Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Relaterede dokumenter
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Dagsorden Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 19. maj 2013 kl Mødelokale 1

Arealer til bortforpagtning:

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Naturstyrelsen- arter og naturtyper i fokus

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Tre læringspunkter til kommende projektejer

Plejeplan for Piledybet

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

Interessenter. NST Brugerråd. Nationalpark Sekretariatet. Nationalpark Bestyrelsen. Nationalpark Rådet

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

Natura plejeplan

Offentligt møde LIFE Helnæs

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)

Natura plejeplan

Vand- og Natura2000 planer

Natura Handleplan 1. planperiode Saltum Bjerge

5. Indhold og aktiviteter

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000 planlægning

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

Naturpleje i Natura 2000

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Naturpleje i Natura 2000

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Natura 2000-planlægning ( )

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Sundby Sø (Areal nr. 24)

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Beskyttet natur i Danmark

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Udkast til Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Alslev Ådal. Natura 2000-område nr. 89 Habitatområde H239

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

Natura 2000-handleplan Borris Hede. Natura 2000-område nr. 67. Habitatområde H60 Fuglebeskyttelsesområde F37

Slettestrand (Areal nr. 93)

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede

Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt

Tilskud til Naturpleje

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Golfbaner og vand Søer og vand

LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Natura 2000-handleplan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62

Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 26. oktober 2016 kl Mødelokale 1

Tønder Kommunes høringssvar på høring af naturplaner

Stenholt Skov og Stenholt Mose

Natura plejeplan

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Natura 2000 Basisanalyse

Foto: Kort: ISBN nr

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

DN og Naturprojekter

Natura 2000-handleplan

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Gørup Enge. Vådområdeprojekt

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Transkript:

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De eksisterende tilskudsordninger fra NaturErhvervstyrelsen og EU til rydning og hegning udnyttes. Foto: Grønnestrand.

Knap 5 mio. kr. i tilskud til naturpleje Inden for kommunens Natura 2000-områder er der siden 2012 via tilskudsordningerne fra EU og Fødevareministeriet etableret hegn på næsten 400 ha. Lien Grønnestrand Saltum Bjerge Strandenge ved Limfjorden Tilsagn ialt Areal 104 ha 138 ha 75 ha 80 ha 397 ha

Ålevande på Grønnestrand Der er sat nyt hegn omkring Ålevande i 2015. 104 ha holdes derved lysåbent til gavn for de mange sjældne plante- og dyrearter i området. Området holdes åbent for offentligheden gennem låger i hegnet. Projektet er støttet af Fødevareministeriet og EU.

Strandengene langs Limfjordskysten Strandengene og de lavvandede områder langs Limfjordskysten er udpeget som Natura 2000 område. Områderne er af stor betydning for andefugle, mens de vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, og de uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for bl.a. skestork.

Hedepletvinge forekommer kun få steder i Danmark, herunder nogle steder i Jammerbugt Kommune. Den sjældne sommerfugl er observeret flere steder i kommunens mose- og plantageområder. Sommerfuglen lever på fugtige heder og enge, hvor der ikke bruges gødning, og sommerfuglens larver lever kun på og af værtsplanten djævelsbid.

Hedepletvinge national ansvarsart for Jammerbugt Kommune, Frederikshavn Kommune, Rebild Kommune, og Vesthimmerland Kommune. Hedepletvinge er observeret flere steder i kommunens moseog plantageområder. Den sjældne sommerfugl og værtsplanten, djævelsbid, fremmes af rydning og periodevis afgræsning på levesteder. Projektet støttes af 15. juni Fonden i perioden 2014-17. Kontaktperson: Marianne Lindhardt

Hellede Sø genskabes? Flybillede fra sommeren 2016. Centralt i billedet kan erkendes omridset af den tidligere Hellede sø, i forgrunden og til højre for den tidligere sø Hunetorp mose og i baggrunden den store afgravede, drænede og opdyrkede Lundergaard mose.

Genskabelsen af Hellede Sø forudsætter frivillig deltagelse af lodsejerne på baggrund af forhandlinger om kompensationer m.v.

