Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S
1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne om at gennemføre en temperaturmåling på kommunens skoler. Denne rapport for Gentofte Skole er en del af denne temperaturmåling. Undersøgelsen er foretaget blandt forældre til børn på kommunens skoler og blandt skolernes medarbejdere. Brugertilfredshedsundersøgelsens formål er at skabe klarhed over, hvilke behov forældre og medarbejdere på kommunens skoler har i forhold til fremtidige prioriteringer for skolevæsenet og de enkelte skoler. Resultaterne af undersøgelsen er samlet i en hovedrapport, der kortlægger forældrenes og medarbejdernes tilfredshed med en lang række forhold for og på skolerne i Gentofte Kommune 1. Rapporten kan hentes på Gentofte Kommunes hjemmeside på adressen: http://www.gentofte.dk/upload/pdf/skole_fritid/brugerunders%c3%b8gelsen%20hovedrapport.pdf Derudover er der udarbejdet to delrapporter for hver af skolerne én med resultaterne for brugerundersøgelsen blandt forældrene og én med resultaterne for undersøgelsen blandt medarbejderne. Svarprocenten for forældrene på Gentofte Skole er 64%. Denne rapport for Gentofte Skole beskriver således forældrenes tilfredshed med en række forhold på skolen. Det er formålet, at rapporten sammen med den anden delrapport skal danne udgangspunkt for drøftelserne i skolebestyrelsen og således indgå i det videre arbejde med at udvikle skolen. Rapporten er struktureret således, at resultaterne for forældrenes overordnede tilfredshed og de væsentligste prioriteringsområder præsenteres som det første. Dette giver læseren mulighed for hurtigt at skabe sig et overblik over den generelle situation på Gentofte Skole. Herefter præsenteres et prioriteringskort for syv centrale temaområder for forældrenes tilfredshed. Disse temaer er: undervisningen, specialundervisningen, underviserne, det sociale miljø, de fysiske rammer, generelle forhold og GFO en. I de følgende afsnit præsenteres resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen inden for de nævnte temaer. Delrapporten er struktureret således, at det er muligt at danne sig et overblik over de samlede resultater for hvert tema, ligesom det er muligt at dykke dybere ned i de konkrete spørgsmål. Der er endvidere præsenteret udvalgte resultater for de enkelte skoletrin. Rapporten afsluttes med en række frekvenstabeller over udvalgte spørgsmål. Frekvenstabellerne viser, hvordan svarene fra forældrene på Gentofte Skole fordeler sig på de enkelte spørgsmål (spredning). Frekvenstabellerne er indplaceret under følgende overskrifter: overordnet tilfredshed, vurdering af generelle undervisningsforhold, vurdering af den daglige ledelse, overvejelser om skoleflytning. Som det første gives der dog en læsevejledning til det såkaldte prioriteringskort: 1 For en redegørelse af fremgangsmåde, datagrundlag og databeregninger henvises til hovedrapporten Undersøgelse af tilfredshed med skole- og GFO-tilbud i Gentofte kommune NIRAS Konsulenterne A/S - 2 -
1.1 Læsevejledning Prioriteringskortene har til formål at give et hurtigt overblik over, hvilke prioriteringsbehov der er inden for de forskellige temaer og spørgsmål. Kortene kan således benyttes som udgangspunkt for drøftelserne og prioriteringen af det fremtidige arbejde med skolen. Et prioriteringskort viser både tilfredsheden med et forhold og den betydning, dette forhold tillægges. Placeringen af et tema eller et spørgsmål på prioriteringskortet viser behovet for den fremtidige indsats og prioritering. Dette er illustreret i figuren nedenfor. Figur 1: Eksempel på et prioriteringskort Praksis Tilfredshed Kan afvikles Fungerer Høj grad meget godt Unødvendige styrker X (Tilpas) X Styrker X X X (Vedligehold) X Fungerer godt Fungerer Lav grad