Indhold 02 a. Forord... 2 02 b. Kassation... 3 Begrundelser for kassation... 3 Dårlig bevaringstilstand... 3 Praksis vedrørende kassation... 3 Arkiver... 3 02 c. Udskillelse til andre danske museer og institutioner... 4 Udskillelse af genstande og genstandssamlinger... 4 Udskillelse af arkivalier... 4 02 d. Repatriering og tilbageførsel af museumsgenstande... 5 Hvem spørger?... 5 Sagsbehandling... 6 Alternative strategier... 6 Humant materiale... 6 Dokumentation af genstandene... 7 Konservering af genstandene... 7 Transport af genstandene... 7 Afgivelse/Kassation eller ej... 7 02 e. Procedure for afgivelser fra en enhed til en anden enhed på Nationalmuseets Forsknings- og Formidlingsafdeling... 9 Indledning... 9 Afgivelser... 9 Den afgivende enhed... 9 Den nye ejer... 9 Kontrol... 9 Kvittering for afgivelse. Genstande, der afgives fra en enhed til en anden enhed på nationalmuseets forsknings- og formidlingsafdeling... 10 Bilag 1. Bilag til kvittering for afgivelse... 11 Bilag 2. Bilag til kvittering for afgivelse... 12 1
02 a. Forord ICOM har fastlagt et sæt internationale retningslinier for museumssamlinger. Om udskillelse af museumsgenstande hedder det i stk. 4.1: A key function of almost every museum is to acquire objects and keep them for posterity. Consequently, there must always be a strong presumption against the disposal of objects or specimens to which a museum has assumed the formal title. Any form of disposal, whether by donation, exchange, sale or destruction requires high order of curatorial judgement and should be approved by the governing body only after considering this and any appropriate legal advice ICOM Code of Ethics for Museums, 2001 Det er en nøglefunktion for ethvert museum at erhverve sig genstande og bevare dem for eftertiden. Som en konsekvens deraf må der altid være stærke argumenter mod afgivelse af genstande eller andet materiale, som et museum besidder den formelle ret til. Enhver type af afgivelse, det være sig gave, bytte, salg eller destruktion, skal hvile på velfunderede museumsfaglige vurderinger. Enhver afgivelse skal vedtages af museets ledelse efter grundig museumsfaglig og juridisk vurdering af sagen. (Min oversættelse, RRU) Der kan være forskellige faglige, politiske eller praktiske årsager til ønsket om at de-accessionere en eller flere af Nationalmuseets genstande. Nationalmuseet kan de-accessionere genstande fra samlingerne for, at overføre dem til andre danske museer og undtagelsesvist til andre statsinstitutioner. Nationalmuseet kan de-accessionere og tilbageføre genstande til andre lande og udenlandske museer. Genstandene kan de-accessioneres på grund af manglende videnskabelig og formidlingsmæssig værdi. Genstandene kan de-accessioneres, hvis de skønnes at falde uden for rammerne af samlingen. Genstandene kan være af en sådan karakter, at en videnskabelig analyse med destruktion til følge vil bringe en særlig merviden. Genstandene kan være i så dårlig bevaringstilstand, at de-accession og kassation er den eneste løsning. Uanset begrundelse, tages beslutningen om de-accession af en eller flere af museets genstande på de respektive enheder efter nøje faglig overvejelse. Enheden udarbejder en samlet indstilling, som begrunder ønsket om de-accession samt vedhæfter genstandsliste og kopier af genstandsdokumentation (eks. blå kort eller protokoltekst). Indstillingen sendes til chefen for Forsknings- og Formidlingsafdelingen. Chefen for F&F sender indstillingen videre til godkendelse i Kulturministeriet. I de følgende afsnit er særlige typer af de-accessioner nøjere beskrevet. 2
