_ ~I` I _~., INGER HøJ3JEfiq _: TR^"Q EB^RS B?3EF0LKNING 1620-1ä45f -I 4 L-. _ T:',\"':"'~t-Ã:.~*~:'!'ÉffFI-'\. "':"_. '. 3._. I :,J'\ / P II'!! _ P' "P \"' 'I í~ f -~_ ~_..;_.. - L?;?r.u;fa5% * 4. _ I.. ' ' _-:""&'ff?-?f'-:""' -._..: ' fia; 'li HH ` in I \. `* IT' J, _ `-H _ I I I J { - J.. I- J 'I -I -I - I- I-. 'S fra: EH flzyufr Q W I Låí-,;m; ~"`"í'~. %,«Vw E!\ iärnfia L Y _M,AfSK 1 _/ ` æ', 41114/ :JJ flå'=-'än',h ".+ '_'_*-1 'I _ 1': ""*1-. -'I_-_.-_.- _ W _ V g,q %_ äëh `- \\` Ål-I 2.\-1,112 Q g_,,,;..-.««-_ -- _'. "I..-.-_-=- -_. 1 - -=' ffv ";f% fra: VGT-,~ bd_' 5. - `_""` '"" *------» _+ _ ' ":`~,F_,." f'_ 1 4 i? -_,, _ ;, I _ 3:. 'I år._.. _.._.- _. _.. fi, P r _' :äli f _...- ø f' ffi-k' _ fi ffi..-_-- -; 1'-" ' - - fff--f - f %*.E Ä$G@z1(27f'.d I 0 \? \.._.., ' 95 _ I W L. 9`fð` V Ø_ V.1 * fá vx. nl' I;-år 3" _`qflvgyl_ \ _ z I :»- _ "_-ç(`*,_ N11 a`å 5H'y Eccnfl /O, " r g2,..a!2.(_: f<; Å fvâç- Z J\`- -II:-"d".,. 'uçäåffi ~ _ Vs _. al/010 5%*J_»Trø ' -/Äfhdz.'É`>fI'c'?'?''21 I; I _,... ø. 'Zå_ryorz 1}'Z_7-;z:rQuf,,,:r - V _ 'f_f'..\íefa:amnf:_, /f W7*fM'512f ~f(ã ~ U*f4- A ~ wf m _ I.._; ;_?;%L Q ' ' I ø \..f % ii 1' J 1 ""~:';'rr@enza1é W _ ( l_ L, ll;c- V.; )V[(`Of>Å-RER?.NÉ 19 j- I \ 4'. I 4- \-../ Hrsæofiifiä- APRIL 1990
`\...r V TRANQUEBARS BYBEFOLKNING 1620-1345 Indhold side Kapitel 1. Undersøgelsen.............. 1 Kapitel 2. Forsknings- og materialesituationen... 5 Kapitel 3. Tranquebars bybefolkning i 1600-tallet... 12 Kapitel 4. Tranquebars bybefolkning 1730....... 22 "'--r Kapitel 5. Tranquebars bybefolkning 1781-1790... 35 Kapitel 6. Tranquebars bybefolkning 1835-1840... 60 Kapitel 7. III I II III IIIIII IIIII No-ter.II'IIIIl'IIII I IIIII IIII I I I III Litteraturliste..............1OO I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I "-..._/ /JU,,U;_;_,,g_~,,.,_,,_ 1.12 läfsa.-_ f>~+»1;l«@«a. 'T`»-...e.a,.._\.x... I/f.~4~L LCWL We o,-~_.,å L.,L -ta 7'3 ""'5** LÅ* ' (5/l~C`S äçafl-_ Æ-alm.... Lois; ej, ~ _ 01/ 5L -^'{--=-K [M-a~ '-- a},l;uj.4`g;lg_, H--I **~'1-~~M+ Ta _ @ *-_-- fâ. 31%!
TRANQUEBARS BYBEFOLKNING 1620-1845. \_/' `*\-._./` KAPITEL 1. Etablering af det danske handelsstøttepunkt. I begyndelsen af 1600-tallet sendte de 2 nyetablerede handelskompagnier, det Engelske Ostindiske Kompagni og det Forenede Nederlandske Ostindiske Kompagni, ekspeditioner til Ostindien, for der at hente de i Europa så efterspurgtes krydderier og eksotiske varer. Det nederlandske kompagni opnåede hurtigt betydelig økonomisk sucoes, hvilket bevirkede, at Christian IV i 1616 oprettede et Dansk Ostindisk Handelskompagni efter nederlandsk mønster. Med det formål at etablere et handelsstøttepunkt, sendte kompagniet i november 1618 en ekspedition til Indien. 2 år efter nåede den kongeriget Tanjore, som i begyndelsen af 1600-tallet var regeret af en Nayak, udpeget af herskeren Vijayanar, hvis rige Nayaklen i 1620 frigjorde sig fra. Admiral Ove Gjedde, ekspeditionens leder, erhvervede af Nayak'en i 1620, et mindre landområde omkring en lille handelsby ud mod kysten, hvorbåde område og by blev kaldt Tranquebar. Der etablerede han handelsstøttepunktet, som, mellem 1620 og 1777, blev administreret af danske handelskompagnier, med hovedkontor i København. 1777 blev administrationen overtaget af den danske konge, indtil området i 1845 blev solgt til den engelske koloniadministration. Staten Tanjore var i 1799 blevet indlemmet i det britiske kolonivælde, kongefamilien fra Tanjore blev da sat på pension og uddøde i 1855, 10 år efter englændernes køb af Tranquebar. "*---f Det bærende grundlag for danskernes tilstedeværelse i Indien var handel med varer fra sydøstasien og fjernøsten. Peber, som groede på Malabarkysten og Sumatra, nelliker og muskat fra Molukkerne, kanel fra Ceylon, porcelæn og silke fra Kina og fine bomuldsstoffer fra Coromandel og Gujarat. Tranquebar var centrum for den såkaldte indenrigshandel. Varer, der ikke kunne skaffes i Indien, blev indkøbt andre steder og fragtet til Tranquebar. Der blev de opmagasineret eller direkte afskibet til København, hvor de blev solgt på auktion. Efterspørgselen varierede i perioden, og dermed også de varer, der blev produceret eller handlet i Tranquebar. Byen Tranquebar, hvis østlige grænse var strandkanten ud mod det indiske hav, var stedet, hvor den danske fæstning Daneborg blev bygget. Herfra blev området administreret og handelen dirigeret, og her danskerne slog sig ned, når de kom til Tranquebar i 1 `-.../
