VHM Nyt...vi har den gode historie!



Relaterede dokumenter
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

VHMKalender2010. juli august september. Sommeraktiviteter på VHM. i juli og august

VHMKalender2011. januar. januar februar marts april. Lørdagsåbent på Historisk Arkiv Lørdag den 8. januar

VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

Foto: KWJ JUBILÆUM. VHM Kalender. Januar Februar Marts April. Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

Nyhedsbrev for Historisk Samfund for Sydøstjylland Præsentation af årets årbog

Vi sender en fortegnelse over indkvarteringen til Gaudium, så fordeler de selv deltagerne.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

JUBILÆUM. VHM Kalender. September Oktober November December. Vendsyssel Historiske Museum Museumsgade 3 DK-9800 Hjørring

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Fredagsnyt d. 8. juni 2018

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES VELKOMMEN TIL OKTOBER

VHM Nyt. ...vi har den gode historie!

KOM UD OG LÆR! - om Danmarkshistorien rundt om din skole

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hugin og Munin Klubben Midtjylland

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

KvongPosten November 2018

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Karneval i Aalborg Øst

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

Kære Medlem. Så er det blevet tid til at takke af for denne sæson, og ØNSKE JER ALLE EN DEJLIG SOMMER FYLDT MED SPÆNDENDE OPLEVELSER.

Meditative vandringer

Hilsen fra redaktionen

BAUNEPOSTEN. April & maj

Vinter 2017/ December - Januar - Februar

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Dagstur til børnenes vel for beboerne på Hovergården. Tirsdag d. 21/5 Kl Ud i det blå Husk tilmelding til dagcentret

KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES VELKOMMEN TIL NOVEMBER

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

KOM UD OG LÆR! - om Oldtiden i baghaven

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence!

Generalforsamling

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES. VELKOMMEN TIL Februar 2016

Nyhedsbrev februar 2015

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

VHM Nyt. ...vi har den gode historie!

Nyhedsbrev Tingager Plejehjem forår 2019

OPLEV NATUREN I BALLERUP

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Husk Juleafslutning den 15. december kl

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Afdeling Nord - Jægervangen 39, 2820 Gentofte I Afdeling Syd - Tjørnestien 7, 2820 Gentofte Tlf I

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Luftfoto fra Laurine og Hans Laurits ejendom

ISTID OG DYRS TILPASNING

Krejbjerg Nyt. Fællesspisning fredag 29. april kl Arbejdsdag lørdag 7. maj. April

Oplev Skagen sammen med

Kulturens børn Dagtilbud

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven juli, august, september 2015

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Engdalskolen SKOLENYT

SFO-NYT sept Løbeklub. Velkommen i SFO til nye såvel gamle børn og forældre.

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Lørdag d. 24 januar På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Samfundets udvikling i dit nærområde

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

SFO1 Pavillonen maj Tlf. nummer:

Nyhedsbrev November 2011

Afslutning d. 31. marts 2014

TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven Oktober - November 2015

Så står sommeren for døren, juni måned er kommet godt i gang, og det tegner til den bliver solrig, varm og aktiv her i Sokkehuset.

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 29 Januar - april 2014

Struer Folkedanserforening

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Program for efteråret 2016.

Naturvejleder Faxe Kom med på tur!

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Malling Kirke og Sognegård

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Nyhedsbrev Regnbuen Maj 2017.

AFTER DARK. har styr på det. Billeder og Tekst kender vi intet til på Redaktionen så vi fralægger os et hvert ansvar.

BØRNEKULTUR NYT juni 2013

Rolstrup Tidende. April udgave 6. årgang.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Sommeren Musikarrangement med spisning kl Tilmelding: eller Husk tilmelding

Struer Folkedanserforening

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 33 Maj-august 2015

Østjysk Distriktsgildes sommerudflugt

Næste orientering udkommer 1.oktober 2016

Syddjurs Friskole Ugebrev 16

Nr. 1, skoleåret august 2015

8. december Hans Snedker

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Stensved SFO & Klub Juni & juli 2013

Ankomst til Hjerternes Dal

Transkript:

