Stormfald. SKOVSKOLEN Marianne Lyhne. KOMPENDIUM Maj / Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed

Transkript

1 Stormfald Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed KOMPENDIUM Maj / 2008 SKOVSKOLEN Marianne Lyhne

2 1. Registreringsblad Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-uddannelserne: og Oparbejdning af stormfald, december 2007 for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Marianne Lyhne, Lars Bjerregaard Hansen og Kristian Sørensen, Skov & Landskab, Skovskolen. I forhold til det oprindelige kompendium er illustrationerne på side 26 ændret således de viser sikker opskæring efter trekantsmetoden/ V-snit. Redaktion Marianne Lyhne Skov & Landskab, Skovskolen September 2007/ Maj 2009 Fotografier Ole Sejr Jacobsen og Lars Bjerregaard Hansen Skov & Landskab, Skovskolen Layout Marianne Lyhne, Knud Jørgensen og Ib Henning Christensen Skov & Landskab, Skovskolen 2

3 2. Indhold 1. Registreringsblad Indhold Forord Indledning Hvorfor skal stormfald tages alvorligt?...7 Oparbejdning...7 Historiske stormfald + dødsfald Storme giver skoven og træer problemer Skoven er stormskadet - hvad gør vi?...11 Når stormen er forbi...11 Oparbejdning...11 Enegang...11 Sikkerheden...12 Brug af maskiner...12 Brug af motorsav...13 Tilsyn Den enkelte bevoksning...14 Oparbejdning af stormfald...14 Oparbejdning af nåletræ...14 Oparbejdning af løvtræ...15 Sortimentmetoden...16 Halvtræmetoden Friskæreren...17 Friskæreren skal:...17 Arbejdets rækkefølge Tryk og træk...19 Tryk og trækspændinger...19 Trykspændinger...19 Trækspændinger Hylde - princip...21 Tryk- og trækspændinger...21 Hylde skrå De enkelte snit delt snit delt snit;...24 Almindeligt...24 Trekantsnit / V-princip...25 Svenskermetoden delt snit;...27 Firkantsnit...27 Placering af snittet...27 Firkantsnit med overbygning Prioritering af træerne...30 Prioritering af oparbejdning...30 Prioriteringsrækkefølge af træerne Det enkelte træ

4 1. Rodløsnet, hældende træ - falder til jorden eller glider af Hænger - rodløsnet, hældende træ der ikke falder ned Knækket træ Stammedel uden top Kanonrør Almindelig faldet træ væltet træ med fritstående rodkage og hvor træet er i spænd...33 Rodkagen falder tilbage...33 Roden falder forover...34 Roden bliver stående Bunker af faldne træer Opsamling Bilag...39 Bilag 1. Arbejdsgiveren...39 Bilag 2. Gode arbejdsregler...40 Bilag 3. Eksempel på aftale vedr. oparbejdning af stormfald Nyttige adresser pr. december 2007 er: Kilder:

5 3. Forord Dette kompendium skal bruges som grundmateriale i undervisningen på Skovskolens kursus i stormfald. Det vil løbende blive revideret med nye erfaringer. Materialet til kompendiet er en sammenskrivning af det gamle materiale fra Træets fældning med forskellige artikler og praktiske erfaringer. Materiale er leveret af faglærer på Skovskolen. De har også suppleret med kommentarer og ved gennemlæsning af de forskellige udkast. Marianne Lyhne, september

6 4. Indledning Efter stormfaldene i 1999 og 2005 er det tydeligt at arbejdsgivere og skovarbejdere er mere opmærksomme på, at uddannelse giver en sikrere oparbejdning af stormfald. Skovskolen har således fået mange henvendelser med ønsker om genopfriskning af de vigtigste ting ved oparbejdning af stormfald, men også ønske om uddannelse af nye folk. Arbejdsopgaverne har også ændret sig i skoven, så skovning ikke er det primære mere. Der kan gå lange perioder, hvor mandskabet ikke skover manuelt og den største del af skovningen foregår nu med maskine. Det betyder at det ikke er de samme erfaringer mandskabet har, i at oparbejde stormfald, som tidligere. Kompendiet ser på stormfaldet, helt fra hvad det er der giver stormfald til hvorledes det enkelte stormskadede træ skoves. Vi håber med det nye kompendium at give læseren et overblik over emnet stormfald. Så vidt det er muligt undgår vi henvisninger, således at hvert enkelt kapitel kan læses separat. Genopfriskning af enkelte elementer kan fås ved at bruge indholdsfortegnelsen, som en opslagsbog. 6

