Regler for. Opformering

Regler for Opformering Gyldig fra 1. januar 2016

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Ændringer regler for opformering... 2 3 Opformeringsstatus... 3 4 Tilsyn og vejledning... 4 5 Avlsdyr... 5 6 Mærkning og registrering... 6 7 Salg... 10 Appendiks... 12 1 Brugskoder og symboler på avlsdyr... 13 7 Regler for udfyldelse følgesedler... 14 8 Anvendelse avlsdyr i opformering... 15 9 Produktbetegnelse og markedsføring... 17 10 Regler for sundhedsovervågning i avls- og opformeringsbesætninger... 19 12 Brugerbetaling... 39 1

Regler for Opformering 2016 1 Baggrund 1.1 Regler for Opformering er fastsat i henhold til Aftale om Opformering samt Aftale om Avl via Regler for Avl pkt. 5.5. 1.2 Regler for Opformering udstikker de tekniske retningslinjer for opformeringsarbejdets gennemførelse hos besætninger, der har indgået Aftale om Opformering eller Aftale om Avl med SEGES Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer (herefter VSP). 2 Ændringer Regler for Opformering 2.1 Regler for Opformering er fastsat VSP og kan ændres som bestemt i Aftale om Opformering. 2.2 Ændring Regler for Opformering sker på følgende måde: a) senest 15. maj: VSP udsender udkast til regler for det kommende år til DanAvl Opformering, b) senest 15. juni: VSP og DanAvl Opformering slutter forhandlingerne om de nye regler, c) senest 1. juli: VSP fastsætter ændrede regler, d) efter 1. juli: VSP sender det nye regelsæt til DanAvl Opformering og opformeringsbesætningerne, e) senest 1. december udsendes det nye regelsæt i endelig udgave til opformeringsbesætningerne 2.3 Regler for Opformering kan ændres inden for et år. Dette kan kun ske, hvis VSP og DanAvl Opformering er enige om ordlyd og ikrttræden. 2.4 Ændringer Regler for Opformering i henhold til pkt. 2.3 meddeles hurtigst muligt ved elektronisk e-mail og brev til opformeringsejerne. 2

3 Opformeringsstatus 3.1 VSP indgår eller opsiger Aftale om Opformering efter indstilling fra Avl, VSP. 3.2 DanAvl Opformerings sekretariatschef deltager med tale- og referatret ved forelæggelsen indstillinger fra Avl, VSP for bestyrelsen for SEGES Videncenter for Svineproduktion: Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) ved vurdering opformeringsbesætninger. 3.3 Godkendte opformeringsbesætninger vurderes løbende Avl, VSP vurderingerne forelægges LFS. 3.4 Ved bedømmelsen allerede godkendte opformeringsbesætninger indgår indeks- og driftsmæssige nøgletal fra Opformeringsrapporten (et avlsstyringsredskab, som Avl, VSP stiller til rådighed for opformeringsbesætningerne). Besætningens indeksniveau på krydsningssalgspolte i relation til de tilgængelige orner vurderes en gang årligt dette ligger til grund for produktbetegnelsen (Dania eller Basic) jf. Appendiks 9 og pkt. 7.4. Besætninger kan opsiges med 12 måneders opsigelse, hvis indeksniveauet ligger for lavt. Før udløbet opsigelsesperioden, tages besætningens opsigelse op til fornyet overvejelse og annulleres, hvis indeksniveauet er rettet op. 3.5 LFS gennemgår Avl, VSP s materiale og træffer beslutning om, hvilke besætninger der skal have opsagt deres Aftale om Opformering. Ved opsigelse en Aftale om Opformering har opformeringsejeren ret til foretræde for LFS. 3.6 Ved sanering (hel- eller del-) eller start en opformeringsbesætning skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem besætningsejeren og avlskonsulenten eller dennes stedfortræder. En saneringsplan skal være godkendt VSP forud for enhver sanering i opformeringsbesætninger. 3.7 Der må ikke laves forsøg eller prøvning i besætningen uden Avl, VSP s skriftlige samtykke. Til forsøg henregnes udtagning eller udlevering biologisk materiale fra dyr i besætningen eller fra besætningsområdet til analyse med det formål at dække eller efterprøve dyrets arvelige egenskaber. 3

3.8 Den nationale veterinærlovgivning er gældende for enhver godkendt besætning. Som minimumkrav kræves, at besætningen er deklareret fri for lus, skab og dysenteri. Desuden skal besætningens PRRS-status være kendt og oplyst til Avl, VSP. Derudover må brunststimulerende præparater og hormoner ikke forefindes eller anvendes i besætningen. Farings- eller abortinduktion må ikke finde sted i besætningen. Besætninger i EU skal desuden overholde gældende EU-lovgivning, herunder krav om løsgående drægtige søer og skærpet krav til fuldspaltegulv beton (fra 1. januar 2013) samt forbud mod fuldspaltegulv beton (fra 1. juli 2015). Besætninger beliggende i Danmark skal i øvrigt være DANISHgodkendte samt opfylde Rød Kontrols regler for sundhedsovervågning (Appendiks 10). 4 Tilsyn og vejledning 4.1 Avlskonsulenten - eller dennes stedfortræder - foretager tilsyn i den enkelte besætning efter behov (eventuelt uanmeldt) eller efter besætningsejers anmodning. 4.2 Afstamningskontrol avlsdyr og disses kom kan foretages. Ved konstatering fejl, der skyldes opformeringsejeren, pålægges denne omkostningerne ved kontrollen. 4.3 Der skal være staldtavler eller et andet ( avlskonsulenten) godkendt tavlesystem over alle avlsdyr og ungdyr over 25 kg. Tavlerne skal ajourføres dagligt. 4.4 Avl, VSP kan hensyn til kontrol kuldstørrelse kræve de i Regler for Avl, pkt. 4.4, nævnte kontrolforanstaltninger gennemført. Avl, VSP har desuden ret til at holde kuldresultater ude fra indeksberegningen, hvis registrerings- eller andre forhold betinger dette. 4.5 Takster for brugerbetaling findes i Appendiks 12. 4

5 Avlsdyr 5.1 Som godkendte avlsdyr defineres renracede gylte, søer og orner, som anvendes til produktion renracede og/eller krydsningskuld i henhold til dette regelsæt, herfra undtaget: a) avlsdyr, der er bærere halothan- eller RN -genet, b) orner med F4-status: ukendt, RS/SR og SS, c) Landrace- og Yorkshireavlsdyr med farvede tegn, d) avlsdyr med melanomer, e) avlsdyr, der ryster. Derudover kan avlskonsulenten kassere avlsdyr, der har atypisk racepræg. Atypisk racepræg defineres i samråd med Dansk Svineavl. Hvis et avlsdyr er drægtigt, når det kasseres på grund rysten, melanomer eller atypisk racepræg, godkendes kuldet. Dette er ligeledes gældende for Landracekuld, hvor det ene (eller begge) forældredyr vises på grund farvede tegn. 5.2 Landrace- og Yorkshiresøer skal have mindst 13 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige for at opnå godkendelse. Undtaget herfra er Yorkshiresøer, der anvendes til produktion krydsningsorner til slagtesvineproduktion, hvor der ikke stilles krav til patteantallet. Landrace- og Yorkshireorner skal have mindst 14 ansatte patter. 5.3 Eventuelle krydsningsproduktionssøer i besætningen skal være registreret i Databank for Svineavl (herefter Databanken) med ID. 5.4 Alle aktive, renracede søer i en opformeringsbesætning skal være oprettet i, og de kuld, de producerer, skal indberettes til Databanken. Godkendte avlsdyr i opformeringsbesætninger kan anvendes i henhold til appendiks 8 (se i øvrigt pkt. 5.5, 5.7 og 5.8). Godkendte, renracede søer skal udgøre mindst 50 % besætningens samlede soantal. Antallet godkendte renracede søer skal dog udgøre mindst 80 % besætningens samlede soantal, hvis besætningsejeren omsætter tilbagekrydsningshundyr (LYL/LLY eller YLY/YYL). 5.4.1 Søer til opformering kan rekrutteres i egen besætning i henhold til Appendiks 8. 5.4.2 Ornemateriale skal være resistent mod F4-infektion (genotype RR) jf. 5.1 b) og kan skfes ad følgende kanaler: a) Egenproduktion b) Kejsersnit c) KS d) Indkøb fra avlsbesætning 5

