[XXX] 19. september 2012 Sag 12/05877 / OTS Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Afgørelse vedr. prisen for vindmølletilslutning I henvendelser af 29. januar 2012, 20. marts 2012, 3. april 2012 samt 11. juli 2012 har [XXX] anmodet Energitilsynet om at vurdere den pris, han den 10. juli 2008 blev opkrævet af HEF Net A/S i forbindelse med tilslutning af en vindmølle til elnettet. Her har HEF Net A/S opkrævet en pris på i alt 52.312 kr. + moms for en udvidelse af leveringsomfanget fra 25 ampere til 80 ampere i forbindelse med tilslutningen. Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby tlf. 41 71 54 00 mail post@energitilsynet.dk web www.energitilsynet.dk Nedenfor fremgår først Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse, sagsfremstilling med sagens baggrund, parternes indlæg i sagen samt notat fra Dansk Energi i sagen, lovgrundlag og praksis samt sagens vurdering. Afgørelse Det meddeles [XXX] og HEF Net A/S, at Sekretariatet for Energitilsynet ikke finder, at der er grundlag for at pålægge HEF Net A/S at genoptage selskabets afgørelse af 10. juli 2008 i form af fakturaen for betaling for udvidelse af leveringsomfanget, som efter dagældende praksis blev opkrævet i forbindelse med husstandstilslutningen af [XXX]s vindmølle, og som blev betalt uden indsigelse i henhold til denne praksis. Høring Udkast til denne afgørelse blev i mail af 5. september 2012 fremsendt i høring hos dig og HEF Net A/S. Du har i mail af 5. september 2012 kort tilkendegivet, at du ikke kan acceptere Energitilsynets udkast til afgørelse, og at sagen vil blive anket til Energiklagenævnet. HEF Net A/S har ikke fremsendt bemærkninger til afgørelsesudkastet. Sagsfremstilling I henvendelser af 29. januar 2012, 20. marts 2012, 3. april 2012 samt 11.juli 2012 har [XXX] anmodet Energitilsynet om at vurdere den pris, han den 10. juli 2008 blev opkrævet af HEF Net A/S i forbindelse med tilslutning af en
2/17 vindmølle til elnettet. Her har HEF Net A/S opkrævet en pris på i alt 52.312 kr. + moms for en udvidelse af leveringsomfanget fra 25 ampere til 80 ampere i forbindelse med tilslutningen. Sagens baggrund Anmodning om vurdering af prisen for vindmølletilslutningen skal ses i lyset af en kendelse af 20. december 2010 fra Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har i kendelsen af 20. december 2010 ophævet og hjemvist en afgørelse af 16. marts 2010 vedrørende Nyfors Net A/S opkrævning af tilslutningsbidrag for tilslutning af en brugt 55 kw vindmølle hos en af selskabets kunder. Ved afgørelsen af 16. marts 2010 fandt Sekretariatet for Energitilsynet, at Nyfors Net A/S opkrævning af tilslutningsbidrag for udvidelse af kundens installation med yderligere 75 ampere til 100 ampere i forbindelse med tilslutningen af vindmøllen var i overensstemmelse med de gældende regler for prisfastsættelse og betaling for udvidelse af leveringsomfang i henhold til elforsyningslovens 73 og 77, stk. 1. Opkrævningen af betalingen for de yderligere 75 ampere var sket efter Dansk Energis beregnede standardtilslutningsbidrag for udvidelse af leveringsomfang. Afgørelsen af 16. marts 2010 blev af kunden indbragt for Energiklagenævnet, idet kunden ikke fandt det rimeligt at skulle betale for en forøgelse fra 25 ampere til 100 ampere, når husstanden ikke havde behov for et større strømaftag end de hidtil 25 ampere. Energiklagenævnet ophævede i kendelsen af 20. december 2010 Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 16. marts 2010 og hjemviste sagen til fornyet behandling med den begrundelse, at sagen skulle bedømmes efter bestemmelserne i 8, stk. 1, i den tidligere gældende vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr.1365 af 15. december 2004 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.). Energiklagenævnets kendelse indebar, at klagesagen fra kunden skulle behandles på ny og bedømmes efter reglerne om nettilslutning af vindmøller. I den oprindelige sag ønskede kunden, at vindmøllen blev installationstilsluttet, hvilket betød, at vindmøllen blev tilsluttet i kundens eksisterende installation og ikke direkte på det kollektive net, hvorved kunden kunne aftage den elektricitet, som vindmøllen producerer til sin egen bolig, mens den overskydende strøm kunne leveres ud i det kollektive net. Nyfors Net A/S udarbejdede på denne baggrund et tilbud den 27. oktober 2009 på nettilslutning af kundens vindmølle som en installationstilslutning. Tilbuddet omfattede betaling af investeringsbidrag til forstærkning af den eksisterende elinstallation, således at den overskydende elektricitet kunne leveres ud i det kollektive net. Tilbuddet var baseret på prisen for forøgelse af leveringsomfanget fra 25 ampere til 100 ampere. I forbindelse med denne tilbudsgivning tilkendegav kunden, at han ikke mente, der skulle betales for at få vindmøllen tilsluttet, idet klageren alene havde brug for de 25 ampere, der allerede
