ISTID OG DYRS TILPASNING
|
|
- Egil Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende sider finder i en række opgaver, som omhandler dyrenes evne til at klare sig i det hårde og barske vejr. Vi håber at opgaverne kan give nogle gode arbejdstimer og en masse god snak, som kan bidrage til en øget viden indenfor den natur, som omgiver dig. Du er velkommen til at søge hjælp til besvarelse af spørgsmålene, ved at slå op i bøger eller på nettet. 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Istid en vinter gør ingen istid 3 2. Tilpasning til kulden 4 3. Istidens dyr 5 4. Mennesket og istiden Hvad gør dyrene, hvis de bliver for varme 8-9 2
3 1. Istid en vinter gør ingen istid En dansk vinters sne og kulde kan give os en ide om, hvordan det var at leve, da der var istid i Danmark. Efter en vinter kommer der et forår og en sommer, og alt sne og is forsvinder. Da der var istid i Danmark for mere end år siden, var vinteren koldere og med masser af frost, sne og tyk is. År efter år blev sneen liggende og blev til et tykkere og tykkere lag af is. Dengang var der ingen høje træer til at give læ, så vinden blæste frit og gjorde, at det føltes endnu koldere. Men om sommeren var det varmere, og ikke alt var dækket af sne og is. Urter, græsser og små træer voksede og blomstrede, og derfor kom der også mange dyr for at æde planterne. Når der er mange planteædere kommer der også mange rovdyr - dyr som æder andre dyr. Der var føde nok til alle om sommeren. Det var derfor et godt sted at få unger og vokse sig stor. Om vinteren var det til gengæld svært at finde mad og ikke mindst holde varmen, og det er det, i skal arbejde med i det næste. Opgave 1: Hvad gør du for at holde dig varm på en kold vinterdag? (tegn dine svar) Når du vælger, om du skal have en tyk dynejakke, en tynd jakke eller ingen jakke på, så kalder vi det at du klæder dig på efter vejret. Man kunne også kalde det at du tilpasser dig til vejret eller klimaet, og det er tilpasning, vi skal arbejde med i de næste opgaver. 3
4 2. Tilpasning til kulden For dyrene er det meget vigtigt at holde varmen for at overleve. Dyrene i den danske vinter kan ikke tage en tyk jakke på. De må tilpasse sig kulden på en anden måde. Opgave 2.a: Kender du dyr, som lever ude om vinteren? Gerne mange svar: Opgave 2.b: Hvordan holder disse dyr sig varme? Når vi mister varme fra kroppen, bliver vi kolde, og vi begynder at fryse. For at undgå at fryse må vi enten prøve at holde på den varme, som vores krop laver hele tiden, eller vi må få kroppen til at lave ekstra meget varme. Når du tager en varm jakke på, holder du på varmen. Nu skal vi prøve en anden måde at holde varmen på. Forsøg 1: Stå tæt sammen i en gruppe med dine kammerater i klasse. Stå så tæt, som I kan. Er der forskel på at stå inde i midten af gruppen og at stå yderst i gruppen? Hvad er forskellen? Kender du til dyr, som bruger denne måde at holde sig varm på? Hvilke dyr? Når vi fryser, begynder vores krop helt automatisk at sitre (ryste). Det er musklerne i din krop, som begynder at arbejde ved at lave små hurtige bevægelser. Når musklerne arbejder, laver de varme, og det kan kroppen bruge. Hvis vi skal have kroppen til at lave ekstra meget varme så skal vi blot bevæge os. Opgave 2.c: Bevæg dig! Løb frem og tilbage, eller løb op og ned ad en trappe eller slå kuskeslag, så hurtigt du kan. Hvad sker der? Skriv gerne flere svar. Opgave 2.e: Kender du dyr, som kan sitre, og bruger det til at lave varme? Opgave 2.f : Kulde kan også give os gåsehud. Faktisk er det de små hår på vores krop, som rejser sig. Hvorfor gør de det? 4
5 3. Istidens dyr I udstillingen Tilbage til istiden, kan du se flere af istidens dyr. Udstillingen omfatter 9 dyrearter (forskellige slags dyr). Dyrene har navne, som er sat sammen af 2 ord. Det første ord beskriver noget, som er særligt for dyret, og det sidste ord fortæller, hvilken dyregruppe det tilhører. Nedenfor finder du navnene på de 9 dyrearter, som du kan finde i istids-udstillingen. Opgave 3.a: Nedenfor er der blevet rykket rundt på ordene. Prøv om du kan sætte ordene sammen to og to, så de danner de rigtige navne på istidsdyrene. Tegn en streg mellem de ord, som hører sammen. U L D H Å R E T S N E K Æ M P E H J O R T N Æ S E H O R N E L E F A N T H U L E B J Ø R N S K O V U G L E S A B E L O K S E U R K A T U L D H Å R E T H U L E H Y Æ N E M A M M U T Alle disse dyrearter levede, da der var istid i Danmark. Alle er uddøde på nær en enkelt art. Opgave 3.b: Skriv navnet på den art, som stadig lever: Brug de sammensatte dyrenavne i den næste opgave. 5