5.5 Opformeringsbesætninger kan producere og sælge krydsningsorner til slagtesvineproduktion til produktionsbesætninger på følgende betingelser: a) Der må højst være en so til krydsningsorneproduktion pr. 20 opformeringssøer i besætningen. b) Krydsningsornernes indeks skal på salgstidspunktet være mindst 95 som gennemsnit mors og fars indeks. For krydsningsorner, baseret på Yorkshire eller Landrace, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse Yorkshire- eller Landracehandyrindeks (= avlsindeks, beregnet efter handyravlsmål) for Yorkshire- eller Landraceforældredyret. Ved salg orner til levebrug fra opformeringsbesætninger betales en gift til Dansk Svineavl. Afgiftens størrelse fastsættes VSP, eller et VSP nedsat udvalg. 5.6 Godkendelse avlsdyr foretages avlskonsulenten eller dennes stedfortræder (se pkt. 4.1). 5.7 Ved tilmelding egenproducerede Landrace- og Yorkshire-orner betales en godkendelsesgift. 5.8 Egenproducerede hundyr, der ikke anvendes i egen besætning, kan sælges en gift. Afgiften fastsættes VSP, eller et VSP nedsat udvalg. 5.9 Af hensyn til løberegistreringen er det ikke tilladt at have orner og renracede hundyr, der er over 5 måneder gamle, opstaldet i samme sti. 6 Mærkning og registrering 6.1 Stamdyr og løbninger Orner og hundyr skal ved første anvendelse/løbning mærkes med et navn med et øremærke. Polte/gylte i opformeringsbesætninger kan kun tilgå i aldersintervallet 120-400 dage. Ornenavne må maksimalt bestå seks karakterer, her mindst et bogstav, der kan suppleres med tal. Bogstaver (-t) i ornenavne skal være placeret som de(t) første tegn i navnet. Der må kun anvendes tal og bogstaver (A-Z) i ornenavne. Samtlige foretagne løbninger skal indberettes til Databanken. Samtlige indgåede og gåede søer og orner i besætningen skal indberettes til Databanken. 6

6.2 Faringer Faringer skal registreres i Databanken for samtlige kuld, født renracede søer i besætningen, med oplysninger om det totale antal fødte grise i kuldet, fare- og løbedato for det pågældende kuld. Indberettede kuld tildeles automatisk en brugskode ved indberetning til Databanken, se appendiks 1. Avlskonsulenten eller dennes stedfortræder kan ændre brugskode til 300 for kuld, der ved kontrol ikke er mærket eller registreret rettidigt (se 6.3 og 6.6) desuden pålægges besætningsejeren en bod pr. kuld med for sen indberetning (se Appendiks 12). 6.3 Alle grise i danske besætninger, der er kom Landrace- og Yorkshire-søer, skal i første levedøgn inden kuldudjævning registreres og mærkes med et godkendt pattegrise-øremærke (jf. pkt. 6.5 og 6.6). Senest ved fravænning skal DanAvl-øremærket (med samme racekombination, besætnings- og løbenummer som pattegriseøremærket) være sat i venstre øre (krydsningsgrise kan mærkes i højre øre). Herefter kan pattegrise-øremærket fjernes, hvis det ønskes. Levende grise øremærkes med pattegriseøremærke og registreres med 9-cifret DanAvl-ID tilknyttet faringen. Følgende grise kan dog registreres og mærkes med 11-cifret ID i et selvstændigt 4-cifret besætningsnummer, hvis de kun skal opdrættes til slagtning og ikke salg: -YL/LY hangrise -kode 200 LL/YY hangrise. Pattegriseøremærker skal på forsiden have løbenummer fra ID og på bagsiden besætningsnummer samt racekombination. Alternativt kan der benyttes gule DanAvl-øremærker, der er accepteret til isætning fra første levedøgn. Randklipning er frivillig, men anbefales især på renracede kuld. Efter registreringen må der kuldudjævnes (uden yderligere registrering på so-/flyttekort). Registreringerne skal være på plads i Databanken senest 8 dage efter faringen. Pattegriseøremærket må blive siddende i alle dyr, såfremt det ikke er lukket omkring øret. 6.4 Afkom Duroc-søer samt Landrace- og Yorkshiresøer i besætninger beliggende uden for Danmark. Alle grise, der er kom i godkendte kuld Duroc-søer samt Landrace- og Yorkshiresøer i besætninger beliggende uden for Danmark skal i første levedøgn inden kuldudjævning registreres og mærkes med et pattegriseøremærke eller tatoveres med id eller med moderens navn. 7

Senest ved fravænning oprettes kommet i Databanken og mærkes med et godkendt DanAvl-øremærke (jf. pkt. 6.5) i venstre øre (krydsningsgrise kan mærkes i højre øre). Mærkning og registrering kan undlades for sogrise kombinationerne HD og YD samt ornegrise kombinationerne YL/LY (hvor moderen er i en besætning beliggende uden for Danmark) dog jf. 7.2. 6.5 DanAvl-øremærker skal være godkendt VSP. Årstallet i DanAvl ID et hænger ikke nødvendigvis sammen med fødselsåret for dyret. Årstallet angives ved bestilling øremærket, og eneste krav er at årstallet ikke viger mere end 1 år fra dyrets fødselsår. Når der bestilles øremærker kan der ikke bestilles øremærker med årstal større end 1 år end bestillingsåret. For øremærker bestilt fra 1. januar 2016 gælder følgende: Årstal skal fremgå øremærket. Løbenummer skal være 5 cifret også når det første tal er 0. Race angives med ét bogstav: D renracet Duroc L renracet Landrace Y renracet Yorkshire X F1 krydsning mellem Landrace og Yorkshire Z F2 krydsning mellem Landrace og Yorkshire eller Duroc-krydsning. Bagsiden skal som minimum være fortrykt med CHR-nummeret på moderens opholdsbesætning på faringstidspunktet. Besætninger, beliggende uden for Danmark, kan isætte bagsider med nummer svarende til CHR på bagsiden eller anvende en blank bagside. Ved blank bagside kræves dog mærkning jf. national lovgivning. DanAvl-øremærkerne skal bestilles hos Avl, VSP (via www.partner.danavl.dk for danske opformeringsbesætninger). Tabes et godkendt DanAvl-øremærke, skal det hurtigst muligt erstattes med et nyt, godkendt øremærke. Senest 1. juli 2016 skal isatte øremærker være elektroniske. Dette gælder i alle opformeringsbesætninger. 8

6.6 Alle registreringer skal være indsendt og godkendt Databanken senest 14 dage efter hændelsesdatoen - dog senest 8 dage for tilmelding og gange nummereret kom fra farestalden i danske besætninger, jf. 6.3). Desuden skal der i besætningen forefindes et ajourført kartotek over samtlige godkendte avlsdyr og disses kom, omfattende: a) Identifikation b) Afstamning c) Løbedatoer d) Farings- og kuldregistreringer. e) Nummereret koms gang i farestalden (jf. 6.3). Registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk. 9

7 Salg 7.1 Der må til levebrug sælges krydsningshundyr, krydsningsorner, Durocorner samt renracede Landrace- og Yorkshirehundyr efter godkendte avlsdyr (se pkt. 5, og appendiks 8). Følgende kategorier dyr må ikke sælges: - Renracede Landrace- eller Yorkshireorner samt Duroc-hundyr, medmindre andet besluttes i Samarbejdsudvalget, undtaget herfra er kejsersnits-orner, der efter tale med den avler, der har produceret ornerne, kan videresælges (se appendiks 7), - Landrace-, Yorkshire- og LY-/YL-hundyr med farvede tegn i hår og hud, - dyr med rystesyge, - krydsningsorner med melanomer. Grise, med brugskode 300/350 (se appendiks 1), må ikke sælges som godkendte avlsdyr, men polte fra sådanne kuld kan sælges som ikkegodkendte avlsdyr, hvis: - Køber på forhånd har accepteret dette, - dyrene er mærket med sælgerbesætningens CHR-nummer, - dyrene ved salg anføres på særskilte følgesedler med tydelig markering, at der er tale om ikke-godkendte dyr. 7.2 For krydsningsorner skal gennemsnittet mors og fars indeks være mindst 95 på salgstidspunktet. For krydsningsorner, baseret på Yorkshire og/eller Landrace, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse handyrindeks for Yorkshire- og/eller Landraceforældredyret. Der må i forbindelse med polteleverancer sælges enkelte orner uden hensyn til indekskrav (såkaldte lugteorner ). Ethvert salg lugteorner skal indberettes til VSP. Lugteorner skal være enten YL- eller LYkrydsninger, samt være øremærket med ID og oprettet i Databanken. 7.3 Opformeringsejeren skal føre salgsjournal eller opbevare følgesedler for samtlige svin solgt til levebrug, registrere antal og art reklamationer og erstatninger samt registrere navn og adresse på køber. Salgsjournalen skal til enhver tid være ajourført og tilgængelig for avlskonsulenten. De nævnte oplysninger skal opbevares i mindst tre år fra salgstidspunktet for et givet dyr. Desuden er besætningsejer forpligtet til månedsvist at indberette omsætningen avlsdyr. Oplysningerne skal være Avl, VSP i hænde senest 5 arbejdsdage inde i den nye måned. Såfremt salgstal ikke er indberettet inden for tidsfristen, kan der indføres salgsstop for besætningen. 10