3/17 var betalt tilslutningsbidrag for, og ikke de yderligere 75 ampere, som Nyfors Net A/S krævede betaling for. Energiklagenævnet bemærkede i kendelsen af 20. december 2010, at tilbuddet af 27. oktober 2009 fra Nyfors Net A/S til kunden i realiteten må anses for en afgørelse truffet af Nyfors Net A/S om fordeling af omkostninger ved nettilslutning af kundens vindmølle, navnlig da kunden over for Nyfors Net A/S havde gjort indsigelse mod, at der skulle betales for nettilslutningen. Sagen skulle derfor bedømmes efter bestemmelserne i den daværende vindmøllebekendtgørelse, navnlig bekendtgørelsens 8 om nettilslutningsomkostninger. Efter Energitilsynets afgørelse af 16. marts 2010 blev den daværende vindmøllebekendtgørelse ophævet og erstattet af en ny vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.), der trådte i kraft 15. september 2010. I den nye vindmøllebekendtgørelses 8, stk. 4, blev det nu præciseret, at nettilslutningsomkostningerne skal dække dokumenterede omkostninger, som net- eller transmissionsvirksomheden har haft i forbindelse med at tilslutte vindmøllen til elnettet. Det var Energiklagenævnets opfattelse, at der ikke ved den nye bekendtgørelses ikrafttræden var tilsigtet en realitetsændring i forbindelse med opgørelsen af de omkostninger, som vindmølleejeren skulle betale ved tilslutning til elnettet, men at der alene er tale om en præcisering af de hidtidige gældende regler om fordelingen af omkostningerne ved nettilslutning af vindmøller. Energiklagenævnet fandt derfor, at den hidtidige vindmøllebekendtgørelses 8, stk. 1, der gjaldt på tidspunktet for Energitilsynets afgørelse af 16. marts 2010, skulle fortolkes i overensstemmelse med den nugældende vindmøllebekendtgørelses 8, stk. 2, jf. stk. 4. Energiklagenævnet fandt således, at bestemmelsen i den tidligere vindmøllebekendtgørelses 8, stk. 1, var videreført uændret, men præciseret i sit indhold i den nye bekendtgørelses 8, stk. 2, jf. stk. 4. Energiklagenævnet anførte endelig i kendelsen, at vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 1, (nu 8, stk. 2,) om omkostninger ved nettilslutning efter sin ordlyd ikke skelnede mellem forskellige former for netinstallation af vindmøller, og at bestemmelsen derfor omhandlede såvel tilslutning af vindmøller direkte til det kollektive net som installationstilslutning af vindmøllen til en eksisterende installation, som forsyner boligen med elektricitet. Efter Energiklagenævnets kendelse af 20. december 2010 anmodede Sekretariatet for Energitilsynet Nyfors Net A/S om at opgøre og dokumentere de faktiske omkostninger, som selskabet havde afholdt efter vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 2-4, i forbindelse med tilslutningen af vindmøllen,
4/17 og som vindmølleejeren efter vindmøllebekendtgørelsen 8, stk. 1, skal betale i forbindelse med tilslutningen af vindmøllen. Nyfors Net A/S opgjorde herefter efterfølgende de faktiske omkostninger, selskabet havde afholdt efter vindmøllebekendtgørelsens 8 i forbindelse med den konkrete tilslutning, og som vindmølleejeren skulle betale i forbindelse med tilslutningen af vindmøllen, i alt 27.692 kr. ekskl. moms. Samlet set vurderede Sekretariatet for Energitilsynet herefter i en ny afgørelse af 6. juli 2011, at de nu opgjorte nettilslutningsomkostninger på i alt 27.692 kr. ekskl. moms var dokumenterede og i overensstemmelse med 8, stk. 4, jf. stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Denne afgørelse indbragte vindmølleejeren den 31. juli 2011 for Energiklagenævnet, der i kendelse af 5. december 2011 stadfæstede Sekretariatet for Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2011. Energiklagenævnet har i kendelsen af 5. december 2011 anført, at Energitilsynet ved behandling af klager efter vindmøllebekendtgørelsen kan tage stilling til typen af nettilslutningsomkostninger efter vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 2 og stk. 5, samt til dokumentationskravene herfor i vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 4-6. Spørgsmålet om en mere præcis beløbsmæssig opgørelse af de enkelte nettilslutningsomkostninger, herunder selve prisfastsættelsens rimelighed, er derimod et civilretligt spørgsmål, som det ligger uden for Energitilsynets kompetence at tage stilling til, lige så vel som det ligger uden for Energiklagenævnets. Sådanne spørgsmål må søges afgjort ved domstolene eller i forbrugerforhold eventuelt Ankenævnet på Energiområdet. Henvendelserne fra [XXX] I henvendelser af 29. januar 2012, 20. marts 2012, 3. april 2012 samt 11. juli 2012 har [XXX] anmodet Energitilsynet om at vurdere den pris, han den 10. juli 2008 blev opkrævet af HEF Net A/S i forbindelse med tilslutning af en vindmølle til elnettet. Her har HEF Net A/S opkrævet en pris på i alt 52.312 kr. + moms for en udvidelse af leveringsomfanget fra 25 ampere til 80 ampere i forbindelse med tilslutningen. Anmodningen fra [XXX] skal ses i lyset af kendelsen af 20. december 2010 fra Energiklagenævnet, hvor klagenævnet ophævede og hjemviste sekretariatets afgørelse af 16. marts 2010 omkring betaling for udvidelse af leveringsomfang i forbindelse med tilslutning af en husstandsvindmølle med den begrundelse, at sagen skulle bedømmes efter bestemmelsen i 8, stk. 1, i den tidligere gældende vindmøllebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1365 af 15. december 2004 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.).