6 4. Mennesket og istiden Blandt istidens forskellige arter er der en, som adskiller sig fra alle de andre. Den art kan du finde ved at skrive de dyrenavne du fandt i opgave 3 ind i skemaet. Opgave 4.a: Når dyrenavnene fra forrige opgave er skrevet rigtigt ind på langs i de tomme felter, danner de et ord nedad, som er navnet på denne art. Har meget store fortænder Har horn på næsen Har en snabel Spiser lidt af alt, men mest vegetar Har fjer Har horn Har store hjørnetænder Har et kraftig bid Har gevir De mennesker, som levede i slutningen af istiden, kalder vi for rensdyrjægerne. De kom fra syd og vandrede mod nord op på de kolde sletter, fordi der her var en god jagt. Mange rensdyr betød meget mad, hvis man var en god rensdyrjæger. Mennesket er den art, som kan tilpasse sig allerhurtigst til nye omgivelser. Mennesket blev så god til at tilpasse sig både kulde og varme, at de nu findes overalt på kloden. Det er fordi, vi med vores hjerne og hænder kan lave redskaber, tøj og andre ting, der kan hjælpe os til at overleve. Ofte får vi ideerne fra dyrenes verden. 6
7 Ideen til den varme dynejakke er lånt fra fuglene. Du kan se forskellen mellem den slanke sommer-blåmejse og den fyldige vinter-blåmejse pustet op med luft i fjerene Ideer fra naturen Her er vist nogle billeder af redskaber, som vi mennesker bruger i hverdagen. Der er også billeder af dyr, som kunne tænkes at have givet ide til redskaberne. Opgave 4.b: Kan du se hvor inspirationen til de følgende ting kunne komme fra? Tegn en streg fra redskabet til det dyr, som du tror ideen kom fra. Evnen til at lave redskaber, tøj, huse, biler, farver og mange andre ting gør, at vi som mennesker kan tilpasse os meget hurtigt til mange forskellige situationer og klimaer. Opgave 4.c: Kan du finde eksempler på ting i din hverdag, som kunne være inspireret af ting fra naturen? 7
8 5. Hvad gør dyrene, hvis de bliver for varme Under istiderne var der perioder, som var meget kolde, men også perioder som var varme. Temperaturen skiftede med årstiderne, så for et istidsdyr, som var godt tilpasset til vinterens kulde, kunne sommeren blive alt for varm. Derfor er det også vigtigt for dyrene at have mulighed for at slippe af med varmen. Opgave 5.a: Mål din temperatur med et termometer. Hvor varm er din krop? Lige omkring 37 grader C. Hvad sker der, hvis du bliver for varm? Forsøg 1: Fyld to flasker, A og B, med lunkent vand (rumtemperatur). Mål vandets temperatur med et termometer. Pak flaskerne ind hver for sig i en avis. Gør avisen om flaske A våd, men lad avisen om flaske B forblive tør. Lad begge flasker stå et stykke tid, og gerne i solen. Min. A B Mål temperaturen efter min. i begge flasker. Husk at røre rundt i vandet inden du måler. Skriv antal grader ind i skemaet. Mål igen efter endnu min Hvad er der sket? Vandet i flaske A er varmere end flaske B 2. Vandet i flaske A og B har samme temperatur 3. Vandet i flaske A er koldere end i flaske B 30 Når vi sveder bliver vores hud fugtig. Når fugten fordamper fra huden, bruges der varme, og den varme tages fra huden. Derfor afkøles huden og dermed vores krop. Opgave 5.b Nogle dyr kan svede. Kender du nævne nogle? Opgave 5.c Nogle dyr kan ikke svede. De bruger andre måder at afkøle sig på. Hvad gør en hund? Hvad gør en kat? Hvad gør en sæl? 8
9 Isbjørnen Isbjørnen lever, hvor der er meget koldt det meste af året. Den har en god varm pels og æder meget, så den får et godt lag fedt under huden. Det isolerer godt, og det hjælper den med at holde på varmen. Når en drægtig hun skal føde, graver hun en hule i sneen, hvor hun kan føde sine unger. Selvom ungerne fødes midt i den koldeste tid, har de kun en tynd pels, så det er moren, der må holde dem varme. Her hjælper det at ligge lunt og godt i en hule. Når man er så godt tilpasset til kulden, kan sommerens varme blive et problem. Hvad gør isbjørnen for at holde kroppens temperatur så tæt på de 37 C som muligt? Opgave 5.db: Hvilke af de nedenstående udsagn er rigtige? (Sæt kryds ved de rigtige svar) sandt falsk Isbjørnen har en varm pels over det meste af kroppen, men også områder, hvor pelsen er knap så tyk fx på maven. Ved at lægge sig på maven fladt ned mod sneen eller isen kan bjørnen køle sig ned. Isbjørnen skifter fra vinterpels, som er meget varm, til sommerpels, som er mindre varm. Isbjørnen springer i vandet, for i vand kan den bedre komme af med varmen. Isbjørnen bevæger sig mindre, derfor laver musklerne mindre varme. 9
ISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth
Læs mereUDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og
Læs mereDyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen
Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.
Brrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Er det ikke koldt at ro om vinteren? Vinterroning Søby Rev 26.3.2013 Det er nok den mest anvendte reaktion, når jeg fortæller, at vinterroning i havkajak er noget, jeg godt
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mereOrdsprog og talemåder
Ordsprog og talemåder Navn: Klasse: Hvad er forskellen? Når vi taler eller skriver, bruger vi nogle gange andre vendinger og sætninger til at forklare, hvad vi egentlig mener. Disse kaldes ordsprog eller
Læs mereForslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.
Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik
Læs mereFodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat
Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?
Læs mereEmne: Istidens Kæmper Klassetrin: klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2
TIL UNDERVISEREN ISTIDENS KÆMPER TILBAGE TIL ISTIDEN 2 OPGAVESÆT TIL ISTIDENS KÆMPER Lærervejledning Emne: Istidens Kæmper Klassetrin: 4. 6. klasse Hvor løses opgaven: I udstillingen Istidens Kæmper Tilbage
Læs mereEkstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*
Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet
Læs merePels Flok. Stole. Snabel. Unger. Jagt. Rov-dyr. Hulen. Før du læser bogen. Hvad kan man læse om i bogen? Farv det rigtige. Navn: Opgaver TIL ISBJØRN
Opgaver TL SBJØN ør du læser bogen A G Tegn eller skriv, hvad du ved om isbjørne: Hvad kan man læse om i bogen? arv det rigtige. Pels lok Stole Snabel Øl Hulen Jagt Unger ov-dyr Opgaver TL SBJØN ør du
Læs mereARBEJDSTØJ TIL BØRNEHAVEN
ARBEJDSTØJ TIL BØRNEHAVEN KLAR TIL BØRNEHAVEN Tøjet skal passe til årstiden og det skiftende vejr Et barn i børne have kommer til at lege rigtig meget ude uanset vejret, så det kræver det rette arbejdstøj
Læs mereMOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling
Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereDinosaurer og andre fortidsdyr
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereAF ANNE METTE HOLM HALVORSEN. og bryder sig ikke om tendensen til at. Barbara Güngerich er ikke i tvivl :«Hesten KLIPPEDE HESTE
Efterår er dækkentid Eksperter maner til omtanke overfor brugen af dækkener. Dyrlægen: Hesten ikke en Går din hest med dækken? AF JOURNALIST ANNE METTE HOLM HALVORSEN Mange fristes til at følge princippet:
Læs mereGrænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin
Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,
Læs mereTJEK DIN VIDEN! ELEFANT
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
dskoling Y P - undervisningsmateriale or 12.000 år siden var der istid i anmark. en gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. ange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende sider finder
Læs mereXTREM EKSPEDITION. lærervejledning. du bliver sjovt nok klogere. - kun den smarteste overlever. Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og
6. oktober 27 til 7. september 28 XTREM EKSPEDITION lærervejledning - kun den smarteste overlever Særudstillingen er lavet i samarbejde med: og - du bliver sjovt nok klogere indhold 2 Om udstillingen 3
Læs merevand, varme & energi
vand, varme & energi 1 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereTermografi. Tag temperaturen på energiforbruget
Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSvar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.
Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereDet er ikke rigtigt!? himler han, da jeg fortæller om mors ørering. Og kort efter er vi på vej ud i mørket. Med lyden af fed trompetfanfare bag os.