\'\n-mf: kompagniets eller kronens tjeneste (1). - I de 225 år danskerne var i området blev byen, dens befolkning og erhvervsliv præget af de danske aktiviteter. Byens fysiske udstrækning blev fastlagt, byen fik sin 2-delte struktur, med et europæisk og et indisk kvarter, gadenettet blev præget af de fremmedes bosættelse og bygningerne ligeledes. Byens erhvervsstruktur påvirkedes af de danske handelskompagniers tilstedeværelse. Tranquebar blev en indisk-europæisk by befolket af indere, indoeuropæere og europæere. _"'*-_/' Undersøgelsen. Det er Tranquebars bybefolkning i dansketiden, jeg vil undersøge. Hvor mange der boede i byen, hvem var de, hvilke erhverv der fandtes i byen, og hvorledes dens erhvers- og sooialtopografi så ud. Resultatet af undersøgelsen vil jeg bruge til at forklare sammenhængene mellem de bevægelser, der sker i befolkningen, ændringerne i erhvervsmønstret, samt den sociale mobilitet i befolkningsgrupperne. '-~_,,,..f Jeg har valgt at undersøge byens befolkning på 4 forskellige tidspunkter i perioden: i 1600-tallet, i_1750, 1781-1790 og 1855-40. Valget af netop de årstal skyldes kildematerialet, der er- - grundlaget for punktundersøgelsen. I 1600-tallet blev der, såvidt vi ved, ikke fortaget nogen optælling eller registrering af byens indbyggere, derfor er afsnittet om det århundrede mere en karakterisktik af bybefolkningen end en kvantificering af samme (2). Afsnittet fra 1730 bygger på en rapport, udarbejdet samme år, over byens og oplandets befolkning, samt deres erhverv (3). I 1781 blev der foretaget en taxation af byens indbyggere (4), og i 1790 blev de talt i en mandtalsrulle (5). De 2 registreringer udgør materialet for punktundersøgelsen 1781-90. I 1855 blev der gennemført en folketælling i området (6), som i 1840 blev fulgt op af en ret så summarisk tælling af indbyggerne (7). De 2 folketællinger er grundlaget for afsnittet 1835-1840. Hvert afsnit behandler følgende emner: byens gader og gadenavne, byens bygninger, med hovedvægten på indbyggernes huse, bybefolkningen, dens størrelse og sammensætning samt byens _ I afsnittet 1835-40 har jeg desuden udarbejdet erhvervsstruktur. en demografisk undersøgelse af befolkningens alders- og kønsfordeling. 2 H.../'
N...-f' For at kunne analysere byens indbyggere har jeg opdelt dem_ i enheder, der gør det muligt at identificere samme enhed perioden igennem. Europæerne er i kildematerialet registreret efter deres nationalitet og religion. Jeg vil nøjes med at dele dem op i to hovedgrupper nemlig: danskerne, da de er den største enkeltgruppe blandt europæerne, og alle de andre europæere. Indoeuropæerne er blandingen af indere og europæere, registreret som værende katolikker, protestanter eller ingenting. Jeg vil behandle dem som en enhed. Inderne har jeg identificeret ved hjælp af deres religiøse tilhørsforhold: hinduer, muslimer og kristne. Det gør jeg ikke, fordi jeg vil beskæftige mig med religion og byens trossamfund som sådanne, men fordi befolkningen i kildematerialet oftest er registreret efter et religiøst tilhørsforhold. ' -._..-J Kendskab til byens gadenet er vigtigt for en forståelse af byens socialtopografi. Det kartografiske materiale fra Tranquebars danske periode er' for mangelfuldt til at kunne følge byens socialtopografi de 225 år. Det kan vi kun spredt og i grove træk. Når byens gadenavne indgår i undersøgelsen, er det, fordi de ofte indikerede, hvem gadens beboere var erhvervsmæssigt. "--/ Økonomien var naturligvis en vigtig faktor i Tranquebar, både for danskerne og den indiske befolkning. Men den økonomiske gevinst for den danske handel, eller tabet, for den sags skyld, er ikke berørt her i opgaven. Det økonomiske udkomme for den enkelte borger i byen ville derimod have været en ganske interessant sag at få klarlagt. Det kunne have givet os et bedre billede af den socioøkonomiske struktur i bybefolkningen, end det vi nu har. Men det er ikke muligt. Dertil er materialet for spinkelt. Vi er ikke i besiddelse af oplysning om indiske løn- og arbejdsforhold, om priser på varer og tjenesteydelser eller andre eksakte informationer, der er nødvendige for en undersøgelse af en befolknings socioøkonomiske tilstand. Der er bevaret lønningslister for de ansatte i garnisonen i Tranquebar,_både europæere og indere, men det er ikke tilstrækkeligt for en undersøgelse af hele bybefolkningen. - Derformå jeg nøjes med at måle de økonomiske skel i byens befolkning udfra dens boliger. Husenes værdi, både med hensyn til vurdering og byggekvalitet, giver et fingerpeg om beboernes _ socioøkonomiske status i byen. Det, kombineret med husenes beliggenhed, giver os et billede af byens socialtopografi. 5 \-../
. Strukturen indenfor erhvervene er straks vanskeligere. Ikke blot fordi den skifter i perioden, men fordi indiens hinduer er delt op i et kastesystem, der, som undersøgelsen vil vise, hænger tæt sammen med erhvervsmønsteret. Kastesystemet vil ikke blive særskilt behandlet her i specialet. Men da de to forskellige begreber, kaste og erhverv, ofte er brugt synonymt i kildematerialet, må jeg lade dem følges advi undersøgelsen, for til slut at udskille erhvervsforholdet, som her er det væsentligste. N.../` Kildematerialet til undersøgelsen varierer meget kvalitativt og kvantitativt. Det betyder, at indholdet af de 4 tidsafsnit, deres ens disposition til trods, også vil variere. Men jeg har gjort et hæderligt forsøg på at samle et så sammenligneligt materiale som muligt, for i konklusionen at kunne give et samlet billede af bevægelserne i Tranquebars bybefolkning, dens antal, kompleksitet, erhversmønster og sociale mobilitet, mellem 1620 og 1845. \u 4 \._/