02 b. Kassation Når en museumsgenstand kasseres, udgår den af Nationalmuseets samling. Kasserede genstande skal altid destrueres, og må ikke sælges eller overdrages til andre. Museets medarbejdere må ikke modtage kasserede genstande. Begrundelser for kassation Manglende videnskabelig og formidlingsmæssig værdi. Manglende videnskabelig værdi kan f.eks. skyldes manglende dokumentation. Genstanden skønnes at falde uden for rammerne af samlingen. Heri ligger som en konsekvens, at den pågældende genstand er fejlagtigt indsamlet eller i det mindste at præmisserne for indsamlingen har ændret sig radikalt. En genstand er af en sådan karakter, at en videnskabelig analyse med destruktion til følge, vil bringe en særlig og værdifuld merviden. Dårlig bevaringstilstand En genstands kulturhistoriske udsagnskraft kan vurderes ikke at stå i forhold til de økonomiske omkostninger til konservering. Praksis vedrørende kassation Beslutning om kassation af én eller flere af museets genstande tages på de respektive enheder efter nøje faglig overvejelse. Enheden udarbejder en samlet indstilling, som begrunder ønsket om kassation samt vedhæfter genstandsliste og kopier af genstandsdokumentation (eks. blå kort eller protokoltekst). Hvis tilladelsen gives, skal én eller flere af enhedens medarbejdere overvære destruktionen af de kasserede genstande. Er den kassable genstand modtaget som gave, skal den pågældende enhed søge at finde giver eller dennes pårørende med henblik på en tilbagelevering inden en evt. destruktion. Arkiver Deaccessionering og kassation fra museets faglige arkiver er underlagt samme regler som genstande. 3
02 c. Udskillelse til andre danske museer og institutioner Udskillelse af genstande og genstandssamlinger Nationalmuseet kan vælge at udskille genstande fra samlingerne til andre danske museer og undtagelsesvist til andre statsinstitutioner. Eksempelvis kan man udskille genstande med regional eller lokal betydning til lokale museer. Man kan også vælge at udskille genstande til et af de statsanerkendte specialmuseer, hvis det skønnes at genstande eller genstandssamlinger passer bedre ind i et specialmuseums samling end i Nationalmuseets. Ved udskillelse til andre danske museer er der en høj grad af sikkerhed for en forsvarlig og museumsfaglig behandling af genstandene. Udskillelse til andre danske museer kan være et ukompliceret alternativ til kassation af museumsgenstande. Udskillelse til andre danske museer kan også bruges som et redskab til et øget samarbejde omkring forskning og formidling. Beslutning om udskillelse af én eller flere af museets genstande tages på de respektive enheder efter nøje faglig overvejelse. Enheden udarbejder en samlet indstilling, som begrunder ønsket om udskillelse samt vedhæfter genstandsliste og kopier af genstandsdokumentation (eks. blå kort eller protokoltekst). Udskillelse af arkivalier Udskillelse af arkivalier fra museets faglige arkiver til andre museer og institutioner er underlagt de samme regler som genstande. Udskillelse fra museets administrative arkiver kan finde sted efter aftale med Rigsarkivet. 4
02 d. Repatriering og tilbageførsel af museumsgenstande Der kan være mange årsager til, at museet modtager forespørgsler om eller aktivt indleder samarbejder omkring tilbageførsel af museumsgenstande, både nationalt og internationalt. Ved en tilbageførsel/repatriering skifter ejerskabet til og ansvaret for genstandene helt og fuldt fra Nationalmuseet til anden ejer. Hvem spørger? Erfaringsmæssigt kommer de fleste henvendelser vedr. tilbageførsel eller repatriering i første omgang på uformel vis til den enkelte enhed, som drøfter sagen igennem med modparten. Mange af drøftelserne munder aldrig ud i en officiel anmodning om