5/17 Efter Energiklagenævnets kendelse er det [XXX]s standpunkt, at HEF Net A/S opkrævning for udvidelse af leveringsomfang fra 25 ampere til 80 ampere i forbindelse med tilslutningen af hans vindmølle er ulovlig. [XXX] mener på den baggrund, at HEF Net A/S skal tilbagebetale det opkrævede beløb inklusive rente af beløbet. Ifølge [XXX] er der i vindmøllebekendtgørelsen en klar afgrænsning af, hvem der skal betale for hvad i forbindelse med en vindmølletilslutning. Der står ifølge [XXX] intet i vindmøllebekendtgørelsen om, at vindmølleejere skal betale en ampereafgift for at blive koblet på nettet. Dette er ifølge [XXX] frit opfundet af netselskaberne. Ifølge [XXX] fremgår det klart af vindmøllebekendtgørelsen, at HEF Net A/S skal betale alle omkostninger til nettet frem til hans mastesikring ved gården, og at HEF Net A/S derved ikke kan opkræve ampereafgift, der dækker de gennemsnitlige omkostninger til det kollektive net. Når det drejer sig om tilslutning af en vindmølle i egen forbrugsinstallation fremgår det tilmed klart af vindmøllebekendtgørelsens 3, stk. 3, at omkostninger til en eventuel udbygning og forstærkning af stikledningen påhviler vindmølleejeren. [XXX] henviser her til, at han har betalt alt fra møllen frem til mastesikringen ved gården, i alt ca. 80.000 kr. Ifølge [XXX] fastslår Energiklagenævnets kendelse af 20. december 2010, at der ikke må opkræves ampereafgift i forbindelse med vindmølletilslutningen. Endelig er der ifølge [XXX] ikke nogen klagefrist i denne sag, selv om han først klager til HEF Net A/S 17. august 2011. Redegørelse fra HEF Net A/S På anmodning fra Sekretariatet for Energitilsynet har HEF Net A/S den 16. og 30. marts 2012 fremsendt en redegørelser i sagen. HEF Net A/S oplyser, at det fremgår af selskabets leveringsbestemmelser, at der kan opkræves tilslutningsbidrag (ampereafgift). Leveringsbestemmelserne gælder både ved træk fra og levering til nettet. Herudover henviser HEF Net A/S til selskabets tilslutningsbestemmelser og tarifblad, hvor de nærmere detaljer og priser fremgår. Såvel leveringsbestemmelser og priser er anmeldt til Energitilsynet efter gældende lovgivning 1. HEF Net A/S oplyser videre, at selskabet den 24. juni 2008 modtog en tilmeldingsblanket fra aut. Elinstallatør Lillegården El A/S, Hobro, på en udvidelse af leveringsomfanget til adressen [XXX], [XXX]. Tilmeldingsblan- 1 HEF Net A/S Leveringsbestemmelser og Tilslutningsbestemmelser er metodegodkendt af Sekretariatet for Energitilsynet den 2. april 2012, jf. 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september 2010 om netvirksomheders, regionale transmissionsvirksomheders og Energinet.dks metoder for fastsættelse af tariffer m.v.
6/17 ketten omfattede tilslutning af en vindmølle på 55 kw, forhøjelse af stikledningssikringerne fra 25A til 80A og udskiftning af måler til produktions- og salgsmåler. Da vindmøllen blev tilsluttet i den eksisterende installation, var det stikledningssikringerne til ejendommens installation, der ifølge HEF Net A/S skulle forhøjes efter daværende praksis. Det forøgede leveringsomfang kan anvendes både til transport af den producerede el og til forøgelse af tilsluttede brugsgenstande, maskiner mv., der tilsluttes på ejendommen. HEF Net A/S fremsendte en regning på det forøgede leveringsomfang (52.250 kr. ekskl. moms), som [XXX] betalte. Efterfølgende foretog HEF Net A/S de nødvendige undersøgelser af forsyningsnettet og foretog ændringer i kabelskabet, så der kunne isættes 80A-sikringer, og der opsattes en ny måler, der kan registrere energien i begge retninger. HEF Net A/S foretog endvidere de nødvendige administrative ændringer og fik vindmøllen registreret i Energinet.dks system for elproduktionsanlæg. Tilslutningsbidraget er et éngangsbeløb, der dækker de gennemsnitlige omkostninger ved etablering af det samlede kollektive elforsyningsnet. Ved at betale tilslutningsbidrag får man en ret til at beslaglægge en vis kapacitet i nettet, ligesom netselskabet forpligtes til at sikre, at nettet til enhver tid er tilstrækkeligt udbygget til at kunne opfylde kundens behov. På tidspunktet for tilslutningen af [XXX]s vindmølle var det almindelig praksis, at installationstilsluttede energianlæg kunne tilsluttes under det eksisterende leveringsomfang uden yderligere betaling, hvis den tilsluttede effekt ikke overskred det leveringsomfang, der oprindeligt var betalt for. Hvis det energianlæg/vindmølle, der ønskedes tilsluttet, overskred det eksisterende leveringsomfang, betalte kunden for forøgelsen af det leveringsomfang/stikledningssikringer, der er nødvendig for driften af det aktuelle produktionsanlæg. Forøgelsen af leveringsomfanget betaltes efter de på tidspunktet gældende og anmeldte takster. HEF Net A/S har anvendt de standardtilslutningsbidrag, som Dansk Energi har anmeldt til Energitilsynet. Energiklagenævnets har i sagen fra 20. december 2010 afgjort, at der ikke kan opkræves ampereafgift ved en vindmølles tilslutning i en husstandsinstallation. Det betyder dog ikke ifølge HEF Net A/S, at der dermed er et generelt forbud mod opkrævning af ampereafgift. Før denne afgørelse var det praksis, at netselskaberne fulgte reglerne for forbrugsinstallationer, når der blev opsat en husstandsvindmølle, da forbrugsinstallationen var tilslutningens primære formål. Opgørelse af de faktiske dokumenterede tilslutningsomkostninger i henhold til vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 2-4, kan kun foretages efter et skøn og kan i dag ikke dokumenteres, da det ikke var aktuelt på tilslutningstidspunktet for [XXX]s og derfor ikke er registreret særskilt.
