Grundlæggende motorsav

Grundlæggende motorsav KOMPENDIUM Oktober 2014 Arne Hebbelstrup institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne 45331 Grundlæggende motorsav. Copyright: Januar 2014. Undervisningsministeriet. 2. udgave august 2014. Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Arne Hebbelstrup, Skovskolen, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit videreforarbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder undervisningsmaterialet til AMU-uddannelserne uddannelse 45331 Grundlæggende motorsav, januar 2014, for Undervisningsministeriet i et samarbejde med Arne Hebbelstrup, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Med venlig hilsen Arne Hebbelstrup Uddannelses- og erhvervsvejleder +45 3533 1581 +45 2023 5447 2

Indholdsfortegnelse Registreringsblad... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Farligt værktøj til farligt arbejde... 4 Sikkerhedsdetaljer på motorsaven... 5 Mærkning... 6 Motorsavens vedligeholdelse... 7 Visuel kontrol for slid og defekter... 9 Savens skæresæt og dets vedligeholdelse... 10 Passende kædetilspænding... 10 Filing af skæretænder... 11 Rytterjustering... 12 Vedligeholdelse af sværd... 12 Påklædning og personlige værnemidler... 13 Yderligere anbefalinger... 13 Start af sav klargøring inden arbejdet... 14 Motorsavskast - en særlig risiko... 15 Retningsbestemt fældning... 16 Overvejelser og foranstaltninger... 16 Selve fældningen... 17 Arbejdsstilling under forhugskæring og fældning... 19 Nedtagning af hængere... 20 Oparbejdning... 21 Afkortningssnit ved betydelige spændinger... 22 Gode hjælpeværktøjer ved fældning, oparbejdning og håndtering... 22 Lidt mere om... 23 3

Farligt værktøj til farligt arbejde Årligt sker i Danmark flere hundrede uheld og ulykker i forbindelse med brug af motorsav. Langt de fleste sker for mennesker der ikke har skovarbejde som profession, og som ikke har nogen uddannelse inden for træfældning. Der er ofte tale om alvorlige hændelser, som i lang tid holder de ramte væk fra deres sædvanlige aktiviteter. Ulykkerne forårsages såvel af fejl i håndteringen af saven som af fejl i selve fældearbejdet. Dette hæfte er udarbejdet til brug ved Skovskolens korte kurser i brug af motorsav: Grundlæggende motorsav. Det garanterer selvsagt ikke mod uheld. Hvis anvisningerne følges, er der dog gode muligheder for at undgå alvorlige ulykker. Hæftet er beregnet som støtte for undervisning og træning i løbet af kurset; det er ikke tænkt som egnet til selvstudie for den helt uøvede. De 3 vigtigste regler er: VÆR SIKKER på, at du har tilstrækkeligt udstyr, erfaring og fysik, før du går i gang med en opgave. Ellers skal du lade den være og få en uddannet til at gøre arbejdet. UNDGÅ ENEGANG. Hvis uheldet alligevel rammer, så skal du kunne hjælpes hurtigt. I STÆRK BLÆST er ingen træfældning ukompliceret. Afhængig af lokale læforhold: højst 8 10 m/s. Hæftet beskæftiger sig med ukompliceret fældning af træer op til 37 cm i tværsnit I FÆLDEHØJDE. Det er træer, som kan fældes med et 15 sværd, uden at det er nødvendigt at dele fældesnittet i to. Du bør ikke give dig i kast med større fældningsopgaver end det. Heller ikke med fældninger som er komplicerede på grund af fx vind, hældning, terræn eller af andre grunde, før du har modtaget instruktion heri, eller har en erfaren person ved din side. 4

Sikkerhedsdetaljer pa motorsaven Siden de allerførste motordrevne save er der tilføjet adskillige detaljer som gavner førerens sikkerhed; de er vist på billedet her og er delt op i to typer: med rødt er vist detaljer som vedrører den akutte sikkerhed, med orange dem som har med påvirkningsrisici at gøre. Vibrationsdæmpning Parerbøjle og kædebremse Lyddæmper og udstødning Højrehåndsbeskyttelse Evt. varme i håndtag Beskytter sværd og kæde, samt hænder mm, under transport Tydeligt mærket stopknap som kan nås uden at slippe bageste håndtag. SKAL VIRKE. Valg af driv- og smøremidler Udstødningen er placeret, så mest muligt udstødningsgas ledes væk fra brugeren af den udgående luftstrøm, den kørende kæde skaber. 5

