TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen

Transkript

1 TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen

2 TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen

3 Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med udbytte kunne læses af andre, der er interesserede i træers fældning og oparbejdning. Tak til de mange, der under udarbejdelse af 4. udgave har givet forslag til rettelser og forbedringer. Særlig tak til min hjertekære kone, Linda Bruhn Jørgensen, der har gennemlæst manuskriptet. Forslag og kommentarer med henblik på næste udgave modtages med tak. Skovskolen, Februar 1998 Ulf Jessen 5. udgave er en ajourføring af 4. udgave. Dermed er bogens indhold bragt mere i overensstemmelse med den undervisning, der i dag finder sted omkring træers fældning og oparbejdning. Bogens layout er ikke ændret væsentligt. Tegningerne er fastholdt for at gøre fremstillingen så enkel og overskuelig som muligt. Enkelte nye tegninger er kommet til og andre er revideret. I afsnittet om nedtagning af hængere er foretaget ændringer, teksten om rullebukken er reduceret i omfang, og beskrivelsen af afgrening og brug af grenspade er fjernet. Til gengæld er tilføjet en kort omtale af hydrauliske kiler. Arbejdstilsynets bestemmelser er medtaget i fuldt omfang. Fig. 34, 42, 43, 59, 62, 63, 64, 65 og 75 er tegnet af Johannes Lund Rasmussen. Skov & Landskab Skovskolen Februar 2011 Ulf Jessen

4 Indhold 1 - Før fældningen... 1 Overvejelser 1 Personlig sikkerhed 1 Andres sikkerhed 2 Hensyn til træet, der fældes 2 Hensyn til andre træer 3 Klargøring af træet Generel fældeteori: Forhugget... 7 Funktion 7 Det skrå snit først 7 Fiberforløb 8 Forhuggets dybde 10 Stødhøjden 11 Bunden 12 Det skrå snit for dybt 13 Det vandrette snit for dybt 13 Forhuggets vinkel 14 Kontrol af forhuggets retning 15 Forhugsretning ved sidehæld 16 Opretning af forkert forhugsretning 17 Æselører Generel fældeteori: Fældesnittet...19 Fældesnittets placering 19 Dybden 20 Bagtå 21 Baghæng 22 Sidehæld 24 Sidevind 25 Nabokroners påvirkning 25 Kilens brug 26 Kilens brug 27 Hydrauliske hjælpemidler Motorsavens føring under fældningen: Forhugget...30 Små træer 30 Større træer Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet...33 Generelt 33 Vippemetoden 33 Mindre løvtræ 34

5 Metode 1: 34 Metode 2: 34 Mindre nåletræ 35 Store Træer 36 Hjertestik på store træer Træets fald...38 Generelt 38 Fældning ned på stød, forhøjninger og mindre stammedele Hængende træer...41 Nedtrækning 41 Neddrejning 42 Gode hjælpemidler 44 Håndspil 45 Traktoren 46 Farlige metoder 47 Arbejdstilsynets bestemmelser Afgrening...52 Løvtræ 52 Nåletræ 52 Arbejdshøjden ved afgrening punktsmetoden 53 Svepmetoden 56 Sikkerhedsregler Aflægning...58 Bånd og slange 58 Hele længder 59 Meget lange længder 59 Tømmer med råd 60 Standardlængder Afkortning...62 Hovedregel 62 Effekter uden spænding 62 Tykt træ 63 Tunge effekter 63 Særlig udførelse af tryksnit Kløvning...65 Rene emner 65 Knastede emner 65 Store Knuder 66 Hestekastanie og elm 66 Pæle 67

6 12 - Fældeteknik for træer, der skal flises...68 Baghæld i tæt bevoksning Vanskelige træer...70 Traktor- eller håndspil 70 Wirestroppen i træet 71 Ankertræet 72 Forhug og fældesnit 73 Indspilningen 74 Tegngivning 74 Elledninger 75 Afspærring 75 Dobbelt træk 76 Anvendelse af sidewire eller -spil 76 Den Firlingske metode 78 Tvegede træer Stormfald...80 Generelt 80 Træk- og trykspændinger 81 Træk- og tryksnittets udførelse 82 Svagt hæld 83 Stærkt hæld 84 Hængende træer 86 Roden vælter tilbage på plads 87 Farezone! 87 Roden bliver stående 89 Roden vælter fremad 91 Sidespændinger 92 Knækkede træer 93 Stort løvtræ 94 Fladefald Arbejdstilsynets bestemmelser Fældnings- og skovningsarbejde Oplæring Fældnings- og skovningsarbejde Almene bestemmelser Flugtveje Hjælpemidler til fældning i ønsket retning Alenearbejde Forbinding 99

7 Før fældningen Før fældningen Når du skal fælde et træ, gør du det på samme måde uanset træets størrelse: Du laver først forhug og derpå fældesnit. Forhug udelades dog ofte ved fældning af små træer, fx ved udrensning. En del af de betegnelser, der anvendes i bogen, kan ses på figuren Holdetræ (bagtå) 2. Holdetræ (fældekam) 3. Forhuggets skrå snit 4. Fældekærv 5. Forhug 6. Forhuggets vandrette snit 7. Fældesnit 8. Skæg 9. Tå (rodudløb) 10. Stød Overvejelser Inden fældningen skal du gøre dig en del overvejelser. 2 Personlig sikkerhed Påpasselighed og nøjagtighed er af største vigtighed for at opnå de bedste resultater med den mindste arbejdsindsats. Unøjagtighed og tilfældighed øger også faren for dit eget liv. Når træet begynder at falde, skal du gå skråt baglæns tilbage fra stødet væk fra faldretningen og se op. Ved store træer skal du gå helt op til m bort. På forhånd må kvas og lignende bag træet være ryddet af vejen, så der sikkert og nemt er to flugtveje at gå ad. 1

8 1 - Før fældningen På skrånende område beskadiges træet mindst, hvis du fælder op ad bakke. Af sikkerhedsmæssige grunde kan det dog være nødvendigt at fælde træet ned ad bakke. Træet tager mere skade, men du står i sikkerhed for træet - det vil ikke glide ned mod dig. Ved opskæring af træet er det imidlertid svært at vurdere, i hvilken retning de fritskårne stammedele eventuelt vil rulle. Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt at fælde skråt til siden op ad bakke, eventuelt skråt nedad. Stil dig på skråningen over træet under opskæringen - det er det sikreste. husk flugtvej giv særlig agt i bakket terræn Andres sikkerhed Du må sikre dig, at ingen befinder sig inden for fareområdet. Fareområdet er mindst det område, hvor kronen kan nå i enhver retning. Dertil skal lægges det halve af træets længde, fordi grene fra kronen og andre træers kroner kan kastes yderligere et stykke. I områder, hvor der færdes publikum, skal man være ekstra opmærksom, inden fældningen gennemføres. Især langs med skovveje og større veje skal man være agtpågivende og foretage skiltning, evt. afspærring. Du bør være bekendt med, om der fx er tilrettelagt orienteringsløb eller militærøvelse i det område, hvor du skal arbejde. ingen andre inden for fareområdet husk eventuelt skiltning Hensyn til træet, der fældes Når større træer fældes, skades de ude i kronen. Falder kævledelen ned over forhindringer som friske stød og sten, er der risiko for knusninger i kævlen. Skaden på kævlen bliver større, jo længere ude den rammer forhindringen. Stød er ikke så hårde som sten. Om nødvendigt kan der fældes ned på et stød, såfremt dette står inden for en afstand af ca. 4 m fra træet. Der er også risiko for skader, når et faldende træ rammer en liggende kævle. Fældning ned over jordvolde og huller, hvor kronen når over på modsatte side, skal undgås. Det giver store spændinger i kævlen og kan resultere i knusninger og flækskader. 2

9 Før fældningen - 1 Et større tveget træ skal fældes, så begge lår rammer jorden samtidig. Rammer træet jorden med det ene lår først, forøges risikoen for, at stammen flækker. 3 4 Spidstveger flækker lettere end buksetveger. Spidstvege Buksetvege pas på stød, sten og tveger Hensyn til andre træer Ved gennemhugninger i en sluttet bevoksning skal der tages meget hensyn til de træer, der ikke skal fældes. Fældeskader på disse medfører værditab. En præcis og sikker faldretning skal sikre mod dette. I nåletræbevoksninger med stort stamtal, hvor der aflægges tømmer i fuld længde, er faldretningen særdeles vigtig. Traktorføreren skal have mulighed for at slæbe det helt op til 25 m lange tømmer ud, uden at give de stående træer slæbeskader. Det kan være særdeles vanskeligt at foretage en gennemhugning i tømmer uden at skade de blivende træer, og samtidig give traktorføreren gode muligheder for at slæbe de lange tømmerstykker ud uden slæbeskader. I de senere år er det blevet almindeligt at aflægge korttømmer, der køres ud med krankøretøj. Det giver bedre muligheder for at undgå slæbeskader. Der skal tages hensyn til blivende træer og traktorførerens ønske om gode faldretninger. Træet skal kunne slæbes ud uden at de blivende træer bliver beskadiget. I granbevoksninger er der et stort stamtal, og hensyn til udslæbning er særlig vigtigt. 3

10 1 - Før fældningen Øvrige hensyn Sten- og jorddiger er vigtige levesteder for vilde dyr og planter og har historisk interesse. Inden for de sidste hundrede år er ca. 70% af vore diger forsvundet. Registrerede stenog jorddiger er derfor fredede. Sten- og jorddiger tager skade, når et træ fældes ned over dem. Skadevirkningen øges ved den efterfølgende udkørsel af effekter. Du skal undgå at fælde ud i bløde, vandrige områder. Det er svært for traktorføreren at få fat i effekterne. Højryggede agre, gravhøje og stendysser er eksempler på fredede fortidsminder. De er ikke altid synlige i terrænet og kan være jorddækkede. Du må ikke ændre deres tilstand, dvs. indhold og overflade må ikke beskadiges. Fældning af bevoksning på fortidsminder anses dog ikke som en ændring af fortidsmindets tilstand. Dette kan derfor normalt ske uden tilladelse. Tag hensyn til særligt smukke træer. De er en pryd for publikum og kan måske spares. Enkelte træer eller flere træer kan være fredet ved tinglyst deklaration. Træer omtalt i bevarende lokalplaner må ikke fældes. Se inden fældning efter eventuelle rovfuglereder. Træer med sådanne reder bør også skånes. Når træer fældes ud over grøfter, skal grenene fjernes, så grøften fortsætter med effektivt at lede vand væk. Træets hæld skal vurderes. Især nær bygninger, elledninger eller kulturer kan der blive tale om anvendelse af spil eller topkapning. tag hensyn til traktorføreren pas på diger, højryggede agre, gravhøje, stendysser, særlige træer, rovfuglereder og grøfter 4

11 Før fældningen - 1 Klargøring af træet Mange yngre træer og grantræer har grene ned til jorden. Disse skal inden selve fældningen fjernes til og med skulderhøjde. De tre tegninger nedenfor viser, hvordan dette gøres. 5.1 Saven føres, med kroppen uden for savens kasteretning og skuldrene parallelle med sværdet. Ved kast vil sværdet da slå ud i luften foran kroppen i stedet for at forårsage ulykker ved at ramme ansigt eller krop. 5.2 I videst muligt omfang skal stammen være mellem krop og sav, undtagen når man afskærer grene for at nå ind til stammen. Saven må ikke være højere oppe end skulderhøjde. 5

12 1 - Før fældningen 5.3 Du skal være opmærksom på at begynde det mest fornuftige sted og kun gå rundt én gang. Alt for ofte tabes der tid ved at gå halvanden til to gange rundt. Begynd og slut dér, hvor man skal stå for at skære forhug, dvs. på træets højre side i forhold til dets faldretning. Efter opstamning sikrer du dig, at der er en tilstrækkelig god flugtvej. Hvis du er i tvivl om træets sund hed og dermed dets styrke i fældekammen, kan du prøve at banke på træet. Det kan afsløre eventuelle hulheder. Se opmærksomt på spånerne fra saven, når du begynder. Misfarvninger afslører råd. opstamning til og med skulderhøjde skuldre parallelle med sværdet stammen mellem krop og sav sørg for en flugtvej 6

13 Generel fældeteori: Forhugget Generel fældeteori: Forhugget Den almindelige fældning begynder med udførelse af et forhug. Forhugget består af et skråt snit og et vandret snit. Bunden af forhugget er den linie, der dannes, hvor det to snit mødes. Derefter foretages et fældesnit, så der til sidst er en fældekam tilbage. Fældekammen skal under faldet styre træet i den retning, som forhugget angiver. Forhug og fældesnit skal - for at give den sikreste fældning - udføres efter bestemte regler, som gennemgås nedenfor. Funktion Forhuggets vigtigste funktion er at bestemme træets faldretning. På lodrette træer uden skæve kroner skal det pege vinkelret mod den ønskede placering på jorden. 6 Sidehæld og skæv kroneudvikling medfører, at forhuggets retning må drejes et passende antal grader. Det kræver en del øvelse at kunne vurdere rigtigt. forhugget skal normalt pege vinkelret mod det sted, hvor træet skal ligge Det skrå snit først Ved udskæring af forhug må det anbefales at starte med det skrå snit. Man kan gennem dette se, når sværdet under den efterfølgende skæring af det vandrette snit når bunden af det skrå snit. Derved får man de bedste muligheder for at sikre sig, at saven ikke saver for langt ind i det ved, der senere skal blive fældekammen. Før motorsavens tid blev forhugget typisk lavet med skovsav og økse. Først blev det vandrette snit savet, derefter blev det skrå snit savet eller hugget med økse. Fremgangsmåden blev fortsat, da motorsaven blev almindelig i brug. Enkelte ældre skovarbejdere anvender stadig den fremgangsmåde. Påfaldende er en svensk undersøgelse (Säkrare Trädfallning, Persson og Persson, 1984) foretaget i to len blandt 999 skovarbejdere, hvoraf de 403 begyndte med det vandrette snit. De skovarbejdere, der begyndte forhugsudskæring med det vandrette snit, havde dobbelt så stor chance for at lave noget 7