Ikke godt Lav prioritering X (Observér) X Indsatsområder X (Prioritér) X Bør udvikles Ringe Lav grad Nogen Høj Stor grad Betydning for institutionen tionen Prioriteringskortet består af et koordinatsystem med forældrenes vurdering af deres tilfredshed med et givet forhold indplaceret på Y-aksen og deres vurdering af betydningen på X-aksen. Hvert tema eller spørgsmål er således plottet ind på kortene på baggrund af denne vurdering. I prioriteringskortene i de følgende afsnit er en lav grad af henholdsvis tilfredshed eller betydning angivet med tallet 0, mens en høj grad af samme er angivet med tallet 4. Tanken bag prioriteringskortene er, at der skal være overensstemmelse mellem tilfredsheden og den betydning, respondenterne tillægger det enkelte emne. Figuren er derfor gennemskåret af en diagonal linje, der illustrerer, hvor det pågældende emne ville være placeret, hvis der havde været fuld overensstemmelse mellem vurderingen af betydning og tilfredshed. Prioriteringskortet kan derudover, som i figuren ovenfor, opdeles i fire felter, der hver i sær symboliserer, hvilken vægt de forskellige spørgsmål bør tillægges i forbindelse med den fremtidige prioritering. NIRAS Konsulenterne A/S - 3 -
En placering i feltet for indsatsområder er kendetegnet ved at have en høj betydning, men samtidig en lav grad af tilfredshed. En placering her illustrerer et behov for at opprioritere det pågældende temaområde i det fremtidige arbejde. Feltet unødvendige styrker indeholder tilsvarende temaer, der tillægges lav betydning, men som samtidig opnår en høj grad af tilfredshed. I forhold til disse emner bør der ske en tilpasning af indsatsen. Feltet lav prioritering betegner de emner, der bør observeres, men ellers ikke være mål for en fremtidig indsats. Emner i feltet styrker bør som udgangspunkt vedligeholdes. Hvis emnerne er indplaceret under den diagonale linje, bør det dog samtidig overvejes, hvorvidt der skal ske en opprioritering, således at de ikke mister styrke og derved risikerer at flytte til feltet indsatsområder. Erfaringen viser, at respondenter ofte vurderer, at et emne har større betydning, end der er tilfredshed med det. Man kan derfor ikke forvente et totalt sammenfald mellem tilfredshed og betydning. Der er i rapporten præsenteret to typer prioriteringskort: ét overordnet prioriteringskort, der viser placeringen af de enkelte temaer på baggrund af besvarelserne fra forældrene på Tranegårdskolen, og en række specifikke prioriteringskort, der viser placeringen af de enkelte spørgsmål under hvert tema. Figuren på modsatte side illustrerer dette. For en række temaer er der på særskilte prioriteringskort angivet forskelle mellem, hvordan forældre til henholdsvis børn på indskolings-, mellemskole- og udskolingsniveau har vurderet det pågældende tema. Man skal her være opmærksom på, at det også gælder for temaet om GFO en, selvom de større børn ikke gør brug af denne facilitet. Årsagen er, at nogle forældre til børn på mellemskole- og udskolingsniveau ved udfyldelsen af spørgeskemaet alligevel har besvaret spørgsmål omkring dette tema. Det drejer sig om ganske få forældre til børn på udskolingstrinnet og ca. en tredjedel af forældrene til børn på mellemskoletrinnet. NIRAS Konsulenterne A/S - 4 -
NIRAS Konsulenterne A/S - 5 -
