1
Formålet med møderne er at orientere menighedsråd og provstiudvalg om de nye regler om målsætning og prioritering, årlige menighedsmøder, ny kontoplan mv., som blev foreslået i betænkning 1491 og som er gennemført eller bliver det i nær fremtid. Herunder ikke mindst at præsentere nogle redskaber, som menighedsrådene kan bruge til at opfylde de nye forpligtelser, både på det administrative og det indholdsmæssige område. 2
3
4
Nærværende materiale er det materiale som er benyttet på de 3 timers orienteringer, som er foregået i september 2009. Den øvrige undervisning vil mere dybdegående beskæftige sig med de konkrete ændringer for den lokale økonomi. 3 timeres undervisning vil blive arrangeret i samarbejde mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne. Der vil hurtigst muligt blive meldt datoer ud for disse (nogle er allerede udmeldt). 1 dages undervisning varetages af AMU Fyn, som gerne kommer ud i landet og afholder kurser for mindre grupper. Tidspunkter for disse aftales. 2 dages undervisning varetages af AMU Fyn og foregår i Odense. Dette kursus er for regnskabsførere, som skal have det fulde indblik i de nye regler og processer. Datoer kan allerede ses på AMU Fyns hjemmeside. Der vil efter behov løbende blive oprettet nye kurser. Der vil løbende blive udsendt informationer om tidspunkter for møder og undervisning. Hold derfor øje med IT-skrivebordet. 5
Udvalget lagde i betænkning 1491 op til en ny formulering, som er baseret på de opgaver, som menighedsrådet har ansvaret for. 2 har både efter den tidligere og den nu gældende ikke til formål at fastlægge, hvad menighedsrådet skal, men afgrænse, hvad menighedsrådet må bruge kirkekassens midler til. Det nye i den foreslåede bestemmelse er, at den tager udgangspunkt i de formål, der er for menighedsrådets virksomhed. Der er således sket en ændring fra at 2 i Økonomiloven indeholdt 18 punkter til at den nu indeholder 7, som sætter rammen for menighedsrådenes brug af penge. 6
7
8
9
10
Kirkeskatteprocenten er i den seneste 10-årsperiode steget. I perioden 2000 til 2007 er gennemsnittet stedet med 0,04 procentpoint. Det er ikke realistisk, at kirkeskatteprocenten fortsat kan blive ved med at stige, samtidig med at medlemstallet falder på landsplan.
Ovenstående stablede søjlediagram viser udgiftsudviklingen i folkekirken fra 2000 til 2007 i faste priser, dvs. renset for infaltion Det fremgår af figuren at de fleste udgifter afholdes af de lokale kasser. Det kan desuden også ses at andelen af udgifter som afholdes af Staten og Fællesfonden er stabile. Det er altså hos de lokale kasser den egentlige udgiftsstigning er sket. 12
Ovenstående figur viser udviklingen i de lokale kassers forbrug i perioden 2000 til 2007 i faste priser. Den overordnede konklusion på denne må være, at det er lønningsudgiften som er steget, imens anlægsinvesteringer ikke ændres væsentligt og de øvrige driftsudgifter kun i begrænset omfang er steget. 13
Menighedsråd og provstiudvalg beslutter prioriteringen, men gør det lige nu (i mange tilfælde) på et spinkelt grundlag. Hvis der skal være tale om en reel prioritering er korrekte informationer en nødvendighed. Gennemsigtighed ligger naturligt i forlængelse af dette. Der er behov for gennemsigtige oplysninger for at træffe korrekte oplysninger 14
Menighedsrådslovens 1 stk. 1 er ændret således det er præciseret at Menighedsrådet har det administrative og det KIRKELIGE ansvar. Det er således ikke kun præsten som bestemmer i de kirkelige anliggender. 16
17