7 5. Hvorfor skal stormfald tages alvorligt? Oparbejdning Oparbejdning af stormfald kan være farligt og man skal være meget påpasselig. Ulykkerne i forbindelse med oparbejdning af stormfald sker både når man arbejder alene på et træ - som selvmål, når man arbejder sammen med en makker i en kultur og endelig også, når man arbejder sammen med maskiner. Ved oparbejdning af det enkelte træ vil stammen eller rodkagen bevæge sig, når spændingerne udløses under friskæringen. De nærliggende træer kan herefter også flytte sig eller vælte, når spænd omkring dem ændres. Endelig kan der ske klem, flæk eller kast af grene, sav mm. som flyver rundt i luften pga. udløsningen af spænd. Mange dødsulykker er sket under arbejdet med oparbejdning af stormfald, men det er ikke opgjort, hvor mange sygedage der også er i forbindelse. Skader, der giver invaliditet den resten af livet, nævnes heller ikke. Det er fysiske skader, men også psykiske skader kan medføre mistet arbejdsevne. Personskaderne sker typisk på grund af slag fra stammer eller ting der kastes rundt, klemning, snit, fald, eller påkørsel fra maskiner eller deres kran. Statistikken fra stormene i 1967, 1981/1984 og 1999 viser dog en klart faldende tendens for dødsulykker i Danmark og det skyldes bedre uddannelse. 7

8 Historiske stormfald + dødsfald DE STØRSTE STORMFALD i de sidste 100 år, i og omkring Danmark Okt / B.H. ÅR BESKRIVELSE M 3 VÆLTED E TRÆ 1902 Julestorm med kraftig regn og slud og mange væltede træer 0.2 mio. (DK) januar rammer en storm Danmark, især Bornholm rammes af mange væltede træer februar, storm med mange væltede træer. 18. oktober storm til orkan, som især rammer landets sydlige egne. Oktober måned har haft usædvanlig meget nedbør (177mm), desuden var der stadig mange blade på løvtræerne, derfor faldt der mange løvtræer. Tyskland Sverige 0.4 mio. (DK) 2.7 mio. (DK) 25 mio. (D) 3 mio. (S) 1969 Sverige rammes af storm 37 mio. (S) og 25. november raser en orkan fra vest ind over Danmark og væltede træer til en værdi af over 1 milliard kr. Danmarks normalsalg er ca. 750 millioner kr. Tirsdag d. 24. nov. Kl ved Thisted, bliver der målt 83 knob det svarer til 153,7 km. i timen. Sandsynligvis har man lært af historien, og givet skovarbejderen en bedre information og uddannelse i form af sikkerhedskurser i opskæring af stormfaldsramte træer. F.eks. Rykkede Skovskolens 3 Rullende afdelinger ud til landets skovdistrikter få dage efter stormfaldet, hvor især sikkerhedskrav og opskæringsteknikker blev gennemgået i frostgrader ned til minus 30 grader. Og ikke mindst, brugte man gravemaskiner og andre typer maskiner til udkørsel, som hjælp til at flytte de stormfaldsramte træer til en mere sikker plads Tyskland rammes af kraftig storm/orkan, og der falder så mange træer at man må hente hjælp til oparbejdning af de stormfaldsramte træer, fra Skandinavien samt omkringliggende lande. Med 40 dræbte og mere end 300 alvorligt tilskadekomne på meget kort tid, gav det mange udbetalte kr. fra forsikringsselskaberne, som samtidig donerede mange penge til forskning i en bedre information og undervisningsmaterialer (f.eks. videofilm- hæfte- og stormfaldssimulator) december, orkanen raser over det sydlige Danmark med en hastighed bl.a. målt på Rømø på helt op til 18o km. i timen og nedlægger på få timer ca. 3,6 mio. m 3. Århundreds værste storm/orkan. Især i Frankrig,Schweiz og Sydtyskland racer orkanen med mindst ligeså stor styrke og nedlægger ca. 170 mio. M mio. (DK) DRÆBTE (oplyste) Ingen oplysninger 1 (på Bornholm) 11 1 elev 60 mio. (D) 40 inden for 3 mdr. Og 70 i alt ved afslutning 3,6 mio. (DK) 1 KNOB= 0,514m/s = 1,852 km. /t. eller 1m/s = 1,95 = 3,6 km./t 8

9 6. Storme giver skoven og træer problemer Stormen i 1999 gav store skader især i det sydlige Danmark, og de blev fulgt af nye skader efter stormen i 2005, men her mere i det vestlige til nordvestlige Jylland. I 1999 kom de kraftigste vindstød op på 51,4 m/s og den kraftigste middelvind var 41,2 m/s. I 2005 var vindstødene på 46 m/s og middelvinden 35 m/s. Der skete mange skader, også på skovene. Stormfaldet i skoven har dog forskellige medvirkende årsager udover stormen. 9

10 I 1967 var det især løvtræer, der væltede, efter et efterår med megen regn der forårsagede en høj grundvandsstand. I 1999 blev mange kulturer skadet, fordi de lige var tyndet og i 2005 var mange bevoksninger stadig svækket efter sidste storm, så rande var blottet og udsat for sygdom. Stormskader i 2007 skete især på yngre kulturer, der knækkede, fordi stormen blev fulgt at kraftigt snefald og isslag. Eksisterende bevoksninger kan også blive mere stormfølsomme, hvis dyrkningsmetoden ændres. Når dræning ophører, vil bevoksninger på lavere liggende arealer letter blive udsat for storm. Bytræer er også udsat for stormfald. De får ofte ændret deres vækstbetingelser på grund af byudvikling og det giver træer med beskadigede rødder, beskadigede stammer og træer som har svage kroner fordi de har en meget lille eller ingen tilvækst. 10

