Odden bliver varslet af integrationsmedarbejderne omkring dato for kommunens modtagelse af flygtningefamilien. Lederen finder en dato samt tidspunkt for afholdelse af den første samtale opstartssamtalen. Integrationsmedarbejderen indkalder forældrene samt en tolk. Denne praksis/samarbejde fungerer rigtig fint. Opstartssamtalen Her er der, i eksemplet, taget udgangspunkt i en børnehavestart. Til opstartssamtalen deltager forældrene, integrationsmedarbejderen, tolken samt primærpædagogerne. Hvis der er tale om et søskendepar, hvor de henholdsvis skal tilknyttes vuggestue- og børnehaveafdelingen, så deltager der både en primærpædagog fra vuggestue og børnehave. Dette for at gøre det så simpelt og nemt for forældrene, som muligt. Samtalens indhold Personalet orienterer omkring: Rundvisning af huset og særlig fokus på garderobe, komme/gå tavle, den interaktive tavle i garderoben og salen (er under udarbejdelse), spiserum m.m. Gennemgang af hverdagen i børnehaven morgenmad, 9.møde, formiddag, spisning, sovning -13.30, LEGEPLADS -14.00, frugt løbende fra 14-15, eftermiddag. Nb. Legepladsen er skrevet med stort, fordi den er vigtig at huske at orientere om!! Vi oplever, at nogle af de nye forældre har store bekymringer om det, at børn skal være på legepladsen især når vejret er dårligt. Primærpædagogfunktionen og aflevering om morgenen tryghed den første tid, kommunikation i hverdagen Personalet spørger ind til, om der er særlige hensyn fx allergi, religion, mad som der skal tages til barnet. Ligeledes om barnet er renligt, om barnet sover middagshvil m.m. Forældrene orienterer om: Baggrund og flugten - forældrene orienterer om deres rejse frem til Danmark, om evt. traumer, hensyn som skal tages i forhold til barnet m.m. (Indholdet afhænger selvfølgelig af, hvad forældrene er klar til at fortælle) Sikring af faktisk tlf.nr. så vi kan komme i kontakt med forældrene ved sygdom m.m. Vi er i færd med at udarbejde en lille velkomstfolder, som vil blive oversat til forældrenes sprog. Denne vil hovedsageligt indeholde billeder og kort tekst kort og kontant og kun med få, men vigtige fokuspunkter så som: tøj efter vejret, mad i madpakken, hvad der skal medbringes og lægges i garderoben, potteritualer, renlighed, kontakt vedr. sygdom m.m. Mødet med institutionen er i forvejen meget at forholde sig til, så vi har, til mødet, kun fokus på de allervigtigste ting. Ligeledes har vi fokus på, at vi ikke skal komme og fortælle dem, hvad der fx
er sund mad. Vi har stor fokus på, at vi også skal have respekt for deres madkultur og så længe, at vi vurderer at barnet er i trivsel, så forholder vi os anerkendende overfor forældrene valg af mad m.m.. Hvis vi oplever, at barnet har mange søde ting med, så påpeger vi det selvfølgelig. Det aftales, hvordan indkøringen i de første uger skal foregå Uge 1 skal forældrene forvente at skulle være tilstede hver dag fra 9-12. Når det vurderes (ofte torsdag eller fredag), at barnet er klar til at være i institutionen alene, så aftales dette: Første dag, at forældrene lader barnet blive alene, er det kun for 1 time. 1 time fordi, at barnet skal opleve at være der selv, men samtidig ikke for lang tid, da barnet hurtigt skal opleve at blive hentet igen af mor eller far. Barnet ved jo ikke, om forældrene har forladt barnet for altid. Derfor er det meget vigtigt, at det kun er for en kort tid de først par dage, at barnet skal være alene. Uge 2 er barnet som regel klar til at være i institutionen selv om formiddagen. Forældrene afleverer ved 9.00 tiden og afhenter igen ved 12.00 tiden. Torsdag eller fredag er barnet som regel klar til at være i institutionen i lidt længere tid. Det udvides gradvist. Uge 3 skal forældrene, vanligvis begynde på skole og barnet afleveres kl. 7.00 og afhentes kl. 15.30. Det er, for de fleste af børnene, hårdt at skulle være i institutionen så lang tid. Efter de første 4 uger, vurderes det fra barn til