tilbageførsel. Hvis forespørgslen kommer fra en sammenlignelig statsinstitution, eks. et nationalt eller regionalt museum i et andet land, kan man vælge at bruge tilbageførsel som afsæt for et øget musealt og politisk samarbejde. Returneringen af genstande til Grønland og Færøerne et godt eksempel på et sådant samarbejde, hvor tilbageførslen af genstande var et led i opbygningen af nye museumsinstitutioner i hjemlandet. Nationalmuseet vil i den type sager have en høj grad af sikkerhed for at genstandene bevares og er fortsat tilgængelige i forskningsøjemed ifølge ICOMs internationale regler. Kulturministeriet kan på museets vegne vælge at se med velvillighed på en forespørgsel om tilbageførsel foretaget af en stat eller en statsinstitution fra et andet land. Som sådan kan en evt. tilbageførsel bruges som et politisk redskab til øget internationalt samarbejde. Hvis forespørgslen kommer fra enkeltpersoner eller repræsentanter fra befolkningsgrupper, er det noget vanskeligere at sikre sig at genstandene efter en evt. overdragelse vil være tilgængelige i formidlings- eller forskningsøjemed, og om genstandene fortsat bevares. Ved en tilbageførsel ligger det implicit i begrebet om den fulde og juridisk gyldige ejendomsret, at genstande overgives til ansøgerens ejerskab uden klausuler. Nationalmuseet har ikke, efter at en overgivelse har fundet sted, efterfølgende ret til at blande sig i genstandenes brug, opbevaringsforhold, senere overdragelse til andre parter mv. Derfor er det nødvendigt, at Nationalmuseet inden en afgørelse vurderer, om de gældende forhold hos modtageren sikrer, at de afgivne genstande fortsat bevares og tilgængeliggøres. En museumsfaglig vurdering af forhold omkring fortsat bevaring og tilgængelighed vil veje tungt i afgørelsen om accept eller afslag. Denne vurdering påhviler den involverede enhed som en del af beslutningsgrundlaget i indstillingen. Som hovedregel overvejer Nationalmuseet kun tilbageførsler, hvis anmodningen foretages gennem officielle kanaler, det være sig museer eller andre officielle institutioner. 5
Sagsbehandling Anmodninger om tilbageførsel tilgår den relevante enhed. Det er op til enheden at vurdere anmodningen, dens argumenter, og dens afsender på et museumsfagligt grundlag. Enheden formulerer en indstilling til enten afslag eller viderebehandling. Denne formulering sker på baggrund af inspektørernes viden om Nationalmuseets samlinger, samt deres viden om de museale/lokalpolitiske/kulturelle forhold, som vedrører anmoderen. Hvis man inden den endelige formulering af en indstilling har brug for at indhente uddybende oplysninger i sagen, påhviler dette enheden. Indstillingen med de relevante bilag (breve, dokumentation mv. fra anmoder) skal inden svarets afsendelse til modtager tilgå afdelingschefen i Forsknings- og Formidlingsafdelingen, som tager sagen op i direktionen. Ved imødekomne sager angives i sagen den præcise dato for overdragelsen af det formelle og juridiske ejerskab til modparten. Alternative strategier Inden en tilbageførsel sættes i værk, skal det overvejes, om Nationalmuseet er fuldt og helt indstillet på at overgive ansvaret for genstandene til modparten. Hvis ikke, kan andre former for overdragelse overvejes, eksempelvis inddeponering (ejerskabet overgår til anmoder, mens genstanden forbliver på museet) eller uddeponering (ejerskabet forbliver på museet, mens genstanden overgår til anmoder). Nationalmuseet anvender en bevidst liberal udlånspolitik i forbindelse med udstillinger og forskningsprojekter. Man sikrer på den måde et udstrakt samarbejde med museer og andre institutioner i ind- og udland, og samlingerne tilgængeliggøres for det bredest