7.4 Med ethvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en godkendt og korrekt udfyldt følgeseddel (se appendiks 7) herunder angivelse korrekt produktbetegnelse, der til enhver tid kan findes på www.danavl.com, jf. Appendiks 9. 7.5 Avlskonsulenten kan til enhver tid indføre salgsstop, når hensynet til køber betinger det, eller når avls-, salgs-, hygiejne- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt giver grundlag herfor. 7.6 Ved salg avlsmateriale (avlsdyr og embryoner) skal gældende Købererklæring og accept Salgsvilkår i øvrigt overholdes og underskrives jf. Aftale om Opformering. Købererklæringen skal genereres på http://db.danavl.dk/ 11

Appendiks 2016 12

1 Brugskoder og symboler på avlsdyr Brugskoder på dyr fra kuld, registreret i Databanken 100: dyr, der kan anvendes alle besætningstyper 200: dyr, der kan anvendes alle besætningstyper, undtaget avl 250: dyr, der kan anvendes DanBred NA, men ikke andre besætningstyper 300: ikke-godkendt dyr 350: ikke-godkendt dyr på grund forældreskabsfejl 351-360: ikke-godkendt dyr (låst Avl, VSP) 400: dyr, der kan anvendes i den kernestyringsbesætning, hvor det er født 800: dyr, som ikke må sælges 900: viste dyr Symboler på avlsdyr A-AVLSDYR: Individ- eller komsprøvede avlsdyr. P1-AVLSDYR: Afkom : A-avlsdyr. P2-AVLSDYR: Afkom : A-so & P1-orne eller P1-so & A-orne eller P1-so & P1-orne. 13

7 Regler for udfyldelse følgesedler Med hvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en korrekt udfyldt følgeseddel. Forud for levering renracede avlsdyr til Produktionsbesætninger skal desuden være underskrevet og godkendt en Købererklæring med accept Salgsvilkår. Denne følgeseddel skal som minimum indeholde følgende: 1. Navn og CHR-nummer (CHR-nummer kun danske besætninger) på købers og sælgers besætninger. 2. Produktbetegnelse, jf. Appendiks 9. 3. Dyrets id (for renracede avlsdyr desuden indeks). 4. Dyrets fødselsdato og -år. 5. Fars id. 6. Mors id. 7. Dyrets race racekombination. 8. For Yorkshireorner skal det fremgå følgesedlen, om ornen er solgt til produktion slagtesvin eller til produktion hundyr. Det relevante indeks (handyreller hundyrindeks) skal være anført på følgesedlen. 9. Leveringsdato. 10. Det enkelte dyrs brugskode. En følgeseddel må kun indeholde dyr med ens brugskode. 11. Hvis der er tale om videresalg kejsersnitsdyr, skal det angives under bemærkninger. 14

8 Anvendelse avlsdyr i opformering Dyrkategori Kan i opformering producere Landracehundyr, eget tillæg Landracehundyr, indkøbt Landraceorne, indkøbt/eget tillæg Yorkshirehundyr, eget tillæg Yorkshirehundyr, indkøbt Yorkshireorne, indkøbt/ eget tillæg Durochundyr, eget tillæg LL-polte til eget brug LL-polte til eget brug LL-polte til eget brug YY-polte til eget brug YY-polte til eget brug YY-polte til eget brug DD-orner til eget brug gifter LL-polte til salg mod betaling LL-polte til salg mod betaling LL-polte til salg mod betaling YY-polte til salg mod betaling YY-polte til salg mod betaling YY-polte til salg mod betaling DD-polte til eget brug gifter LL-orner til brug i egen besætning. LL-orner til brug i egen besætning. LL-orner til brug i egen besætning. YY-orner til brug i egen besætning. YY-orner til brug i egen besætning. YY-orner til brug i egen besætning. DD-orner YLavlsdyr til salg mod betaling YLavlsdyr til salg mod betaling LYavlsdyr til salg mod betaling LYavlsdyr til salg mod betaling LYavlsdyr til salg mod betaling YD-polte mod betaling LD-polte mod betaling YDpolte til salg mod betaling DL-polte DL-polte LD-polte DY-polte DY-polte YD-orner på indkøbte D-hundyr DL-orner DL-orner LH-orner på indkøbte H-hundyr DY-orner DY-orner YH-orner på indkøbte H-hundyr HL-orner HL-orner LD-orner på indkøbte D-hundyr HY-orner HY-orner 15

Dyrkategori Kan i opformering producere Durochundyr, indkøbt Durocorne, indkøbt/ eget tillæg Hampshire -sæd, indkøbt DDhundyr til eget brug gifter DDhundyr til eget brug gifter HD-orner på indkøbte hundyr DD-orner DD-orner HY-orner på indkøbte hundyr HD-orner DY-polte HL- på indkøbte hundyr YD-orner DL-polte LD-orner DH-orner på indkøbte hundyr LD-polte DY-orner på indkøbte hundyr YD-polte DL-orner på indkøbte hundyr DD-orner til eget brug mod betaling gifter. DD-orner til eget brug mod betaling gifter. 16

9 Produktbetegnelse og markedsføring 9.1 Den sælgende part har til enhver tid ret og pligt til at markedsføre og sælge de i besætningen producerede DanAvl krydsningsdyr (kode 100 og 200) under produktbetegnelserne DanAvl Dania Hybrid eller DanAvl Basic Hybrid, jf. pkt. 9.2 9.5. Produktbetegnelsen anføres på følgesedlen, jf. Appendiks 7. 9.2 VSP fastsætter i samarbejde med DanAvl Opformering og Dansk Svineavl, hvordan og på hvilke vilkår produktbetegnelserne DanAvl Dania Hybrid og DanAvl Basic Hybrid skal anvendes. Indeksgrænsen for, hvilken produktbetegnelse der skal anvendes ved salg krydsningsdyrene, vil hvert år inden 1. juli blive revideret VSP i samarbejde med DanAvl Opformering og Dansk Svineavl med virkning fra efterfølgende kalenderår. Derudover kan særlige forhold som for eksempel ændrede avlsmål betinge en ændring indeksgrænsen. 9.3 Krydsningsdyr fra opformeringsbesætninger med et gennemsnitligt indeks på rangeringslisten på 97,0 skal markedsføres og sælges under produktbetegnelsen DanAvl Dania Hybrid. 9.4 Krydsningsdyr fra opformeringsbesætninger med et gennemsnitligt indeks under 97 på rangeringslisten skal markedsføres og sælges under produktbetegnelsen DanAvl Basic Hybrid. 9.5 Sælges der krydsningsdyr fra flere besætningsnumre vil det være dyrets oprindelsesbesætning, dvs. de første 3 cifre i dyrets ID-nr., der gør, hvilken produktbetegnelse dyret sælges under. 9.6 VSP offentliggør, hvilken produktbetegnelse den enkelte opformeringsbesætning skal anvende ved salg krydsningsdyrene på baggrund den sidste indekskørsel før 1. juli. Produktbetegnelsen vil være gældende i det efterfølgende kalenderår. 9.7 Forudsætningen for at bevare retten til at anvende produktbetegnelsen DanAvl Dania Hybrid for de solgte krydsningsdyr er, at besætningens gennemsnitlige indeks på intet tidspunkt - fra placeringen fastlægges omkring 1. juli til 31. dec. i det efterfølgende kalenderår - falder under indeks 95,0. Sker dette skal besætningen fremadrettet anvende produktbetegnelsen DanAvl Basic Hybrid for de solgte krydsningsdyr, og besætningen bevarer denne betegnelse, indtil næste års placering træder i krt. 9.8 Nye opformeringsbesætninger skal som udgangspunkt markedsføre og sælge krydsningsdyr under produktbetegnelsen DanAvl Basic Hybrid. En ny opformeringsbesætning har dog mulighed for at præsentere forventninger og en klart defineret strategi, der redegør for, at besætningen vil nå et indeksniveau på 97,0 eller derover. På den baggrund kan VSP godkende besætningen til at sælge og markedsføre krydsningsdyr under produktbetegnelsen DanAvl Dania Hybrid. 17

9.9 Opformeringsbesætningens rettigheder til brug produktbetegnelserne offentliggøres og opdateres ugentligt på www.danavl.com i forbindelse med indekskørslen. På www.danavl.com henvises til www.danavl.dk for det aktuelle indeks. 18