7/17 HEF Net A/S gør endelig opmærksom på, at [XXX] ikke har klaget over tilslutningsbidraget før 17. august 2011 og mener derfor ikke, at HEF Net A/S er forpligtet til at tilbagebetale det betalte tilslutningsbidrag, der er opkrævet i henhold til retningslinjerne på tilslutningstidspunktet i 2008. HEF Net A/S anfører videre, at der er en frist på 4 uger til at klage over et netselskabs afgørelse om vindmølletilslutning, og at [XXX] ikke har benyttet sig af denne mulighed. Udtalelse fra Dansk Energi i sagen Dansk Energi har i notat af 15. marts 2012 afgivet en udtalelse i sagen. Husstandsvindmøllen er tilsluttet det kollektive elnet ud fra den daværende praksis i 2008. Denne praksis blev underkendt af Energiklagenævnet i december 2010. Ifølge Dansk Energi bør praksisændringen ikke have betydning for tidligere afgjorte sager. Hidtidig praksis Indtil Energiklagenævnets afgørelse i december 2010 var det ifølge Dansk Energi normal praksis blandt netselskaber at håndtere tilslutning af mindre VE-produktionsanlæg til en eksisterende forbrugsinstallation efter de tilslutningsbestemmelser og beregningsmodeller, der gælder for husstande, jf. elforsyningslovens 73. Hvis f.eks. en husstandsvindmølle tilsluttes en installation, har denne installation allerede haft et aftalt og betalt leveringsomfang, dvs. ret til et kapacitetsforbrug i det kollektive elforsyningsnet. Har vindmøllen kunnet tilsluttes inden for det allerede aftalte og betalte leveringsomfang, har der ikke skullet betales yderligere tilslutningsbidrag. Har det aftalte leveringsomfang ikke været tilstrækkeligt, har der skullet betales ud fra principperne om forøgelse af leveringsomfang. Har forbrugeren skullet betale for en forøgelse af leveringsomfanget, har forbrugeren samtidig fået ret til at beslaglægge et større kapacitetsforbrug i det kollektive net og herigennem ret til at forbruge og producere en større mængde. Forbrug og produktion er ifølge Dansk Energi tæt forbundet, da stikledningssikringen giver mulighed for begge dele. Netbenyttelsesaftalen, som er aftalen mellem kunde og netselskab, indeholder tillige en ret til at forbruge og producere den aftalte mængde. Ifølge Dansk Energi kan det være svært at adskille de 2 ting f.eks. med 25 ampere forbrug og 100 ampere produktion, da man ikke har kunnet kontrollere, at en forbruger ikke overskred sin ret til at trække fra nettet, når sikringen ikke forhindrede det. En ligebehandling af forbrugere har været vigtig at sikre ud fra lovens krav om ikkediskrimination.
8/17 Det har derfor været valgt at behandle forbrugere, der ønskede en vindmølle tilsluttet i en forbrugsinstallation, efter reglerne om forbrugsinstallationer. Klagenævnets afgørelse Med afgørelsen af 10. december 2010 er den hidtidige praksis ændret og nye principper lagt fast. I afgørelsen bliver det slået fast, at det ikke har betydning, om der er tale om en vindmølle, der installationstilsluttes, eller om den tilsluttes direkte til det kollektive net. Vindmølleejeren skal alene betale de dokumenterbare omkostninger, som han er forpligtet til at dække efter vindmøllebekendtgørelsen. Det er i den forbindelse ikke af betydning, om husstanden som en konsekvens af vindmølletilslutningen får mulighed for et større træk fra nettet. Det er derfor ikke længere muligt at opkræve husstanden for et forøget leveringsomfang, hvis dette alene er forårsaget af vindmøllen. Afgørelsen slår dog samtidig fast, at hvis vindmølleejeren på et senere tidspunkt får behov for et større træk på nettet til brug for husstanden, vil der kunne opkræves yderligere tilslutningsbidrag efter gældende regler og principper. Tidligere har netselskaberne haft meget svært ved at afdække, om husstanden overholdt sit aftalte forbrug, hvis sikringen rent faktisk tillod en overskridelse pga. vindmølleinstallationen. Med nye timeaflæste målere vil et sådant øget træk fra nettet nemmere kunne opdages. Betydningen for tidligere afgjorte sager I forvaltningsretten er der klare principper for, hvornår en ændret praksis giver myndighederne en forpligtelse til at genoptage tidligere afgjorte sager. Netselskaberne er i henhold til vindmøllebekendtgørelsen tillagt kompetence til at træffe afgørelse om fordeling af omkostninger ved vindmølletilslutninger. Hvis en vindmølleejer er utilfreds med et netselskab afgørelse, kan han inden 4 uger indbringe afgørelsen for Energitilsynet. Energitilsynets afgørelse kan herefter inden 4 uger indbringes for Energiklagenævnet, hvis afgørelse igen inden for 6 måneder kan indbringes for domstolene. Herefter er afgørelsen endelig. Der er ingen generel lovhjemmel til at genoptage ældre, endeligt afgjorte sager, selv om praksis efterfølgende ændres. Skatteområdet er et af de eneste områder, der har særlige lovbestemmelser, der giver borgere og virksomheder en særlig lovbestemt ret til at få genoptaget skatteansættelser tilbage i tid. En sådan tilsvarende bestemmelse findes ikke på energiområdet. Her er det derfor de almindelige forvaltningsretlige principper, der gælder.