VHM Nyt...vi har den gode historie! nr. 1 maj 2005 Jernalderudsmykning på biler I nær fremtid vil Vendsyssel historiske Museums vognpark være forsynet med museets bomærke - eller logo, om man vil. Historien bag det runde mønster går tilbage til 1930 erne. På Hjørring Kirkegård undersøgte museet i 1933 en gravplads med 8 stenbyggede grave fra romersk jernalder ( 0-400 e. Kr. ). Gravene blev bevarede og ligger i dag i et lille anlæg på kirkegården. I 1969 blev der rejst en mindesten på gravpladsen. Museet blev anmodet om udkast til stenens udsmykning, og ved en gennemgang af gravpladsens fundmateriale fandt vi, på en smuk vase, en karakteristisk mæanderornamentik, der efter forenkling kunne indhugges på stenen som dekoration. Det lille jernaldermønster vandt snart indpas som symbol og bomærke for museet. Nu sætter vi det så på vore biler. Indhold: Jernalderudsmykning på biler side 1 Kære læser side 2 Fra Museumsforeningen side 3 Udstilling på Hirtshals Museum side 4 Bunkersmuseet i Hirtshals side 5 Skoletjenesten - Danefæ side 6-7 Museets renovering og ombygning side 8-9 Fra konen på landet side 10-11 Kulturnat side 12 H. C. Andersen Eventyrlige Quilts side 13 4 arrangementer på Historiens Dag side 13 Hjørring før og nu på Historisk Arkiv side 14 Vandreture i Rubjerg med museets nye naturvejleder og turprogram side 14-15 Museumskalender side 16 1

Three Bags Full Alison Horridge; Australien Kære læser Med dette nye blad vil vi informere om, hvad der sker på Vendsyssel historiske Museum. Indholdet vil være blandet med omtale af kommende udstillinger og arrangementer, nye publikationer m. v. samt glimt fra vor dagligdag. Endvidere vil nyhedsbrevet bringe meddelelser fra museumsforeningen. VHM Nyt vil udkomme med jævne mellemrum. Vi håber med dette nye initiativ at kunne sikre informationen fra museet og imødekomme alle interesserede. Med en forhåbentlig dejlig sommer for døren er der også noget at se på, på Vendsyssel historiske Museum. Siden slutningen af marts har vi vist quiltudstillingen Spirit and Strength. Udstillingen varer til den 31. maj. Benyt lejligheden til at kombinere et besøg på denne udstilling med vort tilbagevendende kulturnatsarrangement, fredag d. 27 maj, eller deltag i Historiens Dag, søndag d. 22. maj, hvor også Historisk Arkiv har åbent. Da vi gerne vil lave et så vedkommende blad som muligt for museets venner, hører vi meget gerne fra jer. For ideer til emner/artikler og andre forslag eller reaktioner er I velkomne til at kontakte museet. Red. REDAKTION Vendsyssel historiske Museum Morten S. Nielsen, Museumsgade 2, 9800 Hjørring, Tlf.: 96 24 10 50 E-mail: vhm@vhm.dk 2

Fra Museumsforeningen: Afsløring af mindesten for Ernst Boe den 9. juli i Sct. Knuds Kilde 9. juli rejses der en mindesten for museets mangeårige formand, Ernst Boe i Sct. Knuds Kilde. Ernst Boe var formand for Vendsyssel historiske Museum 1972-1988. Det er Museumsforeningen, der på denne måde viser sin ære for en af Hjørrings aktive borgere, der frem til sin død i 2002 satte sit præg på Hjørring by gennem sit virke som landinspektør og byplanlægger, aktivt teater- og foreningsmenneske og meget mere. Ernst Boe træder hermed ind i rækken af de vendelboer, som på en eller anden måde har haft særlig betydning for landsdelen, og bliver derfor hædret med en mindesten. Det samme er bl.a. tilfældet med museets grundlæggere konsul Jørgen H. Nielsen og tandlæge og justitsråd J. J. Lønborg - Friis. Afsløringen finder sted 3 dage efter at Ernst Boe kunne være fyldt 90 år. Fra Museumsforeningen: Konstituering af den nye bestyrelse i Museumsforeningen Tirsdag den 7. april 2005 har Museumforeningen for Vendsyssel historiske Museum konstitueret sig som følger: Formand Freddy Rasmussen, næstformand Karin Maegaard, sekretær Søren Mikkelsen, kasserer Asger Madsen, menigt medlem Jens Laage Nielsen og Jørgen Brogård, 1. suppleant Stig Christensen og 2. suppleant Kirsten Fuglsang Nielsen. Freddy Rasmussen, Karin Maegaard, Søren Mikkelsen og Asger Madsen er udpeget som museumsforeningens repræsentanter til museets styrelse. Udgivelser I serien Hjørringhistorier, som Historisk Arkiv udgiver, er numrene 15-19 på trapperne; nr. 15 omhandler Dampelefanten, de 4 efterfølgende numre beskæftiger sig med byens rekreative områder. Nr. 16 fortæller om Christiansgave, nr. 17 Svanelunden og Folkeparken, nr. 18 Hjørring Bjerge og nr. 19 Sct. Knuds Kilde. Hjørringhistorierne kan kvit og frit afhentes på Historisk Arkivs læsesal. Hæfter fra Historisk Arkiv nr. 12 er udkommet, Landsbyen Vogn. En beskrivelse af udviklingen hovedsagelig i 1800-tallet, og en særlig undersøgelse af de ugifte mødres og deres børns forhold, af bibliotekar Ruth Hedegaard, 30 s.. Hæftet kan købes på Historisk Arkiv. Pris 50,-. 3