10 Regler for sundhedsovervågning i avls- og opformeringsbesætninger 19

Definitioner Betegnelsen: Ejer Besætningsdyrlæge Sundhedskontrollen Godkendelsesrapport Sundhedsdeklaration Supplerende sundhedsoplysninger Sundhedserklæring Betinget status/stille betinget status Salgsstop Defineres som: Ejeren den pågældende avls- eller opformeringsbesætning. Besætningens praktiserende dyrlæge. Dyrlæge ansat i SPF, Sundhed & Diagnostik under Videncenter for Svineproduktion. Rapport, der til enhver tid beskriver besætningens aktuelle smittebeskyttelsesforanstaltninger og -procedurer, godkendt besætningsdyrlægen/sundhedskontrollen (logbog). Dokument, der oplyser en SPFbesætnings aktuelle sundhedsstatus og andre relevante sundhedsforhold. Dokument der oplyser om mikrobiologiske fund (påvisning antigen) i en SPF besætning samt serologisk fund YO:9. Kan rekvireres hos Sundhedskontrollen. Dokument, der oplyser en konventionel besætnings aktuelle sundhedsstatus og andre relevante sundhedsforhold. Der er mistanke om forekomst uønsket smitte i besætningen, eller der er en vigelse fra den deklarerede sundhedsstatus eller fra SPF-sundhedsreglerne hhv. nærværende regler eller anden midlertidig begrænsning salget. Køber skal i så fald informeres og på forhånd acceptere at modtage dyr med den pågældende mistanke. Totalt stop for salg avlsdyr. 20

1. Regler for smittebeskyttelse NB: Reglerne under dette punkt er minimumsregler for alle besætninger. SPFbesætninger er desuden underlagt reglerne for smittebeskyttelse i SPF- Sundhedsregler for SPF-besætninger fra SPF-SuS. 1.1 Generelt 1.1.1 Besætningens smittebeskyttelse skal være godkendt Sundhedskontrollen, som udarbejder en godkendelsesrapport, der beskriver alle detaljer vedrørende besætningsområdet. 1.1.2 Smittebeskyttelsen kontrolleres besætningsdyrlægen hhv. Sundhedskontrollen i forbindelse med deres sundhedskontrolbesøg. 1.2 Besætningsområdet 1.2.1 Besætningsområdet omfatter alle arealer og rum, der benyttes i den daglige drift og pasning besætningen. Personadgang til besætningsområdet skal ske gennem forrummet. Alle andre adgangsveje til besætningsområdet må ikke kunne åbnes udefra (inklusiv døren mellem udleveringsrummet og staldområdet). 1.2.2 For besætninger godkendt første gang efter 15. juni 2000 skal standen fra besætningsområdet til nærmeste svinebesætning være mindst 500 m. For besætninger godkendt første gang før 15. juni 2000 gælder det standskrav, der er anført i seneste godkendelsesrapport, udfærdiget i perioden 15. juni 2000 til 1. februar 2001. 1.2.3 Der kan ikke godkendes nye besætninger med helt eller delvist frilandsområde. 1.3 Personadgang 1.3.1 Personadgang til besætningsområdet skal begrænses mest muligt og skal altid foregå via forrummet, jf. pkt. 1.3.4. Før adgang til besætningsområdet må personen ikke have været i en besætning med lavere sundhedsstatus i de forudgående 12 timer. Lavere sundhedsstatus defineres som: a. En besætning, der er smittet med eller har ukendt status for en sygdom, som ejers besætning er deklareret fri for, eller b. en besætning, der er frihedsdeklareret på et lavere sikkerhedsniveau end ejers besætning. Betinget status defineres som lavere status end fri for. Der skal altid holdes 12 timers karantæne for personer, der kommer fra en besætning, som har betinget status for mistanke om ødemsyge eller konstateret ødemsyge. 1.3.2 Alle besøgende skal før adgang til besætningsområdet skrive under på, at de opfylder karantænebestemmelserne, jf. pkt. 1.3.1. Attestationen skal ske på en Sundhedskontrollen godkendt besøgsliste. 21

1.3.3 Besætningen skal have et godkendt forrum. Forrummet skal være adskilt i en ren og uren zone, der er delt med en rist, hvorpå omklædning til staldtøj finder sted. Mellem den rene og urene zone skal der være en 10 cm høj adskillelse, som forhindrer, at vand og snavs kan løbe fra den urene til den rene zone. Forrummet skal være udstyret med en håndvask, som skal anvendes før adgang til besætningsområdet. Vasken skal være placeret, så den kan benyttes fra omklædningsristen. Forrummet skal være rent, veloplyst og rengøringsvenligt. Yderdøren til forrummet skal være låst, og forsynet med et udvendigt skilt, der oplyser besætningens sundhedsstatus. Forrummet må ikke anvendes til ind- og udlevering svin, strøelse eller foder. 1.3.4 Alle personer skal inden adgang til besætningsområdet gennemføre tøj- og støvleskift, idet udetøj og udefodtøj efterlades i den urene zone forrummet, inden der vaskes hænder med sæbe og skiftes til besætningstøj/-støvler i den rene deling. 1.4 Indsættelse svin 1.4.1 Der må kun indkøbes og indsættes svin med samme eller højere sundhedsstatus i besætningen. 1.4.2 Dyr indkøbt til besætningen skal gennemgå et ophold på mindst 6 uger i et godkendt karantænerum, før de indføres i besætningsområdet. Karantænerummet fungerer som selvstændigt besætningsområde med besøgskarantæne (12 timer mellem karantænerum og besætningsområdet). Der gælder samme regler vedrørende smittebeskyttelse karantænerum som for selve besætningsområdet. 1.5 Indlevering foder og strøelse 1.5.1 Indlevering foder og strøelse skal foregå via smittesikret indblæsning (løst foder/strøelse) eller via sække, der stilles i karantæne i mindst 12 timer, inden de tages ind i besætningsområdet. Paller, som anvendes til lagring foder, spåner eller lignende sækkevarer, må under ingen omstændigheder indføres i besætningsområdet, medmindre foderstoffirmaet skriftligt erklærer, at sækkevarerne leveres på nye flergangspaller eller éngangspaller. Fremgangsmåden vedrørende indlevering foder, andre sækkevarer og strøelse skal være beskrevet i godkendelsesrapporten. 22

1.6 Udmugning 1.6.1 Udmugningssystemet skal være smittesikret bedst muligt. Rutiner vedrørende udmugning (herunder udmugning evt. strøelse, brug bobcat og lignende) og vedrørende gylleudbringning skal være beskrevet i godkendelsesrapporten. 1.7 Udlevering slagtedyr 1.7.1 Slagtedyr skal udleveres via godkendt udleveringsrum eller -vogn. Der må ikke være åben forbindelse fra besætningsområdet til slagterivognen under pålæsningen. Pålæsning til slagterivognen skal foregå længst muligt og altid mindst 50 meter fra besætningsområdet. Dagens første læs slagtesvin kan dog hentes direkte fra besætningsområdet, såfremt der er indgået en skriftlig tale med slagterivognmanden om, at vognen er rengjort og desinficeret mindst 12 timer før pålæsningen. I sådanne tilfælde skal der foreligge en vognmandstale, som skal være godkendt Sundhedskontrollen. Direkte udlevering til slagterivognen skal foregå via et slusesystem, som sikrer, at svin ikke kan løbe retur til besætningsområdet. Slagterivognens chauffør må aldrig få adgang til besætningsområdet. 1.7.2 Efter hver anvendelse skal udleveringsfaciliteterne rengøres og desinficeres udefra. Udleveringsvogn/udleveringsrum skal være fremstillet rengøringsvenlige materialer, så fuldstændig rengøring kan gennemføres. 1.7.3 Der må kun udleveres slagtedyr på udleveringsvognen. Dog kan vognen anvendes til udlevering dyr til levebrug (avlsdyr og smågrise), hvis den er godkendt som levedyrsvogn efter retningslinjerne i SPF- Sundhedsregler for SPF-besætninger. 1.7.4 Udleveringsfaciliteter og procedurer for slagtesvin skal være beskrevet i godkendelsesrapporten. 1.8 Udlevering avlsdyr og smågrise 1.8.1 Udlevering avlsdyr og smågrise skal ske i henhold til Regler for transport avlsdyr fra besætningen (se pkt.1.12). Udleveringsfaciliteter og procedurer for avlsdyr og smågrise skal være beskrevet i godkendelsesrapporten. 1.9 Udlevering til destruktion 1.9.1 Kadavere til destruktion skal anbringes og hentes længst muligt og mindst 50 m fra besætningsområdet. 23