9/17 Efter retspraksis er udgangspunktet, at ny retspraksis ikke medfører krav på tilbagesøgning i allerede afsluttede mellemværender. Dette gælder ifølge Dansk Energi særligt i situationer, hvor den tidligere praksis ikke har været åbenbart retsstridig, og hvor betaling har fundet sted uden indsigelser og brug af klagemuligheder. I den konkrete situation har den tidligere praksis ikke været åbenbart retsstridig. Der har været et regelsæt gældende for husstande (betaling for leveringsomfang) og et regelsæt gældende for vindmøller (vindmøllebekendtgørelsen). Det har været den almindelige praksis blandt netselskaber, at en installationstilsluttet vindmølle blev behandlet efter de tilslutningsbestemmelser og beregningsmodeller, der har været gældende for husstande, som har været tilslutningens primære formål. Vindmølleejeren er derfor kommet til at betale for et øget leveringsomfang til husstanden, hvis et øget leveringsomfang har været nødvendigt for at tilslutte vindmøllen fysisk til husstandens installation. Ifølge Dansk Energi har Energitilsynet været enig i denne praksis. En vindmølleejer, som har været uenig i en afgørelse baseret på denne praksis fra sit netselskab, har haft mulighed for at klage til myndighederne over betalingen. Når vindmølleejeren ikke har gjort dette, er vindmølleejeren efter Dansk Energis mening afskåret fra efterfølgende at kræve tilbagebetaling. I den konkrete klage over HEF Net A/S er der gået 3 år fra [XXX] modtager netselskabets afgørelse i form af fakturaen af 10. juli 2008 til han henvender sig til HEF Net A/S 25. august 2011 og kræver tilbagebetaling. [XXX] har ikke påklaget afgørelsen eller på anden måde taget forbehold for betalingen.
10/17 Lovgrundlag Følgende bestemmelser indgår i vurderingen af sagen: Bekendtgørelse nr. 1061 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m.: 3. Ved anmodning om nettilslutning af en vindmølle anviser netvirksomheden et tilslutningspunkt på det nærmeste sted på elnettet, hvor elektriciteten fra den nye vindmølle kan aftages, jf. dog 4. Netvirksomheden fastsætter spændingsniveauet. Stk. 2. Omkostninger til udbygning og forstærkning af elnettet ved nettilslutning af en vindmølle på land påhviler netvirksomheden. Stk. 3. Ved tilslutning af en vindmølle i egen forbrugsinstallation påhviler eventule udbygning og forstærkning af stikledningen vindmølleejeren. Stk. 4. Tilsluttes vindmøllen på transmissionsniveau, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for transmissionsvirksomheden. 8. Omkostninger ved en vindmølles nettilslutning frem til det i 3-6 nævnte tilslutningspunkt afholdes af vindmølleejeren, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Nettilslutningsomkostninger ved opstilling af en vindmølle omfatter omkostninger til vindmøllens installation, lavspændingstilslutning og lavspændingsstik, køb og etablering af afregningsmålere, målertransformere og lokal transformer, stikledning til elnettet og tilslutning til elnettet, herunder fasekompensering. Omkostninger til fasekompensering for ikke medleveret reaktiv effekt påhviler net- eller transmissionsvirksomheden. Omkostninger til den kollektive elforsyningsvirksomheds behandling af anmodning om nettilslutning påhviler vindmølleejeren. Stk. 3. Afregningsmålere og målertransformere ejes af net- eller transmissionsvirksomheden. Stk. 4. Alle vindmølleejeres nettilslutningsomkostninger skal dække dokumenterede udgifter og foreligge ved faktura, som skal være fremkommet til vindmølleejeren senest 3 måneder efter vindmøllens nettilslutning. Stk. 5. Omkostninger til vedligeholdelse af eller udskiftning af afregningsmålere og målertransformere, kalibrering og aflæsning af målere samt til afregning af elektricitet, påhviler vindmølleejeren. Omkostningerne skal dække reelle dokumenterede udgifter vedrørende den enkelte vindmølle. Net- eller transmissionsvirksomheden skal over for ejeren af vindmøllen specificere omkostningernes sammensætning, jf. 1. pkt., ved fremsendelse af faktura. Net- eller transmissionsvirksomheden skal på vindmølleejerens anmodning dokumentere disse omkostninger. Stk. 6. Såfremt net- eller transmissionsvirksomheden ikke har fremsendt faktura, jf. stk. 4, eller kan dokumentere omkostningerne ved faktura, jf. stk. 5, kan vindmølleejeren indbringe sagen for Energitilsynet, som kan pålægge net- eller transmissionsvirksomheden at fremkomme med faktura eller dokumentation for udgifterne. Stk. 7. Omkostninger ved etablering af ledningsnet, som påhviler transmissionsvirksomheden efter 5, opkræves som omkostninger gennem den enkelte virksomheds tariffer. Stk. 8. Omkostninger til administration ved nettilslutning og ved at en vindmølle er nettilsluttet, som net- eller transmissionsvirksomheden afholder vedrørende vindmøllen, og som ikke er nævnt i stk. 2, 3 og 5, opkræves som omkostninger gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. elforsyningslovens 8, stk. 5. 19. Den netvirksomhed, som har eller har ansøgt om bevilling til det pågældende forsyningsområde, træffer afgørelse om nettilslutning, herunder om hvorvidt betingelserne for