Ny udstilling om havnebyggeriet på Hirtshals Museum I juni måned kan man på Hirtshals Museum se en ny udstilling om byggeriet af Hirtshals Havn. Udstillingen følger havnens tilblivelse Op gennem 1800-tallet blev der gjort flere forgæves forsøg på at få en havn til Hirtshals, men disse strandede på manglende velvilje fra myndighederne til at hjælpe med at tilvejebringe den fornødne kapital. I 1872 nedsatte lokale interesserede et Udvalg for tilvejebringelse af en Baadehavn eller fiskerihavn ved Hirtshals, der da var vokset til 14-15 huse. Efterhånden som man selv lokalt samlede penge ind, fik man også gjort de statslige myndigheder interesserede. Havneingeniør Ollendorff fra Vandbygningsvæsenet undersøgte forholdene ved Hirtshals og fandt dem velegnede til at bygge en mole og en landingsplads for små fiskerbåde. I 1880 stod den første mole færdig. Det tidlige havnebyggeri er emnet for en ny udstilling, der i øjeblikket er under udarbejdelse på Hirtshals Museum. Gennem tegninger, modeller og fotografier vises udviklingen i det tidligste havnebyggeri. Udstillingen vil omfatte 11 plancher, med datidens ingeniørtegninger og nytegnede oversigtsplaner, suppleret med samtidens fotos af molebyggeriet. En film viser, hvordan de tonstunge sænkekister blev sænket på havets bund, fyldte med sten, hentet fra stenrevet omkring Hirtshals, og med jernbane transporteret ud på de nye moler. I 2 montrer vises en model af en sænkekiste og forskellige effekter fra havnebyggeriet. Da der kun findes få tegninger fra havneingeniør Jørgen Fibigers hånd, er Hirtshals Museum interesseret i at høre fra folk, som er i besiddelse af tegninger eller andre ting med tilknytning til havnebyggeriet. Arrangementer I juli måned vil Fiskekrogen servere fiskeretter i museumshaven. Der vil være maritime aktiviteter for børn og voksne. Ekstraordinært åbent lørdag den 11. juni Eventyrdag i anledning af H. C. Andersens 200 års fødselsdag. Fibigers Album 88: Sænkekiste på vej i Havet Fibigers Album 205: Med tog blev de tunge sænkekister kørt ud på molen 4

Bunkermuseet 10. Batteri i Hirtshals åbner den15. maj Bunkersmuseet drives nu fra VHM Vendsyssel historiske Museum driver fra i år Bunkermuseet 10. Batteri i Hirtshals, hvor Tonny Jensen vil forestå den daglige drift. Bunkermuseet ved Hirtshals Fyr er Danmarks eneste fuldt udgravede forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig og dækker et areal på 750 X 450 meter. Det ligger i det skønne område mellem Hirtshals Fyr og Feriehotel Fyrklit, og man kommer dertil ved at køre ind fra Kystvejen ad Fyrvejen. Ved P-pladsen, ved fyret, er der en bunker med en introduktionsudstilling. Her kan man se, hvordan hverdagslivet har formet sig for de tyske soldater, medens de ventede på invasionen, der aldrig kom. Det bedste overblik over området, tillige med en storslået udsigt, får man fra toppen af Hirtshals Fyr. Det er en god idé at forberede sig på turen ved at gå ind på Vendsyssel historiske Museums hjemmeside. Her er der link til Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri, hvor man kan læse om anlæggets historie under - Kort i dag/ruteforslag - finder man en vejledning, hvis numre henviser til oversigtskortet. Man kan orientere sig i forsvarsanlægget ved at følge numrene på de enkelte bunkere. Det tilrådes at medbringe lommelygte, da der ikke er installeret lys overalt. Vendsyssel historiske Museum arbejder på at åbne endnu en bunker i år. Bunkermuseet har åbent fra 15. maj til 31. oktober og yderligere oplysninger findes på hjemmesiden: http://home1.stofanet.dk/bunkermuseet _hirtshals/ 5