1.10 Andet dyrehold på ejendommen 1.10.1 Der må ikke opstaldes eller gives kortvarig adgang for andre dyrearter end svin i besætningsområdet. Varigt ophold katte i besætningsområdet skal være beskrevet i godkendelsesrapporten. 1.10.2 Der bør så vidt muligt ikke være andre dyr end svin og enkelte hobbydyr på ejendommen. For besætninger godkendt første gang efter 15. juni 2000 tillades ikke andet erhvervsmæssigt dyrehold (faglig vurdering) end svin. Dog kan hobbydyr tillades, såfremt antal og smittesikringen er beskrevet i godkendelsesrapporten. For besætninger godkendt første gang inden 15. juni 2000 kan andet erhvervsmæssigt dyrehold end svin tillades, såfremt de andre dyrearter er fysisk totalt adskilt fra besætningsområdet og driften her. Det maksimale antal dyr og smittesikringen skal være beskrevet i godkendelsesrapporten. Sundhedskontrollen kan forlange salmonellatestning andet dyrehold ved gødningsprøver, hvis faglige forhold taler for det. 1.11 Sikringsordning mod mus og rotter 1.11.1 Passiv sikring: a. Mure, tage, sokler, vinduer, ventilationsriste og lignende skal være intakte og skal løbende vedligeholdes. b. Ydermure og porte skal være tætsluttende og løbende efterses og vedligeholdes. Rør- og kabelføringer skal tilmures eller sikres med plade eller trådnet eller lignende (maskevidde maks. 2 cm). c. Gødningskanaler skal være intakte og udmugningskanaler ved mundingen være sikret mod mus og rotter ved spjæld eller opmuring på alle sider. d. Afløbsledninger fra stalde, tagrender, mødding og samlebrønde skal være tætte og intakte. e. Foderspild skal undgås. Foderstoffirmaer orienteres om deres ansvar for, at der ikke spildes foder i forbindelse med indblæsning/læsning. Korn- og foderrester samt andet spiseligt fald skal opbevares utilgængeligt for mus og rotter. Høj hygiejne skal opretholdes især omkring fodersiloer. f. Træer, buske og espaliervækster bør undgås ved staldbygninger og dermed forbundne bygninger. Jorden omkring bygningerne bør holdes ren for ukrudt i et mindst 2 m bredt bælte. Der bør eventuelt udlægges grus omkring bygningerne. g. Oplagring tagplader, dæk, planker, brænde og andre materialer langs ydermure skal undgås. 24

h. Sammenbygning nye staldsnit med eksisterende ældre stalde bør undgås. Ved sammenbygning staldsnit bør der etableres rottespærre mellem bygningerne. Undgå især sammenløbende tagrender og lignende. i. Bygningernes omgivelser skal i øvrigt holdes så rene som muligt. 1.11.2 Aktiv sikring: a. Den aktive sikring skal varetages et autoriseret skadedyrsbekæmpelsesfirma, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 562 30. juni 1997 om bekæmpelse rotter m.v. b. Der indgås en skriftlig tale mellem firmaet og ejeren om skadedyrsbekæmpelsen. c. Firmaet udarbejder en etableringsrapport ved første besøg. Rapporten beskriver evt. nødvendige passive sikringsændringer samt den aktive sikrings omfang. Rapporten sendes til ejeren og til Sundhedskontrollen (ejers ansvar). d. Én gang årligt skal firmaet i forbindelse med en inspektion udarbejde en besøgsrapport, som omfatter både den passive og aktive sikring. e. Ejer skal tilkalde firmaet, såfremt der er tegn på øget muse- eller rotteaktivitet. f. Der skal foreligge dokumentation for, hvilke bekæmpelsesmidler firmaet anvender. g. Mangler vedrørende den passive sikring, jf. firmaets rapporter skal udbedres ejer, hvilket kontrolleres sundhedskontrollen. h. Ejer får, jf. talen med firmaet, udleveret nøgle til giftdepoterne og har ret til at inspicere disse. Gift må dog kun suppleres personer, der er autoriseret hertil, jf. bekendtgørelsen. i. Firmaet skal overholde besætningens besøgs- og karantæneregler. 1.11.3 Den aktive sikring kan alternativt bestå i, at et autoriseret firma gennemgår besætningsområdet årligt og beskriver nødvendige ændringer samt antallet bekæmpelseskasser osv. til sikring den nødvendige muse-/rotteforebyggelse. Det er ejers ansvar, at firmaet udarbejder en rapport efter hvert besøg, som sendes til ejeren og Sundhedskontrollen, der mellem besøgene kontrollerer, at den aktive sikring gennemføres. 1.11.4 Sundhedskontrollen gennemgår taler hhv. rapporter og kontrollerer gnaverbekæmpelsen i og omkring besætningsområdet mindst en gang årligt. Sundhedskontrollen er dog ikke ansvarlig for giftdepoternes placering eller indhold gift. 25

1.12 Regler for transport avlsdyr fra besætningen 1.12.1 En vogn til transport avlsdyr skal være godkendt Sundhedskontrollen. Vognen skal være overdækket og velventileret. Transportkassen skal være fremstillet rengøringsvenlige materialer. Vognen må kun anvendes til transport dyr til levebrug (avlsdyr og smågrise). 1.12.2 Før pålæsning skal vognen være vasket og desinficeret, dvs. at vognen skal vaskes og desinficeres efter hver læsning de sidste dyr på vognen. Vognens førerhus skal altid holdes rent og ryddeligt. Vognens transportkasse må ikke betrædes andre personer end vognens chauffør. Chauffører (salgsledere), der transporterer anden mands avlsdyr, må ikke bo på en ejendom med svin og må ikke passe svin. 1.12.3 Ved hver pålæsning skal chaufføren (salgslederen) være iført ren overtræksdragt samt rent og desinficeret fodtøj (støvler). Ved læsning samme læs anvendes samme overtræksdragt og fodtøj. Inden en besætning forlades, rengøres og desinficeres støvlerne, og der skiftes til kørefodtøj. Det rene og det brugte tøj skal holdes klart adskilt. 1.12.4 I det omfang sundhedsstatus kendes, skal transporterne udføres i faldende sundhedsmæssig rækkefølge. Dvs., at første pålæsning foretages fra besætningen med den højeste sundhedsstatus, og dellæsninger foretages efter faldende sundhedsstatus. Pålæsning dyr med højere sundhedsstatus end status på de sidst læssede dyr kræver mellemliggende vask og desinfektion vognen samt mindst 12 timers karantæne for vogn og chauffør. 1.12.5 Der skal dagligt føres en kørselsliste, der viser rækkefølgen for de gennemførte på- og læsninger, idet leverandør- og modtagerbesætninger skal være identificeret med mindst CHR-nr. Kørselslister skal opbevares i mindst et år, og de kan til enhver tid kontrolleres Sundhedskontrollen. 1.12.6 Når ejer flytter avlsdyr (ejertransport, inkl. intern transport) i egen vogn gælder de samme regler. 26

2 Regler for sundhedskontrol NB: Reglerne i punkterne 2.1-2.5 vedrører ikke SPF-besætninger, som i stedet er underlagt reglerne for sundhedskontrol i SPF-Sundhedsregler for SPFbesætninger. 2.1 Generelt 2.1.1 Sundhedskontrollen udføres besætningsdyrlægen på grundlag en skriftlig tale mellem ejeren, besætningsdyrlægen og Sundhedskontrollen. Aftalen indgås ved et indledende besætningsbesøg, hvor både besætningsdyrlægen og Sundhedskontrollen deltager. Desuden skal ejeren have indgået en sundhedsrådgivningstale med besætningsdyrlægen. For en tidligere rød SPF-besætning skal talen indgås senest to måneder efter statusændringen for at undgå yderligere prøveudtagninger. I modsat fald skal omfanget undersøgelser tales med Sundhedskontrollen. 2.1.2 Brunststimulerende præparater og hormoner må ikke forefindes eller anvendes i besætningen. Farings- eller abortinduktion må ikke finde sted i besætningen. 2.1.3 Besætningen skal være fri for dysenteri, skab og lus samt have kendt PRRSstatus registreret hos SPF-SuS. Besætningen kan erklæres fri for andre sygdomme efter retningslinjerne i dette snit. 2.1.4 Der må ikke anvendes lægemidler til bekæmpelse lus og skab. Der må ikke gennemføres medicinske behandlinger eller behandlingsprogrammer, der kan skjule eller vanskeliggøre diagnosticering sygdomme, som besætningen iflg. sin sundhedsstatus er deklareret fri for. Hvis det er sundhedsmæssigt begrundet, kan behandling hhv. behandlingsprogrammer dog gennemføres, når det sker efter forudgående tale med Sundhedskontrollen. Sundhedskontrollen skal, hvis det skønnes, at behandlingsprogrammet vanskeliggør den samlede sundhedskontrol, indføre betinget status. Varigheden beror på en faglig vurdering. 2.1.5 Besætningen skal tilses besætningsdyrlægen mindst hver anden måned. Ved hvert besøg skal smittebeskyttelsen gennemgås og godkendes. Efter besøget skal der udarbejdes en sundhedsrapport, der omfatter såvel sundhedskontrol som sundhedsovervågning (jf. pkt 3: Regler for sundhedsovervågning). Af rapporten skal fremgå: a. hvilke sygdomme besætningen er deklareret fri for b. hvilke aktuelle sygdomsproblemer, der forekommer i besætningen. 27

