F R E D N I N G S V Æ R D I E R JENS EYBERTS PLADS 2 DRAGØR KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 11.10.2013 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/155-0001 Kommune: Dragør Kommune Adresse: Jens Eyberts Plads 2, 2791 Dragør Betegnelse: Jens Eyberts Plads 2 Fredningsår: 1950 Omfang: Hovedhuset (ca. 1868) og sidehus. BYGNINGSBESKRIVELSE Jens Eyberts Plads 2 ligger på hjørnet af en mindre plads i Dragørs gamle bykerne. Hovedhusets facade ligger ud til Von Ostensgade, hvor østgavlen er sammenbygget med husrække, mens den vestvendte gavl ligger frit ud til en lille slippe, der fører ned til Jens Eyberts Plads. Mod syd er hovedhusets østligste fag bygget sammen med et kort sidehus. Både hovedhus og sidehus er grundmurede bygninger opført i en etage. Murene er glatpudsede og gulkalkede, soklerne er sorttjærede og tagene tækkede med strå, der afsluttes med mønning og kragetræer. I tagfladen ses mod nord et enkelt støbejernsvindue, mens der i sydsiden er både et nyere tagvindue, en høj smal gavlkvist og i sidehuset en enkel stråtagskvist. I hovedhusets tagryg ses en gul skorstenspibe med sokkel og krave. Hovedhusets facade mod Von Ostensgade har en hvidmalet sparrenkopgesims og en række røde tagsten under tagskæget, mens de øvrige mure har sortmalede sugfjæl. Ind mod hovedhuset er der i sidehusets gårdside et tilbagetrukket murparti, hvori hoveddøren, der er en tofløjet fyldingsdør, er placeret. Sidehuset har i gårdsiden en tofløjet revleport med smalt overvindue. Vinduerne er torammede med tredelte ruder og fladbuede stik henover. Vinduerne på facaden mod Von Ostensgade har teglstenssålbænke. Både hoveddør, porten og alle vinduer er ældre og malet mørkegrønne. Hængsler og beslag er bevaret samt anverfere og stormkroge ved vinduerne. Sydsiden. I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret med en forstue og et badeværelse i sidehuset, hvorfra der er adgang til hovedhuset, som har en delvist åben plan. Her er køkken i den østlige del, stue i den vestlige del og derimellem et værelse og en nyere, traditionelt udført trappe op til tagetagen, som er indrettet med værelser. De fleste overflader er traditionelle, herunder bræddegulve og bræddelofter mellem ældre synlige bjælker. I stuen er dog gipsplader i loftet mellem bjælkerne. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre med gerichter, greb og låsetøj og i tagetagen ses en skorsten, der deles i to. I sidehusets sydligste fag er indrettet et mindre skur.
3 BYGNINGSHISTORIE Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536 og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen, er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde. I slutningen af 1700-tallet bevirkede en stigende velstand, at byggeskikken ændredes fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Johan Hendrich Jørgensen Blichmann (1739 1815) satte sit præg på denne udvikling. Op igennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra en traditionel klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav og tandsnitsgesimser, murflader i gule, og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde reduceret til joller, fiskeri og kysttrafik. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør. Hovedhuset og sidehuset på Jens Eyberts Plads 2 blev opført i 1868 i grundmur med stråtag og med hovedindgang i den østlige del af sydsiden. Sidehuset var oprindeligt lavere en hovedhuset men også indrettet til beboelse med to fag vinduer og en fyldingsdør. Oprindeligt var tagetagen ikke udnyttet, men blev det først da man i 1940 erne påbyggede den sydlige gavlkvist. I midten af 1900 tallet blev vinduerne i sidehuset fjernet og garagen indrettet i stedet. Omkring 1970 blev bygningen istandsat, hoveddøren mod syd blev flyttet, et vindue mod nord blev tilføjet og tagryggen fik kragetræer. I sammen forbindelse blev sidehusets tag forhøjet og stråtagskvisten blev opført. Samtidig blev hoveddøren. Denne stammer oprindeligt fra et ældre hus på Fyn. KILDER Historiske huse i Dragør, Nationalmuseet, 1978 Skipperhusene i Dragør, Gunvor Petersen, Festskrift til Harald Langberg, Nationalmuseet, 1979
4 Farvearkælogisk undersøgelse af Johan Hendrich Blichmanns døre i Dragør, af konservator Anne Jonstrup Simonsen, 2005, Kulturstyrelsens rapport Fredning og Bevaring. Bygningskulturarven set i lokalt og nationalt perspektiv, Poul Himmelstrup, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, 2010 Dragør Lokalarkiv. http://www.dragoer.dk/page2447.aspx MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Jens Eyberts Plads 2 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne kun i en etage og placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Kendetegnet er tillige de sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernes grundareal. Denne disponering er ligeledes gældende for Jens Eyberts Plads 1, hvor hovedhuset ligger øst-vestvendt, mens haven er sydvendt. Hertil kommer at Jens Eyberts Plads 2 fremstår med den for Dragør karakteristiske materiale- og farveholdning, og hermed indgår som en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø. Jens Eyberts Plads. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommens egnskarakteristiske træk, hvilket får denne til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie. De typiske træk for et Dragør-hus er de gulkalkede mure med sorttjæret sokkel, profileret hvid gesims, gavlkvist og gule skorstenspiber. Hertil kommer det stråtækkede tag med mønning og kragetræer, samt mørkegrønne døre og vinduer, der alle er torammede trævinduer med sprosser, der opdeler hver ramme i tre ruder. Hertil kommer hierarkiet i bygningsdetaljerne, der tydeligt viser at bygningens facade er den repræsentative side, der vender ud mod den offentlige vej. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med køkkenet placeret mod nord og værelser i tagetagen, som tidligere blev betegnet som salen. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til de traditionelle materialer, Sidehuset med hoveddør og port.
5 herunder bræddegulve og synlige bjælkelofter, samt de få bevarede ældre fyldingsdøre med alle detaljer. Hertil kommer de ældre vinduer med anverfere og stormkroge, der er med til at fortælle om bygningens alder. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi relaterer sig i det ydre til den karakteristiske, sammenbyggede bygningskrop, der på en og samme tid indgår i gadeforløbet og lukker sig om gårdspladsen. Mod nord sørger vinduernes placering for en overordnet symmetri og skaber horisontale linjer i sokkel, gesims og tagskæg. Sparrenkopgesimsen raffinerer denne facade. Udtrykket på gårdsiden er mere komplekst men dog harmonisk grundet den ens og enkle materialeholdning. Detaljerne er få men yderst virkningsfulde og knytter sig hovedsageligt til bygningsdele som døre og vinduer, hvis mærkegrønne farve står i kontrast til murene. Detaljegraden er størst omkring hoveddøren, hvis diamantfyldinger giver dybde samtidig med at deres placering og proportionering styrker dørens smalle og elegante udseende. Elegant er tillige de svungne sprosser i portens overvindue. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER Sparrenkopgesimsen på facaden mod nord. De bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til det samlede bygningsvolumen med gulkalkede mure, sort sokkel, hvid gesims og stråtækket heltag med mønning, kun med kviste mod gården samt skorstenspibe i rygningen på hovedhuset. Hertil kommer den ældre hoveddør, port og vinduerne med alle detaljer samt den traditionelle materiale- og farveholdning. De bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til den delvist bevarede ældre grundplan. Hertil kommer de enkle og ældre overflader i form af bræddegulve og bræddelofter mellem synlige bjælker samt de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, greb og låse samt den store skorsten. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at gipspladerne i stuens loft på sigt fjernes, og erstattet af brædder, som i resten af loftet.