LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER

Relaterede dokumenter
LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 7. Årgang Juli 2006 Nr. 26

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 7. Årgang Oktober 2006 Nr. 27

Liden Kirsten & Petrus Beyer. 13. Årgang April 2013 Nr. 49. Forår

Broderloge nr. 48 Hertha Sønderborg

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 9. Årgang Januar 2008 Nr. 30. Vintertid. Og snart bliver det forår

Liden Kirsten & Petrus Beyer. 14. Årgang Januar 2013 Nr. 48. Vinter

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 11. Årgang Januar 2010 Nr. 38. Vinter

Liden Kirsten & Petrus Beyer. 13. Årgang Januar 2012 Nr. 45. Vinter

Odd Fellow Ordenen I.O.O.F og Skanderborg Logerne Orienterer

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 10. Årgang Juli 2009 Nr. 36. Sommer

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

logelivet Nu er sommertiden kommet og grillen skal i brug LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER 6. Årgang Juli 2005 Nr. 22

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Afslutning d. 31. marts 2014

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER

Liden Kirsten & Petrus Beyer. 12. Årgang Oktober 2011 Nr. 44. Efterår

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 7. Årgang Januar 2006 Nr. 24. Godt nytår

Karneval i Aalborg Øst

Strategi- og handlingsplan

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Cabaret 2005 LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. Kære Søstre og Brødre. Søstrene fra loge 42. Liden Kirsten har fået en fremragende ide.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Bofællesskabet Stenlille

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

generalforsamlingen den kl. 19:00,

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

NYHEDSBREV nr. 12. Kære Danevang broder. til livet uden Birthe, med de. ønsket om alt muligt held i resten af terminen, og

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

20.s.e.trin. I 2017 Bejsnap

Liden Kirsten & Petrus Beyer. Vinter. 12. Årgang Januar 2011 Nr. 41

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Maj 2011 MAJ 2011 MAJ 2011

Nyhedsbrev uge

Generalforsamling 2014

Afslutning 2013

Til vores BANKO-SPIL er gevinsterne følgende:

SATELLITTEN SCT. KNUDS SKOLE Julen 2008

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 11. Årgang Oktober 2010 Nr. 40. Efterår

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Beretning til generalforsamling i LJM Seniorklub den 14. januar 2011:

Godt i gang. Broderloge nr. 80 Danevang NYHEDSBREV 4.okt. 2015

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

OSTEN P LKE FO lirpa 2017 Figur 1

Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID Hans Eigil Jensen skriver:

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

DEN KNU. November. Sct. Georgs Gildet i Ølstykke 38. Årgang Nr Ølstykke. Sct. Georgs Gildet. Side 1

Lyngparkens venner. Udgives af: Jan. - Febr I værkstedet ved Solsikken arbejdes der flittigt med at lave fuglehuse og foderbrædder.

Aalborg Tegnsprogs Ordinære generalforsamling Lørdag d. 16 marts 2013

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

Nyhedsbrev fra klynge 2

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Aktiviteter med beboerne

NYHEDSBREV nr. 08. Kære Danevang broder. Det bør måske, for den gode

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Hilsen fra redaktionen

Julemarked på Lyngparken.

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Januar 2014 nr. 5. Om Medlemsnyt

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Nyhedsbrev. uge

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

FOA Holbæks seniorklubs arrangementer Efterår 2015

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Hilsen fra forstanderen

Prædiken til 2. s. e. trin kl i Engesvang

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Krejbjerg - Nyt September 2015

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER. 11. Årgang April 2010 Nr. 39. Forår

Påske-blomster: Maj - Juni 2015

Flot hæder til Gunnar Lund

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

ibelong Er vi fælles om at være alene?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Kære beboere, pårørende og personale

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Nyhedsbrev. uge

Transkript:

I LIDEN KIRSTEN & PETRUS BEYER 8. Årgang Januar 2007 Nr. 28 Ak, januar, du er den første, og du har det hele parat, du møder med udsalg og status, og så er der noget med skat. Hvis du skulle bringe mig noget, som tærer på nytårets mod, - ak januar, så lad os håbe, at meningen stadig er god.

Side REDAKTIONEN SKRIVER: Når disse linier skrives, er vi tæt på årsskiftet, efterårsterminen er brugt, der mangler som det sidste børnenes juletræ. Efterårsterminen var en travl tid med mange gode oplevelser. Grade staben var heldigvis ofte i funktion, altid fint arbejde, flere aftener med gode og givende indlæg, en af de særligt spændende var br. Um s. indlæg om emnet Noas Ark. Et meget interessant og godt bearbejdet arbejde, ikke mindst eget billedmateriale. To brødres arbejde med oplæg til en debataften satte virkelig gang i debatten om mange muligheder, som kunne gøre møderne måske mere indholdsrige og mere fyldige, der var mange meninger om tingene, og at de kom frem var jo netop formålet. Hvad det måtte bringe af nyt må tiden vise. Det nye år er vi startet på når dette blad læses, en travl forårstermin venter forude, hvor der er vagtskifte for logens embedsmænd dette forår. De store omvæltninger står vi næppe over for og når valget er overstået og de nyvalgte er indsat i deres embeder, er det alle brødres pligt, at samle sig omkring de brødre, som flertallet har bestemt skal lede logen og støtte dem i udførelsen af deres embedspligter. Logelivet ønsker alle en god forårstermin, håber vi vil være flittigt mødende og tage del i logens virke, en stor opgave som alle må være med til at løse, er en større tilgang af nye brødre, gør nu noget ekstra hver især for, at løse denne påtrængende opgave. Glædelig nytår til både læsere og annoncører. AA. KAPELLANSTOLEN I mange sportsgrene som f.eks. motorløb og cykling, er det at komme i mål, hvad det hele drejer sig om, det gælder om at komme først, og man bruger gerne mange kræfter og energi på, at komme derhen, også nogle gange, med mange menneskelige omkostninger, både over for ens familie og venner. Uden for sportens verden er det at komme i mål, afslutningen på et helt liv, så her gælder det ikke om, at komme først i mål, men mere om at opleve, alt det, der sker imellem start og mål, det gælder nuet, og ikke det der skete i går, ej heller det, der evt. skal ske i morgen, men om at beskæftige sig med det, der sker lige nu. Selv om manges hverdag, tyder på, at det gælder om, at komme så hurtigt frem til målet, som overhovedet muligt, uden omtanke for det der passerer forbi en, og nogle gange, også uden at tænke på de mennesker, der står en nærmest, disse mennesker har ikke tid til at nyde livet, der er ikke tid til at stoppe op, der er altid noget andet der skal gøres.

