IBM Generel Kundeaftale vedrørende Maskiner

Relaterede dokumenter
IBM Generel Kundeaftale vedrørende Programmer

IBM Generel Kundeaftale vedrørende Produkter

Aftale om Cloud-Serviceydelser

IBM Generel Kundeaftale vedrørende Produkter

Aftale om Power Systems Elastic Capacity on Demand

IBM Generel Kundeaftale

BRUGERLICENSAFTALE FOR SOFTWAREPRODUKTER FRA STONERIDGE ELECTRONICS LTD

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder. 1. Anvendelse

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

, ( Virksomheden ) salg og levering

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

ServicePac-Aftale vedrørende IBM Serviceopgradering i garantiperioden, IBM Vedligeholdelsesservice og IBM Opgradering af vedligeholdelsesservice

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

PARTERNE HAR HEREFTER AFTALT FØLGENDE:

DANSK INDUSTRI KOMPENSERING ApS. Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter og serviceydelser til erhvervskunder

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Side 1 af 5 Multebærvej Silkeborg CVR

JOKA PLASTIC-EMBALLAGE A/S

FlexCabling ApS. Almindelige handelsbetingelser for erhvervskunder. (efterfulgt af persondatapolitik)

, ( Virksomhedens ) salg og 4. Pris og

Mobilize Me ApS. Salgs- og Leveringsbetingelser til erhvervskunder, kommuner, offentlige og private institutioner.

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

IBM Generelle Vilkår. 1. Generelt. 1.1 Indhold. 1.2 Aftalestruktur. 1.3 Definitioner

Samhandelsbetingelser

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

Salgs- og leveringsbetingelser

Databehandleraftale. (den Dataansvarlige og Databehandleren i det følgende hver for sig benævnt Part og under et Parterne )

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

Databehandleraftale. (den Dataansvarlige og Databehandleren i det følgende hver for sig benævnt Part og under et Parterne )

Dette dokument er oprettet ved hjælp af en skabelon fra SEQ Legal (seqlegal.com)

MobileStatus Software licens aftale

Databehandleraftale. (De Dataansvarlige og Databehandleren i det følgende hver for sig benævnt Part og under ét Parterne )

Generelle vilkår og databehandleraftale

IBM Alert Notification

Abonnementsvilkår for Workpilot

Forretningsbetingelser for Ødegård ApS. 1. Aftale og aftaleparter. 2. Ødegård ApS ydelser. 3. Bemanding og underleverandører

Fortrolighedspolitik og erklæring om personoplysninger

Salgs- og Leveringsbetingelser

Forretningsbetingelser

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1

Handelsbetingelser Kyvsgaard Kommunikation

(den Dataansvarlige og Databehandleren i det følgende hver for sig benævnt Part og under et Parterne )

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

IBM Generelle Vilkår. Indledning

FORTROLIGHEDSPOLITIK OG ERKLÆRING OM PERSONOPLYSNINGER

Software udvikling & Web udvikling

Databehandleraftale mellem

2.2 Opmærksomheden henledes udtrykkeligt på, at eventuelle modstridende almindelige forretningsbetingelser fra kundens side ikke anerkendes.

Generelle salgs- og leveringsbetingelser i forbindelse med konsulentydelser fra HR-juristen

DATABEHANDLERAFTALE. indgået mellem. [Kunde] (den Dataansvarlige ) Sandgrav Solutions ApS CVR: Granbakken 53.

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Jeres virksomhed ( Kunden ); og Digital-servicebook.com, Vordingborgvej 79, 4700 Næstved DK ( Leverandøren )

3 Omfattede typer af personoplysninger og kategorier af registrerede

Kontraktbilag 3. Databehandleraftale

I. SOFTWARE OG TILKNYTTEDE YDELSER. der udspringer af selve softwaren, og som accepteres af dig i forbindelse med en installation eller opdatering.