2. Overordnet tilfredshed og prioriteringsområder I dette afsnit præsenteres de væsentligste resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen for Gentofte Skole. Afsnittet opsummerer forældrenes overordnede tilfredshed og præsenterer de, efter NIRAS Konsulenternes vurdering, væsentligste prioriteringsområder, der kan arbejdes videre med på Gentofte Skole. Afsnittet skal altså ikke ses som en facitliste til det videre arbejde med at udvikle skolen, men som et udgangspunkt for diskussionerne i skolebestyrelsen, i ledelsen og blandt medarbejderne. 2.1 Overordnet tilfredshed Brugertilfredshedsundersøgelsen blandt forældrene på Gentofte Skole viser, at hele 80% af forældrene alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med skolen. 63% svarer endvidere, at skolen i høj grad eller meget høj grad efterlever deres samlede forventninger. Kun 6% tilkendegiver, at skolen slet ikke eller i ringe grad lever op til deres forventninger. 2.2 Prioriteringsområder Analysen af forældrenes besvarelser fra Gentofte Skole viser, at der særligt er to temaer, som bør indgå i overvejelserne og prioriteringen af den fremtidige indsats med at udvikle skolen: de fysiske rammer og specialundervisningen. Det sociale miljø er ligeledes et tema, der kan indgå i overvejelserne. I forbindelse med det fremtidige arbejde med de fysiske rammer bør rengøring og indeklima prioriteres højt. Undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevantallet bør ligeledes prioriteres, ligesom trafiksikkerheden ved skolen. Den fremtidige indsats i forhold til specialundervisningen bør på baggrund af forældrenes besvarelser fokusere på både tilbuddene om og kvaliteten i specialundervisningen. Det gælder særligt hos forældre til børn i udskolingen, hvor der er stor afstand mellem vurderingerne af tilfredshed og betydning. Arbejdet med det sociale miljø bør særligt prioritere håndteringen af mobning og i forlængelse heraf omgangstonen mellem eleverne. Også det sociale miljø og samvær i klassen samt børnenes glæde ved at gå i skole bør indgå i overvejelserne. NIRAS Konsulenterne A/S - 6 -
3. Prioriteringskort for de centrale temaer Prioriteringskortet nedenfor viser placeringen af de enkelte centrale temaer i undersøgelsen blandt forældrene. Placeringen er baseret på en sammenregning af forældrenes vurderinger af tilfredshed og betydning af en række delspørgsmål. I de efterfølgende afsnit behandles resultaterne for de enkelte temaer. 3.1 Oversigt over temaerne Undervisningen Specialundervisningen Underviserne Det sociale miljø De fysiske rammer Generelle forhold GFO NIRAS Konsulenterne A/S - 7 -
4. Undervisningen 4.1 Resultater for undervisningen på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 8 -
4.2 Resultater for undervisningen for delspørgsmål Spg. 1: Det faglige udbytte Spg. 2: Undervisningsmaterialernes kvalitet Spg. 3: Informationen om temadage/-uger Spg. 4: Brugen af IT i undervisningen Spg. 5: Brugen af intranettet Spg. 6: Synliggørelse af målsætninger og planer for klassen Spg. 7: Samarbejdet mellem skole og hjem NIRAS Konsulenterne A/S - 9 -
5. Specialundervisningen 5.1 Resultater for specialundervisningen på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 10 -
5.2 Resultater for specialundervisningen for delspørgsmål Spg. 1: Tilbuddene om specialundervisning Spg. 2: Kvaliteten i specialundervisningen NIRAS Konsulenterne A/S - 11 -
6. Underviserne 6.1 Resultater for underviserne på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 12 -
6.2 Resultater for underviserne for delspørgsmål Spg. 1: faglige niveau Spg. 2: pædagogiske indsats Spg. 3: engagement i forhold til klassens sociale miljø Spg. 4: evner til at samarbejde med forældrene NIRAS Konsulenterne A/S - 13 -
7. Det sociale miljø 7.1 Resultater for det sociale miljø på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 14 -
7.2 Resultater for det sociale miljø for delspørgsmål Spg. 1: Dit barns glæde ved at gå i skole Spg. 2: Omgangstonen mellem eleverne Spg. 3: Omgangstonen mellem elever og medarbejdere Spg. 4: Håndtering af mobning Spg. 5: Det sociale miljø og samvær i klassen NIRAS Konsulenterne A/S - 15 -
8. De fysiske rammer 8.1 Resultater for de fysiske rammer på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 16 -