Skoletjenesten har mange strenge at spille på Skoletjenesten ved Vendsyssel historiske Museum har det godt. Sidste år deltog omkring halvdelen af skolebørnene i Hjørring, Løkken-Vrå, Sindal og Hirtshals i undervisningsforløb rundt om i museets afdelinger. I år er der udviklet to nye emner for eleverne; Luft og Naturens farver, således at skoletjenesten i alt tilbyder 20 undervisningsforløb her i første halvår af 2005. Mange af undervisningstilbuddene er tilrettelagt således at både naturog historiefaget tilgodeses, ligesom der er tilbud til både de yngste og de ældste klasser i folkeskolen. Der udvikles løbende nye og forhåbentlig spændende undervisning til eleverne. Det gøres lettere for skolerne, rundt omkring i kommunen, at benytte skoletjenesten gennem dens hjemmeside på Internettet. Gamle mapper med tilbud om undervisningsforløb, der står på alle skolerne, erstattes med CD er. Det er ikke blot på museets afdelinger, skoletjenesten arbejder. I samarbejde med museet er udarbejdet fire vandreudstillinger om skudehandelen mellem Vendsyssel og Sydnorge, træsko, fangst i stenalderen og tid. I løbet af et år cirkulerer disse udstillinger rundt i skolerne i de 4 kommuner som driver skoletjenesten. Udstillingerne står en måned på hver skole og i sommerferien på bibliotekerne. Der er udarbejdet undervisningsmateriale til de 4 udstillinger. Vandreudstillingerne er så populære, at man på skolerne gerne vil have skoletjenesten og museet til at etablere 4 nye. En del af undervisningen foregår indenfor rammerne af lejrskolen på husmandsstedet i Mosbjerg. Her er der udviklet et nyt storylineforløb. Eleverne lærer om f. eks gamle dages landbrug, ved at være en del af det i et rollespil. En gruppe elever kan således være en husmandsfamilie, bestående af virkelige personer, der er kendt fra historien. Ved at fylde rollerne ud, arbejde, lave mad og gå i skole, som man gjorde, suppleret med litteratur, kunst m. m. tilegner eleverne sig en viden om levevilkårene for husmandsfamilier, som de kan gøre personlig. Skoletjenesten arbejder også med nye formidlingsformer i området omkring Rubjerg Knude Fyr. Naturforholdene 6

Sæson for danefæ er spændende og området rummer gode muligheder for at beskæftige sig med geologiske aflejringer gennem undersøgelser og arbejde i felten. På Strandfogedgården i Rubjerg bygger man modeller af naturkræfterne i form af et gennemstrømningsbassin med vand og en kompressor, der danner vinden. Eleverne får her demonstreret i miniatureformat, hvilke naturkræfter der er på spil, og hvordan de har skabt landskabet. I løbet af vinterhalvåret 2004-2005 har amatørarkæologer, ud over eksempelvis lerkarskår, glasperler og flintredskaber, indleveret mere end 1000 genstande af metal til Vendsyssel historiske Museum (VHM). Metalgenstandene er fundet med metaldetektorer rundt om på de vendsysselske marker, og blandt disse er det genstande fra oldtid og den tidlige middelalder, der er særligt interessante for museet. Genstandene er arkæologisk værdifulde, fordi de ofte afslører, hvor der var bosættelse i specielt yngre germansk jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. I museumslovens kapitel 9 står der, at genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark, og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi. Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin besiddelse, skal straks aflevere det til Nationalmuseet. VHM er i den henseende Nationalmuseets lokale repræsentant, og har blandt de ca. 1000 indleverede metalgenstande udvalgt 83 genstande, heraf 63 smykker og diverse genstande samt 20 mønter, der formentlig alle vil blive kategoriseret som danefæ. Disse er nu af museet bragt til Nationalmuseet, og der venter finderne en endnu ikke fastlagt danefægodtgørelse. Efter endt danefæ-behandling og konservering på Nationalmuseet bliver genstandene uddeponeret på VHM på ubestemt tid, til udstillingsbrug og forskning. 7

Museets renovering og ombygning Siden april 2004 har håndværkere været en del af hverdagen på Vendsyssel historiske Museum og det vil de også være en tid fremover. I takt med at arbejdet med at renovere de mange bygninger fortsættes bringer vi en række artikler der følger arbejdet. Vi starter med Museumsgade 2. der indeholder Historisk Arkiv. Museumsgade 2 set fra øst før og efter. Set udefra er det, der falder i øjnene, at Historisk Arkiv er blevet forsynet med 15 kviste og taget er blevet renoveret. Museumsgade 2 set fra vest før og efter. Der er kommet nyt tag på i kunstskifer i alle de berørte bygninger og de er blevet isoleret. Indvendig er der installeret nyt varmeanlæg med radiatorer i alle rum og døre og vinduer er blevet renoveret. 8