mulige publikum. Der kan henvises til museets udlånspolitik ved afslag på anmodninger om tilbageførsel. Nationalmuseet kan i særlige tilfælde vælge at tilbyde anmoderen at få fremstillet en kopi af genstanden. Det kan være en løsning i sager, hvor man ønsker et særligt politisk eller musealt samarbejde. Det skal da vurderes, om museet har de nødvendige ressourcer til fremstilling af en kopi, eller om anmoderen kan bekoste den. Humant materiale Ingen internationale regler pålægger et museum automatisk at returnere lovligt erhvervet humant materiale i tilfælde af en forespørgsel om tilbageførsel, men det fremhæves i ICOMs Code of Ethics stk. 6.6, at forespørgsler om returneringen af humant materiale indtager en særstatus, og at de skal sagsbehandles hurtigt og med respekt og følsomhed. På Nationalmuseet er sagsgangen for forespørgsler vedrørende humant materiale den samme som for andre typer af forespørgsler om tilbageførsel af museumsgenstande. På Nationalmuseet anerkendes det, at der kan knytte sig særlige følelser af religiøs, etisk eller menneskelig karakter til humant materiale, og at forespørgsler om returnering af humant materiale fra 6
andre nationalstater eller folkeslag af etiske, politiske og samarbejdsmæssige årsager bør anskues med åbenhed og velvillighed. Dokumentation af genstandene Når ejerskabet skifter hænder, mister museet principielt ansvaret for og kontrollen med genstandene. En tilbageførsel vil derfor kræve, at Nationalmuseet dokumenterer de tilbageførte genstande så grundigt og fuldstændigt som muligt, så viden om genstandene forbliver på museet. Kopier af dokumentationen følger så vidt muligt med genstandene tilbage til modtagerne. Tilbundsgående dokumentation kræver arbejdstid og penge. Det skal vurderes, om museet har ressourcer til dette arbejde i hver enkelt sag. Denne vurdering kan indgå som en del at beslutningsgrundlaget for eller imod en imødekommelse af kravet om tilbageførsel. Konservering af genstandene Nationalmuseet vil af museumsfaglige og samarbejdsmæssige årsager have en interesse i at tilbageføre genstande i en ordentlig bevaringstilstand. Det vil være rimeligt at bruge ressourcer på at efterse og evt. konservere genstande, som skal tilbageføres. Det skal vurderes, om museet har ressourcer til dette arbejde i hver enkelt sag. Denne vurdering kan indgå som en del af beslutningsgrundlaget for eller imod en imødekommelse af kravet om tilbageførsel. Det skal vurderes, om man i den enkelte sag kan bede anmoderen om at forestå evt. konserveringsudgifter inden tilbageførsel. Transport af genstandene Det vil være rimeligt at bede anmoderen om at sørge for at forestå afhentning og transport i tilfælde af en accepteret tilbageførsel. Men der kan opstå situationer, hvor det er i Nationalmuseets interesse at forestå og betale transporten for den anmodende part. Det skal vurderes, om museet har ressourcer i den enkelte sag. Afgivelse/Kassation eller ej Som hovedregel skal der være tungtvejende grunde til at tilbageføre museumsgenstande. Kan Nationalmuseet dokumentere, at internationale genstande efter 1970 er indkommet på museet i overensstemmelse med de gældende internationale regler for kulturarv og kulturgods, og at museet besidder den gyldige juridiske ejendomsret til genstandene, er museet i sin fulde ret til at afslå anmodninger om tilbageførsel fra international side. ICOMs Code of Ethics slår dog i stk. 4.4 fast, at anmodninger fra andre lande eller folkeslag, som vedrører genstande, der beviseligt er hjemført til museet i modstrid med de internationale, nugældende og af Danmark ratificerede regler om lovlig hjemtagelse af kulturgenstande, skal besvares prompte med henblik på hurtig tilbageførsel. 7