Mærkning I hele EU kan kun markedsføres motorsave, som er CE mærket. Denne mærkning indebærer, at det er fabrikantens ansvar, at produktet lever op til alle relevante direktiver. Motorsaven skal være mærket med tydelige symboler for betjeningen, tændingskontakt, choker, benzinoliepåfyldning, varmekontakt m.v. Ligeledes skal der være symboler, som viser at hjelm, øjen- og høreværn skal anvendes. 6

Motorsavens vedligeholdelse Gem motorsavens instruktionsbog og brug den. Her følger et generelt forslag til systematisk vedligeholdelse af slid- og smudsdele. Gennemgå nedenstående med passende intervaller, fx pr 40 timers drift. Visse luftfiltre skal renses for hver 8 timers drift. Rengøring sker enkelt med trykluft. En lille børste kan også bruges, fx en aflagt tandbørste. 1. Afmonter spåndæksel, sværd og kæde. Rengør disse ting og anlægsfladen for sværdet samt koblingens for- og bagside. 2. Smør om muligt koblingslejet. 3. Afmonter topdæksel. 7

4. Afmonter og rengør luftfilter (pas på urenheder i indsugningen). Filteret deles og blæses indefra og ud. 5. Påmonter om muligt luftfilter. 6. Rengør karburator udvendig (afmonteres ikke). Gøres med påmonteret luftfilter og lukket chokerspjæld. 7. Kontrol af tændrør. Elektrodeafstand 0,5 mm Lys gråbrun farve Tørt = OK 8. Afmonter starthus. 9. Rengør svinghjul og starthus. 10. Kontrol af starthus (snor, er den meget slidt, og fjeder, er den smurt og intakt). 11. Påmonter starthus (husk at trække i snoren, så mekanismen går i hak). 12. Påmonter topdæksel. 8

Visuel kontrol for slid og defekter 13. Kæde, sværd og drivhjul Se afsnit om skæresættets vedligeholdelse. 14. Fangtap Udskiftes ved beskadigelse. 15. Kædebremsebånd Udskiftes ved ujævnt slid. Jævnt slid max. 25 % af tykkelsen (svært at måle - bedste skøn). 16. Revner eller brud i spåndæksel Udskiftes ved beskadigelse. 17. Påmonter kæde, sværd og dæksel (vend sværdet) 18. Lydpotte Sidder den godt spændt fast? Er der brud? 19. Tankfiltre Meget snavset filter skiftes. 20. Gasspærre Forhindrer utilsigtet gasgivning. 21. Halvgasspærre Skal kunne låse gasgivning i cirka halv max position. 22. Afvibrering Er den virksom? Ophæng udskiftes hvis ikke. 23. Kædebremse 24. Saven i øvrigt Foreløbig test med slukket motor: aktiver bremsen og træk i kæden. Den skal sidde fast. Er alle skruer der og er de spændt fast. Er der synlige revner eller brud. Dæksler til olie og benzintank spændes fast med hånden. Afsnittet fortsættes side 14. 9

Savens skæresæt og dets vedligeholdelse Skæresættet består af disse sliddele: Drivhjul Koblingsskål med udskifteligt drivhjul (roset) koblingsskål med fastmoneret drivhjul Sværd med næsehjul Kæde De tre dele skal passe sammen, spørg forhandleren. Passende kædetilspænding 13 og 15 sværd. Løft saven fra underlaget i kæden. Når et eller to drivled er næsten fri af sværdet, er kæden passende stram. For løs kæde giver voldsomt slid lige efter driv- og næsehjul. For stram kæde belaster motor, kobling samt sliddele. 10