Ejeren skal med sin underskrift på rapporten bekræfte, at smittebeskyttelsesreglerne er overholdt. Sundhedsrapporten skal fremsendes til Sundhedskontrollen (ejers ansvar), og kopi rapporten skal opbevares ejer og besætningsdyrlæge i mindst et år. Hvis ny sundhedsrapport ikke er Sundhedskontrollen i hænde senest to måneder og 14 dage efter forrige besøg indføres salgsstop for besætningen, og der kan herefter ikke udskrives en sundhedserklæring. 2.1.6 Sundhedskontrollen tilser besætningen to gange pr. år. Ved disse besøg gennemgås besætningens sundhedsforhold og smittebeskyttelse. 2.1.7 Ejeren er forpligtet til omgående at meddele mistanke om eller forekomst alvorlige sygdomme i besætningen til Sundhedskontrollen eller besætningsdyrlægen. 2.1.8 Tab som følge offentlige foranstaltninger i forbindelse med mistanke om eller bekæmpelse smitsomme sygdomme erstattes i visse tilfælde og efter særlige regler det offentlige. Det offentlige erstatter bl.a. i et vist omfang tab som følge nedslagning på grund udbrud ondartede sygdomme som f.eks. svinepest, smitsom blæreudslæt og mund- og klovesyge. Tab som ikke erstattes det offentlige, kan uanset besætningens geogriske placering ikke umiddelbart forventes dækket fællesmidler. 2.1.9 Evt. systematisk antibiotikabehandling i observationsperioden, skal godkendes Sundhedskontrollen. 2.1.10 VSP har efter en forhandling med Dansk Svineavl og DanAvl Opformering ret til at gennemføre undersøgelser i besætningen for de sygdomme, som skønnes at have betydning for svineproduktionen. Til disse undersøgelser kan anvendes allerede udtagne prøver. 2.1.11 Såfremt besætningen er beliggende i udlandet er den nationale veterinærlovgivning gældende. 2.2 Sundhedskontrol for svinedysenteri 2.2.1 Forudsætningerne for at udskrive sundhedserklæring for svinedysenteri (Brachyspira Hyodysenteriae) er: a. at der er gennemført et saneringsprogram, og at laboratorieundersøgelser og en efterfølgende observationsperiode på mindst 6 måneder (jf. pkt. 2.2.2) har vist, at besætningen er fri for dysenteri, eller b. at besætningen tidligere har ht SPF-status. 28

2.2.2 Kontrol i observationsperioden: a. Månedlige besøg besætningsdyrlægen, hvor der hver gang udtages 20 gødningsprøver/rectalsvaberprøver dyr fra 3-6 måneders alderen til undersøgelse for Brachyspira Hyodysenteriae. b. To besøg Sundhedskontrollen. Der må i observationsperioden ikke anvendes antibiotiske vækstfremmere eller lægemidler med virkning på dysenteri. 2.2.3 Kontrol efter observationsperioden: a. Besætningsdyrlægen udfører klinisk kontrol mindst hver anden måned. b. Sundhedskontrollen udfører klinisk kontrol to gange om året. Ved enhver mistanke om dysenteri skal der udtages prøver til laboratorieundersøgelse, og dette meddeles Sundhedskontrollen. Hvis besætningen konstateres smittet med dysenteri, indføres salgsstop. Et saneringsprogram skal iværksættes senest en måned efter den dato, hvor diagnosen stilles. 2.2.4 Ved eventuel smitte med dysenteri: - kan der ikke ske salg dyr til levebrug og - kan avlsbesætninger ikke indsende grise til stationsprøvning, før der er gennemført en sanering, og besætningen er konstateret negativ. 2.3 Sundhedskontrol for skab 2.3.1 Forudsætningerne for at udskrive sundhedserklæring for skab er: a. at der er gennemført et saneringsprogram, og at laboratorieundersøgelser og en efterfølgende observationsperiode på mindst 6 måneder (jf. pkt. 2.3.2) har vist, at besætningen er fri for skab, eller b. at besætningen tidligere har ht SPF-status 2.3.2 Kontrol i observationsperioden: a. Månedlige besøg besætningsdyrlægen, hvor der hver gang udtages mindst 10 skrabprøver voksne dyr til kontrol for skabmider. Prøverne udtages fra ørerne og eventuelt fra forandrede hudpartier. b. To besøg Sundhedskontrollen. Der må i observationsperioden ikke anvendes lægemidler med virkning på skab. 29

2.3.3 Kontrol efter observationsperioden: a. Besætningsdyrlægen udfører klinisk kontrol mindst hver anden måned. b. Sundhedskontrollen udfører klinisk kontrol to gange om året. Lægemidler med virkning på skab må ikke anvendes i besætningen. Ved enhver mistanke om skab skal besætningsdyrlægen straks underrette Sundhedskontrollen. Hvis besætningen konstateres smittet med skab, indføres salgsstop. Et saneringsprogram skal iværksættes senest en måned efter den dato, hvor diagnosen stilles. 2.3.4 Ved eventuel smitte med skab: - kan der ikke ske salg dyr til levebrug og - kan avlsbesætninger ikke indsende grise til stationsprøvning, før der er gennemført en sanering, og besætningen er konstateret negativ. 2.4. Sundhedskontrol for smitsom nysesyge 2.4.1 Det er ikke muligt at deklarere en konventionel besætning fri for nysesyge. Dog kan der ved gennemførelse en observationsperiode på mindst 12 måneder og efterfølgende klinisk kontrol opnås en vis sikkerhed for, at der ikke er klinisk nysesyge i besætningen, og der kan derfor udstedes en sundhedserklæring på dette grundlag. Tidligere røde SPF-besætninger kan erklæres fri for nysesyge efter kontrolperioden på 12 måneder. 2.4.2 Kontrol i observationsperioden: a. Månedlige besøg besætningsdyrlægen. b. Fire besøg Sundhedskontrollen. Ved mistanke om kliniske symptomer på nysesyge foretages obduktioner med undersøgelse trynetværsnit fra slagtesvin, eventuelt kombineret med laboratorieundersøgelse svaberprøver. Omfanget tales mellem besætnings- og Sundhedskontrollen. 2.4.3 Kontrol efter observationsperioden: a. Besætningsdyrlægen udfører klinisk kontrol mindst hver anden måned. b. Sundhedskontrollen udfører klinisk kontrol to gange om året. Der må ikke behandles eller vaccineres mod nysesyge. Ved enhver mistanke om nysesyge foretages obduktioner eller laboratorieundersøgelse og Sundhedskontrollen underrettes straks. 30

2.5 Sundhedskontrol for ondartet lungesyge 2.5.1 Forudsætningerne for at udskrive sundhedserklæring for ondartet lungesyge (Ap2) er: a. at besætningen ved blodprøver, klinisk kontrol og obduktioner gennem en observationsperiode på mindst 6 måneder (jf. pkt. 2.5.2) er fundet fri for sygdommen, eller b. at besætningen tidligere har ht SPF-status, fri for Ap2. 2.5.2 Kontrol i observationsperioden: a. Månedlige besøg besætningsdyrlægen, hvor der hver gang udtages 20 blodprøver: 10 blandt de yngste dyr i løbedelingen og 10 blandt ungdyr til undersøgelse for antistoffer mod Ap2. b. To besøg Sundhedskontrollen. Ved mistanke om ondartet lungesyge i besætningen skal der foretages obduktioner, laboratorieundersøgelse og kontrol slagtesvin ved slagtning i et omfang, der tales mellem besætnings- og Sundhedskontrollen. 2.5.3 Kontrol efter observationsperioden: a. Besætningsdyrlægen udfører klinisk kontrol mindst hver anden måned og udtager ved hvert besøg 20 blodprøver 5-6 måneder gamle dyr. I besætninger under 50 søer inkl. gylte udtages kun 10 blodprøver. b. Sundhedskontrollen udfører klinisk kontrol fire gange om året. Der må ikke vaccineres mod ondartet lungesyge i besætningen, dog kan salgsdyr vaccineres efter tale med besætningsdyrlægen/sundhedskontrollen og på betingelse særlig mærkning de vaccinerede dyr. Ved enhver mistanke om ondartet lungesyge foretages obduktioner m.v., som omtalt under pkt. 2.5.2., og Sundhedskontrollen underrettes straks. 2.6. Sundhedskontrol for salmonella 2.6.1 Generelt: Alle besætningssnit, hvorfra der sælges avlsdyr, skal hver måned undersøges for forekomst antistoffer mod salmonellabakterier ved hjælp 10 blodprøver 4-7 måneder gamle salgsdyr. I en nyoprettet besætning udtages de første salmonella-blodprøver, når de førstfødte grise er 4 måneder gamle. Der skal udtages mindst 12 sæt prøver pr. år med mindst 14 og højst 45 dage mellem to udtagninger. Hvis der er mere end 50 dage mellem to prøvedatoer, indføres betinget status. 31