11/17 tilslutning er opfyldt. Endvidere træffer netvirksomheden afgørelse om fordelingen af omkostninger, som nævnt i 8. Stk. 2. Tilsluttes vindmøller direkte til et transmissionsnet, træffer transmissionsvirksomheden afgørelse om nettilslutning, herunder om hvorvidt betingelserne for tilslutning er opfyldt. Endvidere træffer transmissionsvirksomheden afgørelse om fordelingen af omkostninger, som nævnt i 8. 23. Afgørelser efter 19, stk. 1, 2 og 6, og 20 og 21 kan påklages til Energitilsynet. Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at de i stk. 1 nævnte afgørelser er meddelt. Klage indgives til netvirksomheden, transmissionsvirksomheden eller Energinet.dk, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender klagen til Energitilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der har ligget til grund for afgørelsen. Lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012 af lov om elforsyning: 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter 69-71 skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte køberkategorier giver anledning til. Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde. Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet. HEF Net A/S Leveringsbestemmelser Net (Netbenyttelsesaftalen): 1.2 Nettilslutning. Den fysiske tilslutning af en installation til elnettet følger netvirksomhedens til enhver tid gældende bestemmelser for tilslutning. Vedr. betaling for nettilslutning henvises til 8.1. 8.1 Netbenyttelse. Ved nettilslutning og for netbenyttelse betaler netkunden netvirksomheden i henhold til netvirksomhedens tariffer. HEF Net A/S Tilslutningsbestemmelser: 1.4 Tilslutningsbidrag. For nytilslutning eller udvidelse af et bestående leveringsomfang betales tilslutningsbidrag til Netselskabet, se 4. 2.4 Forsyningsanlæg. Ved netselskabets forsyningsanlæg forstås højspændingsanlæg, transformerstationer, lavspændingsanlæg. Netselskabet etablerer og vedligeholder forsyningsanlæggene. 4. Tilslutningsbidrag 4.1 Tilslutningsbidragets størrelse. For hver installation, der ønskes tilsluttet Netvirksomhedens forsyningsanlæg, betales et tilslutningsbidrag, jævnfør bilag 2 og netselskabets tarifblad. Tilslutningsbidraget er en éngangsbeløb og dækker de gennemsnitlige omkostninger ved etablering af forsyningsanlæg.
12/17 4.2 Standardtilslutningsbidrag. Standardtilslutningsbidraget dækker et leveringsomfang på 25 A, beregnet efter Dansk Energis model svarende til tilslutningsbidraget for et parcelhus eller fritidshus beliggende i byzone og i sommerhusområder. [ ] 4.4 Forøgelse af leveringsomfang. Ved belastningsforøgelse, der kræver udvidelse af det rekvirerede leveringsomfang, betales et tilslutningsbidrag, der svarer til differencen mellem det oprindeligt rekvirerede og det udvidede leveringsomfang. [ ] Praksis: U.1992.763Ø: En ændring i retspraksis med hensyn til fortolkning af en pantsætningserklæring medførte ikke krav på tilbagebetaling af beløb, som var betalt uden protest i henhold til hidtidig praksis. Retten lægger her til grund, at der ved opgørelse af et betalingsmellemværende var fulgt den dagældende praksis. Videre udtaler dommen, at ny retspraksis ikke medfører krav på tilbagesøgning i allerede afsluttede mellemværender, der er betalt uden protest i henhold til daværende praksis. FOB 1997, s.183. Ombudsmanden fandt det lovligt i overvejelserne om at genoptage et antal sager, som efter afsigelsen af en landsretsdom måtte antages at være afgjort på et urigtigt grundlag, at skattemyndighederne kunne tage hensyn til, om genoptagelse ville volde større eller mindre administrative vanskeligheder. Litteraturen: Forvaltningsret, 2. udgave, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., s. 383: Et særligt vejledningsproblem opstår, hvis en myndighed får underkendt en fast administrativ praksis ved domstolene. Spørgsmålet er, om myndigheden på eget initiativ har pligt til at genoptage tilsvarende sager som den, der er blevet underkendt, eller om myndigheden som det mindste har pligt til at orientere offentligheden gennem medierne om muligheden for at bede om genoptagelse af sager, der kan være blevet afgjort i strid med den nye dom. Der må i hvert fald foreligge pligt til at informere offentligheden, hvis dommen er udtryk for, at den hidtidige praksis har været klart ulovlig. Om der er pligt til genoptagelse på myndighedens eget initiativ, må derudover bero på, om genoptagelse vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder, jf. FOB 1997.183. Forvaltningsret, 2. udgave, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Remonstration, s. 921: Uden for de lovbestemte remonstrationsordninger har borgeren ikke i alle tilfælde et krav på en ny realitetsbehandling af sagen. Det må i almindelighed antages, at borgeren i forbindelse med ulovbestemt remonstration har retskrav på genoptagelse og ny realitetsbehandling af sagen, i tilfælde hvor i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed
13/17 for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen i sagen. Forvaltningsret, 2. udgave, Hans Gammeltoft Hansen m.fl., Remonstration, s. 923: Ligeledes må borgeren antages at have et krav på genoptagelse, hvis der (typisk efterfølgende) fremkommer nye væsentlige retlige forhold dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse. Noget sådant kan særligt tænkes, hvis en dom eller en ombudsmandsudtalelse underkender forvaltningsmyndighedens fortolkning eller administrative praksis i relation til en tilsvarende sag. Det er i den forbindelse et vanskeligt spørgsmål og i bekræftende fald, hvor langt tilbage i tiden forvaltningen er forpligtet til at ændre sin afgørelse. Hvor den underkendte administrative afgørelse ikke er nyere end afgørelsen i den sag, der nu begæres genoptaget, vil lighedsbetragtninger i det mindste føre til en pligt til at genoptage sagen til ny realitetsbehandling. Om forvaltningen vil have pligt til at genoptage sager, der ligger før denne sag, hvori forvaltningens afgørelse er blevet underkendt, vil afhænge af, om der vil være mulighed for, at afgørelsen i den sag, der nu begæres genoptaget, vil kunne tænkes ændret. Det må antages, at forvaltningen kun, hvis en ændring af den remonstrerede afgørelse på forhånd må anses for udelukket, kan afvise at genoptage sagen til realitetsbehandling. Forvaltningsret, Almindelige emner, 5. udgave, Jens Garde m.fl., s. 531-532: En genoptagelse betragtet som sagsrejsning kan ske på myndighedens initiativ, men kan også være en følge af en henvendelse fra en borger. Er det adressaten eller en anden direkte berørt, som anmoder den udstedende myndighed om at genoptage sagen, er der normalt tale om remonstration. Folketingets Ombudsmand har antaget, at en borger i forbindelse med ulovbestemt remonstration har et retskrav på genoptagelse og ny realitetsbehandling af en sag, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen (FOB 1996.193 (s. 197 og s. 44.2sp.) og vedrørende undtagelse til hovedreglen FOB 1998.246 (s. 259) samt U.2005.641 H)
14/17 Vurdering Med Energiklagenævnets kendelse af 20. december 2010 er den hidtidige praksis blandt netselskaber omkring tilslutning af mindre vindmøller til eksisterende husstandsinstallationer blevet ændret. Herefter skal vindmølleejere betale de dokumenterbare omkostninger, som netvirksomheden har haft i forbindelse med at tilslutte den konkrete vindmølle, jf. vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 2 og stk. 4. I den sammenhæng er det uden betydning, om husstandsinstallationen herved får mulighed for et større træk fra nettet. Retstilstanden er herefter fremadrettet, at denne type tilslutningssager skal bedømmes efter reglerne i vindmøllebekendtgørelsens 8, stk. 2-4, gennem opgørelse af de faktiske dokumenterbare omkostninger ved tilslutningen. I henhold til vindmøllebekendtgørelsens 19, stk. 1, træffer netvirksomheden afgørelse om nettilslutning, herunder om fordelingen af omkostninger, som nævnt i bekendtgørelsens 8. Såfremt vindmølleejeren er utilfreds med netselskabets afgørelse, kan han inden 4 uger påklage afgørelsen til Energitilsynet, der som klageinstans skal påse, at bestemmelserne overholdes. Energitilsynets afgørelse kan herefter inden 4 uger indbringes for Energiklagenævnet, hvis afgørelse igen inden for 6 måneder kan indbringes for domstolene. Før Energiklagenævnets kendelse var det som også anført af Dansk Energi - almindelig praksis blandt netselskaberne, at mindre energiproducerende anlæg som eksempelvis små vindmøller blev tilsluttet eksisterende forbrugsinstallationer efter de tilslutningsbestemmelser og beregningsmodeller, der gjaldt for almindelige husstande. Har en vindmølle i disse tilfælde kunnet tilsluttes inden for det allerede betalte leveringsomfang, skulle der ikke betales yderligere. Har det eksisterende leveringsomfang ikke været tilstrækkeligt, har der skullet betales for det forøgede leveringsomfang, som var nødvendigt. Energitilsynet har været enig i denne faste praksis frem til Energiklagenævnets kendelse af 20. december 2010. Netselskaberne har ligeledes ageret ud fra denne hidtidige praksis ud fra den vurdering, at denne praksis var rimelig og i overensstemmelse med gældende bestemmelser, jf. bl.a. elforsyningslovens 73. Såfremt en vindmølleejer måtte have været uenig heri, kunne sagen indbringes for Energitilsynet, som det skete i vindmølletilslutningssagen vedrørende Nyfors Net A/S, og som gav anledning til kendelsen af 20. december 2010 fra Energiklagenævnet. I denne sag er der gået 3 år fra [XXX] modtager netselskabets afgørelse i form af fakturaen af 10. juli 2008 til [XXX] henvender sig til HEF Net A/S 25. august 2011 og kræver tilbagebetaling. [XXX] påklagede ikke denne afgørelse. Der blev heller ikke gjort indsigelse mod beløbet eller på anden måde taget forbehold for nødvendigheden af det forøgede leveringsomfang. Afgørelsen må derfor anses som endelig. I modsætning hertil modtog vindmølleejeren i Nyfors Net A/S-sagen afgørelse fra netselskabet om betaling for vindmølletilslutningen 27. oktober 2009, og straks herefter den 29. oktober 2009 rettede vindmølleejeren henvendelse til Energitilsynet med anmodning om stillingtagen til den konkrete