Som Odd Fellows, må vi støtte hinanden i, at nyde nuet og livet, og prøve på at stoppe op i hverdagen, se os omkring, være noget for hinanden, os selv og ens familie. Og lad os gøre det i venskab, kærlighed og sandheds navn. Br. kapellan Mogens Mazanti INDLÆG STAFETTEN den 10. oktober 2006. Er vi ordens søskende bedre mennesker, ind dem der er uden for Ordenen, er vi bedre til at tage vare om hinanden? er vi gode til at leve op til ordenens idealer? Eller er vi blot ganske almindelige mennesker, der prøver at dække os ind i flotte idealer og ord, uden egentlig at leve særlig meget op til dem. Det er spørgsmål jeg ofte stiller mig selv. Det er også spørgsmål jeg ofte bliver stillet af andre. Er I der er med i logen egentlig bedre end os andre der ikke er medlem af en loge. Jeg svarer at det er vi ikke, men vi stræber blot på at blive det, og at Ordenen givet os nogle værktøjer, der gør at vi kan hjælpe hinanden, til at blive bedre end vi er. Jeg mener ikke at vi skal give udtryk ud af til, at vi gerne ser os selv som bedre mennesker. Dog mener jeg, at vi Side efter de krav, der stilles til os ved vor optagelse, og de løfter vi aflægger ved indvielsen, må betinge, at vi er bedre eller i hvert fald mindst lige så gode som gennemsnittet af mennesker i almindelighed samt vi er indstillet på at prøve at blive bedre mennesker. Vi lover ved indvielsen at vi vil kæmpe mod det onde i os selv og bestræbe os på at efterleve Ordenens idealer om venskab, kærlighed og sandhed. Vi er alle forskellige, og har søgt ind i Ordenen af forskellige grunde og har dermed også forskellige forventninger til vor loge liv. Men lige meget hvor forskellige vi end er, skulle det gerne være den samme kærne, vi samles om at dyrke, nemlig den kærne der hedder broder kærlighed, næstekærlighed og tolerance. Den kærne alle vi Ordenssøskende gerne skulle være i besiddelse af og som indeholder den livslære vi alle gerne skulle stræbe efter at efterleve, det har vi lovet ved vor indvielse i vor Orden. Ordenens ritualer er det værktøj vi har, til at skabe og bearbejde denne fælles kærne, - ritualerne giver os alle, de grundtanker omkring venskab, kærlighed og sandhed, vi som Ordenssøskende bør leve efter. Så kan vi være nok så forskellige i vore holdninger til tilværelsen, blot vi alle bærer den samme kærne, det er denne kærne der gør os til Odd Fellows. Spørgsmålet er så bare, om vi er gode nok til at forvalte denne kærne, ikke blot i logen men også ude i samfundet. For at vi kan blive gode nok til dette, er det ikke nok at have Ordenens ri-

Side tualer, men vi skal hele tiden fodre hinanden med etiske tanker, der virker som brændsel til denne fælles kærne, man skal ikke blot forvente at få de etiske tanker serveret på et sølvfad af embedsmændene, man skal selv efter bedste evne bidrage. Det behøver ikke være store indlæg, små ting kan også medvirke til at det bliver en god logeaften. Det har været en god loge aften når man får et eller andet med hjem. Vi skal udvise tolerance over for hinanden som brødre og mennesker og ved gensidig stimulering hjælpe hinanden til at udvikle denne fælles kærne, til fælles gavn og glæde. Vi skal som ordensbrødre hjælpe hinanden til at opbygge et selvværd, som gør at man bliver i stand til at udvise broderkærlighed til andre. Men før man kan føre ordenens lære om næstekærlig og broderkærlighed ud i livet, er det vigtigt at forstå betydningen af, det at elske sig selv er en forudsætning for at kunne elske andre. Du skal elske din næste som dig selv. Den der ikke elsker sig selv, - kan slet ikke elske. - Så for at kunne efterleve ordenens bud om venskab, kærlighed og sandhed, er det derfor nødvendig at starte med at opbygge sit eget selvværd. Også her jeg mener at vi loge brødre skal hjælpe hinanden, ved at vise hinanden, omsorg, respekt og solidaritet, - vise hinanden, at forskellene i talenter, intelligens og kundskaber er ubetydelige i sammenligning med den menneskekærne, der er fælles for os alle odd fellow brødre og som er grundlaget for vort broderskab. Det er denne fælles kærne vi kan kalde frem og bearbejde i vore ritualer og i vor omgang med hinanden. Ritualerne lægger grundstenene til vor fælles kærne og omgangen med hinanden skal styrke den enkeltes selvværd. Men for at få den fulde effekt af vor ritualarbejde, er det ikke kun nødvendig at gradearbejdet er godt udført og at rammerne er i orden. Med rammerne mener jeg, den ro der skal være i logesalen under udførelsen af ritualet, så den unge broder kan indleve sig i de ord der bliver sagt, og ikke bliver forstyrret af uro fra brødrene på bænkene. Vi skal alle vise respekt for gradearbejdet og medvirke til at den nye broder får den optimale oplevelse. Det er ikke bare vigtigt at gradearbejdet foregår i en ophøjet og rolig stemning, men det er også utrolig vigtig, at alle brødrene slutter op omkring den unge broder der skal have en ny grad, og der ved viser ham den respekt, solidaritet og broderkærlighed, der er så vigtig for at styrke hans selvværd og fællesskabsfølelse, så han virkelig kan træde ind i broderkæden med stolthed og føle sig elsket af ligemænd. Men her mener jeg at brødrene svigter, tendensen er, at når der står gradearbejde på programmet, så vælger mange at blive hjemme. De går derved ikke blot glip af en vigtig etisk belæring, men man svigter også den broder der skal have en ny grad. Hvem kender ikke den skuffende følelse der kommer til en, ved at se den halvtomme logesal? Man får den tanke at brødrene nok ikke kommer fordi det netop er min aften og at man måske ikke er så ligeværdige endda, soli-