11 7. Skoven er stormskadet - hvad gør vi? Når stormen er forbi Når stormen har lagt sig, er det vigtigt at opgaverne prioriteres. Få besigtiget skadernes omfang inden oparbejdningen begynder og få styr på: hvor skal der startes og hvorledes gribes det an adgangs- og transportveje mandskab maskiner andet materiel og værktøj. opfølgning på arbejdets forløb (Se bilag 1 side 39). Oparbejdning Oparbejdning starter mest praktisk fra den retning vinden kom. Først skal der skabes frie adgangsveje til arealet, både af hensyn til den almindelige arbejdsfærdsel, men også af hensyn til adgang for eventuelle redningskøretøjer. I tilknytning til skovningspladsen klargøres endvidere en plads, hvor træet kan lagres, indtil det afhentes. For at sikre den enkelte skover, bør han på forhånd: Lave evt. en skitse over området til arbejdsgiver eller familie. Lave aftaler om hjemkomst tider eller hvornår man kontakter hinanden. Enegang Enegang ved oparbejdning af stormfald er ikke tilladt ifølge arbejdstilsynet. Gå sammen med en kollega, så I er flere om opgaverne. Vigtigt er det også at det er folk med erfaring og uddannelse, der arbejder med friskæringen af træerne. Hvis man har mindre erfaring kan opgaven være at gøre træerne op efter friskæringen. Sikkerheden bør også prioriteres højt ved at der ikke arbejdes på akkord. Når træerne friskæres er det sikkerhedsmæssigt nødvendigt at save bestemte steder på træet, som kan give et større spild end nødvendigt. Men ofte er træet knust og dermed er prisen allerede lavere. 11

12 Sikkerheden Sikkerheden øges også meget ved at der arbejdes mest muligt med maskiner. Økonomisk er det dog ikke altid bedst og derfor bruges ofte en eller flere friskærere i samarbejde med maskiner. Friskæring af stamme med motorsav, maskinen ses i baggrunden Brug af maskiner Ved oparbejdning af nål er det en sikkerhedsmæssig og arbejdsmæssig fordel med maskiner. I løvtræ er det derimod en absolut nødvendighed, fordi træet er så tungt og ofte er trykket ned i jorden. Som minimum bør der være adgang til en traktor med spil, men ved det seneste stormfald oparbejdede skovningsmaskinerne meget, alene eller den arbejdede sammen med friskærere, hvor maskinen trak træerne frem og oparbejdede dem efter de var skåret fri. 12

13 Brug af motorsav Til friskæring af stammen skal anvendes en mellemstor til stor sav med et sværd, der kan nå igennem stammen eller i hvert tilfælde 2/3 igennem, minimum 20. Herudover bør udstyret indeholde en lommekile og et fældejern. Friskæring af stamme med langt sværd. Tilsyn Når arbejdet er i gang bør arbejdsgiveren tilse arbejdspladsen dagligt og forsyndelser mod sikkerhedsreglerne bør påtales, så det kan forstås. Der bør ligeledes diskuteres ulykkestilbud. Var der andre løsninger på problemet, således at der en anden gang bliver mindre risiko for ulykker. Arranger møder med andre skovningsteam eller dem, der arbejder på naboejendommen, så problemerne belyses fra flere sider. 13

14 8. Den enkelte bevoksning Oparbejdning af stormfald Arealet vil ofte være meget uoverskueligt og især ved store træer ligger træerne i lag på 3-5 meters højde. Oparbejdningen starter mest praktisk fra den retning vinden kom. Det betyder, at der kan blive tale om en længere og mere besværlig transport, hvis nærmeste skovvej ligger der, hvor stormen forlod bevoksningen. Oparbejdning af stormfald sker lettest ved brug af maskiner og en eller flere friskærere og der arbejdes i bælter vinkelret eller skråt på faldretningen se figur 1 og 2. Hvert bælte bør have en bredde på ca. 1 trælængde. Organiseringen af arbejdet i bevoksningen afhænger meget af træart, træernes størrelse og hvad materiel og mandskab, der er til rådighed. Eksempler herpå (som her ikke vil blive uddybet nærmere) er: Oparbejdning af nåletræ Figur 1 - traktor med spil og friskærer - gravemaskine, skovningsmaskine og friskærer (> 0,75 m 3 ) figur 1 - skovningsmaskiner og friskærer (< 0.75m 3 ) - figur 2 Oparbejdning af nåletræer > 0.75m 3 + Motormanuel friskæring + Fremtrækning med gravemaskine + Skovningsmaskinen oparbejder træet 14

