Anmeldelse af VVM-screening af kabelprojektet Skudshale-Gistrup

Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Att.: Anne-Vibeke Skovmark Anmeldelse af VVM-screening af kabelprojektet Skudshale-Gistrup 21. februar 2013 MGJ/MGJ Energinet.dk anmelder hermed anlægsprojektet Skudshale-Gistrup til VVM-screening henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 1510 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Projektet omfatter nedtagning af ca. 7,5 km 400 kv luftledning, samt etablering af ca. 8,6 km 400 kv kabelanlæg på strækningen fra kabelovergangsstation Skudshale til kabelovergangsstation Gistrup, syd for Aalborg. Samt ændring på eksisterende stationsanlæg. Etableringen af kabelanlæg og ændring af højspændingsanlæg er oplistet på bilag 2 henholdsvis pkt. 3c og pkt. 14 i VVM-bekendtgørelsen. Da Energinet.dk er bygherre skal Naturstyrelsen varetage kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlægget herunder træffe beslutninger om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt eller ej. Jf. 11 stk. 5 nr. 1 i VVM-bekendtgørelsen. Aalborg Kommune bedes derfor snarest muligt videresende anmeldelsen til Naturstyrelsen. Projektet er beskrevet i vedlagte Projekt- og anlægsbeskrivelse med tilhørende bilag A-E. Vedlagt er også et skema til brug for screening (VVM-pligt). Materialet er vedlagt både i hard-copy samt på en USB-stick. Hvis der er spørgsmål til projektet, er I velkomne til at henvende jer til undertegnede. Med venlig hilsen Minna Gjøde Landskabsarkitekt Eltransmission - Elmarked Mobil +45 23 33 88 95 mgj@energinet.dk Kopi til: Naturstyrelsen Dok. 34729-13_v1, Sag 11/1853 1/1

Skudshale og Gistrup, 400 kv kabelanlæg Projekt- og anlægsbeskrivelse Februar 2013

Dok. 34036-13, Sag 11/1853 1/26 Energinet.dk

Energinet.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning:... 3 1.1 Baggrund for projektet.... 3 1.2 Notatstruktur... 3 2. Det eksisterende anlæg:... 5 2.1 Afgrænsning af projektområde... 6 3. Kabelanlæg... 7 3.1 Hvad består kabelanlægget af?... 7 3.1.1 Strømførende ledere (kabler):... 7 3.2 Anlægsarbejdet ved kabellægning:... 9 3.3 Kabellægning ved gravning... 9 3.3.1 Arbejdsbælte og oplagspladser... 9 3.3.2 Jordarbejdet... 10 3.3.3 Kabeludlægning... 11 3.3.4 Jordtilfyldning og gentagelse... 11 3.3.5 Muffearbejde... 11 3.4 Kabellægning ved underboring... 12 3.4.1 Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg... 12 3.5 Vanskelige steder... 13 3.5.1 3 beskyttet eng... 13 3.5.2 3 beskyttede vandløb... 13 3.5.3 Bilag IV-arter og rødlistede arter... 13 3.5.4 Skovrejsningsområder... 13 3.5.5 Grundvand/drikkevandsinteresser... 13 4. Stationsanlæg... 15 4.1 Ændring på eksisterende kabelovergangsstationer:... 15 4.2 Ændringer på eksisterende transformerstation... 17 5. Støj... 18 6. Luftledning og master... 19 6.1 Hvad består luftledningsanlægget af?... 19 6.2 Saneringsarbejde ved luftledningsanlæg... 20 6.3 Nedtagning af ledere (generelt)... 20 6.3.1 Nedfiring af tråde... 20 6.4 Ved masten (generelt)... 20 6.5 Bortskaffelse af materialer... 21 6.6 Vanskelige steder... 22 6.6.1 Beskyttet natur, 3 beskyttet overdrev... 22 6.6.2 Fredsskov... 22 6.6.3 Bilag IV-arter og rødlistede arter... 22 7. Ordforklaring... 24 8. Bilagsliste... 26 Dok. 34036-13, Sag 11/1853 2/26

Energinet.dk 1. Indledning: 1.1 Baggrund for projektet. I forbindelse med planprocessen for etableringen af 400 kv anlægget mellem Århus (station Trige) og Aalborg (station Vendsysselværket) blev det i 2001 besluttet, af den daværende miljø- og energiminister, at den eksisterende 400 kv luftledning mellem kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup skulle fjernes senest i 2015. Denne beslutning er skrevet ind i regionplantillæg nr. 34, 400 kv-højspændingsforbindelse Vendsysselværket Trige, Nordjyllands Amt, april 2001. Eltra, der på daværende tidspunkt havde ejerskab af denne ledning, gav tilsagn om sanering. Tilsagnet er i forbindelse med dannelsen af Energinet.dk i 2005 overdraget til Energinet.dk. Energinet.dk har analyseret behovet for ledningsanlæg i området omkring Aalborg, konklusionen er, at det ikke er muligt at undvære en af 400 kv forbindelserne mellem stationerne Ferslev, Vendsysselværket og Vester Hassing. Det betyder, at der forud for fjernelsen af 400 kv luftledningen mellem Skudshale og Gistrup skal lægges et nyt 400 kv kabelsystem mellem disse to kabelovergangsstationer som erstatning for luftledningen. Først herefter, kan luftledningen på strækningen fjernes. 1.2 Notatstruktur Overordnet er notatet opdelt i 2 afsnit. Indledningsvis redegøres for de eksisterende forhold for højspændingsnettet i/omkring Indkildedalen og herefter belyses det anlægsprojekt, som påtænkes gennemført på strækningen. I kapitel 7 er der en ordforklaring, der definerer de forskellige faglige begreber for hhv. projektet og for anlægsaktiviteterne. Ord, der er forklaret i ordlisten, er markeret med kursiv, første gang de optræder i notatet Dok. 34036-13, Sag 11/1853 3/26

Energinet.dk Figur 1.1. 400 kv højspændingsnettet. Projektet placerer sig i Indkildedalen syd for Aalborg, Dok. 34036-13, Sag 11/1853 4/26

Energinet.dk 2. Det eksisterende anlæg: I Indkildedalen syd for Aalborg er der i dag to 400 kv forbindelser. De to 400 kv forbindelser strækker sig begge fra transformerstation Ferslev syd for Aalborg til transformerstationerne Vendsysselværket og Vester Hassing nord for Limfjorden, i Aalborg Kommune. Strækningen Skudshale-Gistrup, er en delstrækning på denne strækning. Fra station Ferslev, frem mod kabelovergangsstation Skudshale forløber begge 400 kv forbindelser som luftledning. Herfra er det ene system (Århus-Aalborg forbindelsen) etableret som en dobbelt kabelforbindelse til kabelovergangsstation Gistrup. Fra station Gistrup fortsætter de to systemer, igen begge som luftledning, på samme masterække frem til Limfjorden. (Se figur 1.1). Luftledningssystemet mellem Skudshale og Gistrup, fremføres på en masterække, en bæremast af typen Y-mast. Se figur 6.1. På strækningen fra Skudshale til Gistrup løber luftledningen ved Kongshøj gennem et vandindvindingsområde og gennem et tilplantet område. Denne del af tracéet står i modsætning til det lave og meget fugtige område gennem Indkildedalen, som udgør den længste del af strækningen på i alt 7,5 km. Det eksisterende 400 kv-kabel mellem stationerne Skudshale og Gistrup, løber i store træk parallelt med 400 kv-luftledningen. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 5/26

Energinet.dk 2.1 Afgrænsning af projektområde For at kunne anvise den mest hensigtsmæssige placering af kablet mellem Skudshale (SKH) og Gistrup (GST), er de landskabelige, miljø- og planmæssige forudsætninger for området undersøgt. Afgrænsning af projektområdet er sket i samarbejde med Aalborg Kommune. Det valgte projektområde udgøres af en strækning, som er ca. 8,6 km langt. Projektområdet forløber fra Station Skudshale mod øst, syd om Visse. Herefter føres projektområdet mod nord øst om Visse og ned i Indkildedalen, hvor det fortsætter mod øst frem til station Gistrup. Syd for Visse løber projektområdet løber gennem et område der er udlagt til skovrejsning, denne del af projektområdet står i modsætning til det lave og meget fugtige område gennem Indkildedalen. Den præcise placering af kabeltracéet indenfor projektområdet kan ikke fastlægges endeligt, før der er indgået aftaler med lodsejerne om placeringen. Der blev i forbindelse med etableringen af det eksisterende 400 kv kabelanlæg mellem Skudshale og Gistrup, gjort plads til etableringen af et tilsvarende anlæg på et senere tidspunkt. Denne placering er dog fravalgt til det kommende kabelanlæg, da der er registreret væsentlige problemer ved denne løsning, særligt i forhold til induktion af berøringsfarlige spændinger, der opstår, når strømførende ledninger går parallelt med andre ledninger eller metalliske anlæg. Disse problematikker er ikke nye, men der er kommet større fokus på de tiltag der skal gøres i den forbindelse. Ved den valgte løsning, gøres parallelføringen mellem de to kabelsystemer væsentligt kortere og den gensidige påvirkning mellem kabelsystemerne minimeres. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 6/26

Energinet.dk 3. Kabelanlæg Figur 3.1. Enkeltdelene i en kabelgrav. 3.1 Hvad består kabelanlægget af? Et 400 kv-kabelsystem består af strømførende ledere (kabler), lysledere og jordleder. 3.1.1 Strømførende ledere (kabler): Vekselstrøm fremføres med tre faseledere(/kabler), som tilsammen udgør ét kabelsystem. 400 kv kabelsystemet placeres i én kabelgrav, i flad forlægning. Sammen med kabelsystemet bliver der installeret to mindre plastrør til fremføring af lyslederkabler. Det ene rør fastgøres til det midterste kabel og forsynes med et lyslederkabel til temperaturovervågning af kablerne. Det andet rør forsynes med et lyslederkabel til Energinet.dk s interne kommunikation og kontrol af el-nettet. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 7/26

Energinet.dk Teknisk data for kabelanlægget (Anlæg- systemer og opbyg.) Jævnstrøm / vekselstrøm Vekselstrøm Spændingsniveau [kv] 400 kv Kabelsystemer [stk.] 1 (kabelgrav) Højspændingskabler [stk.] 3 pr. kabelgrav, dvs. i alt 3 Lysleder [stk.] 1 pr. kabelgrav, dvs. i alt 1 Jordleder [stk.] 1 pr. kabelgrav, dvs. i alt 1 Lægningsmønster Flad (Kabel) Kabelmateriale Kabellængder [m] Tabel 3.1. Teknisk data for 400 kv kabelsystemet. Al leder med PEX isolation Ca. 900 m 1450 m Kabel Opbygning af et højspændingskabel Leder Aluminium Lederskærm Halvledende PE (polyethylen) Isolation XLPE (tværbunden polyethylen) Isolationsskærm halvledende PE (polyethylen) Kvældbånd hæve tape, vandbarrierer Skærmtråd kobber Kvældbånd hæve tape, vandbarriere Vandbarriere Aluminium laminat Ydre beskyttelse PE (polyethylen) Tabel 3.2. Teknisk data for kablet. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 8/26

Energinet.dk 3.2 Anlægsarbejdet ved kabellægning: Kabellægningen vil som udgangspunkt ske ved nedgravning i et kabeltracé. Ved særlige omstændigheder kan der over mindre strækninger kabellægges ved underboring uden opgravning. Denne metode anvendes som hovedregel kun ved krydsning af større vandløb, særligt værdifulde naturarealer og/eller trafikanlæg. 3.3 Kabellægning ved gravning Det samlede kabeltracé ved gravning vil i anlægsfasen være omkring 15 m bredt, og efter anlægget er færdigt vil der være et servitutbælte på 7 m. Som det fremgår af figuren er der én kabelrende. Kabelrenden rummer 3 kabler (enkeltledere) med en indbyrdes afstand på ca. 40 cm, i minimum jorddybde på 1,20 m. Det samlede servitutbelagte bælte, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, vil blive 7 m. I servitutbæltet må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. Figur 3.3. Tværsnit af kabellægning i anlægsfasen. Figur 3.4. Tværsnit af kabelanlægget i driftsfasen 3.3.1 Arbejdsbælte og oplagspladser I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være ca. 15 m. Derudover vil der blive et behov for et antal oplagspladser og kørespor fra offentlig vej til kabeltracéet til brug for transport af materialer, materiel mv., da det midlertidige kørespor langs kabeltracéet ofte vil være ensrettet. Alle kørespor og oplagspladser etableres ved hjælp af udlagte køreplader og arealer- Dok. 34036-13, Sag 11/1853 9/26

Energinet.dk ne retableres efterfølgende. Kørepladerne transporteres på lastbil, og udlægges med en kran. Med oplagsplads er dels tale om sandpladser og dels om tromlepladser. Sandpladser er typisk 1000-1300 m 2. De anvendes hovedsageligt til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Der etableres en sandplads ca. for hver km. Tromlepladser vil være ca. 200-400 m2. De anvendes til udtrækning af kabeler og der etableres typisk en tromleplads for hver 2-3 km kabeltracé, således at hver depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Kablerne leveres fra fabrikken som enkeltledere på tromler. Hver tromle indeholder én kabellængde, der forventes at blive mellem 900 1450 m. Hver tromle vil have en vægt på op til 30 tons. Disse transporter kræver blokvognskørertøjer, som ikke på nogen måde er terrængående. Derfor stilles der ekstra store krav til de midlertidige foranstaltninger til terrænet, hvor tromlepladserne indrettes. Derudover vil der være behov for at etablere en depotplads til skurvogne, kabeltromler og entreprenørmaskiner. Denne plads vil blive etableret i nærområdet, udenfor tracéet. 3.3.2 Jordarbejdet Jordarbejdet/anlægsarbejdet opdeles i etaper, som svarer til én kabellængde ad gangen. Først udlægges køreplader langs tracéet, og herefter rømmes muldjorden i et bælte på ca. 6 m, (over kabeltracéet samt på det areal hvor råjorden efterfølgende vil blive opbevaret). Muldjorden lægges i depot langs arbejdsbæltet og danner en grænse for bæltet i den ene side. Kabelrenden graves op umiddelbart herefter, og den opgravede råjord placeres over mod og langs med muldjordsdepotet. Renden bliver ca. 1,5 m dyb og ca. 1,2 m bred i bunden og ca. 2 m bred i terræn. Krydsende og overgravede dræn opmåles og registreres. Dræn retableres efter kabelarbejdet er udført. Der lægges et ca. 10 cm sandlag i rendens bund. Sandet hentes fra en af sandpladserne og transporteres ud med særlige sandudlægningsvogne. På strækninger med højt grundvandsspejl sænkes grundvandet midlertidigt enten ved installering af pumper eller sugespidsanlæg (kun ved sandrige jordbundsforhold) eller ved en forudgående nedpløjning af et plastdræn i og under kabelrenden. Plastdrænet tilsluttes en række pumper placeret langs kabelrenden med passende afstand. For begge metoder gælder, et det oppumpede vand ikke må ledes direkte til vandløb, for at undgå sedimentspredning og okker, som skader vandmiljøet. Det oppumpede vand skal ledes ud over der åbne terræn til passiv nedsivning efter aftale med ejeren og den ansvarlige miljømyndighed. Efterfølgende afproppes dræn. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 10/26

Energinet.dk 3.3.3 Kabeludlægning Kabeludlægningsudstyret placeres, og kabeltomlerne for denne strækning løftes nu op på særlige udtrækningsstativer eller vogne, udstyret med bremse, og der sættes kabelruller ud i renden. Det spil, som skal trække kablerne ud, placeres i den modsatte ende af renden i forhold til tromlernes placering, og wirerne trækkes ud henover kabelrullerne hen til den første kabeltromle. Kablerne trækkes ud enkeltvis. Udtrækning af 1 kabellængde varer ca. 1,5 time. Kablet løftes ned fra kabelrullerne og ligger nu i det udlagte sand. Trækoperationen gentages nu for kabelsystemets 2 øvrige kabler (enkeltledere). Sammen med en af operationerne trækkes 1-2 mindre rør (tomrør) samt evt. en jordleder med ud. Senere skal der blæses lyslederkabler ind i disse rør, dels til temperaturovervågning af kablet, dels til kontrolfunktion af el-forbindelsen. Lysleder installationerne følger kabeltracéet. Dog skal der installeres samlingsbrønde for hver 5-6 km, som skal kunne inspiceres. Disse brønde kan placeres uden for tracéet, hvor det er hensigtsmæssigt f.eks. i skel eller på uopdyrkede arealer, der ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Figur 3.5. Kabelgrav. Figur 3.6. Montagecontainer placeret over en muffesamling. 3.3.4 Jordtilfyldning og gentagelse Efter udtrækningen af kablerne lægges der et ca. 20 cm sandlag over kablerne. Sandtypen over og under kablerne skal have en særlig sammensætning af sandkornsstørrelse for at give en god og ensartet varmeafledningsevne fra kablerne. Der anvendes ca. 0,65 m³ sand pr. km. Det er vigtigt, at varmeafledningen er god og ensartet. Det er bl.a. evnen til at slippe af med varmen til omgivelserne, der bestemmer kabelanlæggets evne til at overfører strøm. Over sandet lægges et kraftigt rødt plastdækbånd (t = 4 mm) til beskyttelse af kablerne, og den opgravede råjord fyldes tilbage i renden. Ca. 75 cm under det færdige terræn udlægges et advarselsnet med tekst, som angiver ejerskab af kabler, kontaktoplysninger mv. Afslutningsvis udlægges muldjorden igen med en dozer. 3.3.5 Muffearbejde For hver kabellængde (900-1450 m) skal kablerne muffes sammen. Dette foregår ved hjælp af en muffecontainer på 2,5 x 6 m. Arbejdsperioden for muffear- Dok. 34036-13, Sag 11/1853 11/26

Energinet.dk bejdet til et kabelsystem, altså mufning af tre kabler(/ledere), er ca. 10 arbejdsdage. Selve samlingen af kablerne med muffer giver ikke anledning til installationer over terræn. For at udnytte kablerne bedst (minimere strømtabet), krydskobles kabelskærmene i muffesamlingerne. Selve krydsningen foretages i linkbokse, som enten nedgraves eller placeres i brøndringe hvis det er muligt i skel eller lignende. Brøndene vil være ca. 1,5 m i diameter og bliver nedgravet i 1,5 m dybde. De øverste 30 cm af brøndringen samt brønddæksel vil være synligt over jorden. Lyslederne samles i kabelbrønde, af samme omfang som ovenstående. 3.4 Kabellægning ved underboring De steder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at kabellægge ved nedgravning, kan kablet blive etableret ved en såkaldt styret underboring. Ved styret underboring opnås bl.a., at sårbar natur, veje og beskyttede diger ikke påvirkes af gravearbejdet. Underboringen sker med særligt boregrej, som kræver etablering af en arbejdsplads i den ene ende af underboringen, samt en plads til samling af rør i den anden ende af underboringen. Pladsens størrelse afhænger af underboringens længde. Underboring sker ved at der etableres særlige forings rør (ét for hvert kabel med diameter omkring 300 mm samt 2-3 mindre rør). Kabelet trækkes derpå igennem foringsrøret. De særlige kabelsamlinger, der er nødvendige for hver 900-1450 m, betyder at underboringer ikke er længere end denne længde. Så lange underboringer foretages kun i ekstreme tilfælde. Normalt vil underboringerne være væsentligt kortere (50 200 m). Jordbundsforholdene er afgørende for om underboringer kan udføres. For at kunne fastlægge et boreprofil kan der foretages udtagninger af enkelte jordbundsprøver. Forundersøgelserne kan medvirke til en sikker gennemførelse af underboringen og mindske risikoen for blow-outs, det vil sige, at boremudderet skyder op i det terræn underboringen føres under. Bentonit anvendes som boremudder. Efter udtrækning af kablet fyldes foringsrøret med Bentonit. Dette gøres af hensyn til kravet om varmeafledning fra kablerne. Underboring ved vandløb holdes min. 1 m. afstand til den regulativmæssige fastsatte bundkote for vandløbet. 3.4.1 Krydsning af fremmede lednings- og røranlæg Kabelanlæggets krydsning af fremmede ledninger eller rør udføres på forskellige måder, alt efter hvad det er, som skal krydses, og hvilke krav den givne ledningsejer har til krydsninger. Den enkleste metode er frigravning og understøtning af den krydsende ledning, hvor kabelanlægget kan udtrækkes under. En anden mulighed er frigravning af den krydsende ledning og udlægning af trækrør til kabelanlægget, hvorefter den krydsede ledning kan tildækkes før udtrækning af kabelanlægget. Den mest omfattende krydsningsmetode er styret underboring. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 12/26

Energinet.dk 3.5 Vanskelige steder Indenfor projektområdet, er der en række områder med særlige interesser, som drikkevandsinteresser, skovrejsningsområder, beskyttet natur og miljø samt beskyttede jord- og stendiger. (Jf. Bilag A, Kort med projektområdet og udvalgte bindinger). Der er dog ingen områder/vanskelige steder, som kræver særlige hensyn og tekniske foranstaltninger, der afviger fra standardmetoderne. (Jf. Bilag D og E). 3.5.1 3 beskyttet eng Den endelige placering af kabeltracéet indenfor projektområdet, kan komme til at berøre enkelte arealer, der er registreret som 3 beskyttet eng. (jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). Vurderes det at arealerne vil være sårbare overfor anlægsarbejdet, vil det være muligt at etablere kablerne ved en underboring. Anlægsmetoden vil i hvert enkelt tilfælde blive afklaret i samarbejde med kommunen. 3.5.2 3 beskyttede vandløb Den endelige placering af kabeltracéet indenfor projektområdet, vil komme til at berøre et eller flere 3 beskyttede vandløb. For at undgå påvirkninger af de beskyttede vandløb, krydses de ved underboring. Vandløbene vil blive underboret minimum 1 meter under den regulativfastsatte bundkote. Krydsning af vandløbene kræver tilladelse efter vandløbslovens regler. Kommunen har meddelt at vandløbsmyndigheden vil se positivt på en ansøgning efter vandløbsloven til underboring af kablerne under de to berørte vandløb. (jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult og Bilag E, notat fra Aalborg Kommune). 3.5.3 Bilag IV-arter og rødlistede arter Forekomsten af bilag IV-arter og rødlistede arter i nærheden af projektområdet, begrænser sig til Odder og padder. I de områder, hvor det vurderes at der kan være en risiko for vandrende bilag IV-padder, kan der implementeres afværgeforanstaltninger således at padderne ikke påvirkes af anlægsarbejdet. (Jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). 3.5.4 Skovrejsningsområder Indenfor skovrejsningsområdet, er der en samarbejdsaftale mellem Grundvandssamarbejdet, Aalborg Kommune og Naturstyrelen om skovrejsning. Naturstyrelsen har meddelt at de vil se positivt på at meddele skovlovstilladelse mhp. fjernelse af den eksisterende luftledning og kabellægning i jord. Da der allerede er et tracé gennem fredsskoven, hvor luftledningerne i dag er placeret. og fordi, det areal, som i dag beslaglægges af luftledningerne, vil blive frigivet til etablering af ny skov. 3.5.5 Grundvand/drikkevandsinteresser Projektområdet berører den nordlige del af Aalborg forsyning, Vand A/S kildepladser Brunsted og Engkilden. Hvis kablet føres gennem kildepladszonerne, vil anlægsarbejdet forgå på de vilkår der evt. stilles, til sikring af drikkevandsinteressen under anlægsfasen. Energinet.dk har været i dialog med Aalborg forsyning, Vand A/S. (jf. Bilag E, notat fra Aalborg Kommune). Dok. 34036-13, Sag 11/1853 13/26

Dok. 34036-13, Sag 11/1853 14/26 Energinet.dk

Energinet.dk 4. Stationsanlæg Figur 4.1. Kabelovergangsstation Gistrup. Traditionel friluftsstation, til to systemer. 4.1 Ændring på eksisterende kabelovergangsstationer: Ved skift mellem luftledning og jordlagte kabler, skal der etableres en kabelovergangsstation. Kabelovergangsstationerne indeholder de tekniske installationer, som er nødvendige for at danne en overgang mellem luftledning og jordkabel. Kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup er forberedt for etablering af det nye kabelsystem. Der skal således her kun udføres mindre arbejder vedrørende montage af komponenter, svarende til det udstyr, der er der i forvejen. Arbejdet sker indenfor de eksisterende stationsarealer. Se figur 4.2. Desuden skal der i eksisterende kabiner tilføjes udstyr til overvågning og styring af det nye anlæg. Anlægsaktiviteter: Arealet i stationerne gøres klar til anlægsarbejdet. Der graves ud til fundamenter til komponenter mm. Opbygningen af fundamenterne består af at binde armeringsjern, opbygning og forankring med efterfølgende opfyldning af beton. Efter endt fundamentarbejde opsættes, komponenter. Når kabelanlægget er sat i drift, fjernes luftledningen indtrækket og v- kæderne på mellemgalgen. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 15/26

Energinet.dk Figur 4.2. Principskitse af Kabelovergangsstation Dok. 34036-13, Sag 11/1853 16/26

Energinet.dk 4.2 Ændringer på eksisterende transformerstation Som en afledt effekt af projektet skal der på den eksisterende transformerstation Ferslev (Aalborg Kommune) placeres en kompenseringsspole. Kompenseringsspolen kompenserer for den reaktive effekt, der genereres i kablerne og giver anledning til spændingsstigninger, og anvendes til at styre spændingsniveauet. Der vil alene være tale om en teknisk installation inde på det eksisterende stationsareal. Spolen består af kobbertråd isoleret med papir, der er indkapslet i en oliefyldt beholder (til elektrisk isolation og køling). Da den er oliefyldt, placeres den på et fundament med et reservoir, der kan rumme hele oliemængden. Ved udendørs placering, hvor den er eksponeret for regnvand, afledes dette via olieudskiller til afløbssystemet. Ved evt. lækage lukker udskilleren, al olien tilbageholdes i reservoiret, og der afgives samtidig en alarm til Energinet.dk s kontrolrum. Der er således ingen risiko for udledning til miljøet. Anlægsaktiviteter: Arealet i stationen klargøres for anlægsarbejdet. Der graves ud til fundament. Opbygningen af fundamentet består af at binde armeringsjern, opbygning af forskansning med efterfølgende opfyldning af beton. Efter endt fundamentarbejde opsættes kompenseringsspolen. Selve kompenseringsspolen har en størrelse på ca. 4,5 x 5 x 6,3 m (B x L x H), dertil kommer de tilhørende udvendige komponenter. Se figur 4.3. Figur 4.3. På billedet ses en kompenseringsspole. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 17/26

Energinet.dk 5. Støj Både luftledninger og stationer udsender akustisk støj under almindelig drift. Et jordkabel udsender ikke hørbar akustisk støj, men der vil være støj fra de tilknyttede overgangsstationer og transformerstationer. Den vigtigste form for støj, der optræder fra højspændingsanlæg, er koronastøj. Styrken af koronastøjen afhænger især af spændingen, men også luftfugtigheden er afgørende for støjen, der er kraftigst i fugtigt vejr. Støjen ligger som regel langt under 40 db(a) målt på 80 meters afstand. Ved særlige vejrforhold (rimfrost), hvor der er et stort tab af strøm til den omgivende luft, kan støjen være højere men vil som regel ligge på under 48 db(a) målt på 80 meters afstand. Der forekommer støj fra den nuværende luftledning. Ved demontering af luftledningerne fjernes denne støj. Stationsændringerne vil ikke generere væsentligt mere støj, end det der i forvejen kan forekomme fra det eksisterende anlæg og højspændingsledninger. En kompenseringsspole afgiver en lavfrekvent brummen (frekvens på 100 Hz). Det er muligt at støjdæmpe anlægget, hvis der er behov for det på grund af nærliggende boliger eller anden støjfølsom anvendelse. Kabelovergangsstationerne vil ikke generere mere støj end det, der i forvejen kommer fra de eksisterende højspændingsledninger. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 18/26

Energinet.dk 6. Luftledning og master Figur 6.1. Enkeltdelene i et højspændingsanlæg. Bæremasten er af typen Y-mast. 6.1 Hvad består luftledningsanlægget af? Et 400 kv luftledningsanlæg består af fundamenter, master, strømførende ledninger og jordtråde. Master og fundament: 400 kv-luftledningssystemet fremføres på en enkelt masterække. Bæremasten på luftledningsforbindelsen er af typen Y-mast, som er en gittermast af galvaniseret stål, med en højde på 35-42 m. Masterne står på fundamenter af jernbeton. Strømførende ledere: Vekselstrøm fremføres med tre faser, som tilsammen udgør ét ledningssystem. Hver fase består i det aktuelle tilfælde af 2 faseledere (Duplex), dvs. i alt 3x2=6 faseledere. Ud over faselederne er luftledninger normalt udstyret med en eller flere jordtråde, der bl.a. fungerer som lynbeskyttelse for lederne. I jordtråden er integreret et lyslederkabel, som anvendes til styring, overvågning og kommunikation. 400 kv luftledningerne hænger i 4 meter lange isolatorkæder af hærdet glas. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 19/26

Energinet.dk 6.2 Saneringsarbejde ved luftledningsanlæg Når kabelanlægget er sat i drift, kan ledninger, master og mastefundamenter på de gamle ledningsstrækninger fjernes. I forbindelse med saneringsarbejdet for den eksisterende luftledning mellem kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup, skal der fjernes i alt 24 master og fundamenterne langs linjeføringen. Ved sanering af en højspændingsforbindelse som luftledning er der flere saneringsaktiviteter i gang langs linjeføringen samtidig. Aktiviteterne kan opdeles i nedtagning af ledere og mastearbejde (demontering af mast og nedbrydning af fundament). Nedenfor beskrives de generelle arbejdsmetoder, og i de efterfølgende afsnit vil de strækninger, hvor det er nødvendigt at afvige fra standardmetoderne blive beskrevet nærmere. 6.3 Nedtagning af ledere (generelt) Luftledningerne fjernes etapevis. Som udgangspunkt består en etape af strækningen mellem to afspændingsmaster. I de situationer hvor der er brug for at fjerne luftledningerne i mindre etaper, er dette dog muligt ved at gøre brug af jordankre, som vil kunne afspænde udvalgte bæremaster. Det vil således være muligt at lade enkelte sektioner stå, hvis det vil være nødvendigt at udskyde nedtagningstidspunktet på en mindre delstrækning. 6.3.1 Nedfiring af tråde Nedtagning af luftledningerne foregår ved, at ledningerne fires ned på jorden én ad gangen, klippes op i stykker som så kan rulles op på tromler og køres væk. Arbejdsarealet kan begrænses til arealet umiddelbart under ledningerne. Dog vil der, på de arealer hvor ledningerne trækkes væk fra tracéet/oprulles, være behov for et større arbejdsområde. Hvor det er muligt, udføres oprulningsarbejdet nær eksisterende kørefaste veje. Hvis det ikke kan lade sig gøre at trække ledningen ud til kørefast vej, vil der være behov for, at køre med maskiner for oprulning og bortkørsel af ledningen, og der vil alt efter jordbundsforhold blive udlagt køreplader. 6.4 Ved masten (generelt) Ved nedtagning af de enkelte master vil der til hver mast blive oprettet en midlertidig adgangsvej og et midlertidigt arbejdsareal, hvor entreprenørmaskiner og transport af materialer til demontering af fundament og masten skal foregå. Adgangsveje til brug for de tunge transporter, som mobilkraner, og bortkørsel af fundamentet og selve masteskaftet vil normalt ske ved udlægning af køreplader. Arbejdsarealet ved hver mastelokalitet vil optage et midlertidigt areal på ca. 300m2 (ca. 15 x20 m). Arealet kan orienteres mest hensigtsmæssigt efter fundaments placeringen, terrænforhold og andre individuelle hensyn til f.eks. skovdrift, beplantning, diger mm. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 20/26

Energinet.dk Også her udlægges køreplader således at den fysiske påvirkning af vegetation, jordbund og naturtyper vil blive minimeret. På mastearbejdspladsen vil der foregå demontering af masten. Masterne bliver lagt ned med en eller to mobilkraner, hvorefter de bliver delt i mindre stykker, og kørt væk. Arbejdet med at dele masterne i mindre stykker vil enten kunne ske ved den enkelte mast, eller ved at transportere masten i sektioner til en depotplads, hvor flere master vil kunne skilles ad. Arealerne vælges således, at de ligger mest centralt for bortkørsel. Det vil i nogle tilfælde være muligt at skrue masterne fra hinanden, mens det i andre kan være nødvendigt at klippe dem op. Figur 6.2. Demontering af en mast. Når mastearbejdet er afsluttet, påbegyndes nedbrydningen af mastefundamentet. Fundamenterne fjernes ned til ca. 1,2 m under terræn, så arealet kan benyttes til almindelig landbrugsdrift, med mindre andet aftales med lodsejerne eller de lokale jordbundsforhold gør, at en anden løsning er påkrævet. Betonen hamres i stykker med en trykluftshammer eller sprænges i stykker på en meget kontrolleret måde, og køres væk. Efterfølgende retableres den tidligere masteplacering til det eksisterende terræn, ved at tilføre råjord og afslutte med muldjord. Evt. tilbageværende fundamenter under jordoverfladen registreres for evt. senere fjernelse. 6.5 Bortskaffelse af materialer Størstedelen af de materialer, som luftledningsanlæg består af, kan genanvendes. Stål og aluminium fra master og ledninger afhændes som skrot for senere omsmeltning og genanvendelse. Beton fra mastefundamenter kan deponeres på Dok. 34036-13, Sag 11/1853 21/26

Energinet.dk lossepladser eller knuses for genanvendelse. I dag er der ingen praksis for genanvendelse af isolatorer, og det hærdede glas sendes til affaldsdeponering. Når luftledningsanlægget er fjernet, ophæves servitutbæltet, og begrænsningerne på anvendelsen af arealet ophæves. 6.6 Vanskelige steder På den 7,5 km lange strækning, hvor det eksisterende luftledningsanlæg skal nedtages, vil demonteringsarbejdet berøre nogle områder med særlige interesser som, beskyttet natur og miljø samt fredsskov. (Jf. Bilag A). Der er dog ingen områder/vanskelige steder, som kræver særlige hensyn og tekniske foranstaltninger, der afviger fra standardmetoderne. (Jf. bilag D og E). 6.6.1 Beskyttet natur, 3 beskyttet overdrev I forbindelse med demonteringsarbejdet, skal der nedtages to master (mast nr. 52 og 55), der begge er placeret på kanten af hver sit 3-beskyttede overdrev. (Jf. Bilag A). Arbejdet aftales i samarbejde med kommune, for at sikre beskyttelse af 3 arealerne. 6.6.2 Fredsskov I forbindelse med demonteringsarbejdet, skal der nedtages fire master (mast nr. 52, 53, 54 og 55), der er placeret indenfor en område der er registreret som fredsskov. (Jf. Bilag A). På de stræk, hvor ledningen fires ned gennem områder med mange træer og buske, vil det være svært helt at undgå at enkelte grene vil knække, men det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt direkte at fælde træer. Således mindskes den visuelle påvirkning af landskabet. Adgangen til de enkelte master, der skal nedtages, vil ske ad eksisterende veje/stier, samt i det eksisterende tracé. Arbejdsarealerne placeres primært i det eksisterende tracé, hvor der i dag er en servitutbelagt bestemmelse om bl.a. højden på træerne. Når luftledninger og master er fjernet vil deklarationen ophøre og servitutbæltet vil blive frigivet til fuld skovdrift. Der gøres dog opmærksom på servitutbæltet for det allerede anlagt kabel. Naturstyrelsen har meddelt at de ser positivt på en ansøgning om skovlovstilladelse mhp. fjernelse af den eksisterende luftledning. 6.6.3 Bilag IV-arter og rødlistede arter Forekomsten af bilag IV-arter og rødlistede arter i nærheden af projektområdet, begrænser sig til Odder og padder. I de områder, hvor det vurderes at der kan være en risiko for vandrende bilag IV-padder, implementeres afværgeforanstaltninger således at padderne ikke påvirkes af anlægsarbejdet. (Jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). Det er konstateret, at der ikke er relevante levesteder for flagermus i form af ældre, hule træer på disse fire mastesteder. Derfor konkluderes det, at der Dok. 34036-13, Sag 11/1853 22/26

Energinet.dk hverken i forbindelse med anlægsarbejdet eller demonteringsarbejdet indgår aktiviteter, der vil kunne påvirke nogen arter af flagermus negativt. (Jf. Bilag D, notatet fra Amphi Consult). Dok. 34036-13, Sag 11/1853 23/26

Energinet.dk 7. Ordforklaring Afspændingsmast: Afspændingsmaster har samme form som bæremaster men udføres i kraftigere stålprofiler. Afspændingsmasten har den egenskab at den kan afspænde det træk ledningerne giver i masterne. Arbejdsareal: Areal, der anvendes under udførelse af et anlægsarbejde, men som ikke indgår i det færdige areal. Arbejdsbælte: Det samlede arbejdsareal, tracéet i anlægsfasen. Bentonit: Bentonit er en ler art der anvendes som boremudder ved underboringer, samt til at sikre en god varmeafledning i underboringsrøret. Blow-out: Når boremudder skyder ukontrolleret op til overfladen i forbindelse med anlægsarbejdet med underboringerne. Bæremast: En bæremast er betegnelsen på den mastetype der udelukkende har til formål at bære luftledningerne, men er ikke bygget til at modstå trækket fra ledningerne. Depotpladser: De anvendes hovedsageligt til oplagring af rent sand, der skal bruges som sandfyld i kabelgraven. Depotpladserne kan også bruges til parkering af entreprenørmaskiner, som anvendes til arbejdet langs kabeltracéet. Demontering: Demontering af den eksisterende linjeføring. Fjernelse af ledere, master og nedbrydning af fundamenter indtil 1,2 meter under terræn, med mindre andet er aftalt med lodsejer. Kabelovergangsstation (KOS): På en kabelovergangsstation føres kablerne op ad jorden og tilsluttes luftledningsanlægget. Knækmast: Knækmast er betegnelsen for den mastetype, der anvendes på steder hvor linjeføringen ændre retning. Den minder i sin form og højde om de almindelige bæremaster, men har en synligt kraftigere konstruktion. Så de kan klare trækket. Ledere: De strømførende tråde i et luftlednings- eller kabelsystem. Mastefundament: Fundering af masten. De fleste master funderes med en monopæl. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 24/26

Energinet.dk Monopælen vil typisk være 10-12 meter lang og have en diameter på ca. 2 meter. Ved toppen af monopælen og under terræn støbes en betonplade på 5 m3 og med en tykkelse på omkring 1,50 meter og et areal på omkring 7 m2. Betonpladen vil blive afsluttet 0,5 meter over terræn. Pladefundamenter støbes i beton. Hvis jordbundsforholdene kræver det, kan der desuden være behov for at lave pladefundamenter af beton. Montagecontainer: Samlingen af kablerne og montagen af mufferne sker i en montagecontainer, som af størrelse minder om en lukket transportcontainer, kendt fra skibs- og lastvognstrafik. Oplagspladser: Et areal der er afsat til opmagasinering af materiale. Eks. tromler med kabler, o.l. Der er dels tale om depotpladser og dels om tromlepladser. Projektområde: Det område, der anmeldes til etablering af projektet. Inden for projektområdet kan den endelige placering af hhv. master og/eller kabel ændres under detailprojekteringen efter en afsluttet VVMundersøgelse. Servitutbælte (deklarationsbælte): Et areal under en luftledningsforbindelse eller omkring et kabel, hvor der vil der være anvendelsesbegrænsninger i driftsfasen. Arealet tinglyses, så der ikke kan iværksættes noget, der kan forhindre adgangen til kabelanlægget eller være til gene for eftersyn, reparation eller vedligeholdelse. Styret underboring: Ved hjælp af en styret underboring er det muligt at styre et borehoved, i en forudbestemt dybde, uden opgravning. Styret underboring foregår mellem to gravede huller. Disse huller anvendes senere til opsamling af boremudder (Bentonit). Først bores det styrede borehoved igennem den planlagte strækning til modtagerhullet. Her påmonteres REAMEREN og den nye ledning. Herefter trækkes REAMEREN og røret tilbage til starthullet. Under tilbagetrækning udvider REAMEREN det forborede borehul til den ønskede dimension. Styret underboring anvendes hvor normale graveforhold er vanskelige eller uhensigtsmæssige. Transformerstation: På transformerstationen transformere mellem forskellige spændingsniveauer, f.eks. fra 400 kv til 150 kv. Tromledepotplads: Tromledepoter anvendes til opmagasinering af kabeltromler med højspændingskabler. Der etableres typisk et tromledepot for hver ca. 2-3 km kabeltracé, således at hvert depot indeholder det antal kabeltromler, som kræves til at lægge to kabellængder. Dok. 34036-13, Sag 11/1853 25/26

Energinet.dk 8. Bilagsliste A. Kort med projektområdet og udvalgte bindinger B. Lodsejerliste Dok. 31369-13_V1 C. Oversigtskort med ejendomstematisering D. Notat fra Amphi Consult, Natur- og miljøundersøgelser - Dok. 27672-13_V1, Sag 11/1853 E. Notat fra Aalborg Kommune, Høring vedr. etablering af 400 kv kabelanlæg - Dok. 31351-13_V1, Sag 11/1853 Dok. 34036-13, Sag 11/1853 26/26

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Naturstyrelsens screening af projektet Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projekt Skudshale Gistrup, 400 kv kabelanlæg Den nuværende 400 kv luftledning mellem kabelovergangsstationerne Skudshale (SKH) og Gistrup (GST) skal fjernes senest i 2015. jf. Regionplantillæg nr.34, 400 kv højspændingsforbindelse Vendsysselværket Trige, Nordjyllands Amt, april 2001. Forud for fjernelsen af 400 kv luftledningen mellem Skudshale og Gistrup, skal der lægges et nyt 400 kabelsystem mellem disse to kabelovergangsstationer som erstatning for luftledningen. Anlægsarbejdet indebærer: Kabellægning, af