Danske Sportsfaciliteters Brancheforening



Relaterede dokumenter
Foreningen har til formål at virke for alle forhold af relevans for danske svømmebade, herunder at:

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Friluftsrådets vedtægter

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Vedtægter for Varde Svømmeklub

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

for Atletikforeningen Fremad Holbæk

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for Blovstrød Løverne

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark

1 Foreningens navn er Kastellets Venner & Historiske Samling, og dens hjemsted er i Københavns Kommune. Stk. 2 Foreningen er partipolitisk neutral.

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Stk. 1. Selskabets navn er Broholmerselskabet (herefter kaldt Selskabet). Selskabet er stiftet

Klubbens Love & Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter

Vedtægter. 1. Navn og hjemsted

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

Vedtægter for Danske Naturister København

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer 2016

VEDTÆGTER FOR SILKEBORG MOTOR SPORT

VEDTÆGTER (senest ændret juni 2016)

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

Forslag til VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ore Strandpark

Vedtægter for Danske Populær Autorer

Hadsund Jagtforening Vedtægter 28.januar 2011

2017 Hasselø Beboerforening Vedtægter

Vedtægter For Grundejerfor eningen Aargab Af 1976

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægt for foreningen Rødskebølle Jagtforening. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål. 3 Foreningens medlemskab af Danmarks Jægerforbund

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

Foreningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.

Transkript:

Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Vedtægter 1. Navn Foreningens navn er Danske Sportsfaciliteters Brancheforening, i daglig tale Sportsfaciliteter.dk. Over for udlandet benævnes foreningen Danish Association for Sports Facilities og Dänische Gesellschaft für Sportanlagen. Foreningens hjemsted er den til enhver tid værende adresse for foreningens sekretariat. 2. Formål Foreningen har til formål at virke for alle forhold af relevans for danske Sportsfaciliteter, herunder at: Sikre optimale vilkår for god drift af danske Sportsfaciliteter og aktiviteterne på disse Fremme hensigtsmæssig planlægning, udvikling og projektering af Sportsfaciliteter Bidrage til viden og innovation på Sportsområdet Formidle og udveksle erfaringer herunder etablering af uddannelsestilbud Yde indflydelse, bl.a. via dialog, samarbejde og information, på beslutningstagere, normer, standarder, vejledninger, regler m.m. som har betydning for Sportsområdet. Her tænkes på alle interessenter, bl.a. politikere, stat, region, kommune, specialforbund under DIF, TV m.fl. Være forbindelsesled til beslægtede organisationer i ind- og udland Være det naturlige omdrejningspunkt når der snakkes drift, udvikling eller andet med relevans for Sportsområdet Være Sportsfacilitetsområdets naturlige repræsentant/talerør 3. Opgaver Foreningens formål søges fremmet gennem: Informations- og kommunikationsaktiviteter Opsøgende salg af foreningen Rådgivning bl.a. juridisk Medlemspleje Kompetenceudvikling via erfa-møder og en uddannelsesenhed Netværks- og arbejdsgruppevirksomhed Videns- og innovationsvirksomhed Kontakt til myndigheder og beslutningstagere, forbund og andre interessenter på Sportsområdet

Internationalt arbejde Messe, udstillinger m.m. Årsmøde 4. Medlemsforhold 4.1 Optagelse Der kan optages medlemmer fra følgende kategorier: Kommuner Kommuner som driver Sportsfaciliteter direkte fra forvaltninger Kommunale Sportsfaciliteter med egen organisation Kommunale Sportsfaciliteter som bliver drevet på anden måde f.eks. ved en skole eller lign. Selvejende institutioner som driver Sportsfaciliteter Private Sportsfaciliteter Andre konstruktioner som driver Sportsfaciliteter Ud over ovenstående, som er fuldgyldige medlemmer, kan der optages medlemmer med begrænsede rettigheder så som leverandører, rådgivere, entreprenører, organisationer, myndigheder m.m. som har viden om eller interesse for sportsfaciliteter. Disse medlemmer har ikke stemmeret ved generalforsamling. Ej heller kan de have sæde i bestyrelsen eller styregrupper for fagområderne. Hvilken kategori en sportsfacilitet eller andet medlem tilhører bestemmes af bestyrelsen. 4.2 Udmeldelse Udmeldelse skal ske skriftligt senest 31/12 et givent år. Ved udmeldelse i årets løb ydes der ikke kontingentrefusion. 4.3 Rettigheder Medlemmer modtager indbydelser, meddelelser og andet generelt materiale, som foreningen udsender. Medlemmers ansatte har adgang til foreningens arrangementer. 4.4 Eksklusion Bestyrelsen kan, når den finder, at et medlem skader foreningens anseelse og arbejde, ekskludere det pågældende medlem. Enhver eksklusion kan med opsættende virkning indankes for førstkommende generalforsamling.

5. Økonomi 5.1 Foreningens midler Foreningens midler skal anvendes til fremme af foreningens formål. 5.2 Regnskaber Foreningens regnskab skal revideres af en generalforsamlingsvalgt, statsautoriseret revisor. Revisor vælges for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 5.3 Budget og kontingent Bestyrelsen udarbejder et budget for det kommende år indeholdende forslag til kontingent. Foreningen opkræver et kontingent, hvis størrelse fastsættes for et år ad gangen af den ordinære generalforsamling. 5.4 Kontingentrestance Kontingent for et kalenderår forfalder til betaling pr. hvert regnskabsårs 1. januar. Dersom et medlem efter påkrav ikke har betalt kontingent, kan bestyrelsen slette medlemmet. 5.5 Andre indtægter Danske Sportsfaciliteters Brancheforening kan søge og modtage bidrag fra danske og internationale forsknings- og teknologiråd, fonde, legater m.v. 6. Ledelse 6.1 Bestyrelsen Danske Sportsfaciliteters Brancheforening ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. I lige år vælges - 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter I ulige år vælges - 5 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter Medlemmer til bestyrelsen kan foreslås af ethvert medlem af foreningen. Der kan alene vælges ét bestyrelsesmedlem fra hver medlemsvirksomhed.