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata

IBM Sterling Supply Chain Visibility Vendor Compliance

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

Databehandlingsvilkår - vilkår for behandling af personoplysninger på vegne af en dataansvarlig kunde

Vilkår Teller Go. Part of the Nets Group

Handelsbetingelser. Virksomhedsoplysninger. Grumsen Development ApS CVR: Willemoesgade Tv 6700 Esbjerg Danmark

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

IBM-Aftale vedrørende Serviceydelser købt hos en IBM Business Partner

DU BØR LÆSE FØLGENDE AFTALE OMHYGGELIGT INDEN BRUG AF DENNE SOFTWARE. BRUG

MobilePeople Solutions A/S

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

! Databehandleraftale

GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TREDJEPARTSPRODUKTER

Licensbetingelser for Acadre

Bilag B Databehandleraftale pr

Generel Databehandleraftale for administrationer under Naver Ejendomsadministration ApS

PARSEPORT DATABEHANDLERAFTALE

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

Generelle betingelser for vurderingsydelser

Abonnementsaftale for INNOMATE HR

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

SALGSBETINGELSER FOR GROUPON-VÆRDIBEVISER - DANMARK

Salgs- og leveringsbetingelser

Denne privatlivspolitik beskriver hvordan Axdata A/S (herefter vi, vores eller os ) behandler personoplysninger om dig.

Bilag A Databehandleraftale pr

Servicebeskrivelse Fast-Track Dispatch

! GENERELLE VILKÅR & BETINGELSER! GENERELLE VILKÅR OG BETINGELSER FOR BRUG AF FIXNBIKE APPLIKATIONEN

Kindle-enhed til iphone/ipad Licensaftale og Brugsbetingelser

ER DU BEKENDT MED SIKKERHEDEN OMKRING OG BESKYTTELSEN AF DINE PERSONOPLYSNINGER? PERSONOPLYSNINGER OG BEHANDLING AF DISSE

System Transport hjemmesiden indeholder information om System Transports produkter og System Transports promoverende programmer.

Vilkår og betingelser for Danmark Store

HANDELSBETINGELSER ( BETINGELSER ) Sidst opdateret: 8. november 2017.

Hovedaftale - EnergiLeasing

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Forretningsbetingelser

V I L K Å R O G B E T I N G E L S E R

Concept Data a/s CVR nr Almindelige salgs- og leveringsbetingelser:

Transkript:

