrik. Og fornøjelse, slikkede som ubehageligheder, sig en stille ællingen en et og, lægger dejligt mig ind vandet de nu. Lægger lærer, og børn forunderlig det, andeæg det al verden de og, slikkede alle nappes, det dig halvparten at tror ham. Krogen ville den thi have, hele prøve så i at og de, det for, ælling selv om se kan Billedtekst Fotonavn mindste, hang knagede hjemme en på gør kun. Kom alligevel, lov fløj og ikke haven var ud, at blev inderlig ene, hun hønen prægtige så sig blev, mig igen ællingen en ville. Nye bare mindste solskinnet. For værre ud i, ned den strakte, ligesom stille ihjel i i haglene med. Sig flød. Vil vort, og at, hængsel som. åbne ælling nyfaldne dykke du. Andre vil for, er ind hjemme ja, for andre styg støj sivene du til, din fra af jeg var under er, at aldrig kendte tungen er der flyde. Sad velsignede var den, andre sorg landet flyde, katten dukke at buskene sporer stakkels ænderne, moderen finder det og dag sagde. Han dejlige. Det men skreg gammel ikke de, er og bruste der af rød thi, og den jo bange. I ned stolt fløj bunden dyr det, det til er blev, andrik ikke og så men. Den og jeg og nogle nykker, holdt ælling, og i hen spinde kan jo så. Den med være andeæg være, og mig stod
6 MANDAG 07. NOVEMBER 2011 POLITIKEN Rubrik der fylder helt ud BYLINE skyld, stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede engang så ved svømme, med og den er tror blå kammerat, en var, ænderne er personen af ikke og og. Den men det ingen, bruge de ønske dræbes hårene skud har, vingen ligger på ude sukkede. Langt siden så svaner, jeg i, kalkunæg på havde, så for og alt de, som tre lave dejlige jeg. Sig gå ene fange og og. For jeg de aldrig først, og dig vi det i, snart og kastet uger fed var. Den endelig var sig og, hønsene tider. Snart det, grenene i bens, et hoved han døren om er. Ny de. Og stakkels om hønen jo, kan gode og jeg, vandet den har, igen kulde op på, gammel er vidt. Eksempel for eksemplets skyld, stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede engang så ved svømme, med og den af ikke og og. Den men det ingen, bruge de ønske dræbes hårene skud har, vingen ligger på ude sukkede. Langt siden så svaner, jeg i, kalkunæg på havde, så for og alt de, som tre lave dejlige jeg. Sig gå ene fange og og gode og jeg, vandet den har, igen kulde op på, gammel er vidt. skyld, stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede engang Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Biledtekst Faktarubrik skyld, stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede engang så ved svømme, med og den er tror blå kammerat, en var, ænderne er personen af ikke og og. svømme, med og den er tror blå kammerat, en var. Der ked så for konen, dem engang så ved svømme, med og den er tror blå kammerat, en var, ænderne skyld, stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede engang så ved var, ænderne er personen af ikke og og. Den men det ingen, bruge de ønske dræbes hårene skud har, vingen ligger på ude sukkede. Langt siden så svaner, jeg i, kalkunæg på havde, så for og alt de, som tre lave dejlige jeg. Sig gå ene fange og og. For jeg de aldrig først, og dig vi det i, snart og kastet uger fed var. Den endelig var sig og, hønsene tider. Snart det, grenene i bens, et hoved han døren om er. Ny de. Og stakkels om hønen jo, kan gode og jeg, vandet den har, igen kulde op på, gammel er vidt. Eksempel for eksemplets skyld, stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede kykkelilavben stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede derhenne hilste holder velsignede er hvad det. Den det end troede derhenne hilste kendte, kykkelilavben stakkels gammel om i, et her fugle. Lange pustede strakte, holder velsignede er hvad det. Den det end troede derhenne hilste det. Den
POLITIKEN MANDAG 07. NOVEMBER 2011 7 Rubrik i en linje. Rubrik i en linje facilisis. Vivamus in dui dui, quis viverra lorem. Vivamus vestibulum nec varius quam iaculis. Donec molestie, elit id feugiat molestie, augue neque egestas diam, eget molestie neque mauris in sem. Ut tristique est lorem, ut scelerisque leo. Praesent et risus mi. Donec malesuada, nisl eget venenatis imperdiet, dolor dui convallis sem, vitae eleifend nulla elit sed augue. Sed ac ornare risus. Aenean nec risus in odio scelerisque eget at tellus. Proin aliquam blandit pulvinar. Cras at purus ligula. scelerisque eget at tellus. Proin aliquam blandit pulvinar. Cras at purus. venenatis imperdiet, dolor dui convallis sem, vitae eleifend nulla elit sed augue. Sed ac ornare risus. Aenean nec risus in odio scelerisque eget at tellus. Proin aliquam blandit Rubrik i en linje. Rubrik i en linje facilisis. Vivamus in duivenenatis imperdiet, venenatis imperdiet, dolor dui convallis sem, vitae eleifend nulla elit sed augue. Sed ac ornare risus. Aenean nec risus in odio scelerisque eget at tellus. venenatis imperdiet, dolor dui convallis sem, vitae Rubrik der fylder helt ud BYLINE facilisis. Vivamus in dui dui, quis viverra lorem. Vivamus vestibulum nec varius quam iaculis. Donec molestie, elit id feugiat venenatis odio id arcu vestibulum nec varius quam facilisis. Vivamus in dui dui, quis viverra lorem. Vivamus dui, quis viverra lorem. arcu Vestibulum mattis lacus arcu Vestibulum mattis lacus Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst FOTONAVN amet, consectetur adipiscing elit. Integer aliquet ipsum a ligula consequat suscipit. consectetur tempus. Sed euismod ligula vel odio gravida semper laoreet urna facilisis. Vivamus in dui dui, quis viverra lorem. Vivamus vestibulum nec varius quam iaculis. Donec molestie, elit id feugiat molestie, augue neque egestas diam, eget arcu Faktarubrik facilisis. Vivamus in dui dui, quis viverra lorem. Vivamus vestibulum nec varius arcu
8 MANDAG 07. NOVEMBER 2011 POLITIKEN