daritet og fællesskabsfølelsen bliver væk. Så selv om en gradeaften er en stor oplevelse, forbliver der alligevel et tomrum som ikke burde være der, og på sigt kan det skade nye brødres opfattelse af den broderkærlighed og fællesskabsfølelse vi ellers bruger så mange store ord på i ordenssammenhæng, - for den nye broder bliver det til tomme ord. En grade aften skal fremstå som en festaften, hvor alle brødrene slår ring om den nye broder, de skal mærke fællesskabsfølelsen, de skal mærke vi mener noget med de store ord vi ynder at smykke os med, og de vil dermed være i stand til at give det videre til andre. Det lave møde procent kan også have den uheldige virkning, at de unge brødre får den opfattelse at på en gradeaften eller en anden fest aften, kan man roligt blive hjemme, for det gør de andre jo også, og der ved gå glib af det som et logeliv også er, nemlig deltagelse i oplæringen af de nye brødres etiske holdninger gennem vore flotte ritualer, som jo i sig selv er en stor oplevelse og hvem kan, selv om de har været odd fellows i mange år, påstå at de ikke stadig kan lære noget, af de smukke ritualer. Jeg mener at tiden er inde til at genopdyrke broderkærlighedsbegrebet i vor loge arbejde. Vi skal alle vise respekt over for de løfter vi har aflagt, og prøve ihærdig på at udføre dem i vor omgang med hinanden, så det ikke kun er flotte, men tomme ord vi strør om os med, men at vi indser at ord alene, ikke gør os til bedre brødre eller mennesker, men at vi må skride til handling, for Side at vise at vi mener noget med de pæne ord og løfter vi afgiver til hinanden. Vi skal fordre høj etik og solidaritet og det skader ikke at stille krav til hinanden. Vi skal vise respekt over for logesalen, for at ophøjne den til det sted, hvor vi belæres og belærer. Den skal være det sted hvor den store verden, med al dens larm er lukket ude og vi i ro og mag kan samle vore tanker samt tænke tanker vi ikke har ro til i hverdagens stres og jag, der skal være plads til fordybelse. Vi skal respektere forværelset som det sted hvor man klarer tankerne og forbereder sig til at gå i logesalen, så kan det ikke hjælpe noget at man bliver forstyrret af brødre der lige skal have fortalt den sidste vittighed eller have snakket færdig. Et logemøde starter når br. Inspk. kalder brødrene til logesalen. Vi skal værne om det særlige som et logemøde skal være, man skal kunne finde ro til at reflektere over orglets toner og kapellanens ord, uden at blive forstyrret af små sludder og raslen med slik papir. Logesalen skulle gerne indgyde respekt og fordre ro og opmærksomhed. Så skal vi alle huske på vi ikke blot skal overvære et logemøde, men vi skal deltage, så vi på den måde alle bidrager til den etiske belæring. Vi skal ikke spørge, hvad kan Ordenen gøre for mig, men spørge hvad kan jeg gøre for Ordenen, vi skal ikke blot beklage at der ikke er nok etisk indhold i vore logemøder, men derimod tænke over hvad man selv kan bidrage med. Alt dette er med til at skabe forskellen mellem en loge og en alm. Klub.

Side I selskabslokalerne, det er der venskaberne skal knyttes. Derfor vil jeg sige til de nye brødre, snyd ikke jer selv for denne mulighed, tag ikke hjem lige efter mødet i logesalen, men deltag også ved det selskabelige. En logeaften består af to dele, og sådan skal det være. En del i logesalen hvor vi støtter hinanden i den etiske belæring, og den selskabelige del, hvor vi knytter venskaber og lærer hinanden at kende og lærer at tolerere hinandens forskelligheder. Men det at vi i selskabslokalerne er sammen på en mere løssluppent måde, betyder ikke, at vi her ikke må stille krav til hinanden. Det både må og skal vi, vi bærer alle et ansvar for at tonen blandt brødrene er sober og respektfuldt, vi har alle et ansvar for at nye brødre ikke får den opfattelse at der er klikke dannelser, ved at tage hånd om dem og sørger for at de føler dem som en del af det fællesskab der er i selskabslokalerne, det gælder både før mødet i logesalen og efter. Og når en broder der har været fraværende i et stykke tid, skal han, når han så møder op, ikke mødes med kommentarer om hans fravær, der nok er sagt i sjov, men ikke altid opfattes som sjov. Årsagen til en broders fravær kan være en personlig krise eller en krise i loge sammenhæng eller en anden årsag, og så er det ikke sikkert at broderen syntes at kommentaren er sjov snarere det modsatte. Vi skal vælge vore ord med omhu og huske på at det er så let at såre. Så derfor mine brødre, vis respekt for logesalen, vis respekt og tolerance for dine logebrødre, svigt ikke de unge brødre på deres fest aften, lad os prøve at hjælpe hinanden til at udvise omsorg, respekt og solidaritet med hinanden som brødre. På den måde kan vi styrke den fælles kærne og derved måske blive bedre mennesker og være i stand til at udbrede Ordenens idealer til samfundet omkring os. I aften skal der være debataften omkring nye tiltag, der skal højne det etiske indhold i logemøderne samt få møde procenten til at stige, jeg syntes det er dejlig at der er brødre der har taget denne opgave op og jeg glæder mig meget til at høre hvad der kommer ud af det, jeg ser frem til nye tiltag, der kan gavne broderskabet og arbejdet i vor loge, - blot det ikke rører ved det der gør en loge til en loge. Br. Exm. Jan Andersen LOGE NR.41 PETRUS BEYER SKRIVER 10. oktober 2006 OM. John Holst bød alle velkommen og oplyste, at br. EXM. Jan Rimer Andersen, ville komme med et indlæg til stafetten. Der var vakance i revisionsudvalget og det blev oplyst, at der ville blive afholdt valg til posten den 24. oktober 2006. Br. EXM. Jan Rimer Andersen havde herefter et særdeles tankevækkende etisk indlæg, hvor han bl.a. rejste føl-