KAPITEL 2. \...f" Forsknings- og materialesituationen. Jeg skal i dette kapitel give en karakteristik over den forskning, der har fundet sted indenfor området vedrørende Tranquebars bybefolkning 1620-1845, samt hvilke materialer, der er til rådighed over emnet og hvor. I slutningen af kapitlet vil jeg kort redegøre for principperne i gengivelsen af de oprindelige navne på personer, steder og kaster. Det, der hidtil er skrevet om Tranquebars bybefolkning, indgår som enkelte kapitler i større værker, først og fremmest centreret om danskerne, som aktører i den dansk-ostindiske handel. "--0' `*--.-f' Hovedværket om Tranquebars danske periode er 2-binds værket: Vore gamle Tropekolonier, som i 1952-53 blev udgivet af Westermanns forlag. Det blev i årene 1966-68 genudsendt i en 8-binds udgave, hvoraf bind 5, 6 og 7 omhandlede Ostindien (1). Der er 3 forfattere, alle historikere, til værket om Dansk Ostindien 1616-1845: Gunnar Olsen, der har skrevet om de ostindiske kompagniers handel på Indien 1616-1732, Kamma Struwe, der har taget sig af Tranquebar under kompagnistyre 1732-1776 og Aage Rasch, der har kaldt sin periode mellem 1777-1845: Storhedstid og Hensygnen. Det samlede værk om Ostindien er meget bredt. Det er den danske handels historie, kompagniernes aktiviteter med skibe, deres udrustning og sejlads, mandskab, varer, handel, beskyttelse og administration af kolonien Tranquebar. Alle 3 forfattere har også beskæftiget sig med begivenheder i selve Tranquebar by, men det er fortrinsvis danskerne og deres tilstedeværelse i fremmede omgivelser, der gøres rede for. De 2 sidstnævnte forfattere har desuden beskrevet missionærerne og deres virke i kolonien. Det er kun spredte informationer, der kommer om landets egne forhold, dets indbyggere og deres levevilkår. Det første samlede værk, der blev udgivet om Tranquebars danske periode, er skrevet af personalhistorikeren Kay Larsen. Vægten i hans 2 bind om De Dansk-Ostindiske Koloniers Historie er lagt på de personer, der var udsendt til Ostindien. Iblandet beskrivelse af de danske aktører, får vi også spredt information om handel, søfart, varer og kuriose hændelser i Tranquebar. Kay 5 vi
_ \_/ Larsens værk er en personorienteret beskrivelse af Tranquebars historie, i modsætning til den givet af Gunnar Olsen, Kamma Struwe og Aage Rasch.. Det seneste brede værk om de danske kolonier i Ostindien er et bind om Danmarks Historie uden for Danmark, udgivet 1980, som en del af Politikens Store Danmarks Historie. Det drejer sig om Ole Feldbæk og Ole Justesens værk om Kolonierne i Asien og Afrika. Ole Feldbæk har skrevet om Asien, herunder Tranquebar. Det er - koloniens periode som det danske handelsstøttepunkt, det handler om. Kronologien i værket er netop de forskellige handelskompagniers oktrojperioder, samt den danske krones administration af kolonien fra 1777 indtil salget af Tranquebar i 1845. Selv om værket ikke er personalhístorisk, indeholder det minibiografier af nogle af de danske personligheder, hvis engagement i handelen eller administrationen eller begge, havde betydning for begivenhederne i Kolonien. Den indiske befolkning er tflfla. beskrevet i afsnittet: Danskere og indere. Det drejer sig fortrinsvis om de af landets indbyggere, der havde berøringsflade med danskerne i Tranquebar. Men ingen af ovennævnte brede værker giver et samlet billede af den indiske bybefolkning i kolonien Tranquebar. Den ostindiske handel og dens betydning_for det danske samfund er blevet undersøgt af historikeren Aage Rasch og økonomen P.P. Sveistrup. Sammen har de udgivet et værk om det Asiatiske Kompagni i den florissante periode- Der er et kapitel specielt om Tranquebar, hvori de to forfattere gør rede for den lokale mønt, lønninger og produktion, foruden handelen. En af de monografier, der er udgivet om personer involveret i den ostindiske handel og administration, er Verner Madsens bog om Peder Hansen fra 1987. I bogens første del behandler han koloniembedsmanden, der i 1826 kom til Tranquebar som fuldmægtig, hurtigt steg i graderne indtil han i 1841 blev guvernør. Det var Peder Hansen, der i 1845 overdrog kolonien til englænderne. Bygningerne i Tranquebar by har interesseret flere arkitekter. Det seneste store værk om koloniens bygningshistorie er et temanummer fra selskabet for arkitekturhistorie: ARCHITECHTURA, fra 1987, som udelukkende behandler Tranquebar. Den smukt udførte rapport er udarbejdet af 6 arkitekter, en historiker og en etnograf..de var i sommeren 1985 på en ekspedition til Tranquebar, for at opmåle bygningerne, udforske 6 ` ~._.f
deres historie og beskrive deres tilstand. Jeg har haft stor fornøjelse af de mange bykort, der er gengivet i udgivelsen, og har tilladt mig at fotokopiere et par af dem til specialets kapitel 4 og 5. Cand.mag. Karl Peder Pedersen har udarbejdet byplaner over de forskellige etniske gruppers bosætningsmønstre i 1750, 1790 og 1835. Det er kun i det europæiske kvarter, der er nøjagtige oplysninger om bybefolkningens bopæl, hvilket ses på de 3 planer. De har været nyttige informationer i min undersøgelse om Tranquebars bybefolkning, og jeg kan kun håbe, det en dag kan lade sig gøre at fuldende planen med bosætningsmønstret for den indiske bydel. Birthe Faarborg har analyseret Trellundkortet og dets oprindelse i tidsskriftet Arkiv III, 1971. I sit forsøg på at spore kortets ophavsmand, har B;F. inddraget kildemateriale fra Tranquebar, nemlig 1730-rapporten, som også jeg benytter. Vore konklusioner fører til en diskussion i kapitel 4. Udlandet har naturligt nok ikke interesseret sig meget for Tranquebar. Ikke kun fordi det er et stykke dansk kolonihistorie, mere fordi kilderne til Tranquebars historie er skrevet på dansk, og næsten alle befinder sig i Danmark. Men noget litteratur har jeg hentet udefra. Foruden et bredt værk om Sydindiens historie (2), har jeg inddraget et antropologisk forskningsresultat i specialet. Det drejer sig om Kathleen Goughs arbejde fra et project i en landsby i Tanjore. Forskningen er centreret omkring kasterne i det sydlige Indien. Jeg har besluttet at drage Kiks resultat ind i specialet, som en forklaring på det sydindiske kastesystem, et begreb, der ikke er alt for kendt her på vore breddegrader. Men det vil jeg vende tilbage til i kapitel 3. `\-_..