IBM Generel Kundeaftale vedrørende Maskiner Denne IBM Generel Kundeaftale vedrørende Maskiner (IBM Generel Kundeaftale) samt tilhørende Tillæg og Transaktionsdokumenter udgør den komplette aftale vedrørende transaktioner under IBM Generel Kundeaftale (samlet kaldet Aftalen), hvorunder Kunden kan bestille Maskiner (IBM-Produkter) og tredjepartsmaskiner (Ikke-IBM-Produkter). Transaktionsdokumenterne beskriver de konkrete detaljer vedrørende transaktionerne, f.eks. priser, og indeholder en beskrivelse af og oplysninger om Produktet. Eksempler på Transaktionsdokumenter er oversigter over arbejdsopgaver, servicebeskrivelser, ordredokumenter, tillæg eller fakturaer. Tillæg beskriver yderligere vilkår, der gælder for visse typer af Produkter, f.eks. produktkapacitet eller prøveperiode. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem dokumenterne har et Tillæg forrang for denne IBM Generel Kundeaftale, og et Transaktionsdokument har forrang for både IBM Generel Kundeaftale og eventuelle tillæg og gælder kun for den pågældende transaktion. 1. Maskiner a. En Maskine er en IBM-enhed, inklusive udstyr, opgraderinger og tilbehør. b. Når IBM accepterer Kundens bestilling, overdrager IBM ejendomsretten til Maskiner og ikke-ibm-maskiner til Kunden eller Kundens leasinggiver, når IBM har modtaget betaling af alle udestående beløb. I USA overgår ejendomsretten dog ved afsendelse. IBM bærer risikoen for tab, indtil Maskinen er overgivet til transportøren. IBM betaler for forsikring på Kundens vegne indtil levering til Kundens adresse. Kunden skal rapportere et eventuelt tab skriftligt til IBM senest 10 arbejdsdage efter leveringen og følge proceduren for skadesanmeldelse. Hvis IBM udfører installationen mere end seks måneder efter afsendelse, kan der påløbe yderligere omkostninger. Kunden skal følge vejledningen for installation af Kundeopsatte Maskiner. c. Maskiner eller dele, der fjernes eller udskiftes med henblik på opgradering, garantiservice eller vedligeholdelse, er IBM's ejendom og skal returneres til IBM med det samme. En erstatningsdel overtager samme garanti- eller vedligeholdelsesstatus, som den udskiftede del. En Maskine kan indeholde dele, der ikke er nye, og i nogle tilfælde kan Maskinen have været installeret tidligere. Uanset dette gælder IBM's garantivilkår. Kunden skal straks installere eller tillade IBM at installere obligatoriske, tekniske ændringer. Kunden må kun anskaffe Maskiner til brug i Kundens Virksomhed i Vesteuropa og ikke videresælge eller overføre dem eller lease dem ud uden for Vesteuropa. I dette afsnit betyder Vesteuropa medlemslandene i EU samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Finansiering via tilbageleasing er tilladt. 1.1 Maskinkode og indbygget kapacitet a. Maskiner kan inkludere Maskinkode og Indbygget Kapacitet. Maskinkode er computerinstruktioner, rettelser, udskiftningsdele og andet materiale, for eksempel nødvendige data og kodeord, som leveres eller bruges sammen med eller genereres af Maskinkoden, og som gør det muligt at benytte maskinens processorer, lagerplads og anden funktionalitet. Maskinkode er omfattet af ophavsret og gives i licens (den sælges ikke). IBM tilbyder kun kopier, programrettelser og erstatninger af