Et godt udgangspunkt for målsætningsarbejdet er at finde ud af, hvad der kendetegner vores sogn. På de følgende slides vil der blive vist eksempler på hvordan dette kan gribes an. Der vises bl.a. eksempler fra Kirkestatistikken, som kan findes på IT-skrivebordet, og fra regnskabet, som kan benyttes til at give indblik i hvordan vi bruger vores penge. Eksemplerne som er benyttet, er fra møderne som er afholdt i Københavns Stift. Sognene er valgt for at illustrere den meget store forskellighed der kan være indenfor samme stift. Forskellighed kan betyde forskelligt tilgang til arbejdet i menighedsrådene. Alle data kan enten via jeres regnskab eller kirkestatistikken også laves for jeres eget sogn (eller provsti). 18
19
20
21
22
23
24
På baggrund af de særlige kendetegn som findes for hvert sogn, skal de konkrete mål nu diskuteres. Det vil ofte i denne sammenhæng også være nødvendigt at prioritere, da der ikke altid er ressourcer (mennesker eller økonomi) til at gennemføre alt. Specielt i denne fase er det af stor betydning, at menighedsrådet husker at inddrage medarbejderne i drøftelserne. Medarbejderne kan bidrage med deres faglighed, ideer og forslag. Og de har af gode grunde stor betydning for en senere gennemførelse af ændringer og nye prioriteringer. Som illustration af dette arbejde og nogle at de beslutninger, som allerede er truffet rundt omkring i landet, blev der på møderne fremvist en video. Denne video kan ses på www.km.dk under nyheder (følg evt. linket fra nyheden på itskrivebordet), hvor denne præsentation er lagt. Filmen varer 13 minutter, og kan tjene som inspiration til hvordan målsætnings og prioriteringsarbejdet kan gribes an.
Efter vi har fundet ud af hvad der kendetegner vores sogn og hvilke målsætninger vi vil arbejde med og opprioritere i vores sogn, skal menigheden inddrages. Det er nu indskrevet i menighedsrådsloven, at der hvert år skal afholdes et menighedsmøde (se lovtekst på næste slide) altså et møde hvor menigheden inddrages. De næste slides viser hvad der skal være indeholdt på menighedsmødet, og så har vi lavet et eksempel på hvordan man kan sætte dagsorden og underpunkter sammen til et møde. Vi vil gerne understrege at det er et forslag til dagsorden og punkter, så I har stor frihed til hvordan I ønsker at afholde det hos jer. Det kan være en meget god ide at tænke over hvordan man tiltrækker menigheden. Forslag kunne være, at det afholdes i forlængelse af en gudstjeneste, som udvidet kirkekaffe eller i forbindelse med en kirkekoncert. Det afhænger meget af menighedens sammensætning, om hvorvidt det ene eller det andet er den bedste metode. HUSK: Gør mødet informativt, åbent, og spændende og læg det i budgetprocessen om foråret, så menigheden får mulighed for indflydelse på kommende års budget. 28
Formål med menighedsmødet: Inddrage menigheden i arbejdet med at tegne en retning for det kirkelige arbejde i valgperioden i menigheden og i provstiet Bidrage til en bred debat om målsætningerne i sognet og de praktiske aktiviteter i tilknytning til budgetprocessen Skabe dialog mellem menighedsråd og menighed om det kommende års aktiviteter og budget Afløser den mundtlige beretning på menighedsrådets årlige offentlige budgetmøde, hvor budgettet blev endeligt vedtaget. 29
30
32
33
34
36
37
38
39
40
Ovenstående er den dagsorden som den sidste del at præsentationen var udarbejdet efter. Punktet aktiviteter og prioriteringer omhandler de punkter som allerede er gennemgået, altså målsætnings- og prioriteringsarbejdet. Den resterende del af præsentationen vil altså fokusere på de konkrete ændringer I vil komme til at opleve ude lokalt. En del af målsætningen med de nye initiativer er at understøtte prioriteringsprocessen bedste muligt. Der arbejdes således hen imod, at I frem over vil kunne få flere brugbare oplysninger i jeres regnskaber end hidtil fx hvad aktiviteter koster. 41