Filing af skæretænder Bedste arbejdsstilling opnås i værkstedet og ved at spænde saven op som vist. Grundregler for filing: Fil og tand skal passe sammen, spørg forhandleren. Vedligehold skæret, vent ikke til tænderne er sløve. Tænderne skal være ens filet og lige lange hele kæden rundt. Hold rytterne i ensartet understilling. Disse tre vinkler bestemmer tandens skæreevne Filevinkel Brug de hjælpemidler der findes. En plade med streger som filen kan følge, hjælper med at give den rette filevinkel. Filevinkel typisk 25-30 OBS! 0 er vinkelret på skæreretning. Forkantvinkel Forkantvinkel 60-90 OBS! Måles i forhold til sværdets plan. Ægvinkel Disse hjælpemidler regulerer samtidig filens højde i tanden og dermed forkant- og ægvinkel. Ægvinkel 60 OBS! Måles i forhold til sværdets plan. 11

Rytterjustering Understilling typisk 0,65 mm Justeres 3 4 gange i kædens levetid Efter filing af alle tænder lægges filelæren som vist og med fladfilen fjernes det af rytteren som rager op gennem filelæren Vedligeholdelse af sværd Grater bortfiles med en fladfil i en 45 vinkel. Efterfølgende kan filegraterne fjernes som vist. 12

Pa klædning og personlige værnemidler Ved fældning og oparbejdning med motorsav skal bæres: ATs betegnelse EN - numre Bemærkninger Hjelm 397 En model uden tagrende er at foretrække. Høreværn 352 Skal dæmpe lyden så påvirkningen ved øret er under 80 db. Øjenværn 1731 Fodværn 20345 og 17249 Gummi- eller læderstøvler som både har stålsnude og skærehæmmende indlæg. Klasse 2 eller 3 anbefales. Benværn 381 Bukser med skærehæmmende indlæg. Klasse 2 eller 3 anbefales. Enkeltmands-kompresforbinding skal man altid bære på sig. Yderligere anbefalinger Derudover anbefales det: at bære handsker beskytter hænderne og bidrager til at dæmpe vibrationer. at have tykke sokker på - bidrager til at dæmpe vibrationer og absorberer mere sved. at bære undertøj som ikke er af bomuld, da dette opsuger væde og køler når man står stille. Brug i stedet uld eller moderne, højkvalitets syntetiske tekstiler, som flytter fugt udad, væk fra kroppen. Sørg endvidere for rigeligt med vand at drikke og en bid mad i ny og næ. 13

Motorsavens vedligeholdelse, fortsat fra side 9 Start af sav klargøring inden arbejdet 25. Start af sav Her vises en god og tilladt startprocedure. Den bruges med kædebremsen slået til. En varm sav startes i tomgang. Bemærk, at saven holdes i ret fatning, dvs. at højre hånd blot skal flyttes til bageste håndtag, så kan der arbejdes. For den kolde sav eller den sav som ikke starter villigt, er denne fremgangsmåde god. Kan benyttes uden kædebremse. (Se og følg dog instruktionsbogens anbefaling). Saven fikseres på jorden med knæet som vist eller med højre hæl på højrehåndsbeskytteren. alle påbudte personlige værnemidler bæres alle påbudte personlige værnemidler bæres Lås saven i halvgasposition og træk først et par gange med lukket chokerspjæld. Ved første tørn af motor, luk spjældet op og træk saven i gang. 26. Varm saven op. Om muligt, lad den arbejde med at skære lidt. 27. Kontrol af tomgangshastigheden (kæden skal stå stille når motoren går i tomgang). 28. Kontroller kædebremsen en ekstra gang med tændt motor følg instruktionsbogen 29. Kontrol af stopknap. Skal straks afbryde motoren. 30. Kontrol af kædesmøring. Med slukket motor, efter at saven og kæden har kørt i en kort periode, trækkes op i et kædeled. Hvis drivleddet virker tørt, skyldes det mangelfuld smøring. 31. Benzin- og olietank skylles ud, hvis der er urenheder. Affaldet deponeres på rette sted. 14