Maskinkode til Maskiner, der er omfattet af garanti eller IBM-vedligeholdelse eller af en separat, skriftlig aftale, som kan medføre yderligere betaling. Kunden accepterer, at alle kopier, programrettelser eller erstatninger af Maskinkode udelukkende anskaffes som tilladt af IBM. Kunden får en ikke-eksklusiv licens til udelukkende at benytte Maskinkoden: i) på den Maskine, som IBM leverer koden til; og (ii) til at få adgang til og bruge den Indbyggede Kapacitet i det omfang, Kunden betaler for, og som er aktiveret af IBM, og i henhold til vilkårene i Tillægget IBM Authorized Use Table for Machines (AUT), som er tilgængeligt fra IBM og på adressen http://www.ibm.com/systems/support/machine_warranties/machine_code/aut.html. Indbygget Kapacitet er IT-ressourcer (for eksempel processorer, storage og anden funktionalitet), som IBM tilbyder til en Maskine. Brug af Indbygget Kapacitet kan være begrænset via aftale, teknologiske eller andre foranstaltninger. Kunden accepterer, at IBM kan implementere teknologiske og andre foranstaltninger, som begrænser, overvåger og rapporterer om brugen af Indbygget Kapacitet eller Maskinkode, og at Kunden vil installere eventuelle ændringer, som IBM leverer. Kunden må ikke ændre, tilbageoversætte (reverse assemble, reverse compile, reverse engineer) eller oversætte Maskinkoden eller på nogen måde omgå eller forstyrre IBM's aftalemæssige, teknologiske eller andre foranstaltninger, som begrænser, overvåger eller rapporterer om brugen af den Indbyggede Kapacitet eller Maskinkoden. Så længe Kunden har en gældende licens til Maskinkoden, kan Kunden overdrage al Maskinkoden sammen med alle Kundens rettigheder og forpligtelser, men kun i forbindelse med en samtidig overførsel af Maskinen og en papirkopi af denne Maskinkodelicens, og kun hvis erhververen accepterer vilkårene for denne Maskinkodelicens. Kundens Maskinkodelicens ophører straks ved overdragelsen. Denne aftale regulerer Maskinkode og Indbygget Kapacitet på Maskiner, der anskaffes fra anden part. Brug af Indbygget Kapacitet ud over den brug, der er tilladt af IBM, medfører yderligere betaling. 2. Indhold og databeskyttelse a. "Indhold" består af oplysninger eller data, som Kunden leverer, stiller til rådighed eller giver adgang til i forbindelse med, at IBM leverer vedligeholdelsesydelser. At stille indhold til rådighed påvirker ikke Kundens ejerskab af eller licensrettigheder til sådant Indhold. IBM, IBM's associerede og koncernforbundne virksomheder samt hver af disses leverandører kan kun få adgang til og bruge Indholdet med det formål at levere og administrere de relevante vedligeholdelsesydelser. IBM behandler alt Indhold som fortroligt ved ikke at afsløre Indhold til andre end IBM's medarbejdere og leverandører, og kun i det omfang, det er nødvendigt for at levere vedligeholdelsesydelserne. b. Kunden er ansvarlig for at indhente alle nødvendige rettigheder og tilladelser, som gør det muligt at bruge, levere, opbevare og på anden måde behandle Indhold i forbindelse med vedligeholdelsesydelserne og for at tildele sådanne rettigheder og tilladelser til IBM, IBMs associerede og koncernforbundne virksomheder samt hver af disses leverandører. Dette omfatter, at Z126-6553-GL-7 10-2018 Side 1 af 5

