Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Transkript

1 Elkjær Enge Kort sammendrag af forundersøgelsen 1

2 Baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv skal kvælstoftilførslen til vandmiljøet reduceres - herunder 415 tons til Limfjorden. Skive Kommune og Limfjordsrådet har i den sammenhæng i det seneste år undersøgt mulighederne for at gennemføre et vådområdeprojekt i Elkær. Indledning Projektet omfatter Elkær Pumpelag på 39 ha og de nærmeste omgivelser. Projektområdet ligger syd for Limfjorden ved Selde Vig i Fur Sund vest for Selde i Skive Kommune og er vist på Figur 1. Skive Kommune har undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde i forbindelse med Elkær Pumpelag. Området afvander til Limfjorden og formålet med projektet er, at reducere udvaskningen af kvælstof til Limfjorden. Der er i Elkær projektet arbejdet med to projektforslag, hvoraf Skive Kommune foreløbig har valgt at arbejde videre med det forslag der medfører den højeste vandstand. Limfjorden Selde Figur 1 Elkær Pumpelag omfatter det område, der er afgrænset med en rød streg. 2

3 Pumpekanalerne og de to omgivende landkanaler er vist med blå streg. Det samlede opland til de tre vandløb mod nord ved underløbet af Rimmervej er vist med gul streg. 4 cm kort i skala 1:20.000, KMS Beskrivelse af området Elkær var tidligere et engområde i en vig af Limfjorden og adskilt fra denne af den strandvold, hvor på Rimmervej løber. Afløbet skete igennem gravede kanaler til den nuværende afløbskanal, Elkærstrøm, under Rimmervej og videre ud gennem strandengene til Limfjorden, som det ses af det historiske kort fra , der er vist på nedenstående kortudsnittet i Figur 2. Limfjorden Selde Figur 2 Afgrænsningen af Elkær Pumpelag vist med rød streg på baggrund af det høje målebordsblad fra i skala 1:15.000, KMS Elkær Pumpelag blev dannet i 1929 og har afvandet et 39 ha stort område syd for Rimmervej. Pumpen har afløb mod nord til Limfjorden gennem Elkærstrøm. Rundt om pumpelaget løber de to landkanaler Østre og Vestre Landkanal, der fører vandet fra det 272 ha store opland forbi pumpelaget og under Rimmervej ud til fjorden. 3

4 Mellem landkanalerne er 46 ha afvandet af 5 hovedgrøfter, der fører frem til pumpen. Pumpelagets jord er overvejende i omdrift, men i dag mest med græsafgrøder. Længst mod syd langs Vestre Landkanal findes vedvarende græsarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Teknisk forundersøgelse I projektet nedlægges pumpen, vandet fra Østre og Vestre Landkanal ledes ind i projektområdet, og der dannes sjapvandssøer. Der skabes med projektet en sø / vandflade på ca. 16,5 ha med en varierende gennemsnitsdybde afhængig af årstid. Afløb fra søen vil ske gennem den nuværende Elkærstrøm. Ved projektforslaget etableres der en højvandssikring ved underløbet af Rimmervej, og de nordvestligste 36 ha opland føres fortsat til fjorden gennem den nedre del af Vestre Landkanal. Østre Landkanal bevares fra Rimmervej til fjorden og der føres fortsat et afløb af en grøft fra Selde denne vej. På billederne nedenfor er angivet hvor meget arealerne bliver påvirket ved etableringen af vådområdet. Farverne på kortene markerer følgende (Mørk blå = frit vandspejl), (Lys blå = sump), (Lys grøn = våd eng), (Gul = Fugtig eng), (Orange = tør eng). 4

5 Kvælstoffjernelse Den beregnede kvælstoffjernelse er baseret på vurderinger af kvælstoffjernelsen ved gennemsivning af nitratholdigt vand gennem engene til det kommende vådområde, og ved vandets ophold i den kommende sø samt en mindre kvælstoffjernelse ved ændret arealanvendelse fra agerjord i omdrift til vedvarende græs. 5