14 2 - Generel fældeteori: Forhugget forkert i det efterfølgende fældearbejde. Det skrå eller vandrette snit gik for dybt, forhugget var utilstrækkeligt eller fældekammen var gennemsavet. Det var også hos den gruppe af skovarbejdere, at usikre og forbudte metoder blev taget i brug under nedtagning af hængere. Undersøgelsen konkluderer: Et rigtigt udført forhug giver den sikreste fældning. Når du laver et forhug, skal du altid begynde med det skrå snit. skær det skrå snit først, når du laver forhug Fiberforløb I den egentlige stamme løber fibrene lodret. Ved roden, hvor tæerne begynder, følger fibrene tæernes forløb og bliver mere skrå. Sådanne områder med skrå fibre er mindre velegnede til holdetræ (såvel fældekam som bagtå), da styrken er betydelig mindre. 7 Fældekam 1 og 2 er afsat i en side af træet, der ikke har tåudløb, og opfylder kravet om stærkest muligt ved. Fældekam 2 er meget kort, hvorfor den længere kam 1 med bedre sidestyr må foretrækkes. Stærke fibre i fældekammen Fældekam 4 placeret i en tå med skrå fibre er sandsynligvis lang nok. Men fældekam 3 må foretrækkes på grund af sin placering nærmere træets centrum. Her er fiberforløbet mere lodret. 8 Svage fibre i fældekammen 8

15 Generel fældeteori: Forhugget Det kræver øvelse før fældning at vurdere graden og mængden af skråtløbende ved. Efter fældning ses det let på stødet. Figuren sammenligner udseendet på to stød. Det første har en fældekam med meget skråtløbende ved (2) og følgelig nedsat styrke. Det indeholder kun lidt stærkt ved (1). Det andet stød indeholder udelukkende lodret ved og har størst mulig styrke. 10 Højdeforskellen mellem forhug og fældesnit har betydning, især når fældekammen indeholder skråt fiberforløb. Øverst et stød med højt placeret fældesnit i forhold til forhuggets bund. Det får en stor del svagt ved (2). Nederst det samme stød med mindre højdeforskel mellem forhugsbund og fældesnit. Det får en mindre del svagt ved (2). skrå fibre er svagt ved der findes mest skrå fibre i rodudløbene stor højdeforskel mellem fældesnit og forhug øger den uheldige virkning af skråt fiberforløb 9

16 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhuggets dybde Forhugget viser den retning, som træet skal falde. Forhuggets bund danner en linie, der kan sammenlignes med et hængsel, som styrer træet under faldet mod jorden. 11 Forholdet mellem forhuggets bredde og stammens diameter er afgørende for forhuggets dybde. På langt de fleste træer skal forhugsbredden udgøre ca. 2/3 af stammediameteren. Det gælder træer med frisk ved, uden eller med få rodudløb, og træer, der står lodret uden ensidigt kronehæng. Da træets krone skal kunne falde gennem de andre træers kroner uden alt for store påvirkninger, skal der være vindstille eller kun lidt vind under fældningen. På stammer med en flad side uden rodudløb i forhuggets side, opnås forhugsbredden ved en meget lille dybde. Det kan give problemer. En forholdsvis stor del af den kommende fældekam udgøres da af ungt splintved med meget stor brudstyrke. I stedet for at bøje sig under faldet og styre træet, flækkes fældekammen ud af stammen som en skal, der kan gå en halv til en hel meter op i træet. Du undgår disse flækskader ved at foretage hjertestik (se side 37), lave skrå snit (se side 18), sørge for at fældekammen bliver meget smal eller ved at lave lidt dybere forhug. Du kan med fordel kombinere flere af de nævnte metoder. Dybere forhug er nødvendige i følgende tilfælde: - store rodudløb - sidehæng - skæv kroneudvikling - mistanke om tørt eller råddent ved - let blæst I disse tilfælde skal forhuggets bredde være 2/3-3/4 af stammens diameter. Forhugsdybde helt ind til marven er nødvendigt i følgende tilfælde: - stærkt sidehæng - vanskelige træer, der kræver indtrækning (se side 73) - træer, der har et ufravigeligt krav om en bestemt faldretning I disse tilfælde svarer forhugsbredden til træets diameter. Tidligere i håndsavenes tid lærte man, at forhugget bør gå ind til marven, altså ind til midten af træet. Dengang var man nødt til at bruge dybe forhug og sidehug for bedst muligt at sikre sig mod flækskader, især på træer med forhæng. Med motorsav er det muligt at anvende bagtå (se side 21) og således sikre sig mod flækskader. 10

17 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Der er mange fordele ved at anvende et forhug, der ikke er for dybt: - Mængden af fibre, der skal overskæres to gange, bliver mindre. Det er derfor hurtigere at udskære et lille forhug. - Det er lettere senere at ændre forhugsretningen, hvis den første udskæring viser sig at være forkert. - Det er lettere hurtigt at få den rigtige retning med det lille forhug. - Vedtabet bliver mindre. Kævlens længde reduceres sædvanligvis med det halve forhug. - Lille forhug giver dybere fældesnit. Fældejern og kiler får tilsvarende mere magt. på almindelige træer skal forhugget have en dybde, så forhugsbredden er ca. 2/3 af træets diameter lidt sværere træer skal have en forhugsdybde, så forhugsbredden er mellem 2/3 og 3/4 af stammens diameter vanskelige træer skal ofte have forhugsbredder svarende til diameteren pas på med helt små forhug; der flækker let en skal af stammen Stødhøjden Forhugget udskæres i en pas sen de højde, så fældesnittet kan foretages 1-3 cm over forhuggets vandrette snit og holdes lige under rodudløbenes halve højde. Ved høje rodudløb er det nødvendigt at gå længere ned af hensyn til udslæbningen. Reglen betyder normalt lavere stød på eg og lærk end på bøg og ask, der gennemgående har større rodudløb. I de tilfælde, hvor der stilles krav om særlig styrke til veddet i fældekammen, skal stødhøjden være højere. Derved undgås skråt fiberforløb i fældekammen. 12 rodudløbenes halve højde god stødhøjde for højt stød stødhøjden skal være under halvdelen af rodudløbenes højde 11

18 2 - Generel fældeteori: Forhugget Bunden Det er vigtigt, at forhuggets bund følger en ret linie eller buer lidt ind mod træets midte. Punkterne A og B skal med andre ord være på linie med den øvrige del af forhuggets bund eller være de to forreste punkter. Hvis forhuggets bund danner en bue fremad i faldretningen, fås et utal af uforudsigelige faldretninger. Træets fald vil i højere grad være bestemt af tilfældigheder som sidehæld, kronens påvirkning af nabokroner og uregelmæssigheder i veddets styrke i fældekammen. Hvis du er i tvivl, om pkt. A og B ligger forrest i faldretningen eller på linie, skærer du forsigtigt med spidsen af sværdet i bunden af forhugget, så det får udseende som fig. 13 b). 13 a) rigtig b) rigtig c) forkert forhuggets bund skal være ret eller bue svagt ind efter på midten 12

19 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Det skrå snit for dybt Hvem kender ikke problemet, hvor det skrå eller det vandrette snit er skåret for dybt? Fejlen kan kun rettes ved at lave et nyt skråt eller vandret snit, eventuelt begge dele. Det betyder et uønsket større forhug, men det er at foretrække. Hvis det skrå snit går for dybt, er der fare for flæk og hyppigt også fiberudtræk i kævlen. Flækfaren opstår som vist på fig. 14. Den vandret markerede del af stammen forhindres af stødet (skrå markering) i at følge den øvrige del af kævlen (lodret skravering) i faldet. Hvis det skrå snit går helt eller delvis gennem fældekammen, bliver styringen af træet usikker. 14 Drejeakse Drejeakse træet kan flække, hvis det skrå snit går for dybt træet mister styringen, hvis det skrå snit har skåret hele fældekammen væk Det vandrette snit for dybt Når det vandrette snit er for dybt, mister træet styringen og falder efter tyngden i kronen og nabokroners påvirkning. Det kan således være meget farligt at lave det vandrette snit for dybt. Faren for flæk i kævlen er mindre, end hvis det skrå snit er for dybt. På et meget tidligt tidspunkt i faldet trækkes fældekammen fra hinanden, hvilket giver skadeligt fiberudtræk op i stammen. 15 Drejeakse træet mister tidligt styringen, hvis det vandrette snit er skåret for dybt 13

20 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhuggets vinkel Forhuggets vinkel har stor betydning. Hvis vinkelen er for lille, flækker kævlen. Jo længere træet kan falde, inden forhuggets skrå og vandrette snit når sammen, desto mere vil fældekammen blive knust. Risikoen for flæk vil være til svarende min dre. Fældeteknisk set skal forhugsvinkelen derfor være størst mulig. Herover for står kravet om mindst muligt træspild. Forhugsvinkelen skal være ca. 45 grader for de fleste træarter. Den bør ikke være under 30, så øges risikoen for flæk. Den må gerne være over 45, hvis du kan acceptere det forøgede træspild. (stammens længde framåles ved opmåling til salg halvdelen af forhugget (det skrå snit)). Ask er en særdeles sej og bøjelig træart, der let flækker. Træet skal i faldet nå langt mod jorden, inden forhuggets to sider når sammen. Derved knuses fældekammen mest muligt. Vinkelen bør være mindst 45 - gerne mere. Selv da kan ask flække og det kan være nødvendigt også at foretage hjertestik (side 36) og sidesnit (som ved æselører - side 18) for bedst muligt at sikre sig mod flæk. Yngre nåletræ opmålt i rummetre til cellulosetræ framåles ikke halvdelen af det skrå snit. Her anvendes forhugsvinkler helt op til 75 til 80, hvilket er fældeteknisk lettere. Fremgangsmåden er beskrevet i fig. 44 og 45. Hvis det på stærkt skrånende terræn er nødvendigt at fælde nedad, skal forhugsvinkelen være større. 16 ca for ask forhugsvinkelen skal være ca. 45 o på ask skal vinkelen være større, mellem o på 3 meter træ og lignende må forhugsvinkelen gerne være større 14

21 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Kontrol af forhuggets retning Når forhugget er skåret, kontrollerer man, at det har den rigtige retning, så træet falder som beregnet. Tegningen viser 3 meget anvendte metoder. Hvis du er øvet, kan du sigte hen over motorsavens forreste håndtag, en påsat skinne eller en malet streg under skæring af det skrå snit. Se træet til højre. 17 kontroller forhugsretningen hvis du er usikker, anvendes hjælpemidler, fx fældejernet el. lign. hvis du er øvet, bruger du save 15

22 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhugsretning ved sidehæld Forhugget (dvs. sigtepinden) skal ved lodrette, bagud- og fremadhængende træer pege direkte mod det sted, hvor træet skal falde. 18 Ved træer med sidehæld må man først bedømme sidehældets størrelse, dvs. afstanden mellem træets fod og en tænkt lodlinie fra kronens midte. lodlinie for kronens tyngdepunkt Sidehældet kan fx være til venstre i forhold til faldretningen. Hvis afstanden mellem lodlinien og træets fod i denne situation er to meter, må forhugget anlægges, som om man ville placere kronen to meter til højre for den ønskede faldretning. I praksis vil det sige, at sigteretningen skal være to meter til højre for kronens ønskede placering på jorden. Dette gælder, hvor fældekammen holder under hele træets fald, som det kan forekomme ved gran og ungt løvtræ. forhuggets retning 2 m ønsket faldretning Ved større og ældre træer er det mest almindeligt, at fældekammen slipper sit tag i træet, inden det når jorden. Fra dét øjeblik vil et træ med sidehæng falde udelukkende efter sin tyngde. Forhuggets sigteretning må derfor drejes yderligere for at få kronen til at falde på det ønskede sted. En nogenlunde sikker bedømmelse af denne ekstra afstand opnås kun ved øvelse og erfaring. x m 2 m afhængig af fældekammens brydetidspunkt hvis fældekammen holder ved sidehæld, skal forhugget drejes svarende til sidehældets størrelse hvis fældekammen knækker, før træet når jorden, skal forhugget drejes yderligere et stykke 16

23 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Opretning af forkert forhugsretning 19 Hvis et forhug viser sig at have en forkert retning, må retningen ændres ved at udskære et nyt forhug. Det ny forhug vil normalt være dybere. Den stiplede linie viser en retning, der var forkert, og et nyt må laves for at få retningen efter pilen. 20 På lodrette træer uden fældemæssige vanskeligheder kan opretningen ske som vist. Du skal være opmærksom på, at fældekammen ikke blot bliver kortere, men også svagere i højre side, hvor det stærkere splintved mangler. Uventet sidevind eller fejlvurderet sidehæng kan medføre, at træet falder i en forkert retning. 21 Pas på ikke at gøre som vist på tegningen, hvor træet i værste fald kan vippe om det med X markerede punkt. Det giver en usikker faldretning. Se også side 12. hvis du ændrer et forhug til en anden retning, vil det normalt blive dybere hvis du ændrer forhuggets retning, må forhugsbunden ikke bue fremad i træets faldretning 17

24 2 - Generel fældeteori: Forhugget Æselører 22 Hvis et træ har fremadvendt bark i fældekammens sider, er der risiko for æselører. Dette er uønsket i værdifuldt træ som kævler og tømmer. 23 Fremadvendt bark er bark, der peger frem i faldretningen i forhold til fældekammens længderetning. Fældekam 1 har fremadvendt bark i højre side og bagudvendt bark i venstre side, set i træets faldretning. Fældekam 2 har sidevendt bark i højre side. I venstre side er der fremadvendt bark. 24 For at undgå æselører, skal du lave et skråt snit, sidesnittet eller æseløresnittet. Æseløresnittet laves kun, hvis fældekammens bark er fremadvendt. Barken og det yderste splintlag i fældekammen skæres over i en dybde af 3-5 cm. Pas på ikke at skære for langt ind - noget af fældekammens styrke og sidestyr forsvinder. Snittet laves bedst umiddelbart efter forhugget. 25 Det viste stød har bagudvendt bark ved 1) og fremadvendt bark ved 2). Æseløresnittet anvendes kun i siden med fremadvendt bark. Bemærk, at fremadvendt bark ikke er det samme som skråt fiberforløb. Skråt fiberforløb er omtalt side 8 og 9. husk det skrå snit når der er fremadvendt bark 18

25 Generel fældeteori: Fældesnittet Generel fældeteori: Fældesnittet I det foregående afsnit er forhugget beskrevet. Efter forhugget udføres et fældesnit. Fældesnittet skal udføres korrekt for at give en rigtig og sikker fældning. Fældesnittets placering Fældesnittet skal lægges lavere end rodudløbenes halve højde, og det skal placeres 1-3 cm over forhuggets vandrette snit. Det letter kilearbejdet, og fiberudtrækket sker ned i stødet, hvor det ingen skade gør. Fældesnittet skal være lige højt over forhugget i begge sider. Så bliver fældekammens styrke mest ensartet cm Fældesnit i plan med forhuggets vandrette snit giver som regel fiberudtræk både op i stammen og ned i stødet. Et sådant fældesnit vanskeliggør arbejdet med kiler. 27 Fældesnit under forhuggets vandrette snit giver fiberudtræk op i kævlen. 28 Det har også sikkerhedsmæssig betydning med et rigtigt placeret fældesnit. Ved fældning op ad bakke vil et højere liggende fældesnit i forhold til forhugget betyde, at træet vanskeligere kan glide af stødet