8.2 Resultater for de fysiske rammer for delspørgsmål Spg. 1: Undervisningsområdernes generelle standard Spg. 2: Undervisningsområdernes størrelse i forhold til elevantallet Spg. 3: IT-faciliteterne (udstyr, netadgang etc.) Spg. 4: Inventaret Spg. 5: Rengøring og indeklima Spg. 6: Udendørsfaciliteter og -arealer Spg. 7: Trafiksikkerheden ved skolen NIRAS Konsulenterne A/S - 17 -
9. Generelle forhold 9.1 Resultater for generelle forhold på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 18 -
9.2 Resultater for generelle forhold for delspørgsmål Spg. 1: Information mellem skole og hjem Spg. 2: Kontinuiteten i lærerstaben Spg. 3: Madordningen på skolen NIRAS Konsulenterne A/S - 19 -
10. GFO 10.1 Resultater for GFO på de enkelte skoletrin Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen NIRAS Konsulenterne A/S - 20 -
10.2 Resultater for GFO for delspørgsmål Spg. 1: Aktiviteterne i GFO'en Spg. 2: Den pædagogiske indsats Spg. 3: Personalets engagement i hverdagen Spg. 4: Den daglige kontakt til personalet Spg. 5: Kontakten mellem skole og GFO Spg. 6: Samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne Spg. 7: Den fysiske indretning af GFO'en Spg. 8: Fordelingen af pædagoger og pædagogmedhjælpere NIRAS Konsulenterne A/S - 21 -
11. Frekvenstabeller I dette afsnit præsenteres resultaterne for en række udvalgte spørgsmål. Der er ikke medtaget tabeller over de spørgsmål, der indgår i prioriteringskortene, da niveauet for forældrenes tilfredshed for disse spørgsmål kan aflæses her. Resultaterne for de udvalgte spørgsmål er samlet i frekvenstabeller, der viser fordelingen af forældrenes besvarelser af de enkelte spørgsmål. 11.1 Overordnet tilfredshed På baggrund af dine samlede erfaringer med dit barns folkeskole, hvor tilfreds er du alt i alt? Procent Meget utilfreds 4% Utilfreds 6% Hverken / eller 11% Tilfreds 62% Meget tilfreds 18% I alt 100% (n = 463) I hvilken grad synes du, at dit barns skole lever op til dine samlede forventninger? Procent Slet ikke 0% I ringe grad 6% I nogen grad 31% I høj grad 53% I meget høj grad 10% I alt 100% (n = 462) NIRAS Konsulenterne A/S - 22 -
11.2 Vurdering af generelle undervisningsforhold Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig I alt Andelen af praktiske/musiske fag er for lille (n = 446) Antallet af undervisningstimer er for mange (n = 459) Mængden af hjemmearbejde er for lille (n = 461) 3% 32% 33% 23% 9% 100% 13% 65% 15% 6% 2% 100% 9% 36% 29% 18% 8% 100% Der er for mange test (n = 414) 13% 52% 29% 4% 2% 100% 11.3 Vurdering af den daglige ledelse Hvor enig er du i følgende udsagn? Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig I alt Ledelsen på skolen gør generelt et godt stykke arbejde (n = 446) Ledelsen på skolen er god til at opsætte visioner for skolen (n = 421) Ledelsen på skolen er god til at skabe udvikling på skolen (n = 428) Ledelsen på skolen er ikke synlig nok (n = 451) 2% 4% 16% 60% 18% 100% 2% 8% 31% 47% 12% 100% 4% 8% 32% 44% 11% 100% 11% 41% 26% 17% 4% 100% 11.4 Overvejelser omkring skoleflytning I hvilken grad overvejer du at flytte dit barn til en anden skole? Procent I høj grad 2% I nogen grad 11% I ringe grad 14% Slet ikke 74% I alt 100% (n = 463) NIRAS Konsulenterne A/S - 23 -
Hvad er årsagerne til, at du overvejer at flytte dit barn til en anden folkeskole? (mulighed for at sætte flere kryds) Procent Manglende trivsel i skolen hos mit barn (n = 137) 22% Det faglige niveau (n = 137) 42% Den pædagogiske indsats (n = 137) 35% Samarbejdsvanskeligheder med skolen/undervisere (n = 137) Skolen kan ikke rumme mit barn med dets behov (n = 137) 9% 12% Det sociale miljø (n = 137) 24% Praktiske årsager (beliggenhed, søskende mv.) (n = 137) 2% Andre årsager (n = 137) 27% NIRAS Konsulenterne A/S - 24 -