Gyldendal For pokker da Mor fnyser, så der kommer ild ud af hendes næsebor. Har du set den anden? Hun rækker guldøreringen med den funklende brillant op mod mig. Jeg ryster hovedet og rynker næse. Den
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mereSkitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien
Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur
Læs mere5. december Det sner og vi bliver fotograferet
5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. DECEMBER I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige
Læs mere- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl
- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1
Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at
Læs mereSafari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin
Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereNATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper
En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph
Læs mereGuide: Sådan passer du på din hud i kulden
Guide: Sådan passer du på din hud i kulden Udslæt, irritation og sprængte blodkar. Det er blot nogle af de skader, din hud kan få ved at opholde dig udenfor i kulden. Af Heidi Pedersen, 26. januar 2013
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereAnkomst til Hjerternes Dal
Ankomst til Hjerternes Dal 1 Ankomst til Hjerternes Dal Introduktion til kapitel 1: Ankomst til Hjerternes Dal Ankomsten til Hjerternes Dal er en af to indledende meditationer, som jeg har skrevet, for
Læs mereDyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel
Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og kan virke uoverskueligt. Denne pjece er ment som en hjælp til at finde ud af, hvilken type
Læs mereHalloweendansk. Navn: Klasse: skoleskabet.dk
Halloweendansk Navn: Klasse: 1 Den første flyvetur Skriv denne historie færdig. Skriv tillægsord på linjerne, og gør historien så uhyggelig som muligt. Heksen Astra skulle på sin første flyvetur. Hun havde
Læs mereSundhedsdansk Kroppen
Klip ordene ud (side 3). Sæt dem på de rigtige linjer 1 Klip ordene ud (side 3). Sæt dem på de rigtige linjer 2 Klip ordene ud. Sæt dem på de rigtige linjer Ordene bruges til forsiden af kroppen hår arm
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereHvordan påvirkes din puls af at dykke?
Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids
Læs mereKOMPROMENT Keylite. Produktdata/Anvisning
KOMPROMENT Keylite Produktdata/Anvisning Produktdata /Anvisning nr. 31 Keylite - Sne og is I kolde områder kan betragtelige mængder sne og is lægge sig på taget, og Keylite s tagvinduer kan i længere perioder
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereGODT AT VIDE OM: VINTERRONING
GODT AT VIDE OM: VINTERRONING HVORNÅR ER DET VINTERRONING? DGI s anbefalinger - omkring påklædning i forhold til årstid og vandtemperatur: Fra 1. maj til 30. september og vandtemperatur på min. 16ºC Long
Læs mereFisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum
Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så
Læs mereBlik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereOpgaver: Isbjørnen. 2. Læs side 4 igen. Hvad gør isbjørnen, når den skal fange en sæl?
Hvad står der? 1. Hvad kan du finde i bogen? Sæt X Tekst Illustrationer Omslag Titel Fotografi Indholdsfortegnelse Overskrift Tegning Stikord Figurtekst Skema Sidetal Faktaboks Landkort Udgivelsesår Punktopstilling
Læs mereZappBug Oven 2. Brugermanual. Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE
ZappBug Oven 2 Brugermanual Vigtigt! Læs Advarsler før ovnen tages i brug SIKKER, GENNEMPRØVET BEKÆMPELSE 1 ! Vigtige oplysninger om sikkerhed Information Alle sikkerhedsoplysninger skal overholdes, når
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET
SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret
Læs mereEn lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)
En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først
Læs mereAktivitet: Leg i sneen
Sprog Mål: Natur og naturfænomerner Mål: Finde ud af: hvad er sne, hvordan føles sneen, hvad kan vi bruge sneen til?, hvor kommer sneen fra? Finde ud af hvornår er der sne? Mål Aktivitet: Leg i sneen Mål:
Læs mere3. december (3-4 år)
3. december (3-4 år) Knud Nis er helt forvirret over børnenes verden. Julemanden har altid sagt, at der hvid sne og is. Men Knud Nis ser kun farver. Mon det er vinter i børnenes verden lige nu? Du skal
Læs mereMYREJAGTEN TIL LÆREREN
Hjælp forskerne Gå på myrejagt på din skole TIL LÆREREN Bliv klogere på myrerne Undersøg myrernes livretter VELKOMMEN TIL Tak, fordi du og dine elever deltager i eksperimentet og hjælper os med at gøre
Læs mereSange for de helt små
Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mere1 af :41
1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,
Læs mereEn mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.
En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1
Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs merebuster i børnebiffen 2017
Børnebiffen i dyrenes verden buster Inspirations- og arbejdsmateriale til arbejdet med film i børnehaver og institutioner Sabaku, BUSTER 2017 Introduktion Film er et rigtig godt medie at arbejde med i
Læs mereDet magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske
Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen
Læs mereUDELIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!
UDELIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og
Læs mereKropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.
Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen
Læs mereNick, Ninja og Mongoaberne!
Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick
Læs mereNatur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan
Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig
Læs mereSide 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.
Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereTillykke med din nye kanin
Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereLærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo
Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over
Læs mere