barn, hvilken indsats, som der skal arbejdes på og prioriteres. Dette afhænger af de udfordringer, som barnet har. Opfølgningssamtale Efter ca. 1-2 mnd. indkaldes forældrene igen. Mødet har her fokus på at få en snak omkring, hvordan det går og evt. finde ud af, om der er nogle specifikke fokuspunkter, som vi fremadrettet skal fokusere på. Personalet udarbejder til dette møde en lille personlig folder, som kun tager udgangspunkt i deres hverdag. Igen en folder, som indeholder få billeder med kort tekst. Hvilke personaleressourcer bruges der og hvor finder vi disse ressourcer De første 2 uger er det enten primærpædagogen eller støttepædagogen, som følger barnet 1 til 1 hver dag og ofte hele dagen. Der sørges for, at det er den samme, som tager imod om morgenen og siger farvel om eftermiddagen. Dette for at skabe tryghed for både barn og forældre. De sidste 2 uger er barnet for mange timer i institutionen til, at det kun er en medarbejder, som kan varetage opgaven. Her overlapper de hinanden, så der fortsat bygges videre på at skabe trivsel og tryghed for familien. Personaleressourcerne skal vi finde indenfor eget budget. Vi får pt. 2 timer om ugen, som er forbeholdt sprogstimulering.
Ressourcerne finder vi oftest ved at koble støttepædagogen på, hvilket medfører, at alle børnesager lægges på hylden. (Dette skaber ind imellem stor frustration hos enkelte forældre, som så bliver utilfredse med, at der ikke arbejdes på deres børns sager/behov). Hvis støttepædagogen arbejder på nogle sager/børn, som ikke kan vente, så sættes primærpædagogen på. (Dette skaber irritation hos de øvrige forældre, som så irriterer sig over, at det går ud over den øvrige børnegruppe ture samt aktiviteter bliver tilsidesat/aflyst, da der ikke er ressourcer til begge dele). Hvilke udfordringer møder vi typisk i den første tid Forældrene og børnene skal lære en helt anden kultur at kende, som er meget forskellig fra deres egen. Børnene har typisk aldrig været adskilt fra deres forældre Børnene har aldrig været passet i en institution De helt små børn viser deres sorg via gråd, hvilket gør at personalet ofte må gå afsides med barnet for at trøste det 1 til 1 kontakt. Afsides, fordi gråden smitter og skaber utryghed hos/for de andre vuggestuebørn. Børnene og forældrene har under flugten oplevet ting, som har betydning for deres adfærd samt giver dem store udfordringer med at skulle aflevere deres børn til fremmede mennesker Forældrene og barnet oplever et stort afsavn og det er meget svært for dem at skulle adskilles prompte efter bare 3 uger Hverken forældre eller børn kan vores sprog og forældrene kan heller ikke engelsk. Dette betyder, at vi skal kommunikere via tegnsprog og google oversæt. I vuggestuen: Vi modtager børn, der bliver ammet og hvor hovedmåltidet er amning. Amningen betyder, at tilknytningen mellem mor og barn er meget tæt og denne tilknytning er svær/umulig at erstatte med en pædagog. Der skal ske en gradvis afvænning fra brystet, inden barnet vil godtage en flaske i stedet for. Amningen gør, at det er rigtig svært at få barnet til at spise i institutionen. Vi oplever forældre, som er usikre på, hvordan de skal agere, når de har syge børn. Dette resulterer i, at vi i institutionen gentagne gange står med forældre, der vil aflevere deres syge børn eller ikke kan forstå, hvorfor de skal hente deres syge børn. Vi bruger rigtig meget tid på forklaring, helt fra starten, og er også nødsaget til at kontakte både sprogskole samt jobcenter. Ligeledes oplever vi, at forældrene giver deres børn piller (Panodil), inden de afleveres i institutionen. Hvilke udfordringer bruger personalet meget tid på i det første år At etablere en struktureret hverdag for børnene At skabe tryghed og give omsorg At guide og vejlede barnet i forhold til hverdagspraksis og aktiviteter Inddragelse af barnet i hverdagens gøremål, så de får sat ord på og får udviklet deres danske ordforråd.