15 Figur 2 Oparbejdning af nåletræer < 0.75m 3. Motormanuel friskæring Oparbejdning med skovningsmaskine Oparbejdning af løvtræ Oparbejdning af større mængder løvtræ sker ved 2 metoder; Sortimentmetoden Halvtræmetoden 15

16 Sortimentmetoden Sortimentmetoden hvor hele kronen ligger på jorden. Kronen oparbejdes og kævlen løftes eller drejes derefter af jorden fri til friskæring. Halvtræmetoden Halvtræmetoden Når træer ligger ovenpå hinanden eller toppen svæver i luften, friskæres kævlen først, hvorefter toppene slæbes ud til oparbejdning. 16

17 9. Friskæreren Når du som friskærer kommer ud i det stormfældede område, er det vigtigt først at skaffe sig et overblik over situationen. Tag den med ro man til besindighed og det vil sige, at du skal tænke dig om, inden du handler! Man skal ikke undervurdere træerne på grund af uvidenhed og rutine, og det skal huskes at sikkerhed altid går forud for materielle værdier. Gode effekter kan derfor blive næsten værdiløse, når friskærerens sikkerhed skal sikres. Men intet regelsæt er fuldstændigt. Fantasi og omtanke er i virkeligheden det bedste sikkerhedsudstyr. Oparbejdningen sker bedst og mest sikkert, hvis der arbejdes i faste team. Med en aftalt organisering omkring rutiner og hvorledes der kommunikeres. Og husk at arbejdsgiveren skal vide i hvilken skov og afdeling i arbejder i! Disse rutiner skal følges hver gang, ellers er de værdiløse og hvis ulykken sker, spildes der unødig tid på grund af forvirring omkring, hvilken alarmprocedure der er fulgt. Når overblikket er skaffet, skal det medtages i vurderingen af arbejdets udførelse, at jo længere tid der går fra træerne er stormfældet, jo mindre risiko er der for store spændinger. Det skal dog også huskes at der igen bliver store spændinger i træet med følgende risiko for skader, når frost går over i tø. Friskæreren skal: skære med stor sav : Mindst 20 sværd og motorkraft nok. Det kræver til tider længere sværd, så det kan nå hele vejen igennem træerne altid anvende hylde-, firkant- eller V- princippet ved friskæring. aldrig læne sig ind over en stamme der er i spænd aldrig stå på den side stammen svinger ud til ved sidespænd altid sikre sig, at der er en åben flugtvej Arbejdets rækkefølge Arbejd udefra og ind. Oparbejdning starter mest praktisk fra den retning vinden kom. Start udefra og træk træerne ud efter friskæring og sørg for at få ryddet op efterhånden. Arbejd oppefra og ned Fæld altid rodløsnede træer før der lægges ned Nåletræ fra roden 17

18 Sav nåletræ ved roden, her giver træet mindst udslag når det skæres over og risikoen for at saven sætter sig fast er lille. Løvtræ fra toppen Sav løvtræ fra toppen, derved fjernes vægten og spændet fra træer, og kævlen rejser sig og kan lettere friskæres. 18

19 10. Tryk og træk Tryk og trækspændinger Kendskab til stammernes spænd er en forudsætning for at deltage i oparbejdning af stormfald. Vi kalder spændingerne tryk og træk. Tryk opstår, hvor fibrene bliver presset sammen, den vej stammen bøjer mod. Trækkræfter, der hvor stammen bøjes væk fra. Trykspændinger Trykspændinger kan resultere i at saven sætter sig/ klemmes fast. Trækspændinger Trækspændinger giver risiko for kast, flækket og splintret træ. En stamme, der er stormfældet og som bøjer, har et kraftigt spænd lige under barken. På den ene side bliver fibrene trukket fra hinanden træksiden og på den modsatte side lige under barken bliver fibrene presset sammen - tryksiden. (Se figur 3) Ind mod stammens centrum aftager kræfterne. (Se figur 3) 19

20 Træk Figur 3 Tryk Når stammen skæres over, sker der en koncentration af kraften i de tilbageværende fibre, svarende til at trykket i resten fordobles i forhold til trykket inden vi begyndte at skære i det stormfældede træ (Se figur 3). Jo mere vi skærer over, jo større bliver kræfterne indtil savsporet lukker sammen. Herefter fordeles trykket igen og aftager tilsvarende på træksiden. Når savsporet lukker fås færre fiberudtræk og en mere rolig overskæring. Hvor kraftigt tryk / træk er, afhænger af: - Jo større ændring af facon / bøjning, jo større kræfter, - Jo tættere tidsrum på stormfaldet, jo kraftigere spænding - Frost nedsætter spændingen, mens tø øger den igen - Jo mindre træer - jo større udslag og jo hurtigere stamme bevægelse 20