-*' Det har ikke være muligt, at finde et studie over et lignende mindre indisk-europæisk handelsstøttepunkt på det indiske kontinent, hverken i eller udenfor Danmark. Jeg har derfor ikke noget egentlig sammenligningsgrundlag for punktundersøgelsen over Tranquebars bybefolkning. Det nærmeste, jeg har kunnet komme emnet, er Meera Kosambis disputats fra 1980: Bombay and Poona, a socio-ecological study of two indian cities 1650-1900. Det er især studiet af det engelske kolonistyres havneby Bombay, med focus på det indbyrdes forhold mellem dens byfunktion, dens byplan og etniske sammensætning, der kunne tænkes overført på Tranquebar, hvis kildematerialet, som ligger til grund for Meera Kosambis disputats også havde eksisteret fra Tranquebar. En 7
sammenlignelig analyse af Bombay og Tranquebar kan ikke gennemføres. Udviklingen af Bombay som befæstet handelsstation fandt sted senere end i Tranquebar, og i en noget større målestok. Da Tranquebar i 1796 ophørte med at være stabelplads for den ostindiske handel, var Bombay en blomstrende handelsby, hvis centrum var et stor fort, med garnison, administration og europæisk residens inden for de befæstede bastionerne. Da Tranquebar i 1845 skulle overdrages til Det Engelsk-Ostindiske Handelskompagni, havde Bombay udviklet sig til det vestlige Indiens politiske center, samt vestkystens største havne- og handelsby; Derfor er Bombay og Tranquebar ikke velegnet som sammenlignelige størrelser, men udviklingen af dem begge har interesse for studiet af indisk-europæiske handelsbyer. Der eksisterer kildemateriale til studiet af Tranquebars bybefolkning både i Danmark og i udlandet. Erik Gøbel har i 1980 udarbejdet en forskningsoversigt over danske oversøiske handelskompagnier i 17. og 18. århundrede. Den er velegnet, hvis man skal have et godt overblik over publikationer og arkivalier til Tranquebars historie. Det skyldes, en stor del af informationen om Tranquebars bybefolkning findes i handelskompagniernes arkiver, som opbevares på rigsarkivet. Indholdet af disse arkiver er behandlet af Aage Rasch i en artikel fra 1956: Asiatisk Kompagnis arkiv. Arkivalierne fra det første ostindiske kompagni, oprettet 1616 ligger dog i Danske Kancelli (3). Der er ikke meget tilbage fra den periode. Leyels papirer fra 1640-erne er bevarede, og i dem ligger en del breve og mandskabsruller, som jeg har benyttet. Arkivet fra det andet ostindiske kompagni, oprettet 1670 og likvideret 1729, er sammen med arkivet fra Asiatisk Kompagni, oprettet 1730, oktroyen fornyet 1772 og 1792, og ophævet 1843, samlet 1 eet kompagniarkiv (4). Størsteparten af det beskedne arkiv fra 1600-tallet kan ikke benyttes, da det er ødelagt af fugt og ælde, Der er ganske vist bevaret en række af rådets (det styrende organ i Tranquebar) resolutionprotokoller fra 1690-erne, rapportbøgen-fra 1695 og' justitsprotokoller fra 1690, men pakkerne er utilgængelige. Jeg har_derfor kun kunnet benytte et par mandtalsruller fra 1685 og 1694, sidstnævnte endog i form af aftryk fra en mikrofilm. Det er næsten lige så galt med arkivalierne fra 1. halvdel af 1700-tallet.Iüeks er rådets secretprotokoller indtil 1730 enten utilgængelige eller totalt ulæselige (5). Der er bevaret en rapport fra 1730 over Tranquebars huse og indbyggere, som er en af mine hovedkilder til kapitel 4 (6). Den er ødelagt af 8
..q,fblæksyre, som så mange af papirerne er, hvilket betyder, de enkelte sider i rapporten er ulæselige, og går i småstykker ved berøring. Heldigvis har rigsarkivets fotoafdeling kunnet fotografere rapporten, og disse fotografier har gjort det muligt for mig at "tyde" den. Andre rapporter og breve er i så dårlig stand, at det end ikke kan lade sig gøre at affotografere dem. Først fra 2. halvdel af 1700-tallet er arkivmaterialet så velbevaret, at det er umiddelbart tilgængeligt. Der er bevaret resolutionsprotokoller, brevbøger for indkommende og udgåede breve, rapportbøger og enkelte breve. Det meste omhandler koloniens administration og handelsvirksomhed. Kompagnierne var kun interesseret i koloniens almene tilstand, når det havde indflydelse på handelen. Man holdt kun mandtal over indbyggerne, når man havde behov for at kende arbejdsstyrken til tekstilproduktionen, eller vide om antallet af bønder var tilstrækkeligt, for at producere den nødvendige forsyning af ris. Derfor findes der på tilfældige tidspunkter oplysninger om erhvervsforhold og antal indbyggere. Fra 1778 og indtil salget i 1845 varetog den danske stat administrationen af kolonien. Arkivalierne derfra findes i kommercekollegiet (7) og rentekammeret (8). Det er fra disse arkiver, jeg har hentet taksationsforretningen fra 1781 og folketællingerne fra 1790, 1835 og 1840. Sidstnævnte lå, som en hidtil ikke benyttet folketælling, i rentekammeret, under arkivog journalsager for kommissionen for det statistiske tabelværk (9). Den var fremsendt af kommercekollegiet d. 23JL1842, som derefter havde taget duplikaterne "ad acta" (10). Siden har ingen tilsyneladende rørt eller registreret tællingen, hverken originalen eller duplikaten, indtil jeg fandt dem frem, og nu har behandlet dem i kapitel 6. En hel del af arkivmaterialet fra Tranquebar eksisterer kun i kopi. Det skyldes, at originalerne er gået tabt undervejs mellem Indien og Danmark, og at den efterfølgende depeche nåede frem. Hver depeche indeholdt, foruden de originale breve og rapporter, også kopier af den forgående depeches forsendelse. Så var man sikker på, i hvert fald een af forsendelserne kom frem. Kopierne var nøjagtige afskrifter af originalen, så derfor behandler jeg kopierne som originaler, og gør ingen anmærkninger herom. I rentekammeret findes en del efterladte embedspapirer, hvor der også forkommer korrespondance vedrørende Tranquebar. Jeg har benyttet nogle af generalkrigskommissær Christian Ewalds papirer. 9 \.../ `\._.-
Kirkebøgerne fra Tranquebar er opbevaret på landsarkivet (11). Der findes en kirkebog fra Zionskirken 1767-1800, men det er en afskrift i uddrag, fra resterne af originalen, foretaget af Knud Heiberg i Indien i 1930. Den registrerer en del kirkelige handlinger, så som dåb, bryllup og begravelse. Den kan bruges som opslagsværk, men man skal være klar over dens mangler. Jerusalemskirkens 4 bøger har ikke været brugbare til dette speciale. Det er en registrering af missionens tilhængere ved fødsel, dåb - flertallet voksne - vielse og dødsfald. Registreringen er meget mangelfuld, især i den ældste kirkebog, og den kan kun have interesse for missionshistorikere. Det materiale, der nok indeholder de bedste kilder til Tranquebars sociale historie i det 18. og 19~århundrede, findes uden for Danmark, nemlig i Halle. Det var herfra de lutherske missionærer blev udsendt, og det var hertil de sendte breve, rapporter, rejsebeskrivelser og studier vedrørende indiske forhold. Herluf Forchhammer har i et utrykt speciale givet en karakteristik af det omfattende materiale (12). Han betegner det som usædvanligt velegnet til en udgivelse om missionens historie, men også som en væsentlig kilde til en sydindisk socialhistorie. Men det er så omfattende, at jeg opgav at overskue det til brug i et speciale. En del af det ældste arkivmateriale er ikke så langt væk, det ligger i arkivet på Ledreborg (13). Det kildemateriale, der er tilgængeligt i Danmark, er for spinkelt og for spredt til at kunne benyttes til en sammenhængende social beskrivelse af Tranquebars bybefolkning i perioden 1620-1845. Men andre indiensrejsende end missionærerne har beskrevet forholdene i Tranquebar. En af de ældste beskrivelser er Jon Olafssons beretning fra en ekspedition som kanonêr ombord på indiensfareren "Christianshavn" 1622-23, hans 14 måneders ophold i Indien og returrejse med "Per1en". (14)., Svagheden ved denne beretning er, at Jon Olafsson først nedskrev den på Island i årene kort før sin død 1679, dvs. 40-50 år efter oplevelsen. Vurderet ud fra de oplysninger, der har kunnet verificeres andet sted fra, er det forbavsende, hvor meget han har kunnet huske fra Indien. Hans beskrivelse af byen Tranquebar anser jeg for noget af det bedste fra perioden. Derfor har jeg benyttet ham som kilde i kapitel 3. 10 \.
Størsteparten af kort- og billedmaterialet om og fra Tranquebar findes på Det Kgl. Biblioteks Kortsamling. Der findes også kort og tegninger på Rigsarkivet, Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg og Frederiksborg Slots museumsarkiv. En del af tegningerne blev udarbejdet i forbindelse med fornyelse og vedligehold på fæstningsværkerne eller forslag til samme. En del af materialet kender vi hverken ophavsmand eller -situation til, og det gør brugen af det vanskeligt. En ikke uvæsentlig andel af dette speciale er navne på personer, gader og kaster. Navnene på de personer, der omtales, har jeg, om muligt, gengivet nøjagtigt som de selv bogstaverede dem i dokumenter og breve, jeg har været i besiddelse af. Har dette ikke været muligt, er danskernes navne gengivet som de er skrevet i Dansk Biografisk Leksikon eller i Kay Larsens: Guvernører, osv. De danske gadenavne, som i periodens 225 år blev skrevet på mange forskellige måder, har jeg gengivet í moderne udgave. Fkeks er Westre Noldgade blevet til Vester Voldgade og Schlossplatz blevet til Slotspladsen.` Det er straks vanskeligere med de indiske navne. Personnavnene har jeg gengivet som skrevet, gadenavnene ligeledes, når undtages de tilfælde, hvor det er samme gade, det drejer sig om. Da har jeg valgt den staveform, der hyppigst optræder. Kastebetegnelserne har jeg været mere forsigtig med. 2 næsten ens betegnelser kan godt være 2 forskellige kaster, især på 2 forskellige tidpunkter. For at undgå misforståelser, har jeg benyttet de oprindelige navne. \\...f" 11 il-.
fl' KAPITEL 3. --../ -"`-rf Tranquebars bybefolkning i 1600-tallet. Byen Tranquebar. ÖVG Gjedde fik af Nayakfen af Tanjore tilladelse til at bygge et fort på Coromandelkysten tæt ved Nadiareflodens nordlige bred, ved en lille handels- og søfartsby, Tranquebar (1). Det var ikke en ny by, den eksisterede også i 1306 og er formentlig endnu ældre (2). I begyndelsen af 1600-tallet var det en af de 11 vigtigste handelspladser på Coromandelkysten, med forbindelse til Malacca (3). Den ca. 700 m brede strand' neden for byen var landingsplads for fartøjerne, der blev benyttet til transport af folk og varer langs kysten eller over havet og til fiskeri. Tranquebar havde ingen havn. De større skibe, der ikke kunne trækkes på land, ankrede op på reden uden for kysten. Når monsunen blæste i november-december eller det trak op til storm, måtte skibene forlade reden, da de ellers risikerede at blive skyllet op på kysten og blive knust. Hvor stor Tranquebar var, ved vi ikke. Vi kender ikke byens fysiske udstrækning og dens topografi. Det var en åben by, hvis bygrænse til Tanjore var markeret med glatslebne sten (4). \.._../ Ud fra det kendskab vi har, til hvordan byen så ud senere i århundredet, er det muligt at give et bud på, hvorledes den så omkring 1620 og 1650. Det har O.F. gjort i "Papers presented to Seventh European Conference on moderns South Asian Studies" (5). Jeg er ikke helt enig med O;F. i hans udlægning af byens topografi på de 2 tidspunkter. På næste side har jeg, på den "lånte" skitse, tegnet mit bud på, hvordan byen så ud i 1620 og 1650. Mit bidrag til planen er de krydsskraverede felter. Med hensyn til 1620-planen, som OÆK har udarbejdet med bebyggelse i byens sydøstlige hjørne, mener jeg, det nok var meget usandsynligt, om Ove Gjedde havde startet sit kastelsbyggeri, med at nedrive så mange huse, son1(lf. har antaget. For det første ville Nayaklen næppe have tilladt det for en 2-års traktats skyld, for det andet ville det have gjort danskerne meget upopulære og skabt strid fra begyndelsen, om så mange indiske huse skulle væk. Jeg tror, der kun har ligget nogle få huse, evt. ejet af indoeuropæere, som Nayak'en uden for-mange problemer har kunnet fjerne. De kristne indbyggere har været en meget lille minoritet på det tidspunkt. Derimod må der allerede i 1620 have været et boligområde mod vest 12 `\ -P'. F
Hn HI De 2 skitser er_fra: =åee fn 0.F. The Development of 2 Q an Indo-European Town ln ' E Mughal India' 1 V - Tranquebar,._eøs mm 'H in the Seventeenth and.." Eighteenth Centuries. _ 7? H y -- _. A waf M _ ------:--+ -=-- =- ~1_`_*3.-=--=r' D _-..- '. I:_ tf D ' rn. SKITSE 1: Tranquebar omkring 1620. sëæeä _ @g %.QkÉä#' 1-_-_"-Å-"'--'ej-_+ *," _' r '.- H " I:-\_, '_, _-_g,«..g g va fâr: -f-l'-"..._;~: H - ~ _. ' 1' *"h'.,. " '1 _ ag" "å'å-7._f 'sa-1: T-få L-L._:.s af '_ l.,äl; Låg35.21 -gi ;...- - -ÉQQPD-D. ` I I I F -- D:Pagoder. H:Moske. I:Muslimsk Bydel X:Hus, tilhørt Portugiser. Kzlndoeuropæisk bosættelse iik f E1 -_-1--'_" få 1:9 _ 'H, - _-- n*" In--_-_1 Æåiâg Æ I'... ~ -_-._. -_.-..._í, I fw I.':'..f-- 1'. -""' _---._...,L _._'-'L".._.'-: _ - 3 -._._. '. la -._. --...,_ ;_.._... -in --u-nu-ii-u- _, I f.u. I -1-u _; -min ' '. T... _ -=..':::.-=:' ---_...... 51 UÅÆ E3; s_fåg,, U' 4-2'-='...:_' _._.;:...:'::-:-..- Q -1' ---_ -._.---n-., ' :"._7_..._-"=-...""'..r.._,,-'........ 'T' _: ; --- "- '=.-."*'.":'...:.- ' '=-_..,.._... ';1-'_-_--:. -_,,. - \ '_: 1 U >.':':ÄÄ_'L Ufo QTJUQUOQ ~ 1 _jåëä à W17 &5mm.Éí qgflikkä _-I--.. - è i l 1. å Dø. -I,f'É.._f. - _ än-få sá- C og ;_""- -* n *=_!2f---1:?---:f"_"'_i:-_;af 200rr ;4-.- Z - _:- :_:!-I;-F y-_-_:-7_l~ á-'_-'; - 7 Arlí - _-Å 5' Jim - - of _i- L- 4"""' L- A-3--u-í*';-à-.._q"~' í _i_ 4%? ig -_ ' LI;?»_: - 4-: ':-=o _, n-t-e;í - s- ss g SKITSE 2: Tranquebar omkring 1650. A:Dansborg. C:Admiralens Hus. E:Katolsk kirke. D:Pagoder. G:Dansk kirkegård. H:Moske. I:Muslimsk Bydel. K:Indoeuropæiks 15 _ 4_' vil-nu-_;-ii-u--_'.-'_-'- 'I-un-1 fie _ bosættelse. QIIIQ
.f""\ op til moskeen. Byens muslimer boede naturligvis i nærheden af minareten, hvorfra mullaen flere gange dagligt kaldte de troende til bøn. Der er intet, der tyder på, at de først var flyttet til området omkring moskeen senere i århundredet. Vi ved, de boede der i 1700-tallet og fortsat boede der, da Tranquebar blev solgt i 1845. De må have boet der også, da danskerne kom til byen../"`*~. Det tidligste billede af byen, vi kender, er Skokloster maleriet som gengiver Tranquebar fra 1650-erne (6). Maleriet er formentlig et samtidigt panorama, men ophavsmand og -situation er ukendt. Panoramaet viser en meget kvadratisk by med lige gader - a la Fredericia - og kastellet Dansborg i nøjagtig gengivelse. Foran i billedet er malet 8 repræsentanter fra den indiske befolkning, formentlig for at vise de forskellige befolkningsgrupper. Man får det indtryk, at byen var velplaneret. Kun nede ved stranden lå en del småhuse, som planløst byggeri. For mig at se, er den kvadratiske - europæiske? - by med dens bygninger overdimensioneret i forhold til strandkantens - den indiske? - bydel. Det er et maleri, der viser en velanlagt by med smukke bygninger i en europæiske koloni. Det er ikke noget billede af en indisk befolket by, med små huse og krogede gader, hvilket var, hvad Tranquebar må have været på det tidspunkt. Byen ændrede totalt karakter efter 1655. Det år overtog Eskild Andersen Kongsbakke kommandoen. For at presse penge af danskerne, belejrede Nayakfien byen adskillige gange. Resultatet blev, at kommandanten byggede en fæstningsmur rundt om byenl Nøjagtigt hvornår, den blev påbegyndt og afsluttet, ved vi ikke, men i slutningen af 1660-erne havde muren givet byen den fysiske grænse, som den, næsten uændret, bevarede i resten af den danske periode. f"'-h. Først fra 1671 eksisterer der en tegning af byen i sin helhed, omgivet af den befæstede bymur med kastellet í det sydøstlige hjørne (7). Den ser "færdig" ud, byen, med et net af lige gader, hvoraf kun een har navn, nemlig Kongensgade..Der boede kommandant Eskild Andersen. Hans hus markerede, hvor det europæiske kvarter lå. De mange pagoder i byens vestlige del, hvor byplanen var mindre regulær, fortalte, hvor inderne boede.<mn byens fysiske ramme, bymuren, var der ingen tvivl. Byens-huse. Da danskerne ankom i 1620, lå der nogle imponerende bygninger i 14 f"'\
1 /""'\ byen, bl.a. den store pagode, hinduernes hovedpagode, fra omkring år 1000, tæt ved den plads, hvorpå kastellet blev opført (8). Pagoden var bygget af sten og havde et højt firkantet tårn, som kunne ses langt fra byen. Den var omgivet af en høj mur, og fremmede var ikke velkomne indenfor. Bygningen ligger i dag næsten som en ruin, og bliver langsomt nedbrudt af havet (9). Byens eneste kristne bygning lå på det område, hvor Dansborg blev opført. Det var et lille hus, som havde tilhørt en romerskkatolsk portugiser. Indtil Dansborgs kirke var færdigbygget, fungerede den lille bygning i kastellets gård som garnisonskirke. En dansk præst var sjælesørger for både katolikker, calvinister og lutheranere (10). f"'».,/"`~. Kastellet Dansborg og byens hovedtempel er de eneste bygninger, vi har en beskrivelse af fra 1620-erne (11). De var bygget af sten, et materiale, som var let tilgængeligt i området. Inderne var dygtige håndværkere, som var vant til at arbejde med sten, hvilket de fantastiske pagoder i det sydlige Indien vidner om. Kun få indbyggere boede i huse af sten. De fleste huse i byen var "bygget af ler og halm, materialer, som var billigere end sten, men ikke nær så holdbare. Det måtte størsteparten af byens indbyggere nøjes med, når de skulle have tag over hovedet. De fattige boede i lerhytter med stråtag, uden kældre og vinduer. Hver hytte havde eet værelse. Det var luksus, om der var en ekstra hytte og et forrådskammer. Gulvet i hytten var stampet ler dækket af komøg. Sidstnævnte skulle beskytte mod utøj, pest og andre sygdomme, bemærkede en rejsende i 1623 (12).`Ve1havende folk boede i større huse, endog i 2 etager med en veranda ud mod gaden. Gode huse var bygget af sten, da træ ikke var et holdbart byggemateriale i det fugtige klima. Desuden var træ kostbart, da det skulle hentes langsvejs fra. befter danskernes ankomst byggede inderne stenhuse og magasiner tæt ved Dansborg (13). Opførelsen af stenhuse var ikke nogen ny foreteelse, men de solidt nybyggede magasiner kunne skyldes, at danskerne ville sikre sig selv lagerplads til eksportvarer og Tranquebars indbyggere tilstrækkelige forsyninger af ris, også i dårlige høstår. Fortet ydede byens indbyggere beskyttelse - jo nærmere dens fæstningsmur og kanoner jo bedre. I 1645 var 17 af kompagniets mænd gift i Tranquebar. De havde uofficielt stiftet "hjem" i byen, kun få skridt fra den officielle bolig, Dansborg (14). Etableringen af det europæiske kvarter i byens sydvestlige hjørne var begyndt. Det fortsatte i takt med udbyggelse af 15 /"`\
f"'\ bymuren, da flere og flere af kompagniets ansatte flyttede ud fra Dansborg og slog sig ned i de europæiske gader. Tranquebars bybefolkning. Vi har ingen tal på Tranquebars indbyggere, hverken i by eller område- Ifølge Jon Olafsson boede der mange forskellige folk i byen. Han beskrev indererne, naturligvis, dem var der flest af, men også portugisere, afrikanere, muhammedanere, ægyptere, arabere, folk fra Moluooerne og Java, englændere, hollændere og danskere (15). /"'\ Europæerne. Europæerne er just dem, vi har mest information om. De fleste kom ud med kompagniets ostindiensfarere, når der skulle ny forsyning af mandskab og varer til administration og garnison, Når skibene returnerede med varer til Danmark, havde de også det mandskab med, der havde tjent deres tid ud i Indien, og nu ønskede at komme hjem. Ofte var der mangel på mandskab, klimaet tog hårdt på europæerne, dødeligheden var stor, så ikke alle, der ønskede det, kunne komme.retur med 1.skib. De, der havde været i Indien længst, stod først for tur. få Bemandingen af Dansborg skabte ikke overbefolkningsproblemer i byen. Da Jon Olafsson i 1625 ankom til Tranquebar, blev han overflyttet til kastellet sammen med de folk, der skulle blive i Indien. Soldaterne blev indlogeret i grupper a` 7 personer, som delte eet rum og fik fællesforsyninger. Hele garnisonen bestod af knapt 70 mand, som alle var fælles om de mange sygdomme, det uvante klima medførte. 2/5 af mandskabet overlevede ikke den følgende vinter (16). Under kommandant Leyel i 1645, var 60 mand knyttet til kompagniet på land og 5 søfolk udgjorde det europæiske mandskabet pår2 skibe I 1670 blev det i det ny kompagnis oktroj fastslået, for første gang, hvor mange soldater, der skulle være ved garnisonen, nemlig 200 mand, europæere og indere, for at forsvare kolonien (17). I 1685 var der 292 europæere på kompagniets gagerulle (18). 1694 var der i hele kolonien 515 europæiske mænd, heraf 189 i land, 95 ude på skibene og 51 klar til at sendes hjem. Flertallet af dem var danske (19). Med familier var der ca. 400 euroæpæere i byen, heraf højst 250 danske. Det var det største antal europæere i byen i dette århundrede. Danskerne. Danskerne blev ikke udskilt som en særlig gruppe blandt 16 x"'\_
/'_'~. fx europæerne. De soldater, der kom ud med skibene, var en blanding af forskellige europæiske nationaliteter, hovedparten fra de danske riger. At Eskild Andersen Kongsbakke i 1669 var den eneste dansker tilbage i Tranquebar, var et enestående tilfælde i koloniens historie. For nok kender vi ikke antallet af danske i Tranquebar 1620-1845, men der var altid danskere ansatte i administration og garnison perioden igennem. De ca. 250 danske, der i 1694 var i kolonien, arbejdede for kompagniet, dels på garnisonen, dels ved administrationen. Af de 515 europæiske soldater indkvarteret på Dansborg, var de 100 danske. Der har ikke været megen albuerum. Kompagniets civile stab boede i byen. Der var i administrationen 5 i det sekrete råd, 1 underbogholder, 4 assistenter, 7 skrivere og 4 sekretærer. Byens 2 porte, Land- og Strandporten, var bemandet hver med een mand. Desuden var 2 præster og 2 andre ansatte ved kirken på Dansborg. Kompagniet havde hyret 2 skolelærere til at undervise børnene i "deres skolelærdom" samt at skrive og regne. Det var danske børn, ikke indiske, de skulle _tage vare på (20). Om der også var danske børn, der ikke hørte til blandt kompagniets ansatte, ved vi ikke. De mange danske børn i kolonien, var et bevis på, at flere danske familier var rejst med de udstationere til Indien. Nogle familier - om de overlevede den første kritiske- tid - valgte at blive i Tranquebar, også som pensionister.?" - Den indiske bybefolkning. Flertallet af Tranquebars indbyggerne var indere, og flertallet af dem var hinduer. Byens mange pagoder bekræfter dette. J.O. nævner også muhammedanere blandt byens indbyggere. Muslimerne invaderede Tanjore fra Delhi i begyndelsen af det 14. århundrede og havde siden da været bosat i området. J}O har ingen beskrivelse af moskeen, som må have været i byen på det tidspunkt. Det kan skyldes, han ikke har kunnet skelne moskeen fra en pagode. De var begge omgivet af en høj mur. Hvor mange af de andre folk, JLO. nævner, der var bofaste i byen, er svært at vide. Indoeuropæerne, som er efterkommere fra blandede ægteskaber, primært mellem portugisere og indere, var der en del af i byen. De var ofte katolikker. Hvordan det indiske samfund sooialt var opbygget, hører vi ikke meget om i 1600-tallets rapporter. JJL kaldte alle, der ikke var hindu indere, for fremmede, også pariaer. Det tyder på, han har bemærket, pariaerne boede uden for byen. Men han har ikke kunnet gennemskue kastesystemet, for så havde han vidst, de var hinduer 17.f"\
.f-`\ også. Vi møder kasterne konstant i arkivalierne, de nævnes i rapporter og folketællinger, oftest i forbindelse med deres erhverv. De kan også forståes som en etnisk betegnelse, ofte er man i tvivl, da der ingen eksakt forklaring er på dem. Da kaster ikke er en del af en dansk hverdag, medmindre man bor i Indien, har jeg fundet det nødvendigt at komme med en forklaring på kastesystemet. Den har jeg fundet i Kathleen Goughfis studie af et kastesamfund i det sydlige Indien (21). Det er ikke min hensigt at gå i dybden med emnet, hvor interessant det end kunne være, da det er et studie i sig selv. Jeg vil nøjes med at tage K.G's resultat til efterretning og refere til det, om nødvendigt../"`\ Kasterne. Kastevæseneti Indien er et komplekst socialt fænomen, som er vanskelig at definere. Da flertallet af den indiske befolkning tilhører en kaste, og også gjorde det i dansketiden, blev kasterne, deres indbyrdes samspil, deres modsætningsforhold og til tider voldsomme stridigheder, en hverdagsbegivenhed for danskerne i Tranquebar. Kathleen Gough har i 1951-52 udarbejdet et studie over kastesystemet i landsbyen Kumbapettai i Tanjore, ikke langt fra Tranquebar. Hun beskæftiger sig med det typiske kastesamfund og dets historie. Hun har især interesseret sig for kasterne i Maratha-perioden (1694-1799) og har rekonstrueret landsbyens traditionelle kastesamfund. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne kasterne i Tranquebar med dem i Kumbapettai, da det er 2 forskellige samfund. Men kastesystemet som sådant er det' samme, og K.G's studie er det bedste, jeg har kunnet finde, og det, der ligger tættest på Tranquebar i tid og sted. /"'\ I indledningen til det udgivne symposium er der en diskution om de 2 mulige definitioner på begrebet kaste: A: kaster, set som et etnografisk fænomen, hvor kasten udelukkende betragtes som et system af social sammensætning, specielt for indiske hinduer, B: kaster som et socialt fænomen, hvorved det referer til en hvilken som helst klassestruktur uden social mobilitet. Det er denne sidstnævnte definition K.G. har brugt i studiet. For K.G. ser kastesystemet således ud: 1: Kaster i Hindu Indien er samfundsklasser, hvortil indplacering er medfødt. 2: Kasten, eller en del af dens medlemmer, indgår ægteskab inden for kasten. 18 -""'\