Ved valg til bestyrelsen afgives op til det antal stemmer med prioriteret stemmeafgivning, svarende til det antal af bestyrelsesmedlemmer, der skal vælges. Det fornødne antal kandidater, der har fået flest prioriterede stemmer er valgt som bestyrelsesmedlemmer. Suppleanter vælges særskilt. Ved afstemningen kan der afgives op til det antal stemmer, der skal vælges. Den suppleant der har fået flest stemmer er første-suppleant og den med næst flest stemmer er anden-suppleant. Hvis et medlem afgår i løbet af den periode vedkommende er valgt for, indtræder førstesuppleanten. Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af formand, næstformand og kasserer. Bestyrelseshvervet er ulønnet. Bestyrelsen ansætter et sekretariat, der arbejder under bestyrelsens ansvar. Udgifter til sekretariatet afholdes af foreningen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af bestyrelsens medlemmer er til stede. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen kan efter behov nedsætte arbejdsgrupper med direkte reference til bestyrelsen. Bestyrelsen godkender etablering af faggrupper, disses arbejdsområde og nye medlemmer af faggruppernes styregruppe efter indstilling fra styregruppen. Bestyrelsen afholder mindst et årligt møde med faggrupperne enten ved de enkelte faggruppers formand eller hele styregruppen for faggrupperne. Foreningen tegnes af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening, hvoraf den ene skal være formand eller næstformand. Kassereren er sammen med formanden underskriftsberettiget til økonomiske dispositioner. I maksimalt 2 år efter foreningens stiftelse og højst indtil en eventuelt sammenslutning mellem foreningerne, DSI og DSF, er disse organisationer berettiget til at have en person pr. organisation tilforordnet til bestyrelsen. Den enkelte organisation udpeger selv vedkommende.

6.2 Generalforsamlingen Generalforsamlingen er Danske Sportsfaciliteters Brancheforenings højeste myndighed. Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i marts/april måned og medlemmerne indkaldes skriftligt med mindst fire ugers varsel med angivelse af dagsorden. Forslag fra medlemmerne, som ønskes optaget til beslutning på generalforsamlingen, skal skriftligt meddeles formanden eller næstformanden senest den 15. januar inden generalforsamlingen. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende: A. Valg af dirigent. B. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning. C. Regnskab til generalforsamlingens godkendelse og meddelelse af decharge. D. Indkomne forslag. E. Fremlæggelse og godkendelse af budget med fastsættelse af kontingentets størrelse. F. Valg a. valg af bestyrelsesmedlemmer b. valg af suppleanter G. Valg af en statsautoriseret revisor H. Eventuelt Det af bestyrelsen godkendte og af revisorerne reviderede regnskab udsendes sammen med bestyrelsens budgetforslag til medlemmerne senest to uger før generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, når mindst 5 af bestyrelsens medlemmer finder det nødvendigt, eller når det kræves af mindst 1/5 af foreningens medlemmer. Indkaldelse kan ske med to ugers varsel med motiveret dagsorden, og der skal indkaldes senest tre uger efter, at lovlig begæring herom er tilstillet formanden, respektive næstformanden. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest fem uger efter, at lovlig begæring herom er fremsat. Den ekstraordinære generalforsamlings dagsorden skal foruden de sager, der har givet anledning til indkaldelsen, indeholde valg af dirigent. Ved afstemninger og valg ved såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger har hvert medlem 1 stemme på nær ved valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Medlemmer, der ikke har betalt kontingent, har ikke adgang til generalforsamlingen. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflertal (se dog punkt 7.2 og punkt 8.1) på generalforsamlingen. Afstemning skal være skriftlig, hvis begæring herom fremsættes, eller når generalforsamlingens dirigent bestemmer det. 7. Vedtægtsændringer 7.1 Vedtægtsændringer kan kun ske på en generalforsamling. Forslaget til vedtægtsændring sendes skriftligt til medlemmerne sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. 7.2 Til vedtagelse af forslaget kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmer er repræsenteret, og at vedtagelsen sker med mindst halvdelen af de afgivne stemmer. Såfremt halvdelen af stemmerne ikke er repræsenteret, men halvdelen af de afgivne stemmer er for forslaget, skal der senest fem uger efter indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor almindeligt flertal gælder uanset fremmødte stemmer. 8. Opløsning 8.1 Foreningen kan opløses, såfremt der fremsættes forslag om dette efter samme regler, som under punkt 7.1. Vedtagelse kræver dog, at mindst halvdelen af stemmerne er til stede, og at vedtagelsen sker med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Såfremt halvdelen af stemmerne ikke er til stede, men 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor almindeligt flertal gælder uanset fremmødte medlemmer. 8.2 Ved foreningens opløsning skal dens midler anvendes i overensstemmelse med foreningens formål. 9. Ikrafttræden Vedtægterne træder i kraft med vedtagelse på en generalforsamling i overensstemmelse med reglerne i vedtægternes 7. Godkendt ved ordinær generalforsamling den 15. april 2015.