Fakta - Budgetskemaerne skal anvendes i forbindelsen med at der skal lægges budget, hvilket sker fra april 2010 - Regnskabsskemaets oversigtsdel skal anvendes ved kvartalsrapport - Hele regnskabsskemaet skal anvendes ved regnskabsaflæggelsen Centrale pointer - Går fra kasseprincippet til udgiftsprincippet Betyder mere overvejelse omkring periodisering - Budget og regnskab skal aflægges på fuld formålsspecifikation - Der vil være en finansiel status, som indeholder tilgodehavender, periodeafgrænsninger, likvide beholdninger, egenkapital, lån og skyldige omkostninger. - Der skal etableres en åbningsbalance, som kan revideres. 42
Ovenstående er et eksempel på hvordan budget- og regnskabsskemaerne komme til at se ud. Den blå firkant er forstørret på næste slide. 43
De enkelte formålskonti deles op i -Udgifter, løn -Udgifter, øvrig drift -Indtægter 44
Fakta: - Den nye kontoplan indføres fra regnskabsåret 2011, men vil selvfølgelig ligge klar til budgetlægningen fra april 2010. Centrale pointer - Formåls- og artskontoplanen er obligatoriske - De øvrige mulige dimensioner er valgfrie. For eksempel kan sted anvendes ved flere kirker - Løn skal frem over deles op på formål, hvilket har den formål, at vi nu i regnskabet kan se hvad vores aktiviteter koster. Der udarbejdes støttesystem til dette i FLØS. - Artskontoplanen skal i videst muligt omfang understøtte den nye momsmodel 45
Dette er formålskontoplanens hovedgrupper. 46
Dette er en underopdeling af formål 3 Kirkelige aktiviteter. 47
Balancen indeholder aktiver og passiver. Aktiverne er delt op i værdipapirer, debitorer, likvider og mellemregningskonti. Passiverne er delt op i egenkapital, prioritetsgæld og kreditorer. 48
Nogen vil synes at et 6-cifret artskontonummer er langt, men for bl.a. at kunne aflægge korrekt moms-regnskab, er det nødvendigt. Ovenstående slide viser hvordan det 6-cifrede artskontonummer er opbygget med en hovedkonto, en underopdeling og en specifikation. 49
Fakta - Regnskabsinstruksen skal være underskrevet den 1. januar 2011, men kan med fordel implementeres før Centrale pointer - Samme regnskabsinstruks vil være gældende for alle lokale kasser - Regnskabsinstruksen indeholder 6 bilag, hvor den lokale kasse skal udfylde relevante oplysninger. Det drejer sig fx om tegningsberettigede og en oplistning af alle konti. 50
Fakta - Reglerne for håndtering af moms ændres fra 1.1.2010 - Der har indtil nu været en aftale med SKAT om håndteringen af moms fra 1975. Den bliver pr 1.1.2010 erstattet af de normale momsregler, se evt. www.skat.dk/skat.aspx?oid=1800035. Centrale pointer - Momsbehandlingen bliver mere kompleks - Der sker opdeling i momsfradrag, ingen momsfradrag og delvis momsfradrag - Dele af momsbehandlingen kan komme til at hvile på skøn - Momsreguleringsforpligtelsen på fast ejendom betyder, at man over 10 år skal kunne danne delvis fradrag og overveje bygningens anvendelse. Ændrer den fælles fradrag procenten sig mere end 10% kan man komme til at betale ekstra moms. - Ændrer det fælles fradrag sig, så man kan få mere i fradrag, skal der kun 1% til (da SKAT minimum regner med 1%). 51
Det kræver en momspligtig opsætning på over 50.000 kr. pr. år at være momsregistreret. De indtægter der er momspligtige er typisk indtægter vedrørende kirkegården, koncerter og indtægtsdækket virksomhed. 52
Det skal til de nye regler bemærkes, at der med det ekstra arbejde også kan ved at komme en økonomisk gevinst. Ovenstående er således et eksempel fra den virkelige verden på beregning af den fælles fradragsprocent. Den fælles fradragsprocent ville i ovenstående eksempel stige fra 72 til 84. 53