gende spørgsmål: Er vi brødre bedre end andre mennesker. Lever vi op til de idealer som ordenen stiller. Respekt for gradearbejdet. Hvad med mødeprocenten og hvad kan der eventuel gøres. Hvad med tonen i selskabslokalerne. OM. takkede for indlægget og logen sluttede. 17. oktober 2006 OM. John Holst bød velkommen og sagde, at denne aften var en festaften, da vi skulle tildele vor ordens kærlighedsgrad til en broder. OM. kom ind på debataftenen og et af de spørgsmål, som var blevet rejst, nemlig om foredragsholdere. Da vi jo snart skal planlægge næste termin, vil embedsmændene gerne have eventuelle forslag til foredragsholdere. Br. Emil Ninn ville gerne vide, hvor meget man kunne disponere over til en eventuel foredragsholder. OM. sagde at det var op til brødrene at vedtage, hvor meget man ønskede, at bruge på foredragsholdere, idet der jo snart er budgetfremlæggelse for næste år. Br. Poul Christensen mente, at der måtte kunne findes en foredragsholder blandt brødrene. Herefter lukkedes logen i indvielsesgraden, for atter at blive åbnet i kærlighedsgraden, og denne grad blev på smukkeste vis tildelt br. Kim Storgaard. 24. oktober 2006 Der var valg til revisionsudvalget og br. Henning Christensen, blev valgt som Side nyt medlem af revisionsudvalget. Br. fg. EXM. Eigil Amby mente ikke, at vi sådan uden videre skulle deltage i SOS børnebyerne, idet han mente, at der kunne være mange andre ting vi kunne bidrage til og han foreslog, at der blev afsat en aften til en sådan debat. Br. Stor repr. John Bernat gav herefter et referat fra distriktsmødet, dog ville han gerne oplyse, at både han og Br. Stor repr. Eigil Amby, havde stemt for forslaget om SOS-børnebyerne. Distrikts dep. Stor Sire Peter Skafte oplyste, at der var skrevet historie, idet det var blevet godkendt, at der skulle oprettes en europæisk Storloge. Br. Stor Sire Hans Pedersen havde sagt, at der ikke måtte figurere lister, som blev delt ud til brødrene vedr. den kommende nominering af embedsmænd. Det blev oplyst, at installationen af embedsmænd er den 24. april 2007 for vor loge. 01. november 2006 Dette møde var et besøg hos broderloge nr. 54 Hans Tausen i Aalborg, og 26 brødre deltog i turen til Aalborg, hvor alle havde en dejlig aften både i logesalen og i selskabslokalerne. 07. november 2006 Denne aften afholdt logen sin traditionelle familieaften, hvor der deltog 75 brødre, søstre og gæster og overskuddet fra aftenen, vil blive brugt til julegaver ved vor juletræsfest for børn. 14. november 2006 Br. Poul Christensen og nogle brødre,

Side havde været på besøg i Loge 67 M.C. Holm i Nykøbing og skulle bringe en hilsen fra logen. OM. havde aftalt med Fg. EXM. Eigil Amby, at man på et senere tidspunkt ville tage en debat om SOS-børneby projektet. Stor Rep. John Bernat gav herefter et referat fra storlogemødet. Logen blev lukket i indvielsesgraden, for atter at blive åbnet i Sandhedsgraden, og denne grad blev på smukkeste vis tildelt Br. Mads Willadsen. 21. november 2006 Br. Kurt Gravesen gav et kort referat fra de afholdte ældreaftener og takkede alle de brødre og søstre, som havde hjulpet med til, at disse aftener var forløbet på god vis. Br. Um. Richardt Møller havde herefter et særdeles interessant indlæg om syndfloden og dens følger. 28. november 2006. OM. John Holst bød br. Arne Mortensen velkommen til vort møde og bad ham tage en hilsen med hjem til sin loge nr. 63 Kilen. Br. Niels Junget efterlyste en 5-6 brødre, som kunne tænke sig at være med til, at danne et kor som kunne underholde bl.a. ved julestemningen m.v. Budget for logen blev omdelt. Herefter blev kandidat Arne Pedersen indviet i vor loge på smukkeste vis. 05. december 2006 Vor nye broder Arne Pedersen blev ført ind på tæppet og OM. bød broderen velkommen til sit første ordinære møde. Br. Peter Pedersen gav et kort referat fra enkeudvalget, og oplyste at der p.t. er 17 enker. Br. Kurt Gravesen gav et kort referat vedrørende kirkekoncerten, som ville blive afholdt den 17.december 2006. Br. fg. EXM. Eigil Amby takkede på brødrenes vegne, både OM. og embedsmænd for det gode arbejde de havde forestået i logen i det forgangne år, og ønskede alle en god jul og et godt nytår. OM. oplyste at en broder havde ønsket, at der skulle foretages noget utraditionelt og i den anledning ville br. Poul Sørensen gerne stille sit bilvaskeanlæg i Kolby til rådighed lørdag den 09.12.06, hvor så de penge der denne dag kom ind på bilvask, ubeskåret skulle gå til en donation, embedsmændene havde drøftet forslaget og kunne bakke dette op. OM. John Holst takkede herefter brødre og embedsmænd for et godt samarbejde, og håbede at dette ville fortsætte i det nye år, og han ønskede alle en god jul og et godt nytår. Logens julestemning den 12. december 2006. OM. kunne byde 68 gæster og brødre velkommen til julestemningen. Adventskransen blev tændt på traditionelt vis. Sognepræst Marianne Christiansen holdt aftenens juletale. OM. oplyste, at der ved arrangementet bilvask var indkommet 6000,00 kr. fra br. Poul Sørensen og hustru, og bad velgørenhedsudvalget om at gå i tænkeboks, for at finde til hvem eller hvad