21 11. Hylde - princip I forbindelse med friskæringen vil spændet medføre at de friskårne dele bevæger sig mere eller mindre, når trykket udløses. Stammen og rod bevæger sig, men der er også en risiko for at saven, får en flyvetur. Her er det vigtigt at saven bevæger sig mindst muligt. Hvis man er i tvivl om hvad der bevæger sig mindst, skal man arbejde tættest på rodkagen, idet den bevæger sig langsommere end stammen. Ved at lave en hylde, når stammen friskæres, mindskes risikoen for at saven flyver eller sættes fast. Hylden skal dog laves rigtigt. Hylden laves ved at tryk- og træksnittene forskydes og fibrene mellem de 2 snit flækker over ved at følge fibrene mellem de 2 parallelle snit. Fibrene hverken saves over eller brækkes over, træet bryder bare mellem fibrene. På tegningerne herunder vil der mellem 1 og 2 ske et vandret flæk og det vandrette er hylden. Hvis hylden laves rigtigt, kan den forhindre at saven bliver kastet ud i luften og ramme savføren. Hylden skal være på den del, der bevæger sig mindst. Hylde Tryk- og trækspændinger Tryk/træk spændinger forekommer ofte op og nedad. Men under stormfald er der også sidespændinger. Det kan være meget svært at vurdere spændet, når der er spændinger i flere retninger. Ved fjernelse af tryk-/trækspændet skal friskæreren placere sig så han ikke rammes af den friskårne stamme eller af rodkagen. 21

22 Hylde skrå Hylden med de skrå snit anvendes, hvor der er brug for at snittet åbner sig, så man er sikker på at stammedelene passere forbi hinanden. På figuren åbnes savsnittet ovenpå. 22

23 12. De enkelte snit Der er forskellige snit til oparbejdning af stormfald. 2 delt snit 3 delt snit, trekant snit, v-snit 4 delt snit evt. med overbygning Jo flere snit, jo mere kompliceret er tryk/træk. I 90 % af stormfald er det 2. delt eller 3. delt snit der bruges. I nål er der mindre risiko for flæk og derfor bruges der generelt færre snit der end i løvtræ. Nåletræ 2 delt snit 3 delt snit sværdet kan ikke nå igennem Trekant snit / V-snit kraftigt spænd Svensker snit 3. delt med 2 forhug 4 delt snit meget kraftigt spænd Løvtræ 4 delt snit sværdet kan nå 2/3 igennem 4 delt snit med overbygning meget kraftigt spænd Trekant snit / v-snit kraftigt spænd 2 delt snit Her starter snittet fra tryksiden. Der skæres 1/3 1/2 ind i stammen og herefter skæres fra trækside. 23

24 3 delt snit; Almindeligt Dette snit bruges, når sværdet er for kort og ikke kan nå igennem stammen. 1. I 1. snit skæres den del igennem, man ellers ikke kan nå med sværdet. Bredden af 1. snit skal være så dybt at man kan være sikker på at 3. snit kan nås med den sværdlængde man har snit skæres fra tryksiden ca. 1/3 ½ ind. 3. Dette snit skæres fra træksiden. 24

25 Trekantsnit / V-princip Dette er egentlig også et 3 delt snit. Her fjernes al splinten inden der skæres i kerneveddet. Der er diskussioner om, hvornår trekantsnittet skal bruges og hvornår det almindelige 3 delt snit skal anvendes. Det kan således være forskelligt, hvilken metode, der benyttes til en opgave. TRÆKSIDE 1 og 2 snit: Læg et skråt snit fra hver side af stammen så de danner en indbyrdes vinkel på mellem 60º og 90º, svarende til siderne på trekanten 3 3 snit: Skær langsomt og lidt efter lidt et snit fra træksiden (her oppefra = toppen af trekanten) så vil spændet i stammen gradvist blive taget af 2 1 Spidsen af trekanten skal ligge inden for splintens seje ved Fordele ved metoden: Spændet udløses kontrolleret Træet flækker ikke TRYKSIDE 25

26 1 2 3 Snitflade efter friskæring Ovenstående billeder viser trekantsnit /V-snit Svenskermetoden Hvis der er rigtig meget spænd laves de skrå snit som 2 forhugsnit, som vist her. Spændet udløses kontrolleret og det giver en anelse langsommere og mere rolig fældning, da de sidste fibre trykkes i stykker frem for at blive trukket over. Det er dog omstændeligt at lave 2 forhug. Desuden kan det være svært at se, hvor langt ind det første skrå snit er nået, når man står på den anden side af stammen. 26