Hvis museet kan dokumentere, at dansk kulturgods fundet eller erhvervet inden for landets nuværende grænser i sin tid er indkommet til museet på juridisk gyldig vis, og at museet besidder ejendomsretten til genstandene, er Nationalmuseet i sin fulde ret til at afslå anmodningerne om tilbageførsel. (Eks. får museet af og til anmodninger om tilbageførsel af kirkegods). 8
02 e. Procedure for afgivelser fra en enhed til en anden enhed på Nationalmuseets Forsknings- og Formidlingsafdeling Indledning Afgivelse defineres som en varig afgivelse af genstanden fra en NM enhed til en anden NM enhed, som herefter er fuldt ansvarlig for genstanden. Ved afgivelse af genstande fra en af museets samlinger til en anden skal der ske en kontrol af genstandens tilstedeværelse samt en kontrol af korrekt registrering i GenReg og PladsReg. Afgivelser Den afgivende enhed betegnes i det følgende som ejeren. Hvis enhederne er enige om afgivelsen, udarbejdes en afgivelsesaftale med begge enheders underskrift. Den afgivende enhed Noterer genstanden som afgivet i relevante protokoller Noterer genstanden som afgivet i GenReg Noterer genstanden som afgivet i PladsReg Videregiver kopier af alle tilgængelige oplysninger og dokumenter, der knytter sig til den pågældende genstand Videregiver evt. kopier af relevante fotos Noterer genstandsnummeret hos den nye ejer Genstandsliste fra afgivende enhed, Bilag 1 (Genstandsliste fra afgivende Forskningsog Formidlingsenhed) Den nye ejer Accessionerer genstanden Indfører alle de videregivne oplysninger i registreringssystemet Det nye genstandsnummer meddeles den forrige ejer Genstandsliste fra modtagende enhed returneres til den forrige ejer, Bilag 2 (Genstandsliste fra modtagende Forsknings- og Formidlingsenhed) Kontrol Kontrollen af, at de afgivne genstande er til stede, varetages af ejeren i forbindelse med dennes egenkontrol af samlingen, samt af Det interne Revisionsudvalg i forbindelse med den løbende revision af museets enheder. 9
Kvittering for afgivelse. Genstande, der afgives fra en enhed til en anden enhed på nationalmuseets forsknings- og formidlingsafdeling Sagsnr. (Oprettes af afgivende enhed) Afgivende Forsknings- og Formidlingsenhed: xx Bilag: Genstandsliste med genstandsnummer, betegnelse og placering Modtagende Forsknings- og Formidlingsenhed: xx Afgivet (dato) Afgivende enhed. Overinspektør Modtaget (dato) Modtagende enhed. Overinspektør DU FINDER DENNE BLANKET I BIBLOTEKET HER: Samlingsforvaltning - Blanketbibliotek\Deaccession - Kvittering for afgivelse.docx 10
Bilag 1. Bilag til kvittering for afgivelse Genstandsliste fra afgivende Forsknings- og Formidlingsenhed Afgivelsesdato: Angiv dato. Hvis ikke muligt anføres tidligste dato (fx efter 1.1. 1811) eller seneste dato (fx 31.12. 1811). Helt ukendt dato anføres som: Dato ukendt. Genstandsnummer i afgivende enhed Genstandsbetegnelse Placering i afgivende enhed Midlertidig placering i modtagende enhed Særlige bemærkninger DU FINDER DENNE BLANKET I BIBLOTEKET HER: Samlingsforvaltning - Blanketbibliotek\Deaccession - Genstandsliste til afgivelse Bilag 1- afgiver.docx 11
Bilag 2. Bilag til kvittering for afgivelse Genstandsliste fra modtagende Forsknings- og Formidlingsenhed Modtagelsesdato: Angiv dato. Hvis ikke muligt anføres tidligste dato (fx efter 1.1. 1811) eller seneste dato (fx 31.12. 1811). Helt ukendt dato anføres som: Dato ukendt. Genstandsnummer i modtagende enhed Genstandsbetegnelse Genstandsnummer i afgivende enhed DU FINDER DENNE BLANKET I BIBLOTEKET HER: Samlingsforvaltning - Blanketbibliotek\Deaccession - Genstandsliste til afgivelse Bilag 2- modtager.docx 12
13