dette beløb skulle doneres. OM. ønskede alle en god jul og et godt nytår. Br. sekretær Knud Erik Gravgaard. SELSKABSLOKALERNE 17. oktober 2006 Under det selskabelige holdt br. Leif Mørk logens tale til br. Kim Storgaard der havde fået tildelt kærlighedsgraden. 07. november 2006 Søstre og brødre med familie var mødt op til en hyggelig familieaften, med bankospil, lotteri, smørrebrød og kaffe med kringle. Der var skænket mange flotte gevinster til udlodning, og spillelysten var stor. 14. november 2006 Under det selskabelige holdt br. Per Bjerg logens tale til br. Mads Willadsen, der havde fået logens højeste grad, sandhedsgraden. 21. november 2006 I selskabslokalerne takkede br. UM. Bjarne Frostholm på brødrenes vegne fra loge 67 M.C. Holm, som denne aften var på besøg. Br. Niels Junget underholdt med musik. 28. november 2006 Side Vores nye br. Arne Pedersen blev budt velkommen i selskabslokalerne af br. UM. Richard Møller og af br. Poul Christensen. 05. december 2006 I selskabslokalerne blev der serveret julefrokost med bl. a. ris a la mande og mandelgaver. Br. UM. Richard Møller ønskede alle en glædelig jul. LOGE NR:42 LIDEN KIRSTEN SKRIVER 09. oktober 2006 Mandag den 9. oktober, var mødet godt besøgt af søstre, der overværede en smuk tildeling af venskabsgraden til str. Marianne Lindahl Andreasen. 5 søstre fra søsterloge nr. 25 Dr. Louise, Viborg, besøgte vor loge, heriblandt str. Mariannes proponent Rita Lindahl. Inden gradetildelingen, aflagde str. storrepræsentant Evelyn Husted, referat fra distriktsmødet i september, ligesom nogle af ændringsforslagene til det kommende Storlogemøde, blev gennemgået. Efter en dejlig middag, holdt str. Anna Nielsen talen for vor nye søster af venskabsgraden. Str. Marianne takkede søstrene for den venlige modtagelse, hun har fået i str. loge nr. 42 Liden Kirsten. 23. oktober 2006 Str. Distrikt Deputeret Stor Sire Inge

Side 10 Rahbek, Herning, var mødt op i logen, for efter det ordinære møde, at afholde et informationsmøde for 19 interesserede gæster. Efter en meget fyldestgørende orientering om vor Orden og vor loge, blev gæsterne inviteret ned i selskabslokalet, hvor der blev serveret en dejlig middag, og hvor gæsterne kunne stille spørgsmål om vor institution. 13. november 2006 65 søstre var mødt op, for at overvære indvielsen af to nye søstre, str. Pia Pallesgaard Jensen og str. Jette Anette Jensen. Til den dejlige middag, var str. Britta Ravn Sørensen, den glade giver af et glas vin, i anledning af sin runde fødselsdag. Som proponent for str. Pia, holdt str. EXM Jytte Visby talen for den nye søster. Str. Jettes proponent er str. Lis Frederiksen, str. loge nr. 54 Gry, Frederikshavn. Str. Lis Frederiksen, som er moster til str. Jette, holdt talen for søsteren. 25. november 2006 Den 25. november blev søstrenes julemarked under stor opmærksomhed og med mange besøgende afholdt i logebygningen. Kl. 10.30 startede dagen med uddelingen af donationerne, som i år blev givet til Værestedet i Hanstholm, Dragskilde i Thisted og Ældre hjælper Ældre, ligeledes i Thisted. En smuk uddeling ved hyggelige juleborde, med sang og under overværelse af mange besøgende og mange søstre, blev foretaget af søster OM Tove Thagaard. Hver af modtagerne fik overrakt en check på kr. 3.500. Stor glæde og taknemmelighed gav modtagerne udtryk for, og også at netop de var blevet betænkt med et beløb, som der hurtigt kunne findes anvendelse for. Derefter åbnede str. OM julemarkedet og travlheden var stor ved såvel tombolaen, skrivehæfterne, lotterierne, salg af såvel juledekorationer. bøger, kager og andre lækre ting, alt fremstillet af søstrene. Caféen med det store udbud af hjemmebagte boller og kager, gløgg med æbleskiver, lune frikadeller med rødkål, hamburgerryg med salat, kunne man hygge sig, og rigtig mange gjorde brug heraf, og tydeligt nød samværet over en kop kaffe eller et glas rødvin. Markedet sluttede kl. 15.00, hvorefter lodtrækningen af lotterierne fra skrivebøgerne fandt sted. En god dag var slut, resultatet var meget flot, og grobunden er lagt til næste års donationer. Tak til søstrene for deres medvirken til arrangementet, der giver mulighed for at glæde andre mennesker og yde medmenneskelig hjælp. 27. november 2006 Str. storrepræsentant Evelyn Husted, aflagde referat fra Storlogemødet, hvorefter Sandhedsgraden blev tildelt 3 søstre, nemlig str. Tove Krogh Nielsen, str. Anni Damsgaard og str. Kirsten Carlsen. Der var besøg af 2 søstre fra str. loge nr. 32 Liljen Struer, str. Toves proponent str. Jytte Christensen. Yderligere havde 3 søstre fra str. nr. 22 Dr. Dagmar, Skive fundet vej for at overvære tildeling af graden. Efter middagen blev logens tale holdt af str. EX-UM. Helga Tarben Petersen.