26 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet 30 Ved utilsigtet påfældning mod et stående træ kan et lavt fældesnit medføre fare for dig, idet der opstår store bagudvendte kræfter, som får træet til at glide baglæns. fældesnittet skal være 1-3 cm over forhugsbunden for lavt placeret fældesnit giver udtræk op i kævlen for lavt placeret fældesnit giver større risiko for ulykker, hvis et andet træ rammes Dybden Fældesnittet føres så langt mod forhugget, og parallelt med dette, at der bliver en 2-5 cm tyk fældekam tilbage. Fældekammens tykkelse afhænger af træets størrelse - jo større træ, des tykkere fældekam. Under specielle forhold gøres fældekammen tykkere, helt op til cm. Det gælder for store træer med tydeligt baghæng, eller træer med skråtløbende fibre eller råd. Fældekammen skal have parallelle sider. Enkelte undtagelser omtales side 24 og 25. Især skal du passe på, at fældekammen i midten ikke bliver tykkere bagtil eller danner en trekant. Det giver ekstra kilearbejde og medfører fare for udtræk i kævlen. Hvis du er i tvivl, skal du skære ekstra langt frem med sværdspidsen som vist på figur 31b. 31 a) rigtig b) rigtig c) forkert en trekant bagud i fældekammen giver mere kilearbejde og udtræk op i kævlen 20

27 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Bagtå Bagtåen udgøres af den bageste del af fældesnittet og skæres til sidst. Bagtå anvendes, når træet har forhæng, når du er i tvivl om den naturlige faldretning og i blæsevejr. 32 Figuren viser to typer af bagtæer: Bagtå a i et rodudløb med skråtløbende fibre og ikke så stærk som bagtå b, der indeholder lodret fiberforløb. Bemærk, at Arbejdstilsynet i blæsevejr kræver brug af bagtå på træer tykkere end ca. 25 cm i brysthøjde. Hvis træet har forhæng, og du undlader at bruge bagtå, når du ikke at fuldføre fældesnittet, før træet begynder at "gå". Den for tykke fældekam vil ikke bøje (bryde) for at følge med toppen, som bliver tungere og tungere. Til sidst flækker stammen, nogle gange op til cm s højde, andre gange langt op i toppen. Det er meget farligt. Brugen af bagtå sikrer, at du stille og roligt kan skære så meget af fældesnittet, at du får den ønskede fældekamsbredde på 2-5 cm. Brugen af bagtå giver altså en sikrere skovning. Ingen træer "går" i utide grundet et uventet vindstød eller et undervurderet forhæng. 33 svag bagtå Åh nej, jeg glemte at bruge bagtå! stærk bagtå Når bagtåen som det sidste skal skæres, må man undgå at stå lige bag den. Den kan pludselig give efter og trække en stor del af de underjordiske rodudløb med op. Stå ved siden af og skær bagtåen bag fra og frem mod fældekammen. brug bagtå ved forhæng, ved tvivl om faldretning og i blæsevejr når træet er over ca. 25 cm i brysthøjde, forlanger Arbejdstilsynet brug af bagtå i blæsevejr 21

28 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet Baghæng Foretages fældesnittet uden videre på et træ med baghæng, vil man ikke nå langt, før træet klemmer på sværdet, så saven sidder urokkeligt fast. Træet har sat sig. Det modvirkes ved i god tid at slå en kile ind i savsporet, så det holdes åbent. Ved mindre træer anbefales det at bruge bagtå i stedet for kiler, da risikoen for at skære i kilen bliver for stor. Bagtåen sikrer, at man i ro og mag kan gøre fældesnittet færdigt, hvorefter der indbankes en eller flere kiler, inden bagtåen skæres. Det har en god virkning at slå kilen hårdt ind. Det medfører et igangsættende ryk i træets krone i faldretningen umiddelbart efter bagtåens overskæring. Træer med baghæng kan være så tynde, at der ikke er plads til at lave en bagtå, der kan holde savsporet åbent. I sådanne tilfælde anvendes kile eller fældejern på en særlig måde for at undgå at ramme det med sværdet. Det gælder fx ved stiksporskovninger, hvor randtræer ønskes væltet ind i stykket for at undgå oprydningsarbejde på veje og lignende. Der er vist to forskellige metoder til fældning af sådanne træer. Til træer med lettere baghæng anvendes fældejern. Til træer med større baghæng anvendes kiler. For begge fremgangsmåder gælder, at den sidste del af fældeskæringen skal foretages lidt over eller under fældejern eller kile. Derved formindskes risikoen for at skære i fældejern eller kile Hvis man skærer skråt neden for fældejernet som vist på figuren sikrer man sig yderligere mod at ramme fældejernet. Fremgangsmåden med fældejernet er særlig velegnet på nåletræer eller tilsvarende træer, der ikke kræver mere hjælp end et fældejern. Metoden kaldes "fældning med brug af falsk bagtå". 22

29 Generel fældeteori: Fældesnittet Fremgangsmåden med anvendelse af kile er velegnet i løvtræ med kraftigere baghæng. brug kiler eller fældejern på træer med baghæng husk de særlige metoder til små træer med baghæng 23

30 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet Sidehæld Normalt skal fældekammen være lige bred. En undtagelse udgør træer med sidehæld i forhold til faldretningen. Her skal fældekammen være bredere i træksiden, dvs. modsat hældet. Breddeforskellens størrelse afhænger især af hældets størrelse, kronens udvikling, træets højde samt styrken af veddet i fældekammen. I særlige tilfælde kan forskellen blive helt op til cm. Ved betydende hæld skal man altid begynde fældeskæring i tryksiden, dvs. siden med hæld. Begynder man i træksiden, kan saven sætte sig urokkeligt fast. Det sker, hvis man er så uheldig at skære for meget væk af fældekammen, når man under fældeskæringen når rundt til tryksiden. Under faldet brækker den brede side af fældekammen lidt senere end den smalle side. Træet vil derfor på trods af sit sidehæng have bedre mulighed for at falde præcis i den retning, forhugget angiver. Ofte ser man, at en forkert faldretning tilrettes ved at give fældekammen en uens bredde i stedet for at ændre forhugsretningen. Ideen er, at træet trækker lidt til den side, hvor kammen er bredest. Denne metode kan ikke anbefales. Faldretningen bliver usikker og upræcis. 36 ønsket faldretning begynd fældeskæring i trykside eller læside hæld eller læside begynd fældeskæring i tryksiden ved betydende sidehæld fældekammen skal være bredest i træksiden anbring kile eller fældejern i tryksiden 24

31 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Sidevind Ved sidevind af en vis styrke anvendes samme metode som ved sidehæld, se figur 37. Fældekammen skal være bredere i vindsiden, og fældesnittet skal påbegyndes i læsiden. Sidevindens betydning er stigende ved store og især høje træer, og man kan komme i den situation, at fældning er uforsvarlig. fældekammen skal være bredest i vindsiden Nabokroners påvirkning Undertiden kan det ikke undgås, at faldende træer må tæt forbi nabotræers kroner, der kan slå træet ud af den planlagte faldretning. Fældekammens ene side bliver revet fra hinanden i den side, hvor nabotræet står. Det modvirkes til en vis grad ved at lade fældekammen være bredere i denne side. 37 fældekammen skal være bredest i den side, der påvirkes mest 25

32 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet 38 Kilens brug Kilen eller fældejernet skal anvendes i alle tilfælde, hvor der ikke er tale om tydeligt og sikkert forhæng. Den anbringes så langt tilbage i fældesnittet som muligt for at give den største virkning. På tegningen ser du kilens virkning ved forskellige fældesnitdybder svarende til forskellige kileplaceringer. I begge tilfælde for synes kilen med den samme kraft fra skovhammeren, der er angivet som to lige store vandrette pile. Ved a) har kilen en lille arm lig fældesnittets dybde og tilsvarende lille kraft. Ved tilstrækkelig stor kraft fra kilen (lang, tynd pil) vil træets krone flytte sig i større ryk ved hvert slag. Ved b) har kilen en stor arm og stor kraft. Kronen flytter sig mindre, men sikkert for hvert slag (kort, tyk pil). Man kan sammenligne med den situation, at en tung genstand flyttes eller rokkes med henholdsvis en kort eller lang stang. Tilsvarende betydning har kilens form. Den korte kile med en stor ægvinkel svarer til den korte stang (= kort fældesnit), og den lange kile med en lille ægvinkel svarer til den lange stang (= dybt fældesnit). Med andre ord: den lange kile bider bedre. 26

33 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Kilens brug Ved sidehæng slås en kile ind i hængets side, så snart fældesnittet, som påbegyndes i samme side, er stort nok. Derved rejses træet lidt mod sidehænget. Risikoen for, at sværdet fastklemmes, bliver mindre. For at kilen lettere skal bide sig fast, anvendes i begyndelsen små lette slag. Begynder man straks med hårde slag, springer kilen hyppigt ud af savsporet. Når en kile slås i fældesnittet, bevæger træets krone sig lidt frem og tilbage. For at få den største effekt slår man på kilen, hver gang kronen bevæger sig fremad. Anvendes mere end én kile, skal der slås skiftevis på dem. Kilen skal længst muligt tilbage i fældesnittet for at give størst effekt. Det bliver ofte under det bageste rodudløb. Husk at afskære den yderste spids. Ellers flækker tåen op, og det meste af kilevirkningen udebliver. Skær lidt væk under kilen, så er den nemmere at ramme. 39 Kilejern er jernplader på ca. 12 x 8 x 1 cm. De er et godt supplement til kilerne, da de er lettere og billigere. De er særdeles anvendelige, især hvis der er for få kiler, eller disse kun har én størrelse. 40 Alle, der har prøvet at skove, kender den situation, hvor man lige mangler den sidste kile eller kilejern, før træet vil "gå". Man kan da bruge en skive af rundtræ med passende diameter som ekstra kilejern. Det er vigtigt for styrken, at rundtræet er skåret af et træ eller en gren med passende diameter, så der er bark hele vejen rundt. Det er svært at sige noget generelt om det nødvendige antal kiler til en skovning. 2-3 kiler og et par kilejern er normalt tilstrækkeligt. En spand eller åbentstående taske, hvor skovhammeren også kan stå, er velegnet til transporten fra træ til træ. En sæk, hvor man skal føle sig frem efter hver enkelt kile, kan ikke anbefales. 27

34 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet Kiler med udseende som a) er farlige at bruge. Under brug kan med stor kraft løsrives stålsplinter, som kan trænge ind i legemet. Kilen kan gøres anvendelig efter afretning på en grov smergelsten eller ved hjælp af en vinkelsliber. Det samme gælder for skovhammeren. 41 a b Aluminiumskiler er blevet almindelige og må anbefales. De vejer ikke ret meget. Eventuelle splinter har ikke den samme kraft. Hydrauliske hjælpemidler Inden for de senere år er anvendelsen af hydrauliske kiler/hjælpemidler, som helt eller delvis kan erstatte de almindeligt kendte kiler, blevet mere udbredt. I Tyskland, Østrig og Schweiz har de vundet en vis udbredelse især i områder med kuperet terræn. Det kan være svært at slå med hammer på kiler, der er placeret sådan, at der skal slås i hoftehøjde. 42 En almindelig kile vurderes til alt efter form og træart at kunne løfte mellem 1-3 tons, inden den begynder at trykke sig op i stammen og ned i stødet. Det sker især, hvis træet har en vis størrelse og tilmed lidt baghæng. Det kræver mange slag med hammeren. Hvis der kræves endnu mere tryk, kan man supplere med flere kiler ved siden af hinanden og efterhånden også ved at stable flere kiler oven på hinanden.i en almindelig gennemhugning/afdrift i større løvtræ anbefales det at efterlade de få træer med mere eller mindre baghæng til en slutrunde, hvor man medtager et hydraulisk hjælpemiddel. 28

35 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Her ville en hydraulisk kile, som fx den schweiziske udgave, kunne erstatte en del af kilerne og det tunge slåarbejde med hammeren. Kilen har en teoretisk løfteevne på 27 tons, men løfte næppe mere end ca i praksis. Den maksimale løftehøjde er 6 cm En amerikansk/canadisk udgave som en hydraulisk donkraft med bevægelig topplade på stemplet har en løftehøjde på 12 cm og trykevne på tons Hvis du vil vide mere om brug og beregninger ved anvendelse af hydrauliske kiler, kan du se i Skov & Landskabs videntjeneste: Fældning med hydrauliske hjælpemidler, nummer , aug brug kiler, hvor der er tvivl om naturlig faldretning brug kiler ved baghæng brug kiler, hvor der er vind brug kiler, hvor der er sidehæng brug kiler, hvor der er sidehæng kiler skal afrettes med jævne mellemrum 29

36 4 - Motorsavens føring under fældningen: Forhugget 4 - Motorsavens føring under fældningen: Forhugget Som tidligere omtalt begynder man med det skrå snit. Små træer Skal træet falde særdeles præcist, bør forhuggets bund markeres med to mærker. De bestemmes ved hjælp af en sigtepind e. lign. (side 15). Under skæringen sigter du ned over sværdet, så dette og mærkerne er på linie. 44 Mærkerne giver størst mulig nøjagtighed, men metoden er langsom og besværlig. Skal du fælde mange træer dagligt, kan savens forreste håndtag benyttes som et hurtigt sigtemiddel. Hvis håndtaget har en skæv form, er det dog mindre velegnet. I stedet kan du benytte kanten af lydpotten, eller du maler selv en streg på motorsavskroppen vinkelret på sværdet. Savføreren placerer sig lige bag saven - mens han eventuelt støtter sig op ad stammen - og sigter hen over håndtaget. Saven holdes vandret i en passende skrå vinkel og flyttes, indtil sigtemidlet peger mod det sted, hvor træet ønskes lagt ned. 45 Når retningen er rigtig, skæres et passende skråt snit, alt imens du bibeholder retningen ved at lade blikket glide henover håndtaget mod målet. Bemærk fældejernet, der især på snedækket jord bør stikkes ned i jorden, så det står op. Så undgår du at lede efter det i sneen. 30

37 Motorsavens føring under fældningen: Forhugget Uden at ændre fodstilling fortsætter du med forhuggets vandrette snit. Dette er færdigt, når de to savspor mødes. Det kontrolleres bedst ved at se ned i det skrå snit under skæringen. marker forhuggets bund, hvis du er usikker eller der kræves stor nøjagtighed skær det skrå snit først sigt hen over saven og skær det skrå snit, mens du står ved træets højre side skær det vandrette snit færdigt fra samme placering Større træer 47 Ofte er træet så tykt, at sværdet er for kort til at nå igennem træet. For den uøvede og usikre er det en hjælp at markere forhuggets bund, inden det skrå snit skæres. 1 Det skrå snit foretages bedst fra træets venstre side set i faldretningen, fordi motorsavkroppen er mindst generende i denne stilling. Saven føres fra det fjerneste mærke mod mærket på samme side som savføreren. 2 31

