Havørreder i verdensklasse Rapport fra en tur til Rio Grande, Argentina Jan Steffensen, Uden at tage munden for fuld, så kommer jeg nok aldrig igen til at opleve et så godt fiskeri efter havørreder med så mange store fisk. Seriøse, sølvblanke og stærke fisk fanget i en fantastisk natur og under udfordrende vejrforhold. Det hele gik op i en højere enhed. Så bliver de ikke meget flottere Min mest ambitiøse fisketur indtil videre skulle endelig løbe af stablen i slutningen af januar 2014. Jeg har en forkærlighed for havørreder, og derfor var Rio Grande i det sydlige Argentina, i Tierra del Fuego (vi kalder det Ildlandet), målet for rejsen denne gang. Grejet var klart, og 4 flueæsker var fyldt med alt fra små og anonyme nymfer ned til str. 12 til store leeches i farverne chartreuse, hvid og pink. Alt bundet på de stærkeste kroge, for en havørred over 10 kg var ikke et urealistisk mål. Turen Selvfølgelig startede turen samme nat som den første seriøse sne, da jeg skulle køre til Billund tidligt om morgen d. 17. januar. Turen gik langsomt næsten for langsomt ned af motorvejen de 50 km/t. Turen fra motorvejen til Billund var endnu værre, alle skilte var sneet til, og jeg var flere gange på vej i den forkerte retning. Det var nu ikke noget problem, for ingen andre havde naturligvis vovet sig ud i det vejr, og sne bliver der åbenbart ikke ryddet på den tid af døgnet. Da jeg endelig fandt den rette vej, blev jeg overmodig, og den trofaste Citroen med de mange km på bagen måtte en tur i autoværnet. Jeg kunne fortsætte til Billund og tænkte, at det måtte jeg tage mig af, når jeg kommer hjem. 1
Resten af turen gik heldigvis uden problemer. Først til Amsterdam og derfra 14 timer til Buenos Aires. Efter en kort overnatning tog jeg det tidlige morgenfly til Rio Grande og blev hentet i lufthavnen af ejeren af Despedida lodge, Danny Lajous. Flere af de andre lodges bl.a. Kau Tapen og Maria Beheti var der også med flere folk for at hente gæster. Dermed var tonen sat for opholdet på Despedida småt, venligt og familiært. Dannys kone, Helen, stod for det praktiske sammen med kokken Mathias og stuepigen Maria, og deres søn Tommy var guide. Det var virkelig hyggeligt og lige efter min smag. Lodgen ligger lidt væk fra Rio Grande Jeg var den eneste på lodgen, da vi ankom, og kun to yderligere gæster kom i denne uge, Cathy og Peter Tronrquet fra Medford, Oregon. Efter knap en times kørsel til lodgen og en solid frokost brugte jeg resten af dagen til at sondere terrænet og få indhentet lidt søvn. Senere på aftenen mødte jeg Cathy og Peter, som var rigtigt gode fiskekammerater hele ugen og ikke på nogen måde meget amerikanske. Vi snakkede bl.a. om fiskeriet i Oregon, og jeg har en kontakt, hvis jeg får mulighed for at prøve det berømte fiskeri i Deschutes efter regnbuer under klækningen af salmon flies, nogle enorme slørvinger. 2
Fiskeriet De næste dage kom til at forløbe efter samme skabelon med fiskeri, søvn og spisning, det var alt. Vi var afsted til floden kl. 8, tilbage i lodgen kl. halv to til frokost og siesta og afsted igen kl. halv seks for at fiske til mørket kl. 11 eller halv tolv. Strækket var ca. 5 km langt med et antal pools, og med to hold i stedet for de normale tre hold med en fuld lodge, var der fint med plads. Vi fiskede typisk en pool om formiddagen og en om aftenen, men skiftede, hvis der ikke var gang i fiskene. Rio Grande er 20-25 m bred med dybere render langs brinker lidt højere end det flade landskab, der er helt uden træer eller buske