27 4 delt snit; Firkantsnit Bruges især på løvtræ, da spændet er kraftigt deri. På figur 4 skæres snittene således: 1. Første skæres tryksnittet nr.1 på løv ½ igennem stammen, helt ind til midten. På nåletræ skæres kun 1/3 ind mod midten fra tryksiden. 2. Herefter skæres siden A af på siden modsat savføren. Det er splintveddet som er det yderste, sejeste og stærkeste fibre. Herved mindskes flæk. 3. Så fjernes splinten A på egen side. 4. Til sidst skæres træksiden forsigtigt udefra 2 og ind mod træets midte. Den bryder som regel, inden snittet er helt færdigt. Placering af snittet Om snittet skal placeres ved roden eller midt på stammen skal vurderes. Der skal arbejdes, hvor den friskårne del bevæger sig mindst. Figur 4. Snittene ses i løvtræ for oven og forneden i nåletræ. 27

28 Figur 5. Firedelt snit i nåletræ Figur 5. En fordel ved det 4-delte snit er at man fra begge sider kan man se tryksnittet, så alle snittene kan skæres i samme niveau. Men det kan være svært at få plads til at lave tryksnittet, hvis stammen er presset i jorden. Firkantsnit med overbygning Dette snit bruges på meget stort løvtræ, samt når der er meget kraftigt spænd og man vil sikre sig at stammen til sidst kan skæres igennem uden at flække. Snittenes forløb, som ses på tegningerne ovenfor er: Først bores ind i stammen og den inderste ¼ fjernes fra tryksiden til midten. 2. Herefter skæres udefra tryksiden et bredt spor. Først skæres i den ene side af sporet ½ cm ind i stammen og herefter i den anden side af sporet ½ cm op yderligere. Så skæres igen i den ene side ½ cm og der fortsættes indtil snit 1 lukker sammen. 3. Nu bortskæres splinten i begge sider, først væk fra savføreren og derefter mod ham selv. 4. Til sidst skæres ind fra tryksiden. Det er nærmest som en kraftig bagtå.

29 Ved bortskæring af splinten i punkt 3 kan det være svært at nå fra en side. Her kan det være en fordel at man er 2 mand, som arbejder sammen Man kravler ikke over stammen! Begge savførere skal dog fortsat have stor opmærksomhed på den del der svinger ud efter friskæringen. 29

30 13. Prioritering af træerne Prioritering af oparbejdning Oparbejd altid: 1. Arbejd i stormens retning 2. Arbejd udefra og ind 3. Arbejd oppefra og ned Gå aldrig ind i stormfaldsbunker! I bevoksningen skal man på et givet sted herefter prioritere sin indsats mellem træerne hvad er det næste træ, som skal oparbejdes? Prioriteringsrækkefølge af træerne Prioriteringsrækkefølge for oparbejdning: 1. Rodløsnet, hældende træ 2. Hænger 3. Knækket træ 4. Stående stamdele 5. Almindelig faldet træ 6. Bunker af faldne træer Der er ofte store spændinger i disse træer eller de er uberegnelige, især få dage efter stormfaldet og når det skifter fra frost til tø. Er du i tvivl om spændingerne, så gren stammen af inden du går rigtig i gang - for at konstatere eventuelle spændinger. Når du arbejder på disse træer skal du altid stå på indersiden af buen tryksiden. Det er også her, du starter med dine snit. Få skåret al splintved over hvis det er muligt. Herved minimeres flæk. 30

31 14. Det enkelte træ 1. Rodløsnet, hældende træ - falder til jorden eller glider af Hvis træet vurderes til at falde igennem efter friskæring, fældes det på normal vis. Nåletræer fældes uden forhug, med bare et enkelt snit efterfulgt af bagtå og fældesnit eller V-snit. Løvtræ kræver et rigtigt forhug. 2. Hænger - rodløsnet, hældende træ der ikke falder ned. På mindre træer skæres almindeligt forhug med en fældesnitshøjde tæt på forhuggets bund. Drej træet ned. Husk at lade lidt fældekam stå til at dreje omkring. Er træet af en størrelse, så det ikke kan drejes ned er det vigtigt at skære et fældesnit under forhuggets bund. Herved kan fældesnittet skæres helt ind til forhuggets bund uden at saven sætter sig fast, når rodkagen falder ned. Senere kan træet trækkes ned med spil eller traktor uden at trække kævlens bund over fældekammens ujævne, brudte fibre. 31

32 3. Knækket træ Hvis træerne er knækket under brysthøjde oparbejdes det som almindeligt fældet træ. Det kan være nødvendigt at skære stamdelen fri fra den stående del. Ved at skære en skrå hylde sikres at stammen falder ned uden at saven klemmes fast. Snittet skal være skråt; længst oppe af stammen for oven og tættest ved roden forneden. Eventuelt kan oparbejdningen starte fra toppen. Er stammen knækket over brysthøjde og rører trætoppen jorden trækkes toppen ned og resten fældes som en stående stammedel, fordi den står lodret. Ligger den knækkede top i nabotræet, trækkes den ned med en wire. BØG MED KNÆKKET TOP Med mindre træer er det muligt at trække hele træet ned vinkelret på faldretningen. Wiren sættes fast på den lodrette stamdel tæt på knækket. 4. Stammedel uden top Kanonrør Det kan være et træ, toppen er faldet af eller en kævle, der er rejst efter opskæring af kronen på det stormfældede træ. 32