38 4 - Motorsavens føring under fældningen: Forhugget Den øvede skovarbejder markerer ikke først forhuggets bund, men begynder det skrå snit på træets højre side. Samtidig sigter han hen over savens forreste håndtag og gør snittet færdigt i den udstrækning, sværdet kan nå. Resten af snittet gøres færdigt fra venstre side Med færdiggørelsen af det skrå snit har man bestemt forhuggets retning. 49 Ved det vandrette snit anbringer du dig ved træets højre side, mens skæringen påbegyndes i venstre side. Saven trækkes mod dig selv, alt imens du med sværdnæsen skærer lige til bunden af det skrå snit. skær den del af det skrå snit, du kan nå, fra højre side skær resten af det skrå snit færdigt fra venstre side skær det vandrette snit, mens du står ved træets højre side 32

39 Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Generelt Efter forhugget laves et fældesnit. Det er vigtigt, at arbejdet gribes systematisk an, så alle deloperationer færdiggøres. Stik dybt nok med sværdet og få den rigtige fældekamstykkelse første gang. Ellers bliver der overflødigt arbejde med at gå rundt om træet flere gange. Det må tilstræbes, at forhuggets vandrette snit og fældesnittet er parallelle, så disse ikke krydser hinanden. Alt for ofte ses stød, hvor fældesnittet i den ene side er lavere end forhuggets vandrette snit. Ved meget små træer med roddiametre op til cm, fx stager og lægter, er det som regel unødvendigt at anvende forhug. Man kan nøjes med fældesnittet. Arbejdstilsynet kræver anvendelse af forhug på træer med bryst højdediametre større end 12 cm. Vippemetoden Ved "vippemetoden" skæres træet hurtigt over og vippes ned af stødet ved at løfte savkroppen, som vist på tegningen. Anvend det yderste af sværdet, så kun l-2 cm er udenfor. Derved undgår man, at sværdspidsen går ned i jorden. Undgå at lade træet glide ud over sværdnæsen - den kan tage skade. Du må før fældning sørge for at orientere dig om udslæbningsretning og derefter placere dig sådan, at rodenden bliver vip pet frem i den pågældende retning vippemetoden bruges til helt små træer 33

40 5 - Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Træets hårdhed især bestemmer fremgangsmåden, når fældesnittet skæres på træer med roddiametre op til sværdets længde. Hårde træarter (løvtræ) skal i videst muligt omfang skæres med trækkende kæde (sværdundersiden), hvilket kan ske på de to nedenfor beskrevne måder. På bløde træarter, især nåletræ, kan anvendes den på side 35 beskrevne fremgangsmåde. Mindre løvtræ Metode 1: Fældesnittet påbegyndes i højre side. Derved forbliver man på samme sted efter forhuggets udskæring. Sværdet føres fra højre gennem træet parallelt med forhuggets bund, så der bliver en passende fældekamstykkelse. Derefter føres sværdet bagud, og sværdundersiden skæres. Sværdet trækkes ud, når bagtåen er af passende størrelse En kile eller et fældejern sættes fast i savsporet tæt ved bagtåen (ved tydelig forhæng er dette ikke nødvendigt), og bagtåen skæres bagfra og frem mod forhugget. Metode 2: Fældesnittet påbegyndes i venstre side. Der skæres fra bagtåen og frem mod fældekammen med trækkende kæde Det er en meget anvendt fremgangsmåde. Den kræver, at man efter endt forhugsudskæring går frem til træets modsatte side. 3 4 fældesnittet skæres fra fældekammen og bagud med sværdundersiden, mens du står på træets højre side eller fældesnittet skæres fra bagtåen frem mod fældekammen med sværdundersiden, mens du står ved træets venstre side 34

41 Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet - 5 Mindre nåletræ Af sikkerheds mæssige og tekniske grunde anvendes fældeskæringsmetoden, der er beskrevet nedenfor, overvejdende i det blødere nåletræ. Der benyttes ikke bagtå, hvilket er muligt i små og mellemstore nåletræer, der oftest har tyngdepunktet lodret over stødet. Fældesnittet skæres med skydende kæde, hvilket stiller store krav til mand og sav. Fremgangsmåden er med de mange 1 53 nåletræsskovninger uden tvivl den mest anvendte blandt professionelle skovarbejdere. Da man såvel under forhugsudskæringen som ved fældesnittets udførelse kan blive på samme plads i forhold til træet, er det en hurtig metode. Fældesnittet skæres ved at føre sværdets overside frem til en passende fældekamsbredde, samtidig med at træet presses frem med venstre skulder for at starte dets fald Metoden har den ulempe, at det kan være svært at se, hvor langt sværdet når frem mod forhugget i træets venstre side. Mange har prøvet at skære for langt frem, så træet går sidelæns. i mindre nåletræ er det almindeligt at skære bagfra og frem mod fældesnittet uden bagtå; du står ved træets højre side 35

42 5 - Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Store Træer På store træer, hvor sværdet ikke kan nå helt gennem træet, anvendes følgende metode: Fældesnittet påbegyndes i højre side, hvor saven føres bagud for at afsætte bagtåen. Derefter skæres fældesnittet færdigt fra venstre side denne metode anvendes på store træer, hvor sværdet ikke kan nå helt igennem træet 36

43 Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet - 5 Hjertestik på store træer Hjertestikket anvendes på træer, der er så store, at sværdet ikke kan nå træets midte. Først skæres forhugget. Derefter foretages et hjertestik ved at stikke sværdet vandret ind i forhugget i fældesnitshøjde. Skær derefter så langt bagud som muligt. Den midterste del af fældekammen og det bagved liggende ved skæres derved væk. Fældesnittet gøres færdigt på normal vis ved at begynde i højdre side og føre saven bagud, afsætte bagtå, og fortsætte frem i venstre side til en passende fældekamsbredde er opnået. Det skal indskærpes, at hjertestikket skal foretages umiddelbart efter, at forhugget er lavet og inden fældesnittet påbegyndes. Det kan være forbundet med fare for sav og mand at foretage hjertestik, efter at dele af eller hele fældesnittet er lavet. Hvis man er i tvivl, om sværdet kan nå træets midte, skal man altid anvende hjertestik Sværdet når dybere, hvis du afskærer rodudløb. Vær opmærksom på, at fældekammen svækkes, når du fjerner noget af fældekammens sider. Sværdet når også dybere, hvis du laver et dybere forhug. Det er også muligt at påmontere et længere sværd. hjertestikket udføres på store træer, hvor sværdet ikke kan nå ind til træets midte 37

44 6 - Træets fald 6 - Træets fald Generelt Når fældearbejdet er slut, og træet falder, er det tidspunkt kommet, der giver anledning til flest ulykker, ofte med dødelig udgang. Især ved store træer skal man tage sig i agt for træets bevægelser. Når du fælder store og mellemstore løvtræer (omtrent svarende til træer i gamle og mellemaldrende løvtræbevoksninger) samt store nåletræer, skal du se op, træde skråt tilbage og tage dig i agt for nedfaldende grene. Nabotræernes kroner bliver nemlig ofte voldsomt påvirket af det faldende træ. Det er fristende at se ud i det område, hvor kronen falder. Ved at se op i nabokronernes træer kan man bedre undvige disse grene, der kan komme med stor fart og fra stor højde. Det er forkert at tro, at hjælmen i alle tilfælde yder tilstrækkelig beskyttelse. Se op! Ved at træde skråt tilbage undgår man at blive ramt af rodenden, såfremt træet uventet skulle glide baglængs. Det kan ske, hvis kronen rammer et andet træ

45 Træets fald - 6 Du skal være forsigtig, hvis du er nødt til at fælde ned i en bunke brænde, tometertræ eller resterne af en tør krone fra et træ, der er fældet i en tidligere skovning. Stykker herfra kan med stor kraft blive slynget tilbage til det sted, hvor du står. Se op! 57 Hvis du skal fælde en tvege, og du er lidt uheldig med faldretningen, kan træets ene lår få fat i et stående træ. Der er da risiko for, at låret brækker af og falder ned på jorden med roden først, og grenkronen falder tilbage mod det sted, hvor du står. Det er meget farligt. 58 En skovarbejder døde under fældning af en tvege på trods af, at han var trådt 4-5 m skråt tilbage, inden træets fald. Tvegen ramte et træ 17 m borte. Det ene lår brækkede af, blev kastet tilbage, og ramte skovarbejderen. 39

46 6 - Træets fald Før du begynder oparbejdningen af det fældede træ, kontrollerer du de nærmeste tilbagestående træers kroner for løse grene. Løse grene falder pludseligt, og selv små grene kan volde store personskader. Fældning ned på stød, forhøjninger og mindre stammedele Ved fældning af mindre træer og mellemstore nåletræer fældes undertiden ned på stød, forhøjninger og andre fældede træer for at få træet op i passende afgreningshøjde. Risikoen for nedfaldende grene fra nabotræer er lille, og man bør koncentrere sig om træet, når det rammer det ønskede mål på jorden. Træets bevægelser er livligere, end når det i hele sin længde rammer jorden på én gang. Faren for at blive ramt af rodenden, der let svirper op, er stor. Husk derfor at træde 5 skridt tilbage. I forsømte bevoksninger med udgåede træer er der fare for nedfaldende grene og toppe. Der skal udvises stor agtpågivenhed. 59 se op efter nedfaldende grene og træd skråt tilbage, når træet begynder at falde vær særlig agtpågivende, hvis du fælder ned i effektbunker fra andre træer vær særlig agtpågivende, hvis du fælder tveger vær særlig agtpågivende, hvis du fælder tørt træ hold øje med træets bevægelser, hvis du fælder ned på stød eller lignende 40

47 Hængende træer Hængende træer Selv for den dygtigste kan det ske, at et træ hænger, dvs. det hindres i at falde helt til jorden af nabotræers kroner eller stammer. Mange hængere kunne undgås ved mere omhyggelighed under udskæring af forhugget, der bestemmer træets faldretning. Det er desværre meget almindeligt at bortskære fældekammen under træets fældning. Fx midt under fældesnittets skæring, når faren for "hængning" erkendes, eller endog mens træet falder! Man tror, at bortskæring af fældekammen giver træet mere fart og gennemslagskraft. Men et træ, som har en rigtig fældekamstykkelse på 1-5 cm, får ikke større faldhastighed ved at fældekammen mindskes eller fjernes. Derimod øges fare- og risikomomenterne. Sværdet kan blive klemt og ødelagt, og træet kan gå i en anden retning. Ofte glider træet ned af stødet, og dermed er mulighederne for en let og smertefri nedtagning mindsket, fordi rodenden borer sig ned i jorden. Det er nu vanskeligere at dreje træet ned eller trække træet ned med løftestang. Nedtrækning Står man over for en hænger, bør man nøje overveje fremgangsmåden for at få træet ned. Ved små og hårdtsiddende træer i fx tveger kan den bedste løsning være forsigtigt at skære fældekammen helt over. Derefter løftes træet ned. Brug tang og hold ryggen ret. Løft med lårene. Lidt større træer skubbes bagud ved hjælp af en passende løftestok. Hold stokken i lændehøjde og løft/skub med benmusklerne. Slip stokken og træd til side, når træet begynder at falde brug tang og hold ryggen ret, hvis du vil trække/bære/skubbe mindre træer ned 41

48 7 - Hængende træer Det kan være anstrengende at løfte/skubbe træet ned. Hvis det mislykkes, eller hvis træet er for stort, kan du prøve at benytte en eller flere af de metoder, der er beskrevet i de næste figurer. Neddrejning Først kan du forsøge at dreje træet ned med fældejernets vendekrog. Samtidig tilstræbes, at træet ikke falder af stødet og borer sig ned i jorden mellem rodudløbene. Det meste af fældekammen skal skæres væk, før du begynder at dreje. 62 Først skæres den midterste del af fældekammen væk. Så meget, at der kun er en fjerdedel eller mindre af fældekammen tilbage. Det kaldes "postkassesnittet". Pas på! Skær ikke hele fældekammen væk i den ene af siderne - så risikerer du, at træet sætter sig på sværdet. Snittet skæres mest sikkert bagfra. 1 2 Se op i træets krone og vurder, til hvilken side træet vil dreje, når det skæres fri. Skær den side fri, hvor du skønner, trykket er mindst eller hvor snittet ligefrem åbner sig. Brug "salamimetoden", dvs. flere små snit hurtigt efter hinanden. Derved har du bedst mulighed for at trække saven til dig, hvis træet mod forventning skulle klemme eller sætte sig på sværdet. Træet kan nu drejes til den side, hvor den resterende del af fældekammen befinder sig

49 Hængende træer - 7 Det er hyppigt nødvendigt også at dreje træet til modsatte side, hvilket er vanskeligt, fordi stød og stammeende går mod hinanden. Da skæres et nyt forhug, som når ind til den tilbageværende rest af fældekammen. 63 Det hængte træ kan nu drejes såvel til højre som til venstre og ofte skrues ned mellem de andre træers kroner. Lykkes det ikke, må fældekammen skæres helt bort. Træet må skubbes ned med en vægtstang eller trækkes ned med håndspil eller traktor. undgå at skære fældekammen helt over ved neddrejning 43

50 7 - Hængende træer Gode hjælpemidler De normale fældejern har en længde på ca. 90 cm. Det er begrænset, hvor stor en kraft man kan overføre til træet med denne forholdsvis korte længde. Der findes fældejern med en skaftlængde på ca. 150 cm, som kan overføre flere kræfter. Det er vigtigt at "skubbe" fældejernet - ikke trække. Man kan bedre undgå at falde forkert, hvis fældejernet skulle knække eller spidsen miste sit greb. 64 Fældejern uden krog eller med en krog, hvis spids ikke vil bide sig fast i barken, kan anvendes til neddrejning ved at skære en passende rille i træet. 65 I stedet for fældejern kan anvendes såkaldte vendebånd. De kan forsynes med en vilkårlig skaftlængde, og det er let at flytte vendebåndet med krogen, efterhånden som træet bliver drejet rundt