Motorsavskast - en særlig risiko Motorsavskast opstår, når den øverste halvdel af sværdspidsen sættes til træet med kørende kæde. Kastet kan afstedkomme alvorlige skader; oftest, men ikke altid, vil kæden være bremset når den rammer føreren. Derfor er det af overordentlig vigtighed, at kædebremsens inertifunktion tjekkes før hver brug. (Inertifunktion? Bremsen skal udløses ved savens pludselige bevægelse opad, som ved et kast. Følg instruktionsbogen.) Ved et kast vil saven, og dermed sværdspidsen, altid bevæge sig i sværdets plan. Det vil sige: OPAD ved lodrette snit som på de tre tegninger her; MOD HØJRE ved det typiske vandrette snit. Bemærk på den nederste tegning, at saven vil blive trykket BAGUD og fri af træet før det egentlige kast. Kast kan næppe undgås, men de skadelige virkninger kan man undgå med omhu og god arbejdsteknik. Ved afkortningssnit (lodrette eller tæt ved lodrette) bør man stille sig en smule mere til venstre, så man ikke ser direkte ned på kæden, men har den lidt til højre for sig. Et kast vil så blot være en ubehagelig overraskelse, ikke en livstruende begivenhed. Under instruktion og overvågning af en rutineret motorsavsfører kan det anbefales at fremprovokere kast. 15

Retningsbestemt fældning Overvejelser og foranstaltninger 1. Bestem fælderetning. Fortsæt ikke før du er sikker på at træet kan fældes i den ønskede retning. 2. ryd grundigt op omkring træet; skær grene af til skulderhøjde og skær generende opvækst ned. Ryd også to retræteveje, til nød blot én. At rydde betyder, at du skal kunne gå baglæns ad retrætevejen, mens du ser op. Retrætevejen skal ikke være lige modsat fælderetningen, men skråt bagud. 3. Hvis der går andre og arbejder i samme område, er mindste sikkerhedsafstand dobbelt træhøjde. 16

Selve fældningen i) En stille dag, et træ som ikke frembyder særlige vanskeligheder. 4 forhuggets skrå snit Stil dig på træets højre side (foto side 18) Skær forhuggets skrå snit. Sigt hen over saven for at retningen bliver som ønsket. Vinklen i forhold til vandret bør være mindst 45. Dybden 1/5 1/3 af træets diameter. I tværsnit Set forfra Set fra siden Skær forhuggets vandrette snit så det møder det skrå snit. 5 forhuggets vandrette snit Det er VIGTIGT at de to snit mødes med præcision og danner en ret linje. Træet falder vinkelret hen over den linje, og bliver ved med det så længe fældekammen holder. 17

6 fældesnittet Fældesnittet skæres en smule højere end forhuggets vandrette snit. Skær lige bagfra, helt parallelt med forhuggets rette linje, og efterlad en smal stribe træ som ikke er skåret. Dette er fældekammen, hvis fibre fungerer som hængsel. Snittet kan skæres med skydende kæde som på tegningen, eller med trækkende. Skub træet omkuld med skulderen, eller sæt et fældejern i savsporet, og løft det ned. Fældekammens bredde 1 3 cm. ii) En stille dag. Et træ med let baghæld. Her kan fældesnittet med fordel deles i to. Når første snit er skåret, sættes kile eller fældejern i. Sværdet føres så langt frem, at man fjerner cirka 2/3 af diameteren. Det sidste snit lægges så man ikke skærer i jern eller kile. iii) En stille dag. Et lille træ med stærkt baghæng Her kræves rutine i at bore med sværdet. Boresnittet lægges nemmest forfra i plan med forhuggets vandrette snit. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at kilen ikke støder mod fældekammen, men bliver ved med at løfte træet. 18

Arbejdsstilling under forhugskæring og fældning Med venstre knæ og venstre skulder mod stammen kan der sigtes hen over saven før det skrå snit skæres. Det giver en mere præcis fælderetning. Forhuggets vandrette snit skæres bedst som vist: flugt sværdet med højden i højre side. 19

Nedtagning af hængere Små hængende træer, som med lethed kan løftes, kan nedtages som vist: Fældekammen skæres helt over, og stammen løftes med saksen og støttes med benet. Ved større hængere bortskæres det meste af fældekammen, og med vendekrogen drejes træet, væk fra det som det hænger i OG ALTID VÆK FRA DIG SELV! 20