og læ af nogen art. Vinden har frit spil, og vi fik som forventet masser af den, den sidste dag op til 20 m/s. To håndsstængerne kom til sin ret, og det ville have været svært med enhåndsstænger. Regn fik vi også, lidt hagl, nogen sol, men generelt meget skiftende vejr. I dette træløse landskab så vi masser af bævere, som ikke tog megen notits af os, og desuden masser af fugle, ræve, guanacoer (en slags lama) og andre dyr foruden kvæget og fårene, der græssede på de store arealer. Daniel er godt i gang med fiskeriet på en af de mere stille dage Dag 1 Det var med stor spænding, at fiskeret startede søndag morgen. Der viste jeg, at jeg skulle fiske sammen med Daniel fra Buenos Aires, og med Luis som vores guide. De var begge hyggeligt selskab, men vi ville alle tre ønske, at jeg havde kunnet lidt mere spansk, for de to snakkede endnu mindre engelsk end jeg snakker spansk. Jeg fik nogle basale instruktioner af Luis, som i øvrigt ikke indeholdt nogen hemmeligheder. Vi fiskede enten med sink tip liner med varierende synkehastighed eller flydende liner med fluer på overfladen. Vi kastede varierende på tværs af floden, lettere opstrøms eller nedstrøms efter forholdene. Vinden bestemte for en vis dels vedkommende, hvor kastene endte. 3
Det var bestemt en af de mindre fisk, men den første er vigtig Vi startede i Arturo, og der gik kun nogle få kast, inden den første fisk tog fluen midt i strømmen, og det føltes som en god fisk Jeg så den aldrig, fordi min knude mellem sink tip og forfang gled op. F... også!. Det var nu nok ikke så stor, for det viste sig, at fiskene er meget stærke. Næste fisk kom nogle få kast senere, og den slap krogen efter nogle minutter. De to fisk skulle vise sig at blive undtagelsen for kun få fisk gennem ugen kom ikke i nettet, når de først var kroget. Jeg fik også hurtigt en fisk på 4 kg på land, en smuk, fed og helt blank fisk med løse skæl og frisk fra havet. Sådan var de fleste fisk, og enkelte havde fået en smule farve, men ikke meget. Presset var væk, og det blev yderligere til to fisk i løbet af den første dag. Dag 2 og 3 De to dage fik vi fisk. Mandag var med bedst med 6 fisk til mig, mens Daniel var rødglødende tirsdag med mere end en håndfuld fisk, før jeg endelig fik en enkelt fisk på land på Boca Grande. Jeg var før turen skiftet til en Rio monofil skydeline, der havde klemt sig ind mellem spole og hus på mit Bauer hjul, så jeg måtte fighte den uden brug af hjulet. Det gav en del løben frem og tilbage, mens fisken fightede. Til sidste kom den på land. 4
Den blev taget på en stor pink zonker, jeg havde lånt af Daniel. Vandet var mere brunt, og fluerne skulle være større og med mere farve. Det var jeg ikke forberedt på, og mine sorte zonkers havde nok størrelsen, men ikke farverne. Daniel fangede denne dag på hvid, chartreuse, rød og gul, mens jeg var lidt frustreret over ikke at kunne matche fluerne. Nymferne og de små streamere er fine, hvis Rio Grande er klar, men ellers har man brug for mere krasse sager det skal jeg huske til næste gang, som sikkert aldrig kommer. Dag 4 Det blev min store dag. Vi havde ikke fået mange fisk den dag, men hen mod afslutningen af dagen fik jeg på Medio et tungt hug, og fisken gik frem og tilbage midt ude i strømmen uden at gøre meget væsen af sig. Da den kom ind på lidt lavere vand, kunne vi se en STOR halefinne. Luis var rigtigt på mærkerne og dirigerende rundt med mig på spansk. Tre gange var fisken inde på lavt vand, men alle tre gange var den ikke med på legen. Tredje gang gik Luis bag den ikke noget jeg var meget lidt begejstret for og jeg var bange for at den var væk, da den tog udløb mellem benene på Luis. Han kom af vejen med et hop, og fjerde gang kom 10 kg rent sølv i nettet. 5