At forberede barnet på hverdagens aktiviteter Alt afhængig af, hvad barnet har oplevet under flugten, opstår der udfordringer i forhold til den alsidige personlige udvikling, som fordrer tæt opmærksomhed fra en voksen. Barnet udviser evt. angst ved forskellige lyde, hvis barnet sættes i forskellige situationer, som han/hun ikke magter m.m. reagerer barnet enten ud ad eller ind ad reagerende. Ingen af reaktionerne er hensigtsmæssige, hvis der ikke er ressourcer til at gribe barnets frustration i situationen. For at kunne hjælpe barnet optimalt og forebygge, er det nødvendigt, at vi følger og guider barnet tæt i de forskellige situationer, som barnet møder i den første tid. At hjælpe barnet med at tilegne sig det danske sprog. Dette gøres via kontinuerlig sprogstimulering, som foregår ved 1 til 1 kontakt eller i små sproggrupper af 2-4 børn. At hjælpe barnet med tøj, mad og andre ting, som gør barnet selvhjulpent. Guide og vejlede forældre i mødekulturen samt dialog omkring, hvad der er hensigtsmæssigt for barnet At hjælpe både børn og forældre i mødet med, for dem, den fremmede kultur. Dialogen foregår via tegnsprog, mimik, kropssprog samt at visualisere alt via handling. Ligeledes bruges it: google translate samt på sigt den interaktivetavle med piktogrammer At hjælpe med relationsdannelsen, som er en kæmpe stor udfordring, når barnet ikke kan kommunikere på dansk og aldrig har været i institutionsmiljøet. Begyndelsen af relations dannelsen øves typisk helt nede i 2 års alderen og udvikles gradvist. Fri leg er rigtig vigtigt, især i børnehavealderen, men hvis flygtningebarnet skal finde glæde, udvikling og trivsel gennem legen, så fordrer det en støttende voksen i mange lege. En voksen som observerer, guider, inspirerer og løbende giver redskaber til barnet. Det er hovedsageligt støttepædagogen, primærpædagogen og sprogpædagogen, som er tovholdere for at vi yder en god og tryg modtagelse af flygtningebørnene. Ovenstående udfordringer fordrer personaleressourcer, som vi pt. ikke har. Når vi ikke har dem eller, hvis vi ikke prioriterer dem til netop ovenstående udfordringer, så betyder det, at vi ikke når det mål, som vi gerne vil. Målet er altid at skabe optimal trivsel og udvikling for alle de børn, som vi har i institutionen. Jo større indsats, som vi kan yde i Dagpasningen, jo større chance er der for, at barnet får en god skolestart. Forebyggelse kan altid betale sig, når man vælger at tænke langsigtet. Vores behov er, at der ydes et økonomisk tilskud pr. flygtningebarn til institutionen. Et økonomisk tilskud, som kan dække de mange ressourcer, som der bruges i den første måned. Vi bruger ca. 100 primærtimer pr. indkøring. Der udover vil vi anslå, at der bruges 3-4 timer dagligt på ovenstående udfordringer i forhold til den samlede gruppe flygtningebørn. Men da vi jo også bruger en del timer ved ordinære indkøringer, vil et rimeligt time antal være de 100 timer, som vi bruger i opstarten, pr. flygtningebarn. Dvs. en engangsydelse på i alt: 20.000 kr. pr. flygtningebarn, som vi modtager.
Vi har efterhånden mange års erfaring med modtagelse af flygtningebørn. Det har givet os en viden og en indsigt i, hvordan der skal handles og ageres pædagogisk i forhold til at opnå en god integration af børn og forældre. Vi oplever, at vi lykkes med integrationen og vi føler, at institutionen bliver beriget i kraft af modtagelsen af flygtningefamilierne. Vi oplever flygtningefamilier, som har lyst til at være en del af fællesskabet og som udviser stor tillid, anerkendelse og ydmyghed overfor den danske kultur institutionens måde at håndtere tingene. En enorm taknemmelighed og interesse i at samarbejde med personalet, om at skabe trivsel og tryghed for deres børn. Der kommer hele tiden ny forskning og viden indenfor området og vi ved, at vi hele tiden skal have fokus på at udvikle praksis. For at sikre os, at vi har de kompetencer, som er nødvendige, deltager støttepædagogen og lederen løbende i kurser, temadage m.m. Vores udgangspunkt/grundlag for det pædagogiske arbejde er: 7 råd til dig der arbejder med flygtningebørn.