Ovenstående er en forsimplet udgave af en beregning på et gravsted, som I kender det i dag. Ændringen fra den gamle momsmodel til den nye momsmodel medfører en merudgift i denne forsimplede model. Denne merudgift skal man være opmærksom på ude på kirkegårdene. Der vil dog, som det også kan ses ovenfor ikke blive tale om en ændring med det fulde momsbeløb. Grunden til dette er: - Momsen på renten af gravstedskapitlen bortfalder. Der skal altså frem over ikke længere betales moms af renterne. - Der skal nu i stedet betales moms ved fakturering. Momsen skal indberettes af sognet, men der sendes opgørelse fra stiftet. Der arbejdes i øjeblikket på dette system. - Som beskrevet på tidligere slide kan momsafløftnings procenten ændre sig, således at der end ikke bliver tale om et beløb i størrelsesordenen skitseret ovenfor. OBS: Beregningen er forsimplet idet der ovenfor er regnet efter en gamle model for gravstedskapital, hvor det fulde beløb faldt til udbetaling i slutningen af perioden. I den eksisterende model sker der udbetaling 2 gange om året. Dette vil i forhold til eksemplet påvirke renteberegningen, og dermed det endelige resultat. Der vil altså ikke blive tale om ændringer på 20% som afledning af den ændrede momsmodel, som vi har hørt at nogle frygter. 54
Hvis ikke de momspligtige aktiviteter overstiger kr. 50.000 skal der ikke tænkes på moms i forhold til den nye ordning. Vær opmærksom på at lejeindtægter som hovedregel er momsfrit ligesom man kan søge om momsfritagelse, hvis overskuddet fra en koncert doneres til velgørende formål. Godkendelsen skal indhentes inden afholdelse af arrangementet. 55
Hvis en bygning anvendes til koncerter, skal man huske at også en del af driftsomkostningerne til denne bygning kan fradrages. Idet SKAT minimum arbejder med 1%, kan der her altså være mulighed for at hente nogle penge. Det gælder især, hvis der er tale om en bygning med store etableringsomkostninger, som dermed forøger driftsudgiften. Et eksempel på et sted hvor der af momshensyn skal foretages et skriftligt skøn, er på kirkegården. Denne benyttes til såvel Kirkelige aktiviteter (momsfritaget) og Kirkegårdsaktiviteter (moms). I dette tilfælde kan man fx vælge at kigge på arealer på kirkegården, og derefter vurdere hvad de primært benyttes til. Dette kan så benyttes som dokumentation i forhold til SKAT, hvis de skulle vælge at stille spørgsmål ved momsindberetningen. 56
57
2010 Præsteembedernes kapital overføres til kirkens kapital. Ved flere sogne fordeles præsteembedes kapital efter antallet af medlemmer. 2011 Præstegårdskasserne nedlægges. Budget og regnskab føres i en af pastoratets kirkekasser via en dimension. Menighedsrådet må ikke overføre midler fra præstegårdskassen til kirken. Dog kan provstiudvalget efter indstilling fra præstegårdsudvalget flytte midler. 58
Nærværende materiale er det materiale som er benyttet på de 3 timers orienteringer, som er foregået i september 2009. Den øvrige undervisning vil mere dybdegående beskæftige sig med de konkrete ændringer for den lokale økonomi. 3 timeres undervisning vil blive arrangeret i samarbejde mellem Landsforeningen og distriktsforeningerne. Der vil hurtigst muligt blive meldt datoer ud for disse (nogle er allerede udmeldt). 1 dages undervisning varetages af AMU Fyn, som gerne kommer ud i landet og afholder kurser for mindre grupper. Tidspunkter for disse aftales. 2 dags undervisning varetages af AMU Fyn og foregår i Odense. Dette kursus er for regnskabsførere, som skal have det fulde indblik i de nye regler og processer. Datoer kan allerede ses på AMU Fyns hjemmeside. Der vil efter behov løbende blive oprettet nye kurser. 59