I loftsetagen, der hidtil har været anvendt til opmagasinering af genstande, er væggene blevet brudt ned så der nu er skabt eet stort sammenhængende rum med plads til 12 arbejdspladser. De nye kviste sikrer lysindfaldet, og der er lagt nyt plankegulv. Desuden er der installeret toiletter. Museumsgade 2 loftsetagen før. Museumsgade 2 loftsetagen efter. Stueetagen er fortsat under ombygning. Her skal Historisk Arkivs læsesal udvides, således der bliver bedre plads til at betjene arkivets brugere. Museumsgade 2 9

Fra konen på landet Igennem foråret har en af medarbejderne ved Vendsyssel historiske Museums husmandssted ved Højen i Mosbjerg, nemlig Kirsten, ført dagbog over dagligdagen og dens arbejdsopgaver og naturindtryk. Vi har fået lov at kigge med og plukke i det.( den i dagbogen omtalte Erik er Erik Poulsen bestyrer på Højen) 15. januar Det er meget koldt. Erik fodrede fårene inde i fårehuset, men hørte et får bræge underligt udenfor, ligesom den gøer til sin unge. Midt i sneen udenfor stod et moderfår og et stort flot vædderlam. Erik døbte det Janus. I de 8 år Erik har været på Højen, er det første gang han har oplevet så tidlig på året, at fårene læmmer, det første plejer at ankomme sidst i februar. Det 3. får, som læmmede, havde svært ved fødslen, Erik hjalp, det måtte rykkes ud, det var dødt, men der var mere end et, det andet var et flot sundt rask lille lam. Der er et mere som har fået tvillinger, begge pæne lam, som kom til verden ved egen hjælp. Ugen efter kom lammet Julie. I dag d. 7/2 er der 14 Lam. 3 andre af lammene har Erik hjulpet til verden, da forbenene vendte bagud. Flere gange om natten, må han op og se til fårene. Lammene og fårene hygger sig i ude i sneen, underligt for lammene, dagen før kunne de gå på sneen, da der frøs - 15 grader. I dag er det mildt i vejret og de små tynde ben synker i, så det er svært at følge med moderen. Lammene tripper usikkert hen over sværen. Svært med al den læren. Fåret bræger ka du så komme mæ. Bæ bæ den hopper afsted. Inde i huset er lammebar, Erik serveret har. FORBUDT! For voksne får, men moder får står klar, når, for bagefter skal de have en tår. 11. marts Niels Dahl var her til morgen med 7 wrapballer og fik morgenkaffe. Efter Erik havde fodret og muget ved dyrene, kørte han til Hjørring med begge støvsugerne til reparation, de skulle gerne være i orden til hovedrengøring af lejrskolen m.m.. Udenfor sad de første Dorthealiljer og tittede op fra sneen og den frosne jord. 10

føde omkring d. 23. marts, den har født 3 gange før, den gamle har født 13 kalve i alt og får nu ikke flere kalve. Køerne og kalven fra sidste år får godt wrapfoder, en skovlfuld grisemel og lunken vand hver dag. Op ad den mørke muld i sne og kuld en lille spire titter op af træets top. Knopper og blad indtager saft. Og suger af jordens kraft. Skorstensfejeren var her, han fejede skorstenen i husmandsstedet og mente, vi skulle have et nyt komfur, da det var slidt og revnet ved pudsningen, ringene var også slidte, hvis vi støvsugede det godt, kunne det holde lidt endnu. Vi har forhørt os angående et andet komfur. I Fjeldsted er der en, som har et til 1500 kr., der sikkert ville passe og som vi en dag skal besøge og se om målene passer. Skorstensfejeren kendte også en som også havde et som skulle passe. I stalden står de to brogede køer, de får lov til at komme ud, et lille stykke tid hver dag, for at røre sig lidt. Den unge ko er med kalv, den skal De 2 Nordbagger går ude, de har en fin pels og et godt hus, de kan gå ind i, når det er koldt, men det er sjældent, de gør. De får også godt wrapfoder, som de holder meget af, og hvis vandet fryser i baljen, bliver det banket fri for is. De 4 brogede grise vokser godt, de får valset korn. I den tid der ingen mælk er til dem, får de proteinfoder og vand. Fårene får wrapfoder og sliksten som indeholder mineraler og vitaminer. Lammene får specielt lammefoder også kaldet kalvestart, der indeholder bl.a. soyaskrå. Proteiner får de, indtil de bliver flyttet på sommergræs. Der er en kattekilling fra september. Den hygger sig sammen med sin mor oppe i fårehusene, på høloftet eller høladen. Når det er meget koldt, kommer den på besøg inde i stuehuset og får god kattemad og mælk, og har en god stol og æggekurv at sove i. 11