04. december 2006 Denne aften havde søstrene inviteret Scleroseforeningen for Thy og Mors, samt enlige damer fra br. loge nr. 41 Petrus Beyer til den årlige julestemning. 4 enlige damer og 38 gæster havde taget imod invitationen. Str. UM. bød velkommen i de smukt pyntede selskabslokaler. Br. Niels Junget akkompagnerede br. Erland Blaabjerg, som sang Det første lys vi tænder, ligesom br. Niels spillede en del af vores dejlige julesange. Aftenens traktement var som sædvanlig grønlangkål med hamburgerryg og medister, derefter æblekage og kaffe, en menu, som gæsterne gerne ser, vi ikke fraviger. Str. OM Tove Thagaard holdt juletalen, som omhandlede lys og traditioner ved juletid. Årets humørpris blev tildelt Erik Have. Str. Margit Jensen læste Pigen med svovlstikkerne, hvorefter str. EXM. Jytte Visby talte om advent. Inden julemødet sluttede, blev der serveret frugt, og herefter takkede Scleroseforeningens formand Ingrid Færch, for det gode samarbejde og for en dejlig aften og ønskede alle en glædelig jul og et godt nytår. Side 11 11. december 2006 Under det sidste møde i terminen, aflagde str. skatmester Edel Bjerg et fyldigt referat fra vore to SOS børn. Fra SOS børnebyen, havde vi modtaget beretning om børnenes dagligdag i byen. Vi har i årets løb afsendt breve med gaver til jul og fødselsdag. Efter det ordinære møde, startede julestemningen med, at str. organist Inga Kjær spillede Nu tændes tusind julelys med Stig Rossen. Herefter oplæste str. OM Tove Thagaard julehilsener fra distriktets loger. Søstrene sang nu som fællessang Hjerte løft din glædes vinger hvorefter lyset blev dæmpet og julespillet Det fjerde lys er næstekærlighed blev opført. Som afslutning spillede str. Karen Marie Houe, Barn Jesus i en krybbe lå. I selskabslokalet blev der serveret flæskesteg og ris a la mande, hertil fik hvert bord tildelt en mandelgave, som bestod af en flaske vin. Inden søstrene skiltes for at gå på juleferie, blev der afsendt brev med alle søstrenes navne på, til de ældre søstre, der ikke kan møde op til logemøderne, ligesom Olga med en flot juledekoration, blev ønsket glædelig jul og godt nytår af str. UM. Else Brøndum. Str. storrepræsentant Evelyn Husted NYTÅRSLOGE 01. januar 2007 Mandag den 1. januar 2007 kl. 16.00, var der mødt ca. 70 søstre, brødre og gæster, for at deltage i nytårslogen. Str. organist Inga Kjær spillede Sydens rose af Schubert. Herefter sagde man farvel til det gamle år og bød det nye år velkommen. Str. Karen Marie Houe og str. Ex-mester Dorte Nørgaard, stod for den musikalske underholdning. Str.

Side 12 OM. Tove Thagaard holdt herefter nytårstalen. Br. OM. John Holst, br. loge nr. 41 Petrus Beyer, takkede på brødrenes vegne, for det gode samarbejde, der er de to loger imellem. Efter at have sunget Kongernes Konge gik deltagerne ned i selskabslokalerne, hvor str. UM. Else Brøndum, serverede sild, forloren skildpadde med tilbehør, herefter ost, kaffe og kransekage. Br. UM. Richard Møller takkede for en hyggelig og veltilrettelagt nytårsloge. Den højtidsstemte nytårsloge sluttede kl. ca. 19.00. NYTÅRSTALE Nytårstalen 1. januar 2007. GODT NYTÅR, ja det har vi sikkert alle sagt til rigtig mange allerede, og vi der er her til stede er heldige, vi har fået lov til at starte på et nyt år, og hvis det er rigtigt at godt begyndt er halvt fuldendt, så vil jeg virkelig håbe, at alle er kommet godt ind i det nye år. Den skik med, at vi samles her i logen for at byde det nye år velkommen og ønske for hinanden, at dette år må blive godt, og samtidig takke for det gamle, ja det synes jeg er en dejlig måde at starte året på. Og hvad er der så sket i det forgangne år? Har I kigget tilbage og i tankerne prøvet at huske på, hvad I har oplevet eller gjort? Personligt må jeg nok indrømme, at det ikke altid er det min tid mest går med, selvom jeg godt ved, det er vigtigt vi har jo alle så meget vi skal nå synes vi. Hvem eller hvad er det egentlig der siger, hvad vi skal nå? Det er vel vores samvittighed er det ikke? Måske endda den dårlige samvittighed. Det kunne for øvrigt godt være, at hvis vi brugte mere tid til eftertanke, netop så lærte af evt. fejltagelser, så vi fremover handlede anderledes. Nogle vil måske kalde det planlægning eller måske mangel på samme, men man kan ikke planlægge sig ud af alting, og det kan være svært at finde roen, hvis man synes opgaverne står i kø. Vi ved alle sammen godt, at vi skal være noget for andre, vi er jo for en

