Manus: Anne-Marie Olesen Thinghuus Scener fra en episode af Vintervagten. EXT. SOMMERHUSOMRÅDE - DAG Thomas kommer kørende på sin scooter. Der er helt dødt og intet unormalt at rapportere. Han drejer ned ad en sidegade og kører nu langs vandet. Pludselig hører han en bil bag sig, drejer hovedet. Thomas POV: En bil kommer med voldsom fart imod ham. Thomas er nødt til at kaste scooteren ud på stranden for at undgå en påkørsel. Han kan ikke styre den i sandet og kører lige ind i noget tømmer, der gør, at han tilter. Han kæmper sig fri af scooteren og løber op til vejen, men bilen er væk. Han sætter sig i rabatten, puster ud og kigger ud over havet. En stemme bag ham: STEMME Vil du med i vandet? (32) glider ned ved siden af ham. Hun er iført badekåbe, vinterstøvler og har et håndklæde om nakken. Så du bilen? Hun ryster på hovedet. Den var sgu lige ved at køre mig ned. Men den gjorde det ikke. Thomas ved ikke, om han skal grine af den underlige kommentar. BEAT.
Nå, men vil du? Hvad? Med i vandet. Er det ikke iskoldt? Jo. EXT. BADEBRO - DAG Kvinden er i vandet. Thomas står kun iført underbukser og prøver at tage sig sammen. Kvinden griner. Han går så ned af stigen, dypper sig lynhurtigt og kravler op igen. EXT. VEJ VED VANDET - DAG Thomas, med sin frakke over sig og kvindens badehåndklæde om livet, kommer trækkende af sted med sin exede scooter. Kvinden går ved siden af ham. Han hundefryser. Det bliver jeg i hvert fald aldrig vinterbader. Du skal bare begynde om sommeren og så blive ved. Jeg er her jo kun om vinteren. (GRINER) Ja, det kan jeg godt se; så går det ikke. Hun drejer af ved en indkørsel til et stort luksuøst sommerhus. Thomas følger efter.
Hold da op! Så skulle du bare se dér, hvor jeg bor til daglig. Thomas er tydeligt imponeret. De griner begge. Ja, det er en toværelses med bad på gangen. INT. SOMMERHUS, KØKKEN - EFTERMIDDAG Thomas er placeret med et glas vin på en høj stol ved køkkendisken. Kvinden er i gang med at lave middagsmad. (I MOBILEN) og nu er scooteren gået i stykker, og jeg er i øjeblikket hos Thomas ser spørgende på kvinden. Thomas smågriner. en meget mystisk vinterbader, der gerne vil i seng med mig. (TIL N) Kunne man få et navn? Willy. Willy? Er det kort for Wilhelmina? Overhovedet ikke. Hun går videre med sin madlavning.
(I MOBILEN) hos Willy hedder hun det er nemlig en hun, selvom, ja, hun er en hun, og sådan er det. Sikke en åndssvag besked, Helveg, men gider du ringe mig op, når du får den! INT. SOMMERHUS, STUE - AFTEN Thomas og Willy sidder på gulvet foran pejsen med sofaen som ryglæn. De drikker cognac. Bag dem et spisebord hvor middagen er overstået. Du har slet ikke spurgt, hvad jeg laver her. Hun smiler lidt og trækker på skulderen. /WILLY Hvis det er vigtigt, havde du jo nok fortalt mig det. Det er da ikke sikkert. Nogen gange skal folk presses til at fortælle deres historie. /WILLY Du er den nye vintervagt. Det er godt nok for mig. Men hvem er du? Hvad laver du, når du ikke er her? /WILLY Ingenting. Jeg har arvet. Så du er aldrig i den toværelses med bad på gangen? /WILLY Kun når jeg skal fordre katten.
Hun smiler skævt, og Thomas giver et lille grin fra sig. Willy langer ud efter cognacflasken og hælder op i Thomas glas. Mens hun gør det, ser hun ham lige ind i øjnene, indtrængende, opfordrende. Han tager flasken fra hende, glasset fra hende, sætter sit eget på gulvet og kysser hende, først blidt derefter mere og mere intenst. INT. SOMMERHUS, STUE - NAT LYDEN AF SKUD. Thomas vågner nøgen foran pejsen, hvor ilden så småt er ved at dø ud. Willy ligger ikke ved siden af ham og er umiddelbart ingen steder at se. Han rejser sig og begynder at klæde sig på, mens han kalder. (KALDER) Willy Willy! Han går rundt i stuen og det åbne køkken. (KALDER) Willy Willy! INT. SOMMERHUS, ENTRÉ - NAT På gulvet finder Thomas et jagtgevær. Tager det op og går nervøst udenfor. EXT. SOMMERHUS - NAT I mørket peger Thomas usikkert hid og did med geværet. (HVISKER) Willy! Er du herude? Willy? LYD inde fra stuen. Thomas når lige at se, at fjernsynet er gået i gang og viser en gammel film med Lily Broberg, da en genstand rammer ham hårdt i baghovedet, og han går i jorden.
INT. LORENZ HUS/KLINIK NAT/MORGEN Thomas vågner i en seng i et meget hvidt værelse. Han har bandage om hovedet. Ved sengen står Helveg og en mand, LORENTZ(54), han ikke har set før. Velkommen tilbage fra de døde. Thomas ser spørgende fra den ene til den anden. Lorenz her har lappet dig sammen. Ja, bare rolig, han er læge. Hvor er Willy? Willy? Ham er vi ikke stødt på. Det er en hun. Jeg lagde en besked til dig, og Og den fik jeg. Men jeg kender ingen Willy. Dem, der bor ude i sommerhuset, hedder Stoltze. Ja, men så hedder hun Stoltze. Willy er sikkert bare et kælenavn. Skal vi nu ikke lade denne Willy ligge lidt. Så du nogen? Hvem slog dig ned? Thomas sætter sig op i sengen små desperat. Aner det ikke, men Willy Nu stopper du! Vi har en hårdt såret nordmand liggende her nedenunder hos
Lorenz, skudt med det jagtgevær, vi fandt dig med ude ved sommerhuset. Thomas ser mystificeret på ham. Ja, du kan nok se, vi har brug for en forklaring! Thomas kigger fra den ene til den anden ved ikke, hvad han skal sige. Jeg skal da lige love for, at den gamle fru Høeg fik ret, da hun sagde Fru Høeg? Ja, hende fra stationen. Hun kom og besøgte mig. Jeg kender kun én fru Høeg, og hun har været død i over tyve år. Nå, forklaring please! Thomas falder opgivende tilbage i sengen. Jeg siger op. Helveg udstøder et sarkastisk grin. (TIL LORENZ) Det er godt nok rekord. Første dag på jobbet. Lorenz udstøder et næsten identisk grin. (TIL ) Men det går jo så bare heller ikke. Du har skudt med geværet, en mand er såret vi skal nok have fat i de tunge drenge.
Og hvem er det? Det rigtige politi inde fra city. Jeg er jo bare en slags landbetjent. Jeg har ikke en skid forstand på skyderier og mord Mord? Ja, det er sgu da mord, hvis ham nordmanden dør. Thomas resignerer, vender sig om på siden og kigger ud ad vinduet. I horisonten ses en kirke.