Kulturnat den 27. maj Kulturnattens højborg er på Vendsyssel historiske Museum Vendsyssel historiske Museum og Historisk Arkiv hilser Kulturnatten velkommen med åbning af udstillingen Fantastiske Fossiler i Nordjylland. Udstillingen er et samarbejde mellem museet og Vendsyssel Stenklub. Åbningen af udstillingen sker kl. 17.00 og der vil være medlemmer fra stenklubben tilstede, som gerne fortæller og besvarer spørgsmål. Historisk Arkiv står til rådighed for publikum fra kl. 10-22 på kulturnatten. Medlemmer fra Slægtshistorisk Forening træffes på arkivet i tidsrummet kl. 18-22, hvor de er behjælpelige med eventuelle spørgsmål. Åbent fra kl. 18-24 Kulturnatten på Museet byder, udover åbningen af udstillingen om fossiler på mange andre spændende detaljer. Fra kl. 18 vil der være mulighed for at nyde museets berømte museumsmenu bestående af gris/lam eller museumspølse med frisk kartoffelsalat eller grøn salat, hvortil der kan nydes øl fra anlæg, husets vin eller sodavand og afslutningsvis en god kop kaffe. Aftenen byder på underholdning på kryds og tværs af genrer. Vendsyssel musik og Tamburkorps byder velkommen med festlig musik og lægger op til en hyggelig aften. Yderligere får vi mulighed for at nyde de glade og veloplagte Folkedansere. Fra Hjørring Line-Dance vises den friske og muntre dans, der har sine rødder i amerikansk countrydans. I løbet af aftenen præsenteres årets Museumsbjesk i den gamle købmandsbutik. Der er grøde i fyrretræerne, og det er der også i bjesken, som i år er brygget med en ekstrakt af kogler netop fra fyrretræet. I antikkens Grækenland lavede man te på fyrretræskogler. Her, i det lidt køligere nord, laver Købmandslauget det nu som bjesk. Det er ikke bare i badet som udvortes lindring, at fyrretræet kan nydes, nu er der også mulighed for at blive plejet indvendigt af den milde og blide bjesk. Hjørring Bjesken 2005 kan efter præsentationen købes i hele og halve flasker i den gamle købmandsbutik på museet, som har åbent på kulturnatten fra kl. 18-24. Kulturnatten afsluttes på Vendsyssel historiske Museum med en midnatssuppe indeholdende et fyrværkeri af ingredienser, der kan klare den - på den tid af aftenen - lidt kølige natteluft. 12

H. C. Andersen - Eventyrlige Quilts QuilteQunstnerne udstiller på Vendsyssel historiske Museum af H. C. Andersen jubilæet udstiller QuilteQunstnerne på Vendsyssel historiske Museum fra den 13. maj til den 7. juli i den gamle provstegård. Snemanden Evy Qvistgaard Troldsplinter Birgit Eriksen Eventyr taler til de dybeste lag i mennesket - barnet og det ubevidste - såvel som til intellektet. H. C. Andersen mestrede som ingen anden kunsten at fortælle, så børn og voksne lyttede, med både hjerte og forstand. Finurligheder og store armbevægelser, humor og moral, han rummede det hele. QuilteQunstnerne har ladet sig inspirere af H. C. Andersens liv og eventyr i denne udstilling. De 16 deltagende tekstilkunstnere har med deres forskellige udgangspunkter frembragt quilts med meget forskelligt udtryk og teknikker. QuilteQunstnerne blev grundlagt i 1996 og består af medlemmer fra hele Danmark. Ved udstillinger, både kollektive og separate, arbejder sammenslutningen for at udbrede kendskab til og interesse for kunst quilts. Tidligere temaudstillinger har omhandlet vikingetiden, der også blev vist på VHM, middelalderen og havet, og disse har turneret både i Danmark og i udlandet. QuilteQunstnerne laver også udstillinger uden fastlagt tema. I anledningen 4 arrangementer på Historiens Dag den 22. maj Søndag den 22. maj er Historiens Dag. Sammen med en lang række af kulturinstitutioner over hele landet, inviterer Kulturarvstyrelsen til Skattejagt i Historien. Nu kan alle få et overblik over de arrangementer, der finder sted. Det sker på Historiens Dags helt nye hjemmeside på internetadressen: www.kuas.dk/historiensdag. Vendsyssel historiske Museum og Historisk Arkiv deltager med 4 arrangementer: At være købmand i gamle dage! Tidligere købmænd står bag disken i den gamle købmandsbutik og fortæller "om at være købmand i gamle dage". Bygninger i Hjørring - før og nu! - Kom ind på Historisk Arkiv og få billeder af gamle bygninger i Hjørring og find dem ude i byen (omtales side 14). Fortællinger i Bunkeren! - Omvisning og fortællinger i Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri. Husmandsliv omkring 1920. - Under besøget på husmandsstedet fortælles om hverdagsliv og arbejdsliv omkring 1920. Ved hvert arrangement får børnene et postkort, og når de har samlet 3 postkort, får de et diplom som bevis på, at de har deltaget i Historiens Dag og dermed udnævnes til historiens ambassadør. 13