stor dels vedkommende Odd Fellows - det er bare ikke os alle der er indviet som sådan. Ser vi på verden omkring os, ja så sker der ikke meget, som vi ikke får kendskab til lynhurtigt. Der er udsendte medarbejdere i hver en krog, der sørger for at informere os via radio, tv, aviser og blade for ikke at glemme internettet. Vi bombarderes med informationer, vi på en eller anden måde skal prøve at bearbejde. Men ind imellem kan det da være meget svært at rumme al den viden, og få sorteret i den på en god måde? Der ligger jo også den fare i at få så store mængder informationer, at der efterhånden skal meget til før vi standser op. Vi lader os også forstyrre af sms, mobilopkald og det faktum, at det er muligt at finde alt via internettet og tekst tv døgnet rundt. Der er ikke automatisk den ro i tilværelsen, som der var, dengang vi måtte vente til der kom radio- eller tv avis på et bestemt klokkeslæt. Eller at vi handlede ind, så i hvert fald søndagen blev brugt til noget andet nu kan vi handle døgnet rundt. Mange siger at det giver frihed. Jeg tror ikke altid at det opleves som frihed - for mange bliver det et pres, og derfor mindre tid, hvor man netop ikke kan andet og derfor bare skal slappe af og bruge tid til hygge, afslapning eller eftertanke. Vi skal også yde optimalt, bruge døgnets timer optimalt. Side 13 Vi har i dag 37 timers arbejdsuge. Det er i forhold til mange andre lande ikke ret meget, men har det givet mere følelse af fri eller har vi i fritiden påtaget os så mange andre gøremål, at det ikke kun er for sjov, når man siger, at det skal blive dejlig at komme på arbejde og slappe af. De krav vi stiller til os selv, er de blevet for store? Eller forkerte? I dag er det sådan at vi jævnligt læser om doping, og brug af andre præstationsfremmende midler. Hvorfor mon det er blevet sådan. Alle ved det er farligt, det er forbudt, men ikke desto mindre så sker det, og årsagen er, at der er et mål man vil nå, koste hvad det koste vil. Og dette mål er i sidste ende sat af os selv. På arbejdsmarkedet forventes også at vi er effektive hele tiden, så måske kan vi heller ikke der altid sige os fri for at bruge lidt hjælp i form af et par smertestillende tabletter, for evt. at nedkæmpe en hovedpine, inden vi går på arbejde, så det er svært ikke at hoppe på den vogn når kravene er der. Jeg tror vi skal øve os i at stille de rigtige krav til os selv, og så skal vi benytte os at de muligheder vi har, for at oplade batterierne igen, hvis eller når det behøves, altså sådan billedligt set. Batterier der er helt flade er svære at få i gang igen, men batterier der får motion, altså tømmes for energi og på ny får tilført energi, kan holde længe og have det godt. En af de muligheder vi har til en sådan opladning er vore logemøder, hvor vi

Side 14 har mulighed for at lukke hverdagens jag ude. I det forløbne år er der sat mange rekorder. Vejret står for nogle af dem, og ja man må nok indrømme, at det meget milde vejr vi i øjeblikket har, gør det svært at forstå, at det altså er nytår og vinter. Verden over opleves ind i mellem ekstremer at vandmængder eller tørke, med store ulykker til følge, og den ændring der tilsyneladende sker med klimaet, fremkalder disse katastrofer i udsatte områder. Vi vil opleve behov for hjælp i måske endnu større omfang end vi ser det i dag, og vor omsorg til vor næste kan meget vel blive sat på prøve. Vores præst sagde i år ved julegudstjenesten, at her i kirken er det gratis at komme ind, men det er ikke gratis at komme ud, så hun mindede om kirkebøsserne til indsamling til nødlidende. Og det var, synes jeg personligt, rigtig godt sagt, og jeg vil ønske, at vi alle vil opleve den energi der ligger i at hjælpe og glæde vore medmennesker. Vi kan jo ikke redde hele verden, men vi kan starte med os selv, for først når man selv har det godt, kan man give til andre. Jeg vil gerne citere et vers: Måske er man ikke i stand til at gøre alting, men man er i det mindste i stand til at gøre noget. citat slut. Og så vil jeg slutte med et lille vers af Mary Lind Vestergaard: Gid det nye år må bringe troen på Odd Fellow Ordenens bud. Gid vi hører klokken ringe venskab over hele verden ud. GODT NYTÅR Af søster overmester Tove Thagaard Søsterloge nr. 42 Liden Kirsten SENIORKLUBBEN Senior klubbens julesammenkomst. 6. december afholdte senior klubben sin årlige julesammenkomst, vi var 30 deltagere heraf 4 gæster. Søsterloge Liden Kirstens str. OM. Tove Thagaard med ledsager, Petrus Beyers UM. Richard Møller og hans hustru, søster sekretær Bertha Møller. Logens køkkenchef fru Olga havde arrangeret et dejligt tà selv bord, med alt det man ønsker sig til en julefrokost. Vi sang mange af julens dejlige salmer og br. Svend sad selvfølgelig ved klaveret, så alt gik som det skulle. Søster OM. Tove Thagaard læste en rigtig god historie, som hun fik megen ros for. Br. UM. Richard Møller læste ligeledes en historie for os, den var anderledes og det blev den bestemt ikke mindre god af. Kl.17.00 sluttede sammenkomsten,

Side 15 ÆNDRING AF MØDEPLAN Efter ændringen er der den 6. februar kl. 19.00 Gildeslaug og den 13. februar kl. 19.30 i O. Alm. møde. Indlæg v/br. Jan R. Andersen EFTERLYSNING Følgende numre af er forsvundet fra arkivet: Nr. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12-13-14-15-16-17-18-19-20- 25-26. Er der nogen som har lånt dem, eller ved hvor de er, bedes I venligst kontakte arkivar Torsten Broen Jensen Tak. Redaktionen EFTERLYSNING INDVIELSE 13.11.2006 Str. Pia Pallesgaard Jensen Proponent str. EXM. Jytte Visby vi ønskede alle hinanden glædelig jul og endnu en God dag var slut i senior klubben.

Side 16 13.11.2006 Str. Jette Anette Jensen Proponent str. Lis Fredriksen str. loge nr. 54 Gry, Frederikshavn Str. Anni Damsgaard 27.11.2006 Str. Kirsten Carlsen MÆRKEDAGE 28.11.2006 Br. Arne Pedersen Proponent br. Poul Christensen VENSKABSGRADEN 09.10.2006 Str. Marianne Lindahl Andreasen 17.10.2006 Br. Kim Storgaard KÆRLIGHEDSGRADEN 17.01.2007 Str. Marianne Lindahl Andreasen 50 år. 17.02.2007 Str. Britta Ravn Sørensen 85 år. 27.02.2007 Str. Ebba Larsen 40 års ordensjubilæum 13.03.2007 Str. Else Marie Blaabjerg 60 år. 05.04.2007 Str. ex-storrepr. Ingrid Møller 25 års ordensjubilæum 05.04.2007 Str. ex-storrepr.inger Handest 70 år 21.01.2007 Br. Karl Emil Kristensen 70 år. 08.02.2007 Br. Poul Andersen 60 år. 16.02.2007 Br. Egon S. Stærk 75 år. 01.03.2007 Br. Vagner Visby 75 år. 06.03.2007 Br. Carl Chr. Christensen 85 år. 22.03.2007 Br. ex-storrepr. Knud F. Stengaard 70 år. SANDHEDSGRADEN 14.11.2006 Br. Mads Willadsen 27.11.2006 Str. Tove Krogh Nielsen 27.11.2006