33 Fældningen sker ved at der skæres et forhug i stammens faldretning, husk hjertestik og herefter skæres alt væk undtagen bagtåen der afsættes ikke fældekam fordi der ikke er en top der kan hjælpe med at vippe over fældekammen. Til sidst skæres bagtåen, men Pas på!! kævlen er meget levende, når den falder til jorden og vil ofte hoppe voldsomt. Figur 6. Fældning af kanonrør 5. Almindelig faldet træ væltet træ med fritstående rodkage og hvor træet er i spænd Før roden skæres af, vurderes nøje bevægelser i rod og stammen ved friskæring. Roden: Falder tilbage Falder forover Bliver stående Rodkagen falder tilbage Det er her vurderet at trykket ligger på undersiden, uanset om stammen falder ned eller slår op. Stammen falder ned Figur 7. Stammen falder ned og rodkagen tilbage. Træksnittet lægger på oversiden af stammen og hylden lægges på stammedelen, så saven ikke trækkes med rodkagen op i luften, men falder ned med stammen. 33

34 På figur 8. falder rodkagen også tilbage. Her er træksiden også ovenpå stammen og dermed bevæger stammen sig op i luften. Hylden er på rodkagen, som saven følger, idet det er vurderet at rodkagen bevæger sig mindst. Vurderes bevægelserne at blive lige voldsomme lægges snittene uden hylde. Stammen slår op FARE Figur 8. I begge situationer startes tryksnittet nedenunder og 2 snit lægges ovenpå. Forskellen ligger i sideforskydningen, hvorved der laves en hylde. Når stammen falder ned mod jorden skal hylden placeres på stammen 2. nit flyttes ud på stammen. Når stammen slår op skal 2. snit rykkes over mod rodkagen. Roden falder forover Her er det bedst at have maskiner til hjælp, til at fiksere rodkagen og trække den tilbage på sin oprindelige plads. Roden sikres med traktorspil eller evt. håndspil. Wiren føres over et træstykke på toppen af roden, herved skærer wiren sig ikke ned i rodkagen og rodkagen risikerer ikke Stammen at falde ned over slår savføren op alligevel. Hvis rodkagen fikseres med en wire vil skæreteknikken ændre sig fra en rodkage, der falder frem mod toppen til en, der vælter tilbage. Stammen vil så falde ned mod jorden. 34

35 Hvis man ikke har maskiner eller spil til at fiksere roden og roden hælder mod toppen, skal skærestedet mindst være det dobbelte af afstanden mellem stammens underside og jorden. Der bruges her et 2 delt snit, hvor der først skæres på oversiden, tryksiden ca. 1/3 ind eller indtil, den klemmer. Herefter skæres fra træksiden. En skrå hylde, hvor snittet foroven ligger længst væk fra roden og snittet forneden ligger tættest på roden, vil være med til at sikre at saven ikke sætter sig fast (vist på figur 9). Når rodkagen falder frem mod toppen, vil stammen stadig falde mod jorden. Figur 9. Roden bliver stående Træernes rødder kan blive stående efter friskæring. Det sker hvis: 35

36 store rødder er trykket langt ned i jorden frostperioder træet har ligget lang tid efter stormfaldet Hvordan roden skal friskæres afhænger af om: stammen falder til jorden stammen slår op i luften Stammen falder til jorden: Her formodes at der intet tryk/træk er på stammen. Det der her skal tages hensyn til er at stammen falder til jorden, skal første snit foretages på undersiden. Næste snit anlægges på oversiden uden sideforskydning. Snittene skæres med et skråt forløb. Derved undgås, at stammen og saven kiles fast mod roden, når stammen falder ned. Stammen slår op i luften: Her skal snittene lægges så saven ikke klemmes fast og så saven ikke kastes op i luften, når tryk-/træk- spændingerne udløses og stammen bevæger sig op i liften. Ved at lave en hylde mindskes risikoen for at saven følger stammen op i luften. Derfor skal snitten forskyde i forhold til hinanden, så hylden laves på roden der ikke flytter sig. Første snit lægges på undersiden, hvor trykket er. Det andet snit lægges på oversiden, men tættere på roden, herved dannes hylden på roden. Det er en mulighed at lægge snittene skrå, så stammen med sikkerhed kan passere roden. 36

37 6. Bunker af faldne træer Under oparbejdningen skal træer der ligger i bunker betragtes adskilt ud fra reglerne for en bevoksning: 1. Arbejd i stormens retning 2. Arbejd udefra og ind 3. Arbejd oppefra og ned 37