Historisk Arkiv viser Hjørring før og nu - søndag den 22. maj Skattejagt på Historiens Dag Parti fra Strømgade Igennem et par år har der eksisteret et samarbejde mellem Hjørring Rotary Klub, Hjørring Fotoklub og Historisk Arkiv. Hjørring Rotary Klub bekoster film og fremkaldelse, medlemmer af Hjørring Fotoklub fotograferer byen og overlader billederne til Historisk Arkiv, der registrerer og opbevarer dem som dokumentation til glæde for arkivets brugere nu og i fremtiden. Fotos, taget af fotoklubbens medlemmer, kan ses på Historisk Arkiv søndag den 22. maj, af Kulturministeriet udnævnt til Historiens Dag. Historisk Arkiv deltager med en skattejagt rundt i Hjørring, hvor man skal finde bygninger på en rute lagt af Historisk Arkiv. Svaret afleveres på arkivet, hvor man får et postkort. 3 postkort fra arrangementer på fra Stokbrogade Bygningsdetalje Historiens Dag udløser et diplom og udnævnelse til historiens ambassadør. Fotos fra Hjørring Fotoklub Vandreture i Rubjerg med museets nye naturvejleder Strandfogedgården, Rubjerg Lærken var på plads, da naturvejleder ved Vendsyssel historiske Museum Laus Gro-Nielsen en kølig søndag formiddag i april indledte en række ture fra Strandfogedgården i Rubjerg. Det samme var jernspurven, gærdesmutten, fuglekongen, gæslinger og følfod. Museet har pr. 1. marts, for midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond, ansat Laus Gro-Nielsen til at varetage formidling fra afdelingen i Rubjerg, Strandfogedgården. Laus Gro-Nielsen er uddannet biolog og naturvejleder og har arbejdet 3 år som naturvejleder på Skagen Odde Naturcenter og to år som underviser i Naturfag på pædagoguddannelsen i Hjørring og Ålborg. I foråret og sommeren leder han en række vandreture i det skønne område og fortæller historien om sandflugten, flytningen af Rubjerg Kirke, det tilsandede fyrtårn og områdets naturog kulturforhold. 14

Søndag den 15.maj kl. 14-17 Plantagens hemmeligheder Vandreture gennem Rubjerg Klitplantage til havet. På turen kan du høre historien om plantagens tilblivelse og klitplantørernes store arbejde. Og måske finder vi det sted, hvor Rubjerg Fyr kunne være bygget. Søndag den 12. juni kl. 10-15 Vandretur på Rubjerg Knude Vandretur gennem det fantastiske naturområde på Rubjerg Knude. Vi går fra strandfogedgården, forbi kirkegården og ud til kysten, som vi følger til Rubjerg Fyr. På tilbagevejen går vi gennem plantagen. Undervejs fortælles der om fyret, landskabet og kampen mod sandflugten. Tag mad og drikke med og husk godt fodtøj og benklæder, der kan klare havtornekrattet. Tirsdag den 5., 12., 19. og 26. juli kl. 10-12 Torsdag den 7., 14., 21. og 28. juli kl. 10-12 Historien om kirken der blev flyttet Familietur til Rubjerg gamle Kirkegård og gennem det enestående landskab ud til havet. Hør om kirkens omtumlede historie og om livet med og mod den barske natur. Undervejs er der insektsafari, hvor børnene kan gå på opdagelse i klitten. Tirsdag den 5., 12., 19. og 26. juli kl. 14-16 Torsdag den 7., 14., 21. og 28. juli kl. 14-16 Historien om det tilsandede fyrtårn Familietur til Rubjerg Knude, hvor du kan høre om fyrets dramatiske historie, kampen mod sandflugten og dannelsen af det imponerende landskab. Lørdag den 30. juli kl. 14-17 Kryddersnapsetur Urter i snaps er gode til mange ting. Derfor tager vi på vandring i plantagen og området omkring kirkegården for at finde forskellige planter til kryddersnaps. Hør de mange historier, der er knyttet til planterne, og få en vejledning i, hvordan man laver snaps af dem. Turene udgår fra Strandfogedgården, Langelinie 2, Rubjerg. Historien om det tilsandede fyrtårn udgår dog fra P-pladsen ved Rubjerg Fyr 15