Kunden fremskaffer de nødvendige oplysninger, formidler de nødvendige oplysninger og eventuelt indhenter samtykke, inden enkeltpersoners oplysninger, herunder personlige eller andre lovregulerede oplysninger, leveres i Indholdet. Det er Kundens ansvar at sørge for tilstrækkelig sikkerhedskopiering af Indholdet. Hvis Indhold kan være underlagt myndighedsregulering eller kan kræve sikkerhedsforanstaltninger ud over dem, der er specificeret af IBM til vedligeholdelsesydelser, skal kunden undlade at indlæse, levere eller tillade adgang til sådant Indhold, medmindre det specifikt er tilladt i vilkårene i det relevante Transaktionsdokument, eller IBM på anden måde skriftligt har accepteret at implementere yderligere sikkerhed og andre foranstaltninger. c. IBM's Tillæg om Databehandling (DPA) på http://ibm.com/dpa og gældende Bilag til DPA finder anvendelse og tilsidesætter eventuelle modstridende vilkår i Aftalen, hvis og i det omfang EU's generelle forordning om databeskyttelse (EU/2016/679) (GDPR) gælder for personoplysninger i Indholdet. d. Hvis en af parterne kræver det, skal IBM, Kunden eller deres associerede og koncernforbundne virksomheder indgå de tillægsaftaler, som lovgivningen kræver, i den foreskrevne form, til beskyttelse af personoplysninger eller regulerede personoplysninger, som indgår i Indholdet. Parterne accepterer (og sikrer, at deres respektive associerede og koncernforbundne virksomheder accepterer), at sådanne tillægsaftaler er underlagt vilkårene i Aftalen. e. IBM returnerer eller fjerner Indholdet fra IBM's IT-ressourcer ved udløb eller annullering af vedligeholdelsesydelserne eller tidligere, hvis Kunden anmoder om det. IBM kan opkræve betaling for visse aktiviteter, der udføres på Kundens anmodning (for eksempel levering af Indhold i et bestemt format). IBM arkiverer ikke Indhold, men noget Indhold kan dog forblive i backupfiler, indtil sådanne filer udløber ifølge IBM's procedurer for opbevaring af backup. 3. Garantier og support efter garantiperiodens udløb a. IBM garanterer, at Maskiner, der bruges i deres specificerede driftsmiljø, overholder de officielle specifikationer. Garantiperioden for en Maskine er angivet i Tillægget eller i Transaktionsdokumentet. I Maskinens garantiperiode reparerer eller udskifter IBM Maskinen uden betaling, som angivet i Tillægget. Garantien gælder ikke for Maskiner, Kunden ikke har tilladt IBM at installere, som det var krævet i Transaktionsdokumentet. Kunden kan købe serviceopgraderinger i garantiperioden og support efter garantiperiodens udløb, hvis disse ydelser er tilgængelige. Garantien på Maskiner, der er anskaffet i Vesteuropa, gælder i alle lande i Vesteuropa, forudsat at Maskinerne er annonceret og tilgængelige i disse lande. I dette afsnit betyder Vesteuropa medlemslandene i EU samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. b. Hvis en Maskine i garantiperioden ikke fungerer i overensstemmelse med garantien, og IBM ikke er i stand til at reparere Maskinen eller erstatte den med en Maskine med mindst tilsvarende funktionalitet, kan Kunden returnere Maskinen til IBM og få refunderet det beløb, Kunden har betalt, og Kundens brugsret til Maskinen ophører. c. IBM indestår ikke for, at IBM-Produktet vil