6 Projektområde, ha 44,3 N-fjernelse ved gennemsivning/ ophold i sø, ton/år 3,42 N-reduktion ved ændret arealanvendelse 1,79 N-fjernelse i alt, ton/år 5,2 N-fjernelse, kg/ha/år 113 Beregnet kvælstoffjernelse i Elkjær Enge Det forventes, at vådområdeprojektet Elkjær Enge fjerner kg kvælstof årligt fra vandmiljøet svarende til 113 kg/ha/år Til sammenligning er statens udmeldte nøgletal for vådområdeprojekter 113 kg kvælstof/ha/år. Fosforfjernelse Der er som led i forundersøgelsen udtaget jordprøver, som er analyseret for forskellige fosforpuljer i jorden. Resultaterne at disse prøver tyder på, at der kan ske en mindre fosforudvaskning i en periode efter søens etablering. Ejendomsmæssig forundersøgelse Vådområdeprojektet berører 10 landbrugsnoterede ejendomme. Overordnet har projektområdet i dag en forholdsvis intensiv landbrugsdrift, hvor en mindre del af arealerne anvendes til græsning. I det sydvestlige hjørne afgrænses projektomådet af nogle mindre natur/ 3-arealer og vedvarende græsarealer. Den væsentligste del af projektområdet ejes af to ejendomme, hvoraf den ene på ca. 72 ha har sine jorder arronderet rundt om sine bygninger i umiddelbar tilknytning til de godt 16 ha, der ligger i projektområdet. Da ejendommen har fedekvæg, bruges arealerne i området primært til græsning og høslet. Det andet større sammenhængende areal på 12 ha i projektområdet ejes af en malkekvægsejendom. Dette areal er i sædvanlig omdrift, med et mindre lod mod sydøst, som ligger i permanent græs. Generelt er der mange dyreenheder i og omkring projektområdet, med flere ejendomme med produktion og opfedning af slagtesvin, der lægger beslag på mange hektar til udspredningsareal for husdyrgødning. De øvrige forholdsvist små arealer ejes primært af fritids-, hobby- eller pensionerede landbrugere, hvor jorden i dag er bortforpagtet til de store ejendomme i området. Alle lodsejere i projektområdet er blevet interviewet. I disse samtaler har lodsejerne forholdt sig til om de er positive eller skeptiske overfor projektet. Samtidig har lodsejerne også forholdt sig til de muligheder der er for at få økonomisk kompensation i forbindelse med etablering af vådområdet. 6

7 Det er vigtig at bemærke, at lodsejere kan ønske fastholdelsestilskud på sine arealer samtidig med at der ønskes erstatningsjord. Derfor er opgørelsen over hektar større end arealet i projektområdet. På baggrund af interviews er følgende opgørelser foretaget. Hektar Salg i ren handel 1,74 Salg mod erstatningsjord 14,68 Fastholdelsestilskud 1,58 Fastholdelsestilskud med erstatningsjord 29,71 Lodsejernes ønsker til erstatning i projektområdet. Den overvejende del af lodsejerne er positive overfor projektet, og ser positivt på den natur, projektet kan bidrage med til området. Dog er der blandt enkelte en vis skepsis mht. den reelle nyttevirkning. Det skønnes, at omdriftsjord i området omkring projektområdet i øjeblikket (efterår 2011) handles til kr./ha. Denne handelsværdi skal dog tages med et betydeligt forbehold. Ved handel med græsarealer og naturarealer er handelsværdien væsentlig lavere ca. kr og kr Omkostningerne til opkøb af projektjord og gensalg efter etablering af vådområdet opgøres som et værditab. Kroner Værditab ved køb og salg Fastholdelsestilskud Omkostningerne til køb, salg og fastholdelsestilskud. Det vurderes, at en gennemførelse af vådområdeprojektet Elkær Enge kan blive en realitet, såfremt det er muligt at fremskaffelse velbeliggende erstatningsjord. Naturforhold og andre forhold I kanten af det ønskede oversvømmelsesområde findes nogle få arealer, der er vejledende registrerede som beskyttede naturarealer efter 3 i naturbeskyttelsesloven se nedenstående kort. 7

8 Eksisterende beskyttede naturtyper i opland til vådområdeprojektet Farverne på kortene markerer følgende (Grønt = eng), (Orange/mørk Gult = mose), (Lys gult = strandeng), (Blå = vandhuller /søer), (Rødt streg markere projektgrænse). Naturarealerne indenfor undersøgelsesområdet har lave naturværdier. Generelt er arealerne udtørrede og påvirket af landbrugsdrift. Ud over forekomst af den meste almindelig jyske flagermusart, sydflagermus, er der ikke fundet spor af andre bilag IV-arter. Det vurderes, at etablering af vådområde vil forbedre naturindhold ved Elkær, både mht. beskyttede naturtype og muligvis tiltrække flere flagermus, såsom damflagermus, der ynder at jage over åben vandflade og er kendt fra egnen. Endelig kan odder muligvis forekomme. 8

9 Økonomi Nedenfor er angivet et overslag over de forventede udgifter i forbindelse med gennemførelsen af projektforslaget. Kroner Forundersøgelsen Detailprojekteringen Fastholdelsestilskud Værditab på jord Anlægsudgifter FERV - jordfordeling Kommunetimer og projektledelse Anslået udgifter i alt Med en samlet omkostning på kr og en kvælstoffjernelse på 5200 kg/år bliver; Prisen på kvælstoffjernelsen 962 kr.pr.kg.kvælstof Tidsplan Nedenfor er skitseret et forslag til en tidsplan for gennemførelse af projektforslaget. Tidshorisont Ansøgning af midler til projektrealisering Maj-juni 2012 Projekttilsagn Oktober-november 2012 Lodsejerforhandling December 2012 juni 2013 Myndighedsforhandling April august 2013 Detailprojektering Juni - juli 2013 Udbud Juli 2013 Anlægsarbejde August - oktober