Så er den der 10 kg rent på en rød Muddler Min vej til certifikat og en plads på Wall og fame på lodgen. Fluen var en rødlig mudler, og Luis var begejstret, da han så, at det var en af hans fluer. Han var dog lige ved at blive skurken, for han havde ikke brugt den bedste krog, og den var stort set rettet ud. Et run mere og fisken ville have været væk. Hele seancen foregik under råben og hujen, så Cathy og Peter, der fiskende nogle hundrede meter opstrøms på Boca Menendez ikke var i tvivl, om noget var i gang. Vi vejede fisken, fik nogle fotos i det tiltagende mørke og lod fisken tilbage til floden. Dag 6 Den næstsidste dag hopper vi hurtigt over. Floden var brun, fyldt med plantedele, så man hele tiden måtte rense fluen, Fiskene var svære. En kort kontakt blev det til den dag. Daniel fik fisk på min fiskeløse dag 6
Sidste dag derimod blev en rigtigt god afslutning. Vi startede formiddagen i Medio, hvor jeg havde fået den store fisk. Forholdene var igen meget bedre, floden mere klar, og fiskene mere interesseret i mindre fluer. Vinden var det stærkeste for hele ugen, men på Medio fiskede vi på modsatte side med vinden i ryg og fra højre, så et let Perry Poke sendte uden problemer fluen over til modsatte bred. Efter et par timer krogede jeg en god fisk på 7 kg på en oliven Woolly Bugger med lidt flash og gummiben, og en times tid senere endnu en på 6 kg på en af mine egne Girdle Bug. Hen mod siesta fik jeg en af de hidsige teenagere på 3-4 kg, der fightede bedre end de store. Daniel kæmpede lidt mere, men endte med en teenager. 7
Daniel fighter fisk på Medio 7 kg sølv fra Medio 8
6 kg taget på en belastet Girdle Bug str. 8 på Medio Vinden tog til i løbet af eftermiddagen, og jeg havde egentlig ikke oven på den perfekte formiddag lyst til at afslutte turen med en frustrerende seance på Boca Menendez, hvor vinden var mere mindre samarbejdsvillig sammenlignet med Medio. Det opgav jeg nu at forklare Luis, som hele ugen pressede for at få fluen i vandet. Det blev en fin seance med tre fisk i mindre størrelser, og det var sjovt at fighte fisk i den voldsomme vind. Jeg tabte yderligere tre fisk, og specielt den første ville jeg gerne have set. Jeg gik med den i over 10 min, og den forlod aldrig den modsatte side af floden. Derimod var den et godt stykke inde i backingen i det første udløb nedad floden. Daniel fik også en fisk, og vi afsluttede på toppen. Især da det viste sig, at Cathy havde fået en fisk på knap 10 kg, på Medio naturligvis. Så kunne hun også komme på væggen. Daniel, Luis og jeg før den sidste runde på turen 9
Daniel, Luis Tommy, Cathy og Peter er klar til sidste omgang Og så gik det hjemad Så manglede der bare den afsluttende middag, en kort nats søvn og turen hjem, som man helst vil have overstået i en ruf. Alle var glade, tilfredse med fiskeriet og opholdet i det hele taget. Vi fik sagt farvel til Danni, Helen, Maria og Mathias, og minibussen tog os til den lille lufthavn i Rio Grande. Jeg have en overnatning i Buenos Aires og fik set lidt af byen. Den helt uproblematiske flyvning med 6 timers ventetid i Amsterdam bragte mig hjem til en frygt, at jeg ikke kunne køre hjem. Det var helt ubegrundet, for den trofaste Citroen tøffede, selv i lettere havareret tilstand, gennem en smule sne til Øster Tørslev. 10