51 Hængende træer - 7 I mangel af fældejern/vendebånd kan der skæres hul helt eller delvist gennem det hængende træs nederste stammeende. Heri anbringes en stok med passende længde, og man kan hurtigt påføre det hængende træ særdeles kraftige påvirkninger begge veje rundt. 67 brug vendebånd gør evt. fældejernets greb bedre ved at skære en rille i træet du kan overføre mange kræfter til træet ved at føre en passende stok gennem et hul i det hængende træ Håndspil Til nedtrækning af hængere kan anvendes håndspil. De benyttes imidlertid ikke meget, da de tager lang tid at klargøre og opstille. 68 På større træer har de kun en begrænset effekt, da der kræves ganske mange kræfter for at trække en hængers stammeende hen over jorden. Stammeenden borer sig ned i jorden. Det er en fordel at placere håndspillet højt, så det ikke bare trækker men også løfter. Benyt en bred nylonstrop til at fastgøre spillet med. Det beskytter ankertræets bark. håndspil har begrænsede muligheder 45

52 7 - Hængende træer Traktoren Traktoren udgør den sikreste, dyreste og mest effektive mulighed. For at mindske stejlingsfaren anbringes trækket lavest muligt på traktoren. Sørg for ikke at trække sidelæns. Større træer kan under nedtrækningen glide baglæns hen mod traktoren med stor kraft, hvorfor trækwiren skal have en god længde. Såfremt traktoren er forsynet med et passende spil, bør dette ubetinget benyttes. Når træet er trukket ned, bør man især ved større løvtræ trække det nedtrukne træ så langt frem, at man ikke behøver at oparbejde træet under de kroner, det netop har hængt i. Der er tit flere løse og farlige grene i kroner, hvor der har været en hænger. 69 traktoren er effektiv til nedtrækning af hængere 46

53 Hængende træer - 7 Farlige metoder I tætte bevoksninger er der fare for, at det fældede træ hænger fast i et af nabotræerne. I mange situationer er den bedste fremgangsmåde at vælge en faldretning lige midt imellem to nabotræer. Står disse to træer meget tæt sammen, er modstanden hyppigt for stor, og træet bliver en hænger. I sådanne tilfælde vælger man en faldretning mere i retning imod det ene af træerne. Under træets fald skæres den ene side af fældekammen over. Det er vigtigt kun at skære den ene og rigtige side over (se tegning), så træet udnytter farten og skruer sig igennem. Såfremt man fejlagtigt skærer hele fældekammen over, opstår der faremomenter som omtalt side 41. Fremgangsmåden kan kun anbefales for øvede, som fører saven med sikker hånd. Så snart træet er begyndt at falde igennem de andre træer, skal man træde tilbage

54 7 - Hængende træer En anden fremgangsmåde er at skære korte stykker af det hængende træ. Dette kan være farligt, især hvis det hængende træ står næsten lodret, dvs. mere end ca. 45 grader i forhold til jordplanet Efter afskæring af en eller flere meterstykker bliver træet ofte hængende i stedet for at falde mod jorden. Det stiller sig lodret, og der er fare for, at træets krone river sig løs og falder ned på den, der skover. Kastesnoren anvendes i forbindelse med hængere. Snoren består af et stærkt, forholdsvis tyndt nylonreb. Rebets ene ende er forsynet med et tungt lod i form af en sten, haglpose eller lignende. Med rebenden kastes loddet op omkring hængeren så højt oppe som muligt. Loddet trækker snoren mod jorden, og man kan nu ved at trække i begge rebender påvirke hængeren så kraftigt, at den ofte falder til jorden. Metoden er effektiv, men udgør undertiden en sikkerhedsmæssig fare, fordi man skal ind under det hængende træ for at hente loddet med snoren efter at have kastet det over træet. Fremgangsmåden bør kun anvendes ved forholdvis små nåletræer og under anvendelse af en gren til at fiske loddet med

55 Hængende træer - 7 Korsfældning og fældning af det træ, hvori "hængningen" er sket, er absolut utilladelige metoder og forbudt ifølge Arbejdstilsynet. Der er sket dødsulykker under udøvelsen af netop disse to metoder

56 7 - Hængende træer Arbejdstilsynets bestemmelser Der sker mange ulykker, også med dødelig udgang, under arbejdet med nedtagning af hængere, så der er al mulig grund til at udvise forsigtighed. Af Arbejdstilsynets At-vejledning D.2.8 af september 2002 "Fældnings- og skovningsarbejde" fremgår følgende vedrørende hængere: Der må ikke arbejdes under hængere. Hængere må ikke nedtages ved krydsfældning eller ved fældning af det træ, hængeren er fanget i. Hensigtsmæssige hjælpemidler for nedtagning af hængere skal være tilgængelige under fældningen og bruges efter behov. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der ved nedtagning af hængere anvendes en indarbejdet arbejdsmetode. Den skal klart angive, hvilke nedtagningsmetoder, der skal anvendes, og i hvilken rækkefølge disse skal benyttes. Arbejdsmetoden og rækkefølgen kan fx se sådan ud: 1: Brug et fældejern med vendekrog. 2: Brug en vendekrog eller et vendebånd, der har en momentarm på over 2 meter. 3: Brug en vægtstang til at flytte hængeren bagud. 4: Brug et håndspil. 5: Lykkes det ikke at få hængeren ned ved en af de første fire metoder, skal man bruge traktor med spil e.l. Hvis hængeren først nedtages på et senere tidspunkt, skal dens faldområde afmærkes med varvede plastbånd e.l. Desuden skal der advares mod at gå ind i området. Den ansatte må ikke arbejde alene ved friskæring af vindfælder, ved topbeskæring af stående træer og ved nedtagning af hængere. Alenearbejde kan dog tillades ved nedtagning af hængere af ufarlig størrelse. Det vil sige, at hængeren kan tages ned med en almindelig vendekrog. 50

57 Hængende træer - 7 Sådan lyder kravene fra Arbejdstilsynets side. Der må naturligt nok ikke arbejdes under hængere, ligesom eksemplet med afspærring må opfattes som et skal, hvis det ikke lykkes at få hængeren ned. Det skal opfyldes, når området forlades og senest ved arbejdets ophør den pågældende dag. Faldområdet er ikke defineret nærmere, men området bag rodenden kan være farlig. Træet kan pludselig knække midt på stammen, fx ved svampeangreb. Hvis hængeren er en tvege, hvor kun det ene lår hænger fast, kan den fastlåste tvege pludselig knække af. Såvel den knækkede top som tvegedelen kan uventet falde ned i området bag rodenden. du må kun skrue mindre nåletræ ned skær kun mindre træ ned, hvis de har en hældning under ca 45 det er forbudt at foretage korsfældning det er forbudt at fælde det træ, som holder en hænger 51

58 8 - Afgrening 8 - Afgrening Når træet er fældet, skal det afgrenes. Afgreningsteknikken retter sig meget efter trætype, dvs. om det fældede træ er et løvtræ eller nåletræ. Løvtræ Under afgrening af løvtræer stiller du dig på den mest sikre måde i forhold til den enkelte grens placering og tykkelse. Tryk- og trækspændinger skal vurderes. 74 Skær først vinkelret på betydende grene og du undgår, at sværdet sætter sig fast på grund af uventede trykspændinger. 1 Derefter afpudses kævlen. 2 Nåletræ I modsætning til løvtræ kan afgrening af nåletræ gøres systematisk. Afgreningsarbejdet udgør en væsentlig del af den samlede skovningstid. Det er således vigtigt at lette dette arbejde mest muligt, bl.a. ved at have den rigtige arbejdshøjde. Det får man helt eller delvis ved at fælde mindre træer ned på små forhøjninger i terrænet, sten, stød eller fældede stammer fra andre træer. Der har været anvendt forskelligt udstyr til at løfte træet fra jorden. Her skal omtales rullebukken. 52

59 Afgrening - 8 Arbejdshøjden ved afgrening 75 I nåletræ, helt op til 3/4 m 3, anvendtes tidligere rullebukken. Den stilles foran træet, som fældes ned på bukken. Afstanden mellem buk og træ inden fældning skal være mellem 1/2 og 1/3 af træets længde. Træet skal i afgrenet stand og med afskåret top balancere på bukken. For at undgå beskadigelse af bukken må denne ikke stilles på eller skrævende over stød. sørg så vidt muligt for en god arbejdshøjde under afgrening 6 - punktsmetoden Afkvistning med motorsav udført efter 6-punktsmetoden er baseret på udnyttelse af saven som en vægtstang. Metoden består af 6 takter, der hver afgrener sin bestemte del af stammen. Der lægges vægt på, at stammen bærer saven mest muligt, så du kun skal føre saven. Afgreningen begynder med takt 1 og slutter med takt 6, hvorefter der foretages fodflytning (på tegningen vist med 7 og 8). Saven bevæges i stort omfang med den forreste og underste del af motorsavskroppen som centrum. Længden af hver takt bør ikke være meget mere end sværdlængden

60 8 - Afgrening 77 l. Højre side. Anvend sværdets overside. Front mod stammen. 2. Oversiden. Anvend både sværdets over- og underside afhængig af grenplacering. Front mod stammen. 3. Venstre side. Anvend sværdunderside. Støt saven mod lårene. 4. Venstre side. Anvend sværdoverside. Støt saven mod venstre lår. Undgå fodflytning ved at bøje knæene. 5. Overside. Anvend sværdets over- og underside afhængig af grenplacering. Front mod stammen. 6. Højre side. Anvend sværdundersiden. Påbegynd fodflytning med højre fod. 54

61 Afgrening - 8 Afgrening af undersiden af stammer, der ligger tæt på jorden, foretages først efter at undersiden er vendt opad. Så vidt muligt skal saven stadig hvile på stammen. Hvis træet ligger fri af jorden, fx på en rullebuk, foretages underafkvistning indskudt mellem takt 5 og 6. Bemærk, at efter underafkvistning anvendes sværdets overside til afgrening i takt 6 mod normalt sværdundersiden Hvor afstanden mellem grenkransene er stor og fri for smågrene, nøjes man med afkvistning af de første 3 takter. Derefter fortsættes igen med takt 1. Underkvistning sker med passende mellemrum efter takt punktsmetoden egner sig til alle grentykkelser 55

62 8 - Afgrening Svepmetoden Ved meget fingrenede træer kan anvendes en afkvistningsform - efter svensk benævnt "svepmetoden". Den er baseret på tre takter, hver cm lange. Den første begynder på træets venstre side. Derefter fortsættes med oversiden og til sidst afkvistes højre side. Sværdets overside anvendes under alle tre takter. Der afsluttes med afkvistning som efter 6-punktsmetodens 3 første takter. Træer, der ligger højt med stammen, afgrenes bedst med sværdets underside i takt svepmetoden kan anvendes til fingrenede effekter 56

63 Afgrening - 8 Sikkerhedsregler Uanset afkvistningsformen kan der opstilles følgende regler, der skal efterkommes for at opnå den største sikkerhed og den bedste arbejdsteknik: Saven hviler på stammen Saven skal hvile så meget på stammen som muligt! Front mod stammen Skuldrene og stammen skal være parallelle. Så undgår du at vride rygsøjlen. Venstre hånd om bøjlen For at forebygge følger af eventuelle kast skal tommel fin geren holde på undersiden af bøjlen. Grebet skal være løst, men sikkert. Venstre hånds bevægelse Venstre hånd skal have en god og smidig bevægelighed ved overgangen til anden savstilling eller sektion. Saven støttes mod benet Saven støttes sikkert med venstre ben, når du afkvister nærmest dig selv. Anlæg mod grenen Sværdet lægges plant med stammen, og i ret vinkel mod grenen. Fodflytning Fodflytningen skal være sikker, rytmisk og foretages, når saven er på den modsatte side af stammen. Kropsholdning Rank ryg og god balance (god arbejdsteknik). Afspændt og rytmisk arbejde Savføreren skal være afspændt, og arbejdet skal glide uden umotiverede afbrydelser. Savføreren skal planlægge sit arbejde (se fremad). Gasteknik Savens (kædens) hastighed skal varieres. Kæden skal have fuld hastighed, når den sættes til grenen. Efter gennemskæringen kan gassen slippes let. Afkvistning på undersiden a) Foretages afkvistningen af undersiden samtidig med den øvrige afkvistning, skal denne ske uden at gå tilbage. b) Vendes effektet, før undersiden afkvistes, bør saven stadigvæk hvile på stammen. 57

64 9 - Aflægning 9 - Aflægning Når afgreningen er færdig, skal stammerne lægges af. Aflægning består i at bestemme og afmærke afkortningstederne. Aflægning foretages ofte sammen med afkvistning. Undertiden kan aflægning og afkortning foretages samtidigt. Bånd og slange Yngre løvtræer aflægges bedst med selvoprullende målebånd, eventuelt i kombination med fx et stykke haveslange på saven. Slangestykket gøres fast i savens bageste håndtag med spændebånd eller lignende. Savens og slangens totale længde skal være 1 meter (fig 83). Målebåndet gøres fast i rodenden af det fældede træ. Derefter foretages afgrening og afmærkning af hovedstammens effekter, fx kævle og junckertræ. Grene, som indeholder effekter, aflægges med sav og slange, så vidt muligt uden at slå båndet af sit fæste ved træets rodende. Afkortning af grenen finder sted umiddelbart efter fra grentop mod grenrod. Ved meget store grene kan båndet bruges. Det trækkes løs fra rodenden og anbringes ved grenens rod. Under arbejdet mod træets top afsættes med passende mellemrum "vendekroge" af grene, der ikke indeholder effekter. "Vendekrogene" anvendes under opskæringen af hovedstammen til at vende de enkelte stammedele. Skjulte grene på stammens underside kan derefter nemt afskæres

65 Aflægning - 9 brug en kombination af båndmål og sav ved aflægning brug træets grene som naturlige vendekroge Hele længder Hele længder, fx tømmer, aflægges efter endt afkvistning ved den aftalte mindstediameter. Den kan være 8 cm og vurderes efter øjemål. Ved aflægning og samtidig opmåling anvendes et selvoprullende båndmål. Dette fastgøres i rodenden, og afkvistningen påbegyndes. På halvvejen markeres med et kryds stedet, hvor midtdiameteren senere skal kluppes. Du får efter et par fældninger indtryk af gennemsnitslængden og dermed midten. Afkvistningen fortsættes, til toppen skæres af ved den nedre aflægningsgrænse. Længden aflæses til fx l4 m, hvorefter båndet trækkes af. På vejen tilbage mod rodenden kluppes midtdiameteren ved det førnævnte markeringskryds, såfremt dette er anbragt 7 m fra roden. Et forkert afsat kryds otte m fra roden kluppes en meter nærmere rodenden. Diameter og længde noteres derefter på rodenden af tømmeret eller i en målebog. 82 Anbring båndets krog rigtigt, ellers springer den let af. Meget lange længder Ved tømmer længere end båndmålet, der ofte er på 15 m, må båndet rykkes af efter de første 15 m og anbringes i 15 meter mærket (et lille savspor), og afkvistningen kan fortsætte. 59