38 15. Opsamling Vi håber at I får gavn af kompendiet, hvor der er beskrevet de forskellige muligheder for oparbejdning af stormfald. Den overordnede håndtering omkring stormfald er gennemgået. Der er ligeledes beskrevet hvordan et stormfaldsområde skal oparbejdes og hvordan der skal prioritere mellem de enkelte træer. Det skal dog huskes at sikker oparbejdning af stormfald kræver både viden og megen praktisk erfaring. I forbindelse med nye stormfald skal du altid vurdere, hvor lang tid siden der er, du sidst har arbejdet med stormfaldsoparbejdning og i den sammenhæng vurdere, hvorvidt det vil være en god ide at få genopfrisket din viden og håndelag ved et repetitionskursus. Du skal dog være opmærksom på at selv efter et repetitionskursus, er det vigtigt at have respekt for situationen og træerne. Intet regelsæt er fuldstændigt og derfor skal slutbemærkningen være at: Fantasi og omtanke er det bedste sikkerhedsudstyr 38

39 16. Bilag Bilag 1. Arbejdsgiveren Arbejdsgiveren Lovregler: Man skal vide hvad man gør Erfarne arbejdere Uddannelse Enegang forbudt Slå jer sammen med kollegaer Kompresforbinding Stor forbindingskasse Mobiltlf radio. Maskiner: Nål Stor fordel sikkerheds- og arbejdsmæssig Løv Absolut nødvendig Større spild: Træet er knust Sikkerhedsmæssig nødvendig at save træet bestemte steder Tilsyn: Arbejdsgiveren bør tilse arbejdspladsen dagligt, forsyndelser mod sikkerhedsregler bør påtales så det kan forstås Hvis uheldet er ude: Overvej på forhånd hvordan andre skal finde frem til dig, hvis uheldet er ude. Lav evt. skitse over området Lav aftaler med familie og venner Lav aftaler med Falck Kristian Sørensen og Lars B: Hansen

40 Bilag 2. Gode arbejdsregler Gode arbejdsregler 1. Start udefra og indefter Start udefra, træk træerne ud efter friskæring og sørg for at få ryddet op efterhånden 2. Oppefra og nedefter Fæld altid rodløsnede træer før træ der lægger ned 3. Nåletræ fra roden Sav nåletræ ved roden, her giver træet mindst udslag, risikoen for at saven sættes fast er lille 4. Løvtræ fra toppen Sav løvtræ fra toppen, derved fjernes vægten og spændet fra træet, og kævlen rejser sig og kan lettere friskæres 5. Kørevej: Hold altid en kørevej åben ind til arbejdspladsen, i tilfælde af uheld kan minutter være afgørende, forøget tempo ved friskæring af kørevej øger risikoen for flere uheld Sikkerhedskrav ved friskæring Læn dig aldrig ind over en stamme der er i spænd Stå aldrig på den side stammen svinger ud til ved sidespænd Dette kræver til tider længere sværd, der kan nå hele vejen igennem træet Intet regelsæt er fuldstændigt Fantasi og omtanke er det bedste sikkerhedsudstyr Kristian Sørensen og Lars B: Hansen

41 Bilag 3. Eksempel på aftale vedr. oparbejdning af stormfald Eksempel på aftale omkring oparbejdning af stormfald fra SNS- Frederiksborg Distrikt, Niels Erik Nielsen 2005 Sikkerhedsinstruks i forbindelse med skovningsarbejde af stormfald med manuel friskæring og oparbejdning med skovningsmaskine. Friskæreren skal bære sikkerhedsvest i farven orange. Inden start aftales et signalsystem, som sikrer at maskinfører og friskærer kan kommunikere uden brug af tale. Sikkerhedsafstanden til skovningsmaskinen skal generelt overholdes. Skovningsmaskinen må ikke arbejde uden maskinføreren har øjenkontakt med friskæreren. Der skal så vidt muligt være radiokontakt mellem maskinføreren og friskæreren. Begge skal vide hvor førstehjælpskassen befinder sig (normalt i maskine og i skur). Enegang ved friskæring må ikke forekomme! Tag ingen chancer : Træ som sidder meget i spænd, friskæres af skovningsmaskinen. Sikkerhed går altid forud for materielle værdier. Knækkere og hængere skoves af maskinen. Der friskæres med stor sav : Mindst 20 sværd og motorkraft nok. Friskæreren skal altid sikre sig, at der er en åben flugtvej. Anvend altid hylde-, firkant- eller V- princippet ved friskæring. Driftsregionskontoret skal vide i hvilken skov og afdeling I arbejder i. Ved ulykke følges den udleverede alarmprocedure. Hold hovedet koldt (og fødderne varme)! Dvs. tænk dig om inden du handler! Pas på dig selv! Anvend altid de udleverede advarselsskilte. 41

42 17. Nyttige adresser pr. december 2007 er:

43 18. Kilder: Jessen, Ulf Træets fældning. Skovskolen Suadicani, K., Bøllehus E. og Becker-Larsen, H. Skovning af stormfald, Skoven nr s Nielsen, Niels Erik. Frederiksborg Statsskov Distrikt, Sikkerhedsinstruks i forbindelse med skovningsarbejde i stormfald med manuel friskæring og oparbejdning med skovningsmaskine. 43