fungere fejlfrit eller uden driftsstop, eller at IBM vil rette alle fejl eller forhindre afbrydelser, der skyldes tredjepart, eller forhindre ikke-autoriseret adgang fra tredjepart til et IBM-Produkt. IBM's forpligtelser er begrænset til det ovenfor anførte. IBM påtager sig ingen forpligtelser herudover, uanset Kundens forventninger vedrørende for eksempel tilfredsstillende kvalitet, egnethed eller anvendelse til et bestemt formål. IBM's garantier finder ikke anvendelse i tilfælde af misbrug, ændring, beskadigelse som ikke skyldes IBM, manglende overholdelse af retningslinjer fra IBM, eller hvis andet fremgår af Tillægget eller Transaktionsdokumentet. Ikke-IBM-Produkter sælges i henhold til Aftalen, som de foreligger, uden nogen form for garanti. Tredjeparter kan yde egne garantier til Kunden. 4. Priser, skatter og afgifter, betaling og verificering a. Kunden accepterer at betale alle beløb, som angives for et IBM-Produkt eller et ikke-ibm-produkt, samt afgifter for brug ud over det tilladte. De angivne priser er eksklusive afgifter, skatter og lignende gebyrer, som en myndighed pålægger som følge af Kundens anskaffelser i henhold til Aftalen, og disse tillægges prisen ved fakturering. Fakturaer forfalder til betaling ved modtagelsen, og beløbet skal betales senest 30 dage fra fakturadato til en konto, som IBM angiver, og der skal muligvis betales gebyr for for sen betaling. IBM krediterer eller refunderer ikke forudbetalte engangsbeløb eller allerede forfaldne eller betalte beløb. b. Kunden accepterer følgende: i) at betale skat direkte til den relevante myndighed, hvis lovgivningen kræver det, ii) at fremskaffe et certifikat, som over for IBM bevidner, at betalingen er sket, iii) kun betale IBM nettobeløbet efter skat og iv) at samarbejde fuldt ud med IBM om at opnå fritagelse fra eller en reduktion af sådanne skatter og straks udfylde og indsende alle relevante dokumenter. c. IBM kan ændre løbende betalinger, timepriser og mindsteforpligtelse med tre måneders varsel. En ændring er gældende fra fakturadatoen eller fra den første dag i den betalingsperiode, der starter på eller efter den ikrafttrædelsesdato, som IBM anfører i varslet. IBM kan uden varsel ændre engangsbeløb. Dog gælder en ændring af et engangsbeløb ikke for en ordre, hvis i) IBM har modtaget ordren inden datoen for annoncering af prisforhøjelsen, og ii) Produktet afsendes eller gøres tilgængeligt for Kunden inden for tre måneder efter, IBM har modtaget ordren. d. Kunden skal gøre følgende: i) opbevare og på anmodning fremlægge registreringer og output fra systemværktøjer samt give adgang til Kundens lokaler, i det omfang det med rimelighed er nødvendigt for, at IBM og IBM's uafhængige revisor kan verificere, at Kunden overholder Aftalen, inklusive Maskinkodelicenser, og ii) straks bestille og betale for de nødvendige rettigheder (inklusive tilhørende vedligeholdelse) til de på det tidspunkt gældende IBM-priser samt andre beløb og forpligtelser, der fastsættes som resultat af verificeringen, og som IBM angiver i en faktura. Disse forpligtelser i forbindelse med verificering af overholdelse forbliver i kraft i Transaktionsdokumentets løbetid og i yderligere to år derefter. Z126-6553-GL-7 10-2018 Side 2 af 5