2.6.2 Salmonella-indeks: Efter hver blodprøveundersøgelse beregner og offentliggør SPF-SuS et salmonella-indeks for hvert CHR-nummer, der indgår i besætningen. Kun salmonella-blodprøver indsendt med K136-blanket (eller med tydelig angivelse K136 ) vil indgå i beregning salmonella-indeks. I en besætning, som saneres eller gennemgår andre væsentlige ændringer, udregnes det første indeks efter ændringerne ud fra første blodprøvesvar efter saneringen/ændringen. 2.6.3 Kortlægningsprøver: Der skal inden 14 dage udtages 20 kortlægningsprøver i besætningen, hvis: a. besætningens salmonella-indeks er 5 eller derover, eller b. besætningen er kommet i salmonella-niveau 2 eller 3 på slagtesvin, eller c. besætningen har leveret smågrise til en besætning, der efterfølgende kommer i salmonella-niveau 2 eller 3. 2.6.4 Oplysningspligt Ejer har aktiv oplysningspligt om: a. de seneste 6 måneders salmonella-indeks. b. de seneste 3 måneders salmonella-niveau på slagtesvin. c. eventuelle positive laboratoriesvar på salmonelladyrkning inden for de seneste 6 måneder. Købere dyr fra besætningen skal informeres i så god tid, at de kan stoppe leverancen. Oplysningerne vil i øvrigt fremgå besætningens sundhedsdeklaration hhv. sundhedserklæring. 2.7 Sundhedskontrol for PRRS 2.7.1 Besætningen skal mindst en gang om måneden undersøges for antistoffer mod den eller de typer PRRS-virus (hhv. PRRS-DK og PRRS-VAC), besætningen er deklareret fri for. Der udtages mindst 10 blodprøver hver måned, her 5 4-7 måneder gamle grise, og 5 i løbedelingen. Hvis der er mere end 50 dage mellem to prøvedatoer, indføres betinget status. 32

2.7.2 Hvis der opstår mistanke om smitte med en PRRS-type, som besætningen er deklareret fri for, indføres betinget status. Ved mistanke om klinisk udbrud (reproduktionssymptomer) PRRS i besætningen, skal Sundhedskontrollen underrettes. Ved fund PRRS-reagenter hos orner der tidligst 8 dage før prøveudtagningen er indsat i PRRS-negativ KS-isolationsstald vil besætningen komme under mistanke for PRRS, og der indføres stille betinget status. 2.7.3 Hvis besætningen konstateres positiv for en PRRS-type, som besætningen hidtil har været deklareret fri for, ændres besætningens statusbetegnelse i overensstemmelse hermed på sundhedsdeklarationen hhv. sundhedserklæringen. Genopnåelse PRRS-fri status er mulig via en delsaneringsplan, der på forhånd er godkendt Sundhedskontrollen. 2.7.4 Efter indsættelse muligt PRRS-seropositive dyr, skal de indsatte dyr blodprøves og seropositive dyr udsættes. PRRS-fri status kan opnås igen efter en efterfølgende observationsperiode på mindst 3 måneder uden fund PRRS-reagenter i tre sæt blodprøver på hhv. 20, 20 og 48 stk. 2.7.5 Kejsersnitgrise, udtaget fra søer fra PRRS-positive besætninger, må kun indsættes i en PRRS-positiv besætning. 2.8 Sundhedskontrol for ødemsyge 2.8.1 Ødemsyge kan forårsages E. coli O138, 139, 141, 147 eller andre O-typer med VT2e, F18 (tidligere VT2v, F107). O-typer, som udover de to nævnte faktorer også bærer diarrétoksiner, f.eks. LT eller ST henregnes ikke til ødemsyge-colistammer. Disse typer håndteres som klinisk udbrud en ikkedeklareret sygdom. Diagnosen stilles på grundlag kliniske symptomer (især forekomst ødemer) og laboratorieundersøgelse. 2.8.2 Besætningen kontrolleres løbende for kliniske symptomer på/mistanke om ødemsyge, dvs.: a. Fund ødem i hoved eller halsregion hos to eller flere grise. b. Alle kombinationer følgende A, B og C: A: Ødem i hoved eller halsregion hos een eller flere grise. B: Centralnervøse forstyrrelser. C: Høj dødelighed ukendt årsag. c. Ødem i ventrikelvæg eller colonkrøs ved obduktion. 33

2.8.3 Ved mistanke om ødemsyge indsendes individuelle gødningsprøver eller kadavere fra 10 (helst ubehandlede) dyr i den angrebne aldersgruppe til: a. bakteriologisk undersøgelse for coli O138, O139, O141, O147 og O... b. undersøgelse evt. positivt isolat for VT2e + andre toksiner og F18. Desuden indføres stille betinget status. Ejer pålægges at føre daglige optegnelser over symptomer og dødsfald i den angrebne aldersgruppe. Hvis diagnosen ødemsyge verificeres, indføres betinget status. Vaccination eller serumbehandling mod ødemsyge kan efter tale med Sundhedskontrollen iværksættes i besætninger, hvor diagnosen er verificeret. 2.8.4 Alle fund VT2e + F18 uden diarrétoksiner registreres på besætningens sundhedsdeklaration hhv. sundhedserklæring under særlige forhold. Anmærkningen kan fjernes et år efter ophævelse betinget status. 2.8.5 Hvis diagnosen stilles i en avls- eller opformeringsbesætning, som ejers besætning har ht handelssamkvem med inden for de forudgående 12 uger, gennemføres opklarende undersøgelser i ejers besætning. Der indsendes 10 individuelle gødningsprøver eller kadavere fra 10 (helst ubehandlede) klimastaldsgrise til undersøgelse for den pågældende E. coli O- type, VT2e, F18 + andre toksiner. 2.8.6 Såfremt diagnosen stilles i en avls- eller opformeringsbesætning, som ejers besætning har ht handelssamkvem med inden for de forudgående 12 måneder, udfører Sundhedskontrollen en fornyet kritisk gennemgang nøgledata og medicinforbrug for perioden i ejers besætning. Hvis undersøgelsen ikke giver anledning til mistanke om ødemsyge, får handelssamkvemmet ingen konsekvenser for ejers besætning. 2.8.7 Betinget status for konstateret ødemsyge ophæves Sundhedskontrollen ved ophør kliniske symptomer, dvs.: a. vaccination/serumbehandling mod ødemsyge skal være ophørt, og b. to ugehold i fravænningsstald, hvori der tidligere er set ødemsyge, har nået 30 kg legemsvægt: - uden forebyggende antibiotikabehandling eller vaccination/serumbehandling. - med en dødelighed på under 5 % efter fravænning. - uden klinisk ødemsyge eller mistanke herom (jf. definition 2.8.2). NB: Ved udbrud i ungsvinestald må anvendes lignende kriterier. Sundhedskontrollens gørelse baseres på egne observationer og registreringer foretaget ejer og besætningsdyrlæge. 34

2.8.8 I perioden med betinget status kan der fortsat sælges avlsdyr til: a. faste tagere, dvs. produktionsbesætninger, som har modtaget dyr fra ejers besætning inden for de seneste 6 måneder, før betinget status blev indført, og b. ødemsygesmittede produktionsbesætninger, uanset om disse er faste tagere. Før levering skal tagere skriftligt informeres om den betingede status og skriftligt acceptere at modtage dyrene. Informationen skal foretages omsætteren eller Sundhedskontrollen (ejers ansvar). I seks måneder efter ophør betinget status er der aktiv oplysningspligt. Det vil sige, at købere på forhånd skal give skriftlig accept på at modtage dyrene. Derudover er der ingen begrænsninger i salget. 3. Regler for sundhedsovervågning 3.1 Generelle regler 3.1.1 Alle besætninger skal deltage i den landsdækkende Sundhedsovervågning, som har til formål at sikre en hurtig erkendelse uønskede eller "nye sygdomme" i dansk svineproduktion. Alle besætningens CHR numre, hvor der opstaldes avlsdyr, skal være omfattet en tale om Sundhedsrådgivning i henhold til Fødevarestyrelsens bekendtgørelse herom. 3.1.2 Sundhedsovervågningen gennemføres ved seks årlige besøg i besætningen, ét hver anden måned. I en konventionel besætning gennemføres sundhedsovervågningen besætningsdyrlægen. Sundhedskontrollen supplerer med to årlige overvågningsbesøg. I en SPF-besætning gennemføres sundhedsovervågningen Sundhedskontrollen. Alle diagnostiske prøver i relation til sundhedsovervågningen skal udtages en dyrlæge. 3.1.3 Hvis sammenfald sygdomsudbrud i flere produktionsbesætninger rejser mistanke om smitte med uønsket sygdom fra ejers besætning, skal der gennemføres opklarende undersøgelser i besætningen. 3.2 Overvågningsbesøg 3.2.1 Forberedelser: a. Besætningsjournalen og kvartalsrapporter gennemgås og vurderes. b. Medicinforbruget vurderes og angives på sundhedsrapporten som faldende, uændret eller stigende. 35