15/17 tilslutning og netselskabets pris herfor. Vindmølleejeren gjorde samtidig fra starten opmærksom på, at han ikke havde behov for de yderligere 75 ampere, som Nyfors Net A/S opkrævede betaling for. Vindmølleejeren havde alene brug for de 25 ampere, der allerede var betalt tilslutningsafgift for. Ved Energiklagenævnets vurdering af Nyfors Net A/S-sagen i kendelsen af 10. december 2010 lægger nævnet da også vægt på, at klager over for netvirksomheden havde gjort indsigelse mod, at der skulle betales for nettilslutningen, ligesom vindmølleejeren fra start havde oplyst, at han ikke har eller påtænker at have brug for yderligere kapacitet end de allerede eksisterende 25 ampere. I [XXX]s tilfælde er tilslutning af vindmøllen og betaling herfor sket i henhold til daværende praksis, og ifølge HEF Net A/S ved, at [XXX] selv via tilmeldingsblanket fra aut. Elinstallatør Lillegården A/S, Hobro, anmoder om en udvidelse af leveringsomfanget fra 25 ampere til 80 ampere. Tilmeldingsblanketten omfattede tilslutning af 55 kw vindmøllen, forhøjelse af stikledningssikringerne fra 25 ampere til 80 ampere og udskiftning af måler til produktions- og salgsmåler. Denne tilmelding behandlede HEF Net A/S efter selskabets leveringsbestemmelser (jf. 1.2 og 8.1 foran) samt selskabets tilslutningsbestemmelser (jf. 1.4, 2.4, samt 4 foran). Der blev betalt uden protest i henhold til denne praksis. Spørgsmålet er herefter, om den ændrede praksis betyder, at [XXX] har et krav på at få genoptaget sin endelig afgjorte tilslutningssag fra 10. juli 2008, og om Energitilsynet som myndighed har en forpligtelse til at genoptage tidligere afgjorte sager som følge af den ændrede praksis. Når en praksis efterfølgende ændres ved, at en myndighed får underkendt en fast praksis af en rekursinstans eller ved domstolene, er der ingen lovbestemmelser, der giver borgerne en ret til at få genoptaget ældre, endeligt afgjorte sager. Som anført af Dansk Energi er skatteområdet et af de eneste områder, der har særlige lovbestemmelser, der giver borgere og virksomheder en særlig lovbestemt ret (retskrav) til at få genoptaget skatteansættelser tilbage i tid. Tilsvarende bestemmelser findes ikke på energiområdet, hvor det er de almindelige forvaltningsretlige principper samt retspraksis, der må afgøre det. Efter forvaltningsretten kan der være en pligt til at genoptage tidligere afgjorte sager, hvis efterfølgende fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen eller fremkommer nye væsentlige retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i retsgrundlaget, jf. de foran citerede afsnit fra den forvaltningsretlige litteratur. Efter retspraksis synes det ret klart, at udgangspunktet er, at ny retspraksis ikke medfører krav på tilbagesøgning i allerede afsluttede mellemværender. Dette gælder særligt, hvor den tidligere retspraksis ikke har været åbenbart
16/17 retsstridig, og hvor der er betalt uden protest i henhold til daværende praksis, jf. herved den foran citerede dom fra Østre Landsret (U1992.763Ø). Efter Sekretariatet for Energitilsynets vurdering har den tidligere praksis ikke været åbenbart ulovlig. Dertil kommer, at de berørte ikke har reageret over for netselskaberne og Energitilsynet/Energiklagenævnet mod denne praksis eller konsekvenserne heraf på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet, og det måtte stå klart for de berørte, hvilket leveringsomfang mv., der danner grundlag for afgørelsen for HEF Net A/S. På baggrund af retspraksis og de grunde, der i øvrigt er anført, er det Sekretariatet for Energitilsynets vurdering, at [XXX] på denne baggrund er afskåret fra efterfølgende at kræve tilbagebetaling. Afgørelse Det meddeles [XXX] og HEF Net A/S, at Sekretariatet for Energitilsynet ikke finder, at der er grundlag for at pålægge HEF Net A/S at genoptage selskabets afgørelse af 10. juli 2008 i form af fakturaen for betaling for udvidelse af leveringsomfanget, som efter dagældende praksis blev opkrævet i forbindelse med husstandstilslutningen af [XXX]s vindmølle, og som blev betalt uden indsigelse i henhold til denne praksis. Denne afgørelse er samtidig sendt til HEF Net A/S. Klagevejledning Klage over Energitilsynets afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet. Klage skal inden fire uger fra modtagelsen af dette brev indgives skriftligt til: Energiklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Tlf.: 33 95 57 85 Fax: 33 95 57 99 E-mail: ekn@ekn.dk På Energiklagenævnets hjemmeside, www.ekn.dk, findes klagenævnets forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om: hvilke love, der giver klageadgang til nævnet nævnets sammensætning formandens opgaver indgivelse af klage gebyr oplysninger, der indgår i sagerne afgørelser
17/17 Kopi af dette brev er samtidig sendt til HEF Net A/S. Med venlig hilsen Otto Skrubbeltrang Specialkonsulent Tlf. direkte 41715355 ots@kfst.dk