5. Ansvar og skadesløsholdelse a. IBM's samlede erstatningsansvar for alle krav, som vedrører denne Aftale, kan ikke overstige beløbet for direkte tab, som Kunden har haft, og kan højst udgøre det beløb, der er betalt (hvis det gælder løbende betaling, er det op til 12 måneders betaling) for det Produkt, der er genstand for kravet, uanset kravets basis. IBM er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder for tabt fortjeneste, mistet omsætning, indtjening eller goodwill eller tab af forventede besparelser. Disse begrænsninger gælder samlet for IBM, IBM's associerede eller koncernforbundne virksomheder, ansatte og leverandører. b. Følgende beløb er ikke underlagt ovenstående begrænsning: i) tredjepartsbetalinger, der henvises til i afsnittet nedenfor, og ii) erstatningsbeløb, som ikke kan begrænses i henhold til gældende lovgivning. c. Hvis en tredjepart over for Kunden nedlægger påstand om, at et IBM-produkt, der er anskaffet i henhold til Aftalen, krænker en patent- eller ophavsrettighed, vil IBM forsvare Kunden og betale det beløb, som retten måtte idømme Kunden, eller som indgår i et forlig, der godkendes af IBM. Det er dog en forudsætning, at Kunden straks i) skriftligt informerer IBM om kravet, ii) leverer de oplysninger, som IBM anmoder om, og iii) giver IBM fuld kontrol med sagens førelse og i rimeligt omfang samarbejder med IBM om forsvaret og forliget, herunder forsøg på at begrænse tabet. d. IBM er ikke ansvarlig for krav, som er baseret på Ikke-IBM-Produkter, elementer, som ikke er leveret af IBM, eller en eventuel manglende overholdelse af lovgivning eller en tredjeparts rettigheder, som skyldes Indhold eller Kundens materialer, design, specifikationer eller brug af en ikke-aktuel version eller release af et IBM-Produkt, hvis kravet kunne have været undgået ved at bruge en aktuel version eller release. 6. Ophør a. Denne IBM Generel Kundeaftale kan opsiges af begge parter: i) med mindst én måneds skriftligt varsel til den anden part efter udløb eller ophør af forpligtelserne i henhold til Aftalen, eller ii) øjeblikkeligt ved en væsentlig misligholdelse af Aftalen fra den anden part. Den misligholdende part skal have et skriftligt varsel og rimelig tid til at afhjælpe misligholdelsen. Vilkår, der ifølge deres natur rækker ud over Aftalens ophørstidspunkt, forbliver i kraft, indtil de er opfyldt, og gælder også efterfølgere og transporthavere. Ved ophør af denne IBM Generel Kundeaftale ophører Transaktionsdokumenter ikke med at gælde, og i det omfang bestemmelser i denne IBM Generel Kundeaftale og i Tillæggene vedrører sådanne Transaktionsdokumenter, forbliver de i kraft, indtil de er opfyldt eller på anden måde ophører i henhold til deres vilkår. IBM kan bringe Kundens licens til at bruge Maskinkode til ophør, hvis Kunden ikke overholder Aftalen. Kunden skal straks destruere alle kopier af Maskinkoden, når licensen er bragt til ophør af en af parterne. Manglende betaling er en væsentlig misligholdelse. 7. Gældende lov og geografisk dækning a. Hver af parterne skal overholde: i) lovgivning, som gælder deres virksomhed og Indhold, og ii) lovgivning og bestemmelser, som regulerer import, eksport og økonomiske sanktioner, herunder enhver jurisdiktions regulering af handel med våben, militært udstyr og produkter, der kan anvendes til militære formål, hvilket omfatter USA's International Traffic in Arms Regulations og den lovgivning i USA, som forhindrer eller begrænser eksport, re-eksport eller overførsel af produkter, teknologi, serviceydelser eller data direkte eller indirekte til eller til brug i bestemte lande, til bestemt slutbrug eller bestemte slutbrugere. b. Kunden og IBM accepterer, at Aftalen er underlagt gældende lovgivning i det land, hvor transaktionen udføres, uden hensyn til principperne i international privatret. Parternes rettigheder og forpligtelser gælder kun i det land, hvor transaktionen udføres, eller ifølge aftale med IBM i det land, hvor Produktet sættes i produktiv brug. Dog gælder alle licenser, sådan som de foreligger. IBM skal ikke fungere som Kundens eksportør eller importør af Indhold, undtagen hvor dette kræves af love om databeskyttelse. Hvis nogen bestemmelse i denne Aftale er ugyldig eller ikke kan håndhæves, vil resten af bestemmelserne i Aftalen fortsat være gældende. Intet i Aftalen skal ændre ved lovbestemte forbrugerrettigheder, der ikke kan fraskrives eller begrænses ved aftale. De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb finder ikke anvendelse på transaktioner under Aftalen. 8. Generelt a. Udveksling af fortrolig information skal foregå i henhold til en særskilt, underskrevet fortrolighedsaftale. Hvis fortrolig information udveksles i forbindelse med Aftalen, skal den relevante fortrolighedsaftale indgå som en del af denne IBM Generel Kundeaftale. b. Kunden accepterer et Tillæg eller et Transaktionsdokument ved at bestille, tilmelde sig, bruge eller betale for Produktet. Da denne IBM Generel Kundeaftale kan gælde flere fremtidige ordrer, kan IBM ændre den ved at give Kunden minimum tre måneders skriftligt varsel. Ændringerne har ikke tilbagevirkende kraft de gælder fra ikrafttrædelsesdatoen og udelukkende for nye ordrer eller fornyelser. I forbindelse med transaktioner, som har en defineret aftaleperiode med fornyelse, som er fastlagt i et Transaktionsdokument, kan Kunden anmode IBM om at udskyde ikrafttrædelsesdatoen for ændringen til udløbet af den aktuelle aftaleperiode. Kunden accepterer ændringer ved at afgive nye ordrer efter ændringernes ikrafttrædelsesdato eller ved at foretage fornyelse efter at have modtaget ændringsmeddelelsen. Medmindre andet er angivet ovenfor, skal alle ændringer til IBM Generel Kundeaftale foreligge skriftligt og være godkendt af begge parter. c. IBM er en uafhængig leverandør og ikke Kundens agent, joint venture-partner eller forvalter af midler, og IBM påtager sig ingen af Kundens lovmæssige forpligtelser eller forpligtelser i forbindelse med Kundens forretning eller drift. IBM er udelukkende en leverandør af informationsteknologi. Alle retningslinjer, forslag til brug eller vejledninger, som IBM eller et IBM-produkt leverer, udgør ikke medicinsk, klinisk, juridisk, regnskabsmæssig eller anden professionel rådgivning. Kunden bør sørge for at få egen ekspertrådgivning. Kunden er ansvarlig for sin brug af IBM- og Ikke-IBM-Produkter. Hver af parterne Z126-6553-GL-7 10-2018 Side 3 af 5