Den gamle søbund i Hellede sø benyttes i dag til afgræsning, konventionel landbrugsdrift og dele af arealet ligger brak. Her er der stadigt et stort tørveindhold i den vandlidende fugtige jord. Området har i dag et væsentligt naturindhold og potentiale for bedre naturkvalitet netop på grund af den tørveholdige, sure og forholdsvis næringsfattige jordbund.

? Skal Hellede Sø genskabes? En teknisk forundersøgelse er afsluttet i 2016. Jammerbugt Kommune har i 2015/2016 i samarbejde med konsulentfirmaet SWECO A/S undersøgt mulighederne for en hel eller delvis genskabelse af Hellede sø. Den historiske Hellede Sø ved Lundergaard mose blev afvandet i 1870. En delvis genskabelse af søen vil standse nedbrydningen af den drænede tørvejord og derved også afgivelsen af store mængder drivhusgasser til atmosfæren. En genskabelse vil derfor have en betragtelig positiv klimaeffekt.

Slettestrand 2016-2019 Et aktivt lodsejerudvalg har sammen med Jammerbugt Kommune og rådgivervirksomheden Orbicon udnyttet jordfordelingen som redskab for: 1. Bedre rammebetingelser for landbruget 2. Mere sammenhængende naturområder 3. Øget bosætning, turisme, friluftsliv m.m. Projektets succes afhænger af SAMARBEJDE PÅ TVÆRS!

Status januar 2018 Jordfordelingen mellem Bulbjerg og Slettestrand er nu afsluttet og har resulteret i omlægning af ca. 100 ha mellem 30 ejendomme. Derudover er der opnået enighed om en række natur-, frilufts- og turismeinitiativer med etablering af rasteplads, infotavler, opsætning af hegn m.v. Projektet fortsætter frem til 2019.

Genopretning af storslået natur i Store Vildmose 2015-2021 Formålet er at øge værdien af naturområdet for borgere og turister. 500 ha højmose skal genskabes ved rydning af træopvækst og lukning af dræn og grøfter. Effekten heraf overvåges ved vegetationsanalyser (især af tørvemossernes udvikling) og vandstandsmålinger.

Store Vildmose-projektet indgår i en fælles indsats på 42 mio. kr. til sikring af danske højmoser. 6 kommuner og Naturstyrelsen deltager. Projektets samlede økonomi er på ca. 42 millioner kroner, som finansieres af EU's Life -pulje og den danske stat. Kontaktperson: Marianne Lindhart.

Genopretning af rigkær i Svenstrup Kær 2015-2020 Svenstrup Kær, der ligger som et ca. 200 ha velafgrænset eng- og moseareal mellem Slettestrand og Tranum ved Lien skrænten, rummer nogle af landets største og vigtigste forekomster af den artsrige naturtype rigkær, men mange af rigkærene er i dårlig tilstand på grund af tilgroning, og flere er påvirket af enten dræning eller forsumpning. Der er derfor brug for en indsats til sikring af naturtypen med bl.a. orkidéer og bukkeblad (foto tv.). Projektet er fuldt finansieret af EU og den danske stat.

Rigkilde projekt i Svenstrup Kær. Jammerbugt Kommune deltager i et samarbejde om at bevare rigkilde-områder i Danmark sammen med 5 andre kommuner og Naturstyrelsen. EU LIFE+ og den danske stat har finansieret det samlede projekt med ca. 46 millioner kroner. Kontaktperson: Allan Eskesen, Vand og Natur

Naturgenopretning af Haverslev Mølle Å Haverslev Mølle er i efteråret 2016 blevet genslynget på en strækningen neden for Trekroner I gang August 2016 Opbygning af dige ved Hødeshøjvej. Se evt. også dronefilm på www.jammerbugt.dk.

Der udtages ca. 12 ha omdriftsjord ved etablering af vådområde omkring Haverslev Mølleå. Projektets forventes at nedsætte kvælstofbelastning af Limfjorden med 3,7 tons N pr. år.

Haverslev Mølleå genslynges efteråret 2016.