66 9 - Aflægning Tømmer med råd Forekommer der råd i rodenden, må dette afskæres som metertræ eller lignende. Det udmåles med motorsav forsynet med en slange eller målebånd. Derefter fortsættes med målebånd. 83 under afgrening af tømmer mærkes det forventede klupsted for midtdiameteren. Efter endt afgrening og aflæsning af endelige længde slås båndet af, tømmeret vendes eventuelt, og på vejen mod roden kluppes midtdiameteren endeligt 60

67 Aflægning - 9 Standardlængder 84 Det selvoprullende målebånd egner sig ved aflægning af tre meter træ eller lignende. Det kan være svært at læse tallene på båndet, hvorfor 3 m, 6 m osv. kan tydeliggøres med farvet tape eller stærk rød neglelak. Hver standardlængde bør have sin farve. Aflægningen sker under afgreningen på vej mod toppen eller sammen med afkortningen på tilbagevejen mod roden. Aflægning under afgrening har den fordel, at man ikke skal helt tilbage til rodenden for at fastgøre et bånd, der har mistet sit greb. Man kan nøjes med det nærmeste aflægningsmærke. Hvis du er god til at undgå, at båndet springer af, kan du med fordel foretage aflægning sammen med afgrening af undersiden på vejen tilbage fra toppen mod roden. ved kortere ens stykker afmærkes båndet med tape for fx hver tredje meter for at gøre aflæsningen hurtigere og lettere 61

68 10 - Afkortning 10 - Afkortning Hovedregel Efter afgrening og aflægning skal effekterne afkortes. Under afkortningen vurderes ved hvert snit eventuelle træk- og trykspændinger. Afkortningen foretages ved hjælp af to snit. Første snit lægges i tryksiden i en dybde svarende til ca. 1/3 af træets diameter. Det andet snit lægges i træksiden. Hvis det første snit i tryksiden fortsættes igennem effektet, klemmes sværdet fast. Begynder man med snittet i træksiden, vil en del af barken og det yderste splintlag flække fra tryksiden. 85 først et lille tryksnit, derefter et træksnit Effekter uden spænding Effekter uden træk- og trykspændinger kan skæres med ét snit fra oven og nedefter. Det kan fx være effekter, der i hele længden ligger mod jorden. 86 For at modvirke en uventet fastklemning af sværdet, kan der anbringes en lommekile i savsnittet, så snart dette er dybt nok. Det bør specielt huskes, hvis kævlen ligger vinkelret på skrånende terræn. det kan være nyttigt at benytte en lommekile af aluminium eller plast 62

69 Afkortning - 10 Tykt træ 87 Har træet så stor en diameter, at sværdet ikke kan nå gennem træet, anvendes hovedregelen: Først et lille tryksnit, derefter et træksnit. Blot foretages "tryksnittet" i to omgange, et fra hver side. Dernæst foretages "træksnittet" i to, eventuelt tre omgange. hvis sværdet er for kort, skæres fra begge sider Tunge effekter Tunge, frithængende kævler indeholder stærke træk- og trykspændinger og flækker meget let under afkortning. "Tryksnittet" skal gå til marven, og "træksnittet" skal skæres som vist. Den midterste del af kævlen skæres tilsidst. 88 hvis stammen indeholder stærke træk- og trykspændinger, skæres den midterste del af kævlen til sidst 63

70 10 - Afkortning Særlig udførelse af tryksnit Ved risiko for fastklemning af sværdet under "tryksnittets" udførelse kan viste fremgangsmåde anvendes. Snit 2 udføres skiftevis i de to savspor og lidt ad gangen, så trykket efterhånden kun hviler på snit Skær skråt i forhold til kævlens længderetning. Så undgår du at flække en skal af kævlens underside. Ved dimensioner større end den dobbelte sværdlængde er den e neste fornuftige løsning et længere sværd. tryksnit med meget stærk tryk udføres efter en bestemt fremgangsmåde 64

71 Kløvning Kløvning En gammel regel siger, at eg flækkes fra rod og bøg fra top. Praksis viser, at det er lige så rigtigt at skelne mellem hen holdsvis rene og knastede emner. Det er altid en hjælp at ram me naturlige flækrevner. Rene emner Rene stykker uden knaster flækker lige let hvad enten rod- eller topenden vender op. Undtagelsen danner de nederste rodstykker, der normalt flækkes lettest fra toppen. Knastede emner Emner med knaster flækkes så vidt muligt uden om knasten. 91 Store knaster kan man ikke flække udenom. Disse flækkes bedst midt igennem fra rod mod top. Flækker man den modsatte vej, ri sikerer man blot at slå en flis af. Såfremt knasten sidder helt i den ene ende af brændestykket, flækkes fra den modsatte ende. 92 undgå at flække gennem knasten store knaster flækkes fra rod mod top store knaster placeret i den ene ende af brændestykket flækkes fra modsatte ende 65

72 11 - Kløvning Store Knuder 93 Store knuder, rodstykker, kraftige stykker af eg, elm, poppel m.m. kan være svære at flække fra hinanden. Det kan være en hjælp først at skære en rille i træet med motorsaven, inden flækningen fortsættes med kiler. Rillen skæres i endefladerne, og i svære tilfælde også på langs af stykket, så der i hele emnets længde bliver to modsat placerede riller. Det er barken og splinten, som er sværest at skille ad, hvorfor rillernes dybde skal være sådan, at al bark og splint er skåret, inden brændestykket flækkes færdigt med hammer og kile. tag motorsaven til hjælp ved store grove knuder Hestekastanie og elm Hestekastanie har en karakteristisk snoet vækst og flækkes aldrig gennem marven. Flæk langs årringene (skalflækning) Ældre elm har ofte forskellig fiberhældning mellem de enkelte årringe. Flæk langs årringene. 66

73 Kløvning - 11 Pæle Flækning af lange effekter, f.eks. egepæle, foregår efter samme principper som ovenfor beskrevet. Pælen ligger i hele sin længde på jorden, og flækningen påbegyndes i den ene ende med skovhammer, eventuelt suppleret med et par kiler. Det kan på grund af skråt fiberforløb være svært at skille emnerne helt fra hinanden. Fibrene overhugges bedst ved hjælp af øksen. 94 flæk pæle med skovhammer og et par kiler brug øksen til at overhugge fibre 67

74 12 - Fældeteknik for træer, der skal flises 12 - Fældeteknik for træer, der skal flises Ved skovning til flis anvendes oftest helt normale fældemetoder. Følgende fremgangsmåder kan anvendes i fx bevoksninger af bjergfyr eller i vindudsatte bevoksninger med skæve eller hældende træer, hvor der af hensyn til flishuggeren er krav om fælding i en bestemt retning. Baghæld i tæt bevoksning De fleste træer vil stå under forhold, hvor nabotræer støtter, så de ved friskæring ikke vil bevæge sig meget efter deres naturlige hæld. Sådanne træer fældes lige over morlaget med et vandret snit, hvorefter træet skubbes i den ønskede retning. 95 Hvis der ønskes en særlig lav stødhøjde, skrabes morlaget væk omkring stammen. Stammen saves næsten igennem med et lodret snit. Man skal undgå at save stammen helt igennem ned i sandlaget. Resten af snittet vil flække, og du kan begynde at skubbe træet i den ønskede retning

75 Fældeteknik for træer, der skal flises - 12 Træer, der er vanskelige at skubbe, fældes i en højde af ca. en m. De mindre fældes med et skråt snit, de større med forhug og fældesnit. Kronen falder tilsvarende en m ned og frigøres, så træet bedre kan skubbes. mindre tætstående træer med baghæld skæres over og skubbes ned i den rigtige retning fjern morlaget hos bjergfyr. Skær lodret - så fås lave stød og fuld udnyttelse træer, der er vanskelige at skubbe, fældes en til to gange i ca. en meters højde med et skråt snit og skubbes derefter frem i faldretningen Fritstående træer med baghæld 97 I de tilfælde, hvor saven vil sætte sig fast, anvendes følgende metode. Først skæres fældesnittet så dybt, at træet begynder at klemme sværdet. Dernæst udskæres forhugget meget præcist for at hindre, at træet går bagover. Tilsidst skubbes træet over, bedst med brug af fældejern. I særlige tilfælde kan baghænget blive så stort, at en passende 2-3 meter lang stok anvendes til at skubbe med. små træer med større baghæld fældes bedst ved først at lave fældesnittet 69

76 13 - Vanskelige træer 13 - Vanskelige træer Traktor- eller håndspil Når du fælder vanskelige træer i nærheden af huse, el-ledninger m.v., anvender du ofte hånd- eller traktorspil til indtrækning. Spil anvender du, hvor træets hæng er for stort til, at det kan rejses med kiler alene, og risikoen for uheld er for stor. Du anvender traktorspil eller håndspil på næsten samme måde. Den væsentligste forskel er wirehastigheden, der for håndspil er 2-5 m i minuttet og for traktorer m i minuttet. Traktoren anvendes bedst ved fældinger, hvor du skal trække på tværs af sidehæld. Det skyldes den store wirehastighed. Træet når ikke så let at falde efter sidehældet. Ved brug af håndspil må man anvende et ekstra spil for at undgå, at træet falder efter sidehældet. En traktor er hurtigere at arbejde med end et håndspil. Det har især betydning, når mange træer skal trækkes ind i et skovbryn. Pas på ikke at bruge for stor wirehastighed i startfasen af indtrækningen. Tørre grene kan falde ned. Håndspil er billigere i anskaffelse og giver også større nøjagtighed. Dels er det lettere at placere træet nøjagtigt, dels er der mindre risiko for skader (flæk). Risikoen for misforståelser mellem ham, som betjener spillet og ham, som skærer med motorsaven, er også mindre. traktorspil er hurtige at bruge traktorspil kræver god kommunikation mellem traktorfører og skovarbejder håndspil er anvendelige på steder, hvor traktorer ikke kan komme 70

77 Vanskelige træer - 13 Wirestroppen i træet Før træet fældes, anbringes en wirestrop i kronen på træet. Wirestroppen skal anbringes højt oppe i træet for at give spillet så kraftigt et træk som muligt. Wirestroppen må dog ikke placeres så højt, at kronen (stammen) ikke kan holde til trækket. Under opklatringen med wirestroppen kontrolleres stammen for rådne steder, der kunne tænkes at knække under indtrækningen. Ved indtrækning af et tveget træ, skal wiren lægges om begge stammedele. Det kan få alvorlige følger, hvis wiren kun lægges om det ene lår. Den del af træet, der ikke har fået en wire om sig, kan uventet flække fra og falde efter hænget. Alt for ofte ses eksempler på, at wiren fastgøres i træet fra taget af traktorens førerhus. Wiren bliver på denne måde ikke fastgjort i træets øverste trediedel, hvilket kan få alvorlige følger. Traktorspillet kan ikke holde træet eller fældekammen kan ikke holde til den øgede kraftpåvirkning. I begge tilfælde falder træet efter hænget. Hvordan får man så wiren højt nok op? Mest almindeligt er at anvende stiger af træ eller aluminium, der må være henholdsvis 5 og 6 m lange. Den almindelige dobbeltstige må være 12 m lang. Dog skal anvendes fodmand eller benyttes stigeklo, hvis den er over 5 meter lang. Mange frygter at klatre 12 m op på en stige, og det er heller ikke altid højt nok. Selv om du ikke har en særlig uddannelse, er det ifølge Arbejdstilsynet tilladt at klatre op i træet under anvendelse af mastegjorde. Du må selv bestemme, om du vil anvende stigsporer. Når du skal passere en gren anvendes to mastegjorde, så du hele tiden er fastgjort med mindst én mastegjord. Nåletræer har oftest mange grene helt ned til jorden. Her klatrer du ligesom ved pyntegrøntsklipning uden anvendelse af mastegjord. Når du har nået det sted i træet, hvor wiren skal fastgøres, spænder du først dig selv fast med en mastegjord. Under opklatringen har du medbragt en tynd nylonline fastgjort til en kort wirestrop eller nylongjord. Når du har nået stedet, hvor wiren skal fastgøres, trækker du ved hjælp af nylonlinen stroppen op. Den korte wirestrop eller gjorden lægges omkring træet og samles med sjækelen til den lange wirestrop. Arbejdet i kronen er færdigt, der kan klatres ned, og spilwirens krog fastgøres til den anden ende af den wirestrop, man netop har fastgjort oppe i træet. Det er god udstyrsbehandling først at indskyde en lang wirestrop i stedet for direkte at fastgøre spilwiren oppe i træet. Den kan nemt blive ødelagt under den tunge krone, når den rammer jorden - og den er dyrere end en strop! I stedet for at klatre kan man anvende en særlig flitsbue. Find i god højde en passende gren, skyd en tynd line over grenen og træk derefter en wirestrop op. wiren i træet anbringes mindst i en højde af 2/3 del af træets samlede højde benyt en nylongjord med kort wirestrop, inden selve spilwiren fastgøres 71

78 13 - Vanskelige træer Ankertræet Ved indtrækning med håndspil anvendes et ankertræ, så trækket så vidt muligt bliver direkte mod hældet og i samme retning som forhugget. Træk mere eller mindre på tværs af hældretningen giver stor risiko for, at træet falder sidelæns efter sidehældet. Ankertræets afstand fra det vanskelige træ skal være mindst 1,5 gange længden af det vanskelige træ. Hvis spilwiren er fastgjort i stor højde, skal afstanden til ankertræet være større for at undgå, at spillet glider op ad ankertræets stamme. Vinklen mellem wire og jordplan på ikke være mere end 35. Såfremt ankertrossen udgøres af en wirestrop, bør ankertræets bark beskyttes, fx med et opskåret bildæk. En stærk nylongjord i stedet for en wirestrop beskytter også barken. Stød som anker kan anvendes, hvis de forsynes med kraftige indhak i rodudløbene for at hindre ankertrossen i at glide af stødet. 98 ankertræets afstand skal være mindst 1,5 x det vanskelige træs højde vinkelen mellem jordplanet og spilwiren må ikke være større end ca 35 72

79 Vanskelige træer - 13 Forhug og fældesnit 99 Når spilwiren er strammet så meget op, at træets krone tydeligt rører sig, kan udskæring af forhug begynde. Forhuggets vinkel skal være større end normalt, helt op til 90 afhængig af træets hældning. Så stor en vinkel kan kun opnås ved at skære det "vandrette snit" skråt. Ved træer med stærk baghæng skal fældekammen være stærk. Antallet af lodrette fibre i fældekammen skal derfor være størst muligt. Dette opnås ved at placere forhugget forholdvis højt, skære det ekstra dybt, gøre fældekammen bred og placere fældesnittet højere oppe i forhold til forbuggets vandrette snit. Fældekammen bliver ofte cm bred. Højdeforskellen mellem forhuggets bund og fældesnittet øges op til cm, hvilket gør fældekammen mere bøjelig. åben forhugsvinkel dybt forhug høj stødafsætning bred fældekam stor højdeforskel mellem forhuggets vandrette snit og fældesnit 73