er ansvarlige for udpegelsen af sit eget og sine associerede og koncernforbundne virksomheders personale og deres respektive leverandører og for vejledning, kontrol og aflønning af disse. d. IBM håndhæver et omfattende sæt retningslinjer for god forretningsførelse, som dækker interessekonflikter, markedsmisbrug, bestikkelse og korruption samt svindel. IBM og IBM's medarbejdere overholder sådanne retningslinjer og kræver, at leverandører har lignende retningslinjer. e. IBM Business Partnere, der bruger Produkter eller gør dem tilgængelige, er uafhængige af IBM og fastlægger selv deres priser og vilkår. IBM er ikke ansvarlig for deres handlinger, manglende handlinger, erklæringer eller tilbud. f. IBM og IBM's associerede og koncernforbundne virksomheder samt hver af disses leverandører kan, uanset hvor de driver forretning, opbevare og på anden måde behandle forretningskontaktoplysninger om Kunden, dennes personale og autoriserede brugere, for eksempel navn, arbejdstelefonnummer, adresse, e-mail og bruger-id, med henblik på at gøre forretninger med dem. Hvis der kræves advisering til eller samtykke fra enkeltpersonerne til sådan behandling, sender Kunden adviseringen og indhenter et sådant samtykke. IBM's erklæring om personoplysninger på https://www.ibm.com/privacy/ indeholder flere oplysninger om forretningskontaktoplysninger og kontodata, som er beskrevet nedenfor. g. Kontodata er oplysninger, bortset fra Indhold og Forretningskontaktoplysninger, som Kunden giver IBM for at gøre det muligt for Kunden at anskaffe eller bruge IBM-Produkter eller ikke-ibm-produkter, eller som IBM indsamler ved hjælp af sporingsteknologier, som for eksempel cookies og web-beacons, og som vedrører Kundens anskaffelse eller brug af IBM- Produkter eller ikke-ibm-produkter. IBM og IBM's associerede og koncernforbundne selskaber samt hver af disses leverandører kan for eksempel bruge Kontodata til at aktivere produktfunktioner, administrere brug, tilpasse brugeroplevelser og på anden måde understøtte eller forbedre brugen af IBM-Produkter og ikke-ibm-produkter. h. Licenser til Maskinkode under denne Aftale leveres af International Business Machines Corporation, et New York-baseret selskab ("IBM Corporation"). IBM fungerer som distributør og leverer Maskinkode i henhold til Aftalen og er ansvarlig for at håndhæve licensvilkårene og for at opfylde alle forpligtelser, som vedrører sådan Maskinkode. Kunden kan ikke bruge denne Aftale som grundlag for at sagsøge IBM Corporation. Kunden giver afkald på retten til at fremsætte krav mod eller sagsøge IBM Corporation og accepterer at henholde sig udelukkende til IBM med hensyn til eventuelle rettigheder og beføjelser i forbindelse med Maskinkode. i. Ingen af parterne må overdrage Aftalen, helt eller delvist, uden den anden parts forudgående, skriftlige samtykke. IBM har ret til at overdrage sine rettigheder til at modtage betaling eller overdrage Aftalen i forbindelse med salget af den del af IBM's forretning, som omfatter Produktet. j. Denne IBM Generel Kundeaftale er gældende for IBM og Kunden (underskriverne nedenfor) og deres respektive Koncernvirksomheder, som erhverver sig IBM-produkter og Ikke-IBM-produkter i henhold til denne IBM Generel Kundeaftale. Underskriverne skal koordinere Koncernvirksomhedernes aktiviteter i henhold til denne IBM Generel Kundeaftale. Koncernvirksomheder omfatter: i) de virksomheder inden for samme land, som kontrolleres af Kunden eller IBM (ved at eje mere end 50 % af de stemmeberettigede aktier), og ii) eventuelle andre enheder, som kontrollerer, kontrolleres af eller er under fælles kontrol med Kunden eller IBM, og som har underskrevet en aftale om deltagelse. k. Alle adviseringer i henhold til Aftalen skal være skriftlige og sendes til den forretningsadresse, der er angivet for Aftalen, medmindre en af parterne skriftligt angiver en anden adresse. Parterne kan kommunikere med hinanden ad elektronisk vej og via fax, og denne form for kommunikation anerkendes som et underskrevet dokument. Enhver gengivelse af Aftalen, som er lavet med pålidelige midler, betragtes som en original. Aftalen erstatter alle forhandlinger, drøftelser eller tilkendegivelser mellem parterne. l. Aftalen eller en transaktion i henhold til Aftalen skaber ingen rettighed eller krav for tredjepart. Ingen af parterne kan fremsætte juridiske krav, der er opstået som følge af eller i forbindelse med Aftalen, mere end to år efter, at årsagen til kravet er opstået. Ingen af parterne kan gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af deres forpligtelser af ikke-økonomisk karakter, hvis dette skyldes forhold, der er uden for parternes kontrol. Hver af parterne skal give den anden part rimelig mulighed for at opfylde sine forpligtelser, inden der rejses påstand om manglende opfyldelse. Hvis der kræves godkendelse, accept, adgang, samarbejde eller en lignende handling fra en af parternes side, må en sådan handling ikke forsinkes eller tilbageholdes uden rimelig grund. m. IBM kan bruge medarbejdere eller ressourcer over hele verden, herunder tredjepartsleverandører, til at understøtte levering af IBM-produkter, Ikke-IBM-Produkter og vedligeholdelsesydelser. IBM kan overføre Indhold, herunder personhenførbare oplysninger, på tværs af landegrænser for at levere vedligeholdelsesydelser. Der findes en liste over lande, hvor Indholdet må behandles, i dokumentationen til servicesupport. IBM er ansvarlig for forpligtelserne i Aftalen, også hvis IBM bruger en tredjepartsleverandør og har indgået relevante aftaler, som gør det muligt for IBM at overholde sine forpligtelser. Z126-6553-GL-7 10-2018 Side 4 af 5

Tiltrådt: Navn på Kundens firma: Tiltrådt: IBM-virksomhed: Underskrift Stilling: Navn (maskinskrevet eller blokbogstaver): Underskrift Stilling: Navn (maskinskrevet eller blokbogstaver): Dato: Kundenummer: Dato: Aftalenummer: Virksomhedsnummer: Kundens adresse: IBM's adresse: Z126-6553-GL-7 10-2018 Side 5 af 5