Kalender Forår og sommer 2006 Året ud: Sct. Knuds Kilde - 100 år Jubilæumsudstilling. VHM Hjørring - 31. august: Fantastiske Fossiler i Nordjylland VHM Hjørring 7.april- 9.juni: ColorCouleurColoreKulör International Quiltudstilling. VHM Hjørring 30. april : Historiens Dag - Børns leg i historien I museumshaven i Hjørring leger vi som i gamle dage. I Strandfogedgården i Rubjerg er der forskellige aktiviteter fra vikingetiden Nærmere omtale senere 15. maj:- 30. september: Vogne fra Vendsyssel Udstillingen åbner på Børglum Kloster. Vogne, slæder og kaner fra VHM, bl. a. vognen, som H. C. Andersen kørte i på sin tur til Skagen. VHM Børglum 15. maj: Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri åbner. I skoleferien omvisninger ma-to kl. 14.VHM Hirtshals 24. maj- 30. september: Exners Tegnestue og deres byggerier VHM Hjørring 24. maj: Kulturnat VHM Hjørring. Museumshaven syder af aktivitet og mennesker Nærmere omtale senere 15. maj Strandfogedgården åbner VHM Rubjerg Desuden åben i påsken 13.-17. april 25. maj : Åben hus arrangement VHM Hjørring Nærmere omtale senere Vendsyssel historiske Museum Museumsgade 3, 9800 Hjørring Tlf: 96 24 10 50 Fax: 96 24 10 51 E-mail: vhm@vhm.dk Hjemmeside: www.vhm.dk Åbent hele året 1. okt. 30. apr. ma-fr kl. 10-16, lør kl. 10-14 1. maj 30. sept. Alle dage kl. 11-17 Historisk Arkiv Museumsgade 2, 9800 Hjørring Tlf.: 96 24 10 60 Fax: 96 24 10 51 E-mail: arkiv@vhm.dk Hjemmeside: www.vhm.dk/arkiv.htm Hele året: Ti, ons og tors kl. 10-16 1. jan.- 30. april også åben tors kl. 16-18 samt 1. lørdag i måneden kl. 10-16. 1. sept. - 31. dec. også åben tors kl. 16-18 samt 1. lør i måneden kl. 10-16. Lukket: 1. maj, 5. juni, 22.- 26. dec., 31. Dec. VHM - Hirtshals Museum Sophus Thomsensgade 6, 9850 Hirtshals Tlf: 99 56 58 85 Hjemmeside: www.vhm.dk/vhmhi.htm Åbent hele året mandag - fredag 16. juni-15. sep.: Man-fre kl. 10-16 samt lør kl. 10-14 16. sept.-15. juni: Man - tors kl. 10-16 samt fre kl. 10-13 Bunkermuseet Hirtshals Kystvejen, 9850 Hirtshals E-mail: vhm@vhm.dk Hjemmeside: www.vhm.dk/vhmlinks.htm 1. maj- 31. okt.: Man - fre kl. 11-16 VHM - Mosbjerg Jerupvej 613 9870 Sindal Tlf: 98 93 05 77 Hjemmeside: www.vhm.dk/vhmmo.htm Åbent hele året: Alle dage kl. 10-17 VHM - Strandfogedgården Langelinje 2, Rubjerg, 9480 Løkken Tlf: 98 96 01 60 Hjemmeside:www.vhm.dk/vhmjtg.htm 15. maj - 30.juni og 21. august 30. sep: Tors -sø kl. 11-17 Påsken 13.-17. april kl. 11-17 Børglum Kloster Tlf.: 98 99 40 11 (åbningstider m.v.) Tlf.: 96 24 10 50 (vedr. vognudst.) E-mail: vhm@vhm.dk 16