Oparbejdning Løvtræ. Gå op langs stammen og sæt overfladiske mærker (evt. efter mål) hvor træet skal skæres. Fra toppen, ved det sidste mærke, bevæger du dig baglæns og kapper fra den tynde ende. Denne fremgangsmåde mindsker de spændinger som er i et fældet træ der ligger på jorden. Mindre grene skæres af i plan med stammen. Større grene kan behandles på samme måde som stammen: gå ud langs grenen og sæt et mærke hvor den skal skæres; ved det yderste mærke kappes, og du går tilbage langs grenen og skærer ved mærkerne. Sidste snit i plan med stammen. Er der spændinger skæres i to tempi som vist her. 21

Afkortningssnit ved betydelige spændinger Spændinger i træet karakteriseres som tryk eller træk og kræver forskellig behandling, men stor omhu. Tryksnit først. A skal skæres tæt ved et støttepunkt. Kræfterne ved skærestedet er derfor som pilene viser. Skærer man helt igennem fra oven, risikerer man at stammen flækker. Der skal derfor skæres et lille tryksidesnit forneden, op til 1/3 af diameteren, før der skæres færdig i træksiden foroven. B skal skæres mellem to støttepunkter. Kræfterne ved skærestedet er som pilene viser. Prøver man at skære helt igennem fra oven, risikerer man at saven bliver klemt fast. Der skal derfor skæres et lille tryksidesnit foroven, op til 1/3 af diameteren, før der skæres færdig i træksiden forneden. Gode hjælpeværktøjer ved fældning, oparbejdning og håndtering Et fældejern er ofte tilstrækkeligt ved fældning af mindre træer. Findes i to forskellige længder. Vendekrogen er en praktisk hjælp til vending af stammer eller større stykker, samt ved nedrulning af hængende træer. Til at slæbe de afkortede stykker er rullesaksen en god hjælp: Den gør det muligt at trække, slæbe og løfte med strakte håndled. 22

Lidt mere om Skæresættet på mindre motorsave op til cirka 65 ccm motor Alle tre dele skal stemme overens mht. deling og drivleddenes udformning. Kæde og sværd desuden mht. længde (antal drivled) og drivledstykkelse. Kædens deling udtrykkes oftest i engelske tommer ( ): ¼ ; 3/8 P; 0,325 Drivledstykkelse udtrykkes oftest i mm 1,1 mm; 1,3 mm; 1,5 mm; 1,6 mm (kun Stihl) Skæretandens udformning: Bemærk: P bruges til at betegne formen på halvmejseltanden OG er også en kædefabrikants betegnelse for en lille (smal) 3/8 kæde med særligt udformede drivled. Kædehastigheder halvmejsel (P tand) mejsel; Drivhjul typisk med 7 eller 8 tænder; svarer til en 15 % gearing Sæt ikke en ny kæde på et meget slidt drivhjul eller meget slidt sværd med næsehjul. Sikkerhedsklasserne for ben og fodværn svarer til kædehastigheder således: Klasse 1: 20 m/s; Klasse 2: 24 m/s; Klasse 3: 28 m/s. Vibrationsdæmpning Valg af brændstof Valg af kædeolie AT meddelelser Motordel og skæresæt hænger typisk i fleksible ophæng, så den uundgåelige påvirkning af brugeren bliver så lille som muligt. Ophængene skal skiftes ved Moderne alkylatbenzin til 2 taktsmotorer har mindre giftige emissioner end sædvanlig cracked benzin, til gavn for fører og miljø. Brug af vegetabilske kædeolier mindsker miljøbelastningen; de har glimrende smøreegenskaber og der kan skrues ned for doseringen. Desuden nedbrydes disse olier hurtigt. En almindelig rapsolie fra købmanden kan fint bruges. At-vejledning D.2.8 September 2002 Vejledning om fældnings- og skovningsarbejde med håndbårne motorkædesave og andet håndværktøj At-vejledning B.5.1.1 September 2002 Arbejde med motorkædesave 23