Effektive transportløsninger Skræddersyede totalløsninger
Godt begyndt Lad os bare tale lige ud af posen. Transport er i virkeligheden ikke så kompliceret. Det kræver blot det rigtige grej, en god portion erfaring og løsningsorienterede medarbejdere. Alle tre ting har vi masser af hos DSV Transport. Vi er tilgængelige 24 timer i døgnet, og du får altid fat i en erfaren person, der selv har arbejdet i marken. Med mere end 30 års erfaring, er du i trygge hænder, når du vælger os som samarbejdspartner. Ring til os når du står med et transportbehov, stort som lille, kompliceret som enkelt, så er du godt på vej til en problemfri og sikker transport. Vi sidder allerede klar ved telefonen... og bag rattet.
Entreprenørtransport Nogle har brug for at få leveret et par kubikmeter grus, andre står med et stort motorvejsprojekt, som kræver enorme mængder af materialer. Vi leverer alle former for grus, sten, sand, granit, sømaterialer og specialprodukter. Alt sammen med den nødvendige dokumentation og certificering til kvalitetssikring. Uanset hvilken opgave du står med, kan vi håndtere den. Vi råder ikke alene over et meget stort antal lastbiler, vi skræddersyer en løsning, der passer lige akkurat til din opgave, uanset om den er stor eller lille. Jordafdeling Jord er ikke bare jord, og derfor er kørsel af jord heller ikke altid ligetil. Lad os tage forurenet jord eksempelvis, her kræves der analyser, myndigheder skal kontaktes, der skal laves graveplaner, og planer for deponering og rensning. Vi ved det, fordi vi har gjort det i årevis. Vores jordafdeling stiller al erfaringen til din rådighed, og kan udvikle en handlingsplan, der giver tryghed for at vælge den rigtige løsning. Handlingsplanen løser alle de udfordringer, der bliver stillet, når et jordprojekt skal køres professionelt. Vi er med andre ord med dig fra første spadestik til færdigt arbejde. Uanset om du vælger os som underleverandør, eller som totalleverandør.
Containertransport Skal den bruges til byggeaffald med nedstyrtningsrør? Skal den være opdelt? Lukket eller åben? Lille eller stor? Vi råder over knapt 1.000 containere i alle afskygninger. Så mon ikke vi også finder lige akkurat den, som du har brug for? Og ja, vi kan godt levere den inden for et par timer. Vi kan også hjælpe med deponering af affald, eller til genbrug, hvor op til 97% af indholdet bliver genanvendt, rensning af jord, industriskrot og meget mere. Alt efter samme opskrift: Du fylder containeren, vi håndterer resten. Korn/foderstof og volumentransport Det er ingen kunst at transportere gods og varer, kunsten er at gøre det på en effektiv og rationel måde. Da vi råder over det rigtige materiel til transport af korn, foderstoffer, roer, træpiller, spåner, granit, affald og meget mere, vil du altid være i de bedste hænder, når du lader os trække læsset. Vi stiller med sættevogn, eller forvogn/hænger lastbiler, containere til alle typer kørsel, trailer med wallkingfloor, eller hvad du skal bruge. Ring og vi løser opgaven.
Asfalttransport Reparation af en villavej kræver én form for materiel. Asfaltering af en sekssporet motorvej kræver en helt anden type. I vores asfaltafdeling har vi udstyr, der dækker alle opgaver. Eksempelvis vores specialbyggede lastbiler der kan holde en konstant temperatur på varm-blandet asfalt, selv over lange strækninger. Vi råder over alle typer asfaltbiler, også specialbiler som båndbiler og spridere. Vi stiller gerne materiel og chauffør til rådighed til langvarige samarbejder med dit asfalt-team. Ring og lad os høre, hvad du har brug for. Blokvognstransport Tung transport kræver tung planlægning, og masser af omtanke. Vi flytter alle former for entreprenørudstyr, maskiner og andet tungt materiel. Vi har blokvogne i alle varianter, og altid dygtige folk bag rattet. Vi klarer alle tilladelser, sørger for ledsagerbiler, og flytter vejskilte, hvis det er det, der skal til, for at din transport kommer sikkert i hus. Kun på den måde bliver tung transport en let sag for dig.
Specialtransport Nogle transportopgaver er så krævende, at der skal noget helt specielt til, både af materiel og personel. Her skal du have fat i afdelingen for specialtransport. Vi har alle former for udstyr til flytning af maskiner, produktionsudstyr, både og meget mere. Vi kan eksempelvis stille med trailere med udtræk på op til 29 meter. Styrbare eller nedbyggede med spil, eller hvad opgaven nu engang kræver. Vi kører i hele Europa, og vi gør det omhyggeligt. Erfaring og omtanke er nemlig en stor del af vores arv. Erfaringen har vi taget med ind i kontorerne, hvor alle ser det som deres vigtigste opgave at levere den rigtige løsning hver gang. Uanset hvor speciel den nu engang måtte være. Krankørsel og mobilkraner Den ene dag er det køreplader, der skal løftes på plads. Den anden dag skal der hejses en ny tagkonstruktion på plads. Derfor har vi, i vores kranafdeling, materiel i alle størrelser. Fra lastbilmonterede kraner til mobilkraner. Og vi løser opgaver i hele Danmark. Men ét er det rette udstyr, noget helt andet er de folk, der står bag manøvrehåndtagene, og her er du i særdeles sikre hænder hos DSV Transport. I bogstavelig forstand.
3275 williams.dk Aarhus Middelfart Roskilde (Øm) DSV Transport A/S Hovedkontor Kumlehusvej 1, Øm 4000 Roskilde Tel: +45 47 52 47 00 Fax: +45 47 52 41 00 post@dsvtransport.dk DSV Transport A/S Middelfart Damgårdvej 13 5500 Middelfart Tel: +45 63 40 20 50 Fax: +45 63 40 20 51 post@dsvtransport.dk DSV Transport A/S Aarhus Lægårdsvej 18 8520 Lystrup Tel: +45 70 22 21 24 Fax: +45 70 22 21 72 post@dsvtransport.dk www.dsvtransport.dk En del af Guld PMS871 RAL PMS871 RÖD PMS186 RÖD RAL3020