c. Nye laboratoriesvar vurderes. 3.2.2 Besætningsgennemgang: Klinisk gennemgang samtlige staldsnit. Der fokuseres på: a. Forekomst symptomer på et ændret sygdomsbillede. b. Eventuelle nye symptomer i de enkelte staldsnit. c. Eventuelle ændringer i produktionsresultaterne. d. forekomst nedennævnte ti hændelser/symptomer: - Blærer (vesikler). - Punktformede (petecchiale) blødninger/blålige (cyanotiske) hudforandringer. - Ekstrem ømbenethed. - Centralnervøse-symptomer som kramper eller lammelser. - Høj dødelighed. - Høj feber og ekstrem nedstemthed. - Voldsom (profus) vandig/blodig diarré og/eller brækninger (vomitus). - Aborter/omløbninger. - Mumiefostre, medfødte (kongenitale) centralnervøse-symptomer. - Betændelse i testiklerne (orchiter). Hvis sygdomsbilledet i en konventionel besætning ændres væsentligt, skal besætningsdyrlægen straks underrette Sundhedskontrollen 3.3 Sundhedsrapport 3.3.1 I forbindelse med besøget skal der udarbejdes en sundhedsrapport, hvor følgende skal fremgå: a. hvilke sygdomme er besætningen deklareret fri for. b. forekomst særlige sygdomsproblemer i besætningen (jf. nærværende Regler for sundhedsovervågning). c. om smittebeskyttelsen kan godkendes, idet ejer med sin underskrift på rapporten skal bekræfte, at regler for smittebeskyttelse er overholdt. 36

3.3.2 For en konventionel besætning skal sundhedsrapporten udarbejdes besætningsdyrlægen og fremsendes til Sundhedskontrollen (ejers ansvar). En pc-redigeret besøgsrapport, der indeholder alle oplysninger til sundhedsrapporten, kan efter tale med Sundhedskontrollen erstatte sundhedsrapporten. Hvis ny rapport ikke er Sundhedskontrollen i hænde senest to måneder og 14 dage efter foregående besøg indføres salgsstop, og der kan herefter ikke udskrives en sundhedserklæring. Kopi rapporten skal opbevares ejer og besætningsdyrlæge i mindst et år. Sundhedskontrollen gennemgår ved sine to årlige besøg besætningens sundhedsforhold og smittebeskyttelse, samt udarbejder en sundhedsrapport. For en SPF-besætning udarbejdes sundhedsrapporten Sundhedskontrollen. Hvis kvartalsrapporten ikke foreligger ved besøget, så skal den fremsendes til Sundhedskontrollen inden 14 dage efter besøget. Hvis kvartalsrapporten ikke foreligger på dette tidspunkt indføres der salgsstop. 3.4 Salgsstop anden sygdom 3.4.1 Ejer er forpligtet til at meddele sin eventuelle mistanke om forekomst alvorlige sygdomme i besætningen til Sundhedskontrollen. 3.4.2 Hvis Sundhedskontrollen - pga. alvorlige, udbredte og uforklarlige symptomer i besætningen skønner det nødvendigt, indføres salgsstop - anden sygdom". Salgsstoppet kan opretholdes i op til 14 dage, hvorefter VSP skal tage stilling til det videre forløb. 3.5 Dødelighed 3.5.1 Registrering: Dødeligheden opgøres som døde i perioden fra fravænning til ca. 30 kg, eller indtil grisene indsættes i en sektion til hjemmeprøvning. Dødelighedsprocenten opgøres som døde i procent de fravænnede grise. For en lokalitet, hvor der kun er fravænnede grise, opgøres dødeligheden som antal døde i procent antal indsatte grise. Der kræves en løbende registrering fravænnede grise samt døde grise. Fravænnede grise/indsatte grise samt døde grise skal registreres med antal og dato. Dødeligheden skal opgøres på hvert CHR-nr. for sig. Fravænnede grise/indsatte grise samt antal døde skal omfatte hele besætningen/alle racer på det aktuelle CHR-nr. Døde grise tælles med uanset årsagen til, at de er døde, dvs. selvdøde eller livede. Døde/livede grise skal tælles med uanset, hvor de dør, hvis de er mindre end ca. 30 kg, og stadig befinder sig i besætningen. Det vil sige grise, der er flyttet til f.eks. sygestald eller en anden stald/sektion på det aktuelle CHR-nr., skal tælles med, dog er grise, der er indsat i en sektion til hjemmeprøvning undtaget herfra. 37

3.5.2 Indberetning: Besætningen skal indberette antal fravænnede/indsatte grise, samt døde grise mindst en gang pr. måned. Foregående måneds tal skal være indberettet senest den 15. i den efterfølgende måned. 3.5.3 Oplysning om dødelighed: Oplysninger om dødelighed anføres på supplerende sundhedsoplysninger og sundhedserklæringen. Her anføres seneste måneds dødelighed, dvs. besætningens aktuelle dødelighed, samt gennemsnittet de forudgående seks måneders dødelighed, som udgør besætningens referencedødelighed eller normaldødelighed. 3.6 Sundhedsovervågning for Yersinia enterocolitica O:9 3.6.1 Yersinia enterocolitica O:9 (Y.e O:9) kan være til stede i danske avls- og opformeringsbesætninger. Y.e. O:9 er ikke sygdomsfremkaldende hos svin, men den udgør et betydeligt differential-diagnostisk problem i forhold til brucellose, som er en anmeldepligtig sygdom underlagt offentlige regler. Mistanke om brucellose i en besætning vil som udgangspunkt medføre, at der indføres offentligt tilsyn og salgsstop i besætningen, indtil opklaring er gennemført. 3.6.2 Ved påvisning Y.e O:9: a. indføres permanent stop for salg til avlsbesætninger. b. påføres der besætningens supplerende sundhedsoplysning hhv. sundhedserklæring dato for påvisningen. c. indføres oplysningspligt ved salg til opformeringsbesætninger (ejers ansvar). d. indføres stop for indsættelse orner i KS-systemet, indtil smitten har etableret sig kronisk i besætningen (Sundhedskontrollens vurdering). Der indføres ikke ledt salgsstop til andre avlsbesætninger ved fund Y.e O:9 i en avlsbesætning. 38

12 Brugerbetaling 12.1 Der opkræves årligt følgende gebyrer hos besætningsejeren: a) Registreringsgrundgebyr pr. besætningsnummer: 4.870 kr. b) Tilsyns- og registreringsgebyr pr. so (med elektronisk indberetning): 36,50 kr. Det gennemsnitlige antal tilmeldte renracede søer i Databanken i januar kvartal danner grundlag for opkrævningen gebyrer, der beregnes på grundlag soantal. 12.2 For assistenthjælp til registrering m.v. opkræves 562 kr. pr. time. For speciel konsulentbistand opkræves 845 kr. pr. time. Ved indførelse salgsstop pga. forsinket indberetning, indbetaling m.v. opkræves et gebyr på 812 kr. 12.3 Edb-taksterne er fastsat som følger: Edb-konsulent assistance (telefon/besøg): 225 kr. pr. påbegyndt kvarter. Edb-programmer omsættes efter regning. 12.4 Ved krav fra besætningsejeren om udvidet karantænetid ved besætningsbesøg opkræves nedenstående beløb: Rød SPF Rød SPF + Myc Konv. 1. 1. besøg 579 kr. 870 kr. 1.450 kr. 2. 18 timer 1.160 kr. 1.450 kr. 2.029 kr. 3. 24 timer 1.739 kr. 2.029 kr. 2.610 kr. 4. 48 timer 4.057 kr. 4.057 kr. 4.057 kr. 12.5 Der opkræves rejseudgifter og tidsgodtgørelse for ekstra kørsel, hvis en godkendt besætning er beliggende mere end 200 km fra det nærmeste avlskontor. 12.6 Der opkræves en bod på 276 kr. per kuld, der er indberettet for sent, jf. pkt. 6.2. LFID-29-22472 / 30. november 2015 39