EDEKA Side 17 STØT VORE ANNONCØRER Vorupør K. P. Marked v/ Kim Poulsen Vesterhavsgade 103, Vorupør Tlf. 97 93 87 00 Fax. 97 93 87 68 Malerfirmaet Steen Hove Pedersen Bredgade 69 7760 Hurup Alt i malerarbejde udføres til konkurrencedygtige priser. - Møbler og skilte males Tlf. 97 95 14 19 Mobil 40 15 87 74 www.malerlageret.dk e-mail: post@malerlageret.dk E Strangholdt & Søn Blikkenslager - Aut. VVS - Installatør Nørrealle 5, 7760 Hurup TLF. 97 95 11 53... CYKELBØRSEN Tlf. 97 92 03 23 Fax. 97 92 52 99 Lille Torv 3 7700 Thisted Sennels Tømrer- & Snedkerforretning Alt i tømrer og snedkerarbejde, små som store opgaver......ring og få et tilbud v/ Aase og Ejvind Nielsen Sennelsvej 123 7700 Thisted Tlf. 97 98 53 49 40 41 33 19 GLAS-GJERULFF GÅ TIL GLASFAGMANDEN v/ Steen Gjerulff Bjørnevej 6, Thisted Fax 97 92 12 10 BUTIKKEN Rosenkrantzgade 2, 97 91 18 66 97 92 10 33 DE STØTTER OS S VA N K J Æ R O L I E Hedegaardsvej 24, Svankjær 7755 Bedsted Hos os får alle STOR RABAT 97 94 82 30 REDAKTIONEN Br. Axel Andersen Br. Emil Ninn Str. Evelyn Husted Opsætning og tryk: Br. Viggo Nielsen

Side 18 www.sparthy.dk sparthy@sparthy.dk STØT VORE ANNONCØRER Thisted 99 19 50 00 Hanstholm 97 96 13 22 Hurup 97 95 14 11 J. HANDEST & SØNNER Deres blikkenslager og VVS-installatør v/ Per Handest Vand Varme Sanitet 97 92 07 24 Biltlf. 30 97 97 24 Østerbakken 62 N. SKAARUP & SØN BLIKKENSLAGER Aut. vand- og gasmester VVS-installatør Industrivej 4 7700 Thisted 97 92 04 41 ALT ThyDirekte 99 19 51 18 El- og kommunikationsløsninger Tel. 97 92 27 00 www.brdrwhansen.dk I GLARMESTERARBEJDE Montering af Energiruder solfilm Termoruder Udskiftning af vinduer og døre Thisted Glarmesterforretning v/ Ejvind Nielsen, Leopardvej 32, 7700 Thisted vi svarer altid på 97 92 19 17 Fax 97 98 56 30 Mobil 40 41 33 19 TANDLÆGE Inge-Lise Gjede Telefon 97 92 60 11 JYDSK LASERCENTER Hudklinikken i Thisted v/ Speciallæge i hudsygdomme Uffe Gjede Telefon 97 92 67 00 www.jydsklasercenter.dk Havnetorv 1B 7700 Thisted DE STØTTER OS

EDEKA STØT VORE ANNONCØRER Side 19 Bredgade 149 - Hurup Thy www.guldbageren.dk Tlf.: 97 95 10 22 Storegade 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 02 11 THISTED Løvevej 17 7700 Thisted 97 92 32 11 www.ford-thisted.dk SERVICE Brolæggervej 2 7700 Thisted Tlf. 97 92 00 94 Gravsten leveres frit til billigste pris Alt i natursten til hus og have JERNKONSTRUKTIONER - SVEJSEARBEJDE MASKINARBEJDE - VVS INSTALLATIONER HANSTHOLM SMEDIE & MASKINFABRIK A/S v/alice og Ivan O. Sørensen, Industrivangen 9 97 96 15 66 97 96 15 90 Vand - Varme - Sanitet Fjernvarmeinstallationer Svankjær Købmandshandel v/lone og Poul Sørensen Hedegårdsvej 24 7755 Bedsted Tlf. 97 94 82 30 Bowl Bjergs Køreskole v/ Jesper & Andreas Bjerg Kørekort til bil og motorcykel Teorilokale: Frederiksgade 12 7700 Thisted Tlf. 97 92 45 13 www.bjergskoreskole.dk n Fun KIRKEGÅRDSVEJ 6-7700 THISTED 97 91 17 77 DE STØTTER OS

Side 20 STØT VORE ANNONCØRER Thyparken 16 7700 Thisted 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk Hurup Afdeling Tlf. 96 88 26 50 Åbent for telefonisk henvendelse 6-24 alle dage Industrivej 41-45 DK-7700 Thisted Tlf. 96 17 89 89 Fax. 96 17 89 88 www.3nlakering.dk mail@3nlakering.dk Klitmøller Autoværksted v/ Jørgen Beck, Ørhagevej 84 Klitmøller 7700 Thisted 97 97 52 02 Fax 97 97 57 02 Odd-Fellow smykker Uforbindende tilbud på reparation af smykker og antikke ure Autoriseret brille- og kontaktlinseoptometrist BRØNDUM JEPPESEN Håndværker Torv 3-7700 Thisted Tlf. 9792 0220 Ure og Smykker www.thisted-bryghus.dk Thisted Frø Thorstedvej 88 7700 Thisted Tlf. 97922566 Fax 97925606 tf@thisted-froe.dk www.thisted-froe.dk Tømrer og bygningssnedker Lars Kr. Larsen - Østerild Savværk - Mobil Lars 40 21 03 26 Mobil Hardy 40 45 72 26 Ålborgvej 156 Østerild Værksted: Østerild Byvej 43 97 99 72 26 Fax 97 99 74 58 DE STØTTER OS