80 13 - Vanskelige træer Indspilningen Når en passende fældekamsbredde er opnået, sikres træet med mindst én kile. Kilen hjælper spillet i den første tunge del af indspilningen og sikrer træet mod at falde baglæns, hvis wiren skulle sprænge. Det er selvfølgelig en forudsætning, at fældekammen holder! Indspilningen kan nu starte. Samtidig holdes der øje med fældekammen og der følges efter med kilen i den første del af indspilningen. Hvis kævlen begynder at flække, afbrydes indtrækningen og fældekammen skæres en anelse smallere. Hvis stødet begynder at flække, skal du normalt ikke foretage dig noget, men lade indspilningen fortsætte. Hvis spillet ikke kan trække mere, afbrydes indspilningen, og fældekammen skæres en anelse smallere i begge sider. Fortsæt således, indtil træet ligger på jorden. under indspilningen skal du følge efter med en kile for at sikre træet holde øje med flæk i kævlen fældekammen skæres evt. en anelse smallere efter første del af indspilningen Tegngivning Indtrækning med spil kræver mindst to mand - én ved motorsaven og én ved spillet. Der skal mellem disse to foregå en sikker kommunikation. Samtale og råben er ikke sikker og tilstrækkelig. Der skal være aftalt en tegngivning med hænderne, fx som på tegningen. 100 Træk Træk hurtigt Stop sørg for sikker tegngivning mellem den, der skover, og den, der betjener spillet 74

81 Vanskelige træer - 13 Elledninger Ved fældning af vanskelige træer, hvor der er fare for nedrivning af elledninger, skal du kontakte elselskabet. Elselskabet kan være til stede under indtrækningen og gribe ind, såfremt en ledning skulle blive revet ned. Elfolkene foretrækker dog oftest at fjerne ledningerne, før skovningen påbegyndes. Det sker uden udgift for den, som skover. Har man ikke givet meddelelse til elselskabet, må skoven erstatte eventuelle skader. Afspærring Indtrækning af træer, hvor der er fare for færdslen, kræver afspærring. Er der tale om offentlige veje, skal politiet underrettes. Politiet afgør, om man selv må foretage afspærringen, eller den skal ske med politiets hjælp. Vejen afspærres til begge sider i en afstand af mindst to træhøjder. Afspærringerne må aldrig foretages umiddelbart efter et sving, idet bilerne opdager afspærringen for sent. Når man foretager en afspærring, skal man være meget opmærksom på, at ingen kører igennem afspærringen. Når den første vogn er stoppet, hænder det, at efterfølgende vogne blot overhaler. Derfor stiller man sig ud i kørebanen til den første bil er standset. Straks derefter stiller man sig ud i overhalingsbanen og standser trafikken der. Det er en hjælp at bruge advarsels skiltet "Anden fare" forsynet med underteksten "Træfældning". Afspærringen skal foretages umiddelbart før fældesnittet påbegyndes og vare, indtil træet med sikkerhed ikke kan falde ud over vejen ) afspær i en afstand af mindst to træhøjder til begge sider fra fældestedet 2) afspær højre vejbanehalvdel for den første vogn 3) afspær venstre vejbanehalvdel for de efterfølgende vogne 75

82 13 - Vanskelige træer Dobbelt træk Dobbelt træk bruges, når der er ekstra behov for trækkraft, fx ved meget store træer eller usædvanligt stort baghæng. Trækkraften fordobles, og wirehastigheden halveres. Af ekstra grej kræves kun en kasteblok og en ekstra wirestrop. 102 xx dobbelt træk forøger trækkraften og formindsker indspilningshastigheden Anvendelse af sidewire eller -spil Spil og spilwire skal forankres, så trækket bliver præcis modsat hænget af træet. Det sikrer, at indtrækningen under hele forløbet foregår uden sidehæld. Undertiden kan der ikke findes passende forankringssted til spillet. Trækket bliver med mere eller mindre sidehæld. Hvor stor sikkerhed kræves, fx når træet hælder ind over et hus, kan et sidespil eller en sidewire sikre, at træet ikke falder ned i huset. Sidewiren skal anbringes i omtrent samme højde på træet som spilwiren og helst trække vinkelret på denne. Sidewiren skal være spændt passende op, inden indspilningen begynder. 76

83 Vanskelige træer - 13 Mangler forankringsstedet, der giver vinkelret træk på spilwiren, må en anden metode anvendes. Find et forankringstræ længere fremme i træets faldretning. Anbring forankringen lidt oppe i træet. Eksempel: Står forankringstræet 2 m foran det "rigtige" sted, anbringes sidewiren 2 m oppe i træet. 103 sidespil anbringes vinkelret på indtrækningswiren eller lidt foran og tilsvarende højere oppe Sikker indtrækning af vanskelige træer kræver øvelse og indlæring. Du kan læse mere om det i kompendiet Indtrækning af vanskelige træer, 2008, Lars B. Hansen og Jens Henrik Sandholdt-Hansen, Skov & Landskab. 77

84 13 - Vanskelige træer Den Firlingske metode Træer kan være så gamle, at kun den ydre skal - splinten - står tilbage. Resten af træet er rådnet væk. På hule træer, især dem med forhæng, er det vanskeligt at lave et forhug på almindelig vis. Træet vil, efterhånden som man skærer sig frem, sætte sig, så sværdet sidder urokkeligt fast. Forhugget skal i sådanne tilfælde skæres efter den "firlingske" metode. Først skæres forhuggets venstre og derefter højre side, så der bliver en urørt midte tilbage. For at undgå at saven skal sætte sig fast, borthugges den sidste del med økse. Fældesnittet foretages på normal vis. 104 den "Firlingske" metode bruges på meget hule træer 78

85 Vanskelige træer - 13 Tvegede træer 105 Tvegede træer, som skønnes at være tilstrækkeligt sammenvoksede, fældes som et træ med fald på begge ben samtidig. 106 Tveger, der skønnes at være mindre sammenvoksede, fældes som to (eller flere) enkelttræer i hver sin retning, i videst muligt omfang under anvendelse af bagtå. 107 Det er afgørende vigtigt, men også vanskeligt, at vurdere sammenvoksningsgraden rigtigt. I tvivlstilfælde må tveger fældes hver for sig, enten ved jordoverfladen eller lige over kløften, hvis denne sidder i brysthøjde eller derunder. 79

86 14 - Stormfald 14 - Stormfald Generelt Oparbejdning af stormfældet træ kræver højeste grad af forsigtighed og påpasselighed. Kun erfarne skovarbejdere bør beskæftiges med afskæring af rodkager. Det gælder især på et areal, hvor alle træer er væltet (fladefald). Mindre øvede kan deltage i afgrening og afkortning inde på stykket eller bedst, efter at træerne er trukket frem til en central oparbejdningsplads. Stormfældet træ giver et mindre udbytte, fordi der er mere flækket og knust træ. Ved afskæring af roden benyttes - afhængig af træstørrelse - ekstra lange sværd, da det ofte kun er forsvarligt at skære fra én side. Jo længere man kommer fra roden, når stammen skal skæres fra roden, desto større er risikoen for, at saven sætter sig fast. Det er også sværere at vurdere stammens bevægelser. Skær derfor så tæt ved roden som muligt. Det er mest sikkert og giver også det største udbytte. I den første tid efter stormfald skal du være meget påpasselig, fordi træernes spændinger endnu er voldsomme. Senere og i frostperioder har træerne mistet en del af spændingen. Når frosten forsvinder, kan spændingerne igen blive større. Du skal især være opmærksom ved oparbejdning af fladefald i yngre træ. De forholdsvis tynde stammer kan være trykket meget krumme og skæve, så deres bevægelser under friskæringen er store og pludselige. I løvtræ er faremomenterne også store. Træerne er større og tungere, flækker lettere og indeholder kraftigere spændinger. Det er nødvendigt at anvende traktor ved oparbejdning af stormfald i løvtræ. I nåletræ er det praktisk at anvende traktor under oparbejdning af stormfald. Efter stormfaldet i 1981 er det blevet almindeligt at anvende såvel traktor som andre større entreprenørmaskiner. Anvisninger nedenfor gælder såvel nåletræ som løvtræ, med mindre andet er omtalt. brug ekstra lange sværd ved afskæring af rodkager vær særlig opmærksom de første dage efter stormfaldet og efter frostperioder unge træer er smidige og kan give voldsomme bevægelser under friskæringen 80

87 Stormfald - 14 Træk- og trykspændinger I et stormfaldsområde står og ligger træerne i mange unaturlige stillinger med voldsomme tryk- og trækspændinger. Spændingernes styrke er forskellig fra træ til træ. Det enkelte træ med stor trykspænding har tilsvarende stor trækspænding. På træ, som indeholder spændinger, skal skæringen påbegyndes i tryksiden og afsluttes i træksiden. Under skærearbejde i områder af et træ, hvor der findes trykspændinger, er der risiko for, at savsporet lukker sammen om sværdet, så dette sidder klemt fast. Ved skæring i træ med store trækspændinger er der risiko for flækket og splintret træ, som kan udgøre en fare for den, som fører saven. Se også side 67. På en væltet træstamme tiltager tryk- (1) og trækspændinger (2) mod træets centrum. Jo større spænding, jo større faremoment. 108 Skær først tryksnittet, derefter træksnittet 81

88 14 - Stormfald Træk- og tryksnittets udførelse På træer med betydende tryk- og trækspændinger skæres først et tryksnit, derefter et træksnit. På løvtræ føres tryksnittet frem til marven. Det giver størst chance for et risikofrit og pænt snit. Nåletræ flækker vanskeligere, så tryksnittet behøver ikke at blive ført frem til marven. Træksnittet lægges, så de yderste årringe (splintveddet) med de mest seje og stærke fibre skæres først. Derved mindskes faren for personskade, flæk og fiberudtræk. Det gøres ved først at skære siderne (snittene A), der indeholder splintveddet. Derefter skæres udefra og ind mod marven den midterste og ældste del af stammen med de skøre fibre (snittet B). Den midterste del bryder som regel, inden snittet er helt færdigt, eventuelt med få fiberudtræk. I nåletræ udføres træksnit ved roden på helt normal vis. Risikoen for flæk er mindre. 109 løvtræ flækker lettere og træksnittet laves ofte "tredelt" 82

89 Stormfald - 14 Svagt hæld I et stormfaldsområde vil en del træer blot være rodløsnede og hælde mere eller mindre. Ved svagt hæng er trækket i fældesnitsiden oftest ikke større, end at træet kan fældes som et almindeligt træ med forhæng, dvs. med forhug, fældesnit og bagtå. Det vil især gælde mindre træer og næsten lodrette træer. 110 løsnede træer med svagt hæld fældes på normal vis med bagtå 83

90 14 - Stormfald Stærkt hæld Ved stærkere hæng i nåletræ er trækket i bagtåen så stort, at man risikerer et voldsomt fiberudtræk i samme øjeblik, sværdet sættes an for at skære bagtåen. På nåletræer kan trækket mindskes ved at erstatte forhugget med et enkelt snit, der hurtigt vil lukke sammen. Man skærer lidt ad gangen, arbejder hurtigt og trækker sværdet helt ud af sporet hver gang. Derved mindskes faren for, at saven sætter sig fast. Fældesnittet skæres først med sidesnit, der skal være så dybe, at kun en tredjedel af fældesnittet lades tilbage. Når sidesnittene er færdige, skæres den tilbageblev ne del af fældesnittet uden anvendelse af bagtå

91 Stormfald - 14 Stærkt hæld En anden metode til brug ved stærkt hæng i nåletræer er "trekantmetoden". Den anbefales især i Sverige. I stedet for et tryksnit skæres to mindre forhug ved siden af hinanden i en vinkel på højst 90 grader. Den derved dannede spids skal pege i trykretningen. Derefter skæres bagfra frem mod trekantspidsen. Metoden kan også anvendes på træer, der ligger med stærke spændinger. Metoden er måske lidt mere besværlig end den foregående. Faren for at saven sætter sig fast er imidlertid mindre Løvtræer, der hælder meget, fældes bedst med anvendelse af forhug, fældesnit og bagtå. Bagtåen skal være kraftig og afsat i et område med lodret fiberforløb. stærkt hældende nåletræ kan fældes efter to metoder stærkt hældende løvtræ fældes bedst på den almindelige måde med kraftig bagtå 85

92 14 - Stormfald Hængende træer I stormfaldsområder forekommer en del hængere. Vurder først graden af "hæng", dvs. om det pågældende træ vil falde mod jorden efter endt friskæring, eller om det bliver hængende efter friskæring. Vurderer du, at træet falder igennem, vil det oftest være rigtigt at fælde træet på helt normalt vis med forhug som beskrevet i fig Nåletræ eller mindre løvtræ med store trækog trykspændinger fældes som angivet i fig. 116 eller fig Træer, der skønnes at blive hængende, indeholder mere eller mindre trækspænding i hældsiden. Følgende metoder kan anvendes. 1) Der anlægges et normalt forhug i hængretningen med efterfølgende fældesnit. Selv om der er trykspænding, hvor fældesnittet anlægges, vil der ikke være brug for kiler eller bagtå, da den løsnede rod vil falde lidt tilbage. Bibehold en lille del af fældekammen i den ene side, så træet ikke for tidligt går af stødet og borer sig ned i jorden. Ved den efterfølgende manuelle neddrejning drejes fældekammen fra hinanden. Ved anvendelse af traktor trækkes fældekammen i stykker. Se iøvrigt side 44 ff. 2) På større træ, som hænger direkte på et andet træ, så neddrejning ikke har noget formål, skæres et forhug. Det efterfølgende fældesnit anlægges under forhugget, så træet lettere kan trækkes af stødet med spil eller traktor. 114 træer, der skønnes at falde igennem efter fældeskæring fældes enten på normal vis eller som vist i fig. 116 og fig. 117 træer, der skønnes at blive hængende efter fældeskæring, forsøges drejet ned store træer, der ikke kan neddrejes på normal vis, fældeskæres under forhugget, så traktoren lettere kan trække træet ned 86

93 Stormfald - 14 De fleste træer i et stormfaldsområde vil ligge med stammen på jorden. Før roden skæres af, vurderes nøje rodens og stammens bevægelse efter friskæring. Stammens bevægelse er farlig og ofte uforudsigelig. Den falder oftest bare ned på jorden, men kan også springe op i luften eller ud til siden. Vurder, om roden vil falde tilbage på plads, blive stående eller falde forover. Roden vælter tilbage på plads Oftest ligger træet sådan, at rodkagen vælter tilbage, og stammen falder mod jorden. Skær tæt ved roden et tryksnit på undersiden af stammen. Skær derefter et træksnit på oversiden 1-2 cm længere oppe ad stammen Ved at sideforskyde træksnittet i forhold til tryksnittet forhindrer man saven i at følge med roden, når denne - ofte voldsomt - vipper tilbage på plads. 115 Farezone! hvis stammen vil falde mod jorden og roden vil falde tilbage på plads, skæres træksnittet sideforskudt mod toppen 87

94 14 - Stormfald Ligger det stormfældede træ hen over andre træer eller rodkager, vil stammen efter friskæring slå op i luften og være til fare for den, som foretager opskæringen. Faren for, at motorsaven bliver revet med, er stor. Tryksnittet anlægges på undersiden. Træksnittet placeres i forhold til tryksnittet der, hvor bevægelsen efter afskæringen er mindst. Det vil oftest være mod roden. På tegningen er træksnittet placeret mod roden, fordi rodens bevægelse skønnes at blive mindre end stammens, hvis bevægelse kan blive voldsom og farlig. Vurderes bevægelserne at blive lige voldsomme (og farlige) på rod og stamme, må et træksnit i direkte forlængelse af tryksnittet foretrækkes. 116 Farezone! træksnittets placering i forhold til tryksnit afhænger af den forventede voldsomhed af stammens og rodens bevægelse 88

95 Stormfald - 14 Roden bliver stående Træernes rødder kan efter friskæringen blive stående. Det sker, hvor store rødder er trykket langt ned i jorden, i frostperioder og når træet har ligget længe siden stormfaldet. Fremgangsmåden under friskæringen afhænger af, om stammen falder til jorden eller slår op i luften. Hvor stammen falder mod jorden, foretages det første snit på undersiden. Næste snit anlægges på oversiden uden sideforskyd ning. De to snit skæres med et skråt forløb. Derved undgås, at stammen under faldet mod jorden sætter sig selv og sværdet fast mod den ubevægelige stødflade. 117 skær skrå snit, når roden vil blive stående og stammen falde mod jorden 89

96 14 - Stormfald Hvor stammen slår op under friskæringen, lægges snit 1 og 2 skråt i forhold til stammens længderetning. Snit 2 lægges ind mod roden i forhold til snit 1. Derved hindres, at saven sætter sig fast mellem snitfladen på den ubevægelige rod og stammen, og at saven følger med stammen op under friskæringen. 118 brug skrå, sideforskudte snit, hvis roden bliver stående og stammeenden slår op 90

97 Stormfald - 14 Roden vælter fremad Skønnes roden efter afskæring at vælte forover, skal afskæringen foregå i en passende afstand fra roden. Afstanden fra rod til skærested skal mindst være det dobbelte af afstanden mellem stammens underside og jorden. Træer stormfældet ned ad skråninger har rødder, der let vælter forover. 119 Fremgangsmåden i fig. 124 giver øget spild af gavntræ. Spildet kan mindskes ved at fortøje roden solidt til en traktor. Afkortningen foretages da på samme måde, som når roden vælter tilbage. Metoden anvendes, når den afskårne rod indeholder tømmer- og plankedimensioner. 120 hvis roden vælter frem, skæres i passende afstand fra roden eller roden fortøjes solidt til en traktor 91

98 14 - Stormfald Sidespændinger Under oparbejdning af stormfald forekommer træer med sidespænding. Det er vigtigt at placere sig på den rigtige side af stammen for at undgå at blive ramt af den friskårne stammeende. På tegningen er den rigtige placering angivet med et kryds. I visse tilfælde kan du ikke sikkert vurdere, til hvilken side stammen vil bevæge sig. I andre tilfælde kan du ikke placere dig korrekt, fordi et andet træs rodkage el. lign. er i vejen. I sådanne tilfælde må der udvises den største forsigtighed. 121 Afskæringen skal ske ca. 1 m fra roden, så man står beskyttet af rodstykket, der normalt ikke bevæger sig sidelæns. Husk at tage hensyn til træk- og trykspændinger, som omtalt side 91. Såfremt det overhovedet er muligt, skal afkortningen ske fra det med X markerede sted. På tegningen er det ikke muligt at skære fra punktet X, fordi der ikke er plads. Skovarbejderen har derfor placeret sig på modsatte side af stammen, men mindst en meter fra roden. placer dig på den side af stammen, der slår væk fra dig; hvis du ikke kan, så ca. en meter fra roden 92

99 Stormfald - 14 Knækkede træer Knækkede træer, hvis kronetop når ned på jorden, trækkes fra den stående stammedel ved hjælp af en traktor. Når den knækkede kronetop hænger i et nabotræ, må du forsøge at fastgøre en wire i kronen. Kronen trækkes da ned med spil eller traktor. Er dette ikke muligt, fældes træet sidelæns til den side, hvor træet skønnes at falde lettest til jorden. Det er vigtigt, at fældekammen ikke skæres helt over. Træet må heller ikke tvinges ned med kiler. Hammerens slag på kilen kan bevirke, at toppen pludselig falder ned. Wiren fra traktoren fastgøres på stammen i en højde, som kan nås fra jorden, hvorefter forhug og fældesnit anlægges. Fældning bagud i forlængelse af træets længderetning må frarådes. Der kan komme pludselige og farlige bevægelser fra træet, når bagtåen skæres. 122 knækkede træer skal helst trækkes ned 93

100 14 - Stormfald Stort løvtræ Stort løvtræ falder tungt og oftest på en sådan måde, at 2-3 m af stammens underside ligger boret godt ned i jorden. Afskæring ved roden kan ikke lade sig gøre. Afskæring af stammen ved jordoverfladen giver økonomiske tab og de store rodender generer oparbejdning, transport mv. Problemet kan løses ved at dreje rodkagen fri af jorden. Først oparbejdes træets top. Derefter drejes rod og stammeende med en traktor, som trækker i toppen af stammeenden. En drejning på 25 grader vil ofte være nok til at trække kævlen fri af jorden. Stammen kan nu skæres af nærmere roden

101 Stormfald - 14 Ved en anden fremgangsmåde rejses kævlen op med traktor, så den står næsten lodret. Der trækkes bagud henover rodkagen. For at hindre, at wiren skal skære sig ned i roden, anbringes et stykke træ mellem rodkagen og wiren. Når kævlen er rejst i en passende stilling, slækkes og fjernes wiren. Wiren kan være trukket så hårdt ind i kævlens bark, at den ikke kan fjernes fra toppen. Slæk i sådanne tilfælde wiren så meget, at den ikke får en pludselig belastning, når kævlen under den efterfølgende fældning falder til jorden. 124 Fældningen sker ved at skære et fuldt fældesnit under anvendelse af bagtå. Der afsættes ikke fældekam, og efter udskæring af et lille forhug i kævlens naturlige faldretning, kan bagtåen bortskæres. 125 Kævlen kan væltes under anvendelse af fældekam, men manglende tyngde i den kroneløse stamme medfører, at fældekammen hindrer eller forsinker kævlens fald. stort løvtræ drejes og skæres ved roden eller rejses op og fældes almindeligt eller efter særlig metode 95

102 14 - Stormfald Fladefald I fladefald ligger træerne hen over hinanden i flere lag. Oparbejdningen begynder med øverste træ (nr. 1), såfremt der er traktor til stede. Traktoren trækker efter afskæring af rodkagen træet fri og hen på en velegnet plads til afgrening og afkortning. Hvis du ikke har nogen traktor til rådighed, er det bedst at begynde med det nederste træ (nr. 3), der gøres helt færdigt. Træ nr. 2 må kun friskæres, hvis roden fra træ nr. 3 står så langt væk, at denne ikke kan nå dig. Rod nr. 3 falder ofte tilbage på plads, når træ nr. 2 bliver frigjort fra sin rod. - På tegningen må træ nr. 2 kun friskæres, såfremt nr. 3 stadig har forbindelse med sin rod han er i fare for at blive slået ihjel af rod nr. 3 Skovning af stormfald kræver øvelse og indlæring. Du kan læse mere om det i kompendiet Stormfald, Maj 2009, Marianne Lyhne, Skov & Landskab. 96

103 Arbejdstilsynets bestemmelser - 15 Arbejdstilsynets bestemmelser Nedenfor gengives At-vejledning D.2.8 vedrørende Fældnings- og skovningsarbejde Vejledning om fældnings- og skovningsarbejde med håndbårne motorkædesave og andet håndværktøj September 2002 Erstatter At-meddelelse nr af november 1983 Vejledningen indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan man ved fældnings- og skovningsarbejde med håndbårne motorkædesave eller andet håndværktøj kan opfylde bestemmelserne i bekendtgørelserne om arbejdets udførelse og om skiftende arbejdssteders indretning. Fældnings- og skovningsarbejde skal udføres i overensstemmelse med vejledningen eller på en måde, som er lige så forsvarlig i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende (1). 1. Oplæring Fældnings- og skovningsarbejde forudsætter, at den ansatte er oplært i sikkerheden ved arbejdet. Det gælder også de sikkerhedsmæssige forhold og begrænsninger i arbejdet med nedtagning af hængere (træer, der bliver hængende i nabotræer e.l. ved fældningen), ved alenearbejde og ved kontakt med arbejdsgiver eller kolleger. Topbeskæring og topkapning ved klatring må kun udføres af ansatte, der har gennemgået Skovskolens kursus i topkapning, grundlæggende og udvidet klatring eller tilsvarende oplæring. Det gælder dog ikke, hvis topbeskæring og topkapning sker fra en arbejdsplatform. 2. Fældnings- og skovningsarbejde 2.1. Almene bestemmelser Den, der udfører fældningsarbejdet, skal sikre sig, at ingen uvedkommende kan blive ramt af træet, når det falder. Hvis det kan forventes, at der er uvedkommende i arbejdsområdet, skal den ansatte sikre sig, at der ikke er nogen personer i faldområdet, når træet falder. Faldområdet er træets højde i alle retninger fra fældestedet. Det kan sikres med en vagtmand eller ved at udføre fældningen med en såkaldt bagtå, der giver tid til at sikre sig, at der ikke opholder sig nogen i faldområdet. Kun de personer, der fælder træet, må opholde sig inden for træets faldområde. Hvis flere personer udfører fældnings- og skovningsarbejde (fældning, afkvistning, kapning og sammenlægning) i samme område, skal afstanden mellem de træer, der arbejdes på, være større end træernes samlede længder målt mellem stødene - se figur 1. 97

104 15 - Arbejdstilsynets bestemmelser Figur 1. Sikkerhedsafstanden skal være større end træernes samlede længde mellem stødene. Ved tynding i bevoksninger og ved fældning af samtlige træer (renafdrift) bør arbejdet planlægges, så der er et arbejdsfrit skifte mellem de ansatte. I kuperet terræn skal træfældningen tilrettelægges, så man imødegår de farer, der kan opstå, hvis træet ruller eller glider efter fældningen Flugtveje Inden fældning skal man sikre sig, at der er en flugtvej. Det vil sige, at man skal fjerne grene og ris. Man skal gå skråt bagud til sikker afstand, når træet falder Hjælpemidler til fældning i ønsket retning Træer, der er tykkere end ca. 12 cm i brysthøjde, skal fældes med forhug sammen med en passende mængde holdetræ (fældekam). Det sikrer, at træet falder i den ønskede retning. Vindstød kan påvirke træet så meget, at det ikke vælter i den ønskede retning (følger forhugget). Derfor skal der altid fældes med en bagtå i blæsevejr, når der bruges motorsav til fældning af træer, der er tykkere end ca. 25 cm i brysthøjde. En bagtå er et passende udsnit af fældesnittet. Udsnittet kan være et rodudløb - en tå - og skal ligge så langt væk fra forhugget som muligt. Der skal være hensigtsmæssige hjælpemidler til at tvinge træet til at falde i den ønskede retning. Det er fx hammer, kile og fældejern med vendekrog. Når der fældes tæt ved huse, veje, el-ledninger o.l., bør man bruge et trækspil med et så langt ståltov, at de personer, der betjener spillet, er uden for træets rækkevidde, når det falder. Der må ikke arbejdes under hængere. Hængere er træer, der bliver hængende i nabotræer e.l. ved fældningen. 98

105 Arbejdstilsynets bestemmelser - 15 Hængere må ikke tages ned ved at fælde et andet træ, så det falder på hængeren (krydsfældning). Hængere må heller ikke tages ned ved at fælde det træ, som hængeren er fanget i. Der skal være hensigtsmæssige hjælpemidler til nedtagning af hængere. Det er fx håndspil, traktor med spil og vendekrog. Hjælpemidlerne skal bruges ved behov. Når der nedtages hængere, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er givet klare instruktioner om, hvilke indarbejdede arbejdsmetoder der skal bruges og i hvilken rækkefølge. Arbejdsmetoder og rækkefølgen kan fx se sådan ud:. Brug et fældejern med vendekrog.. Brug en vendekrog eller et vendebånd, der har en momentarm på over 2 m.. Brug en vægtstang til at flytte hængeren bagud.. Brug et håndspil. Lykkes det ikke at få hængeren ned ved en af de første fire metoder, skal man bruge traktor med spil e.l. Hvis hængeren først nedtages på et senere tidspunkt, skal dens faldområde afmærkes med farvede plastbånd, reb e.l. Desuden skal der advares mod at gå ind i området Alenearbejde De ansatte må ikke arbejde alene ved friskæring af vindfælder, ved topbeskæring, ved topkapning af stående træer og ved nedtagning af hængere. Alenearbejde kan dog tillades ved nedtagning af hængere af ufarlig størrelse. Det vil sige, at hængeren kan tages ned med en almindelig vendekrog. Fældnings- og skovningsarbejde skal tilrettelægges, så den ansatte har kontakt med en anden person mindst fire gange på en almindelig arbejdsdag. Kontakten skal være jævnt fordelt over dagen. Kontakten ved skovningsarbejde kan erstattes af radio- eller mobiltelefonkontakt, hvis der, som rutine, foretages fem kontrolopkald i løbet af dagen. Opkaldene skal være jævnt fordelt over dagen. Opkaldene kan være: Tilmelding, tre kontrolopkald og afmelding. Radio- og mobiltelefonkontakt forudsætter, at man på hjemstationen ved, hvor de ansatte arbejder, og at det er fysisk muligt at nå hurtigt frem med hjælp. Samtidig skal der være indarbejdet en rutine til personlig kontakt ved manglende radio- eller telefonkontakt Forbinding Ved fældnings- og skovningsarbejde skal den ansatte altid have en trykforbinding på sig. Jens Jensen 99

106 GIV AGT! GRAFISMO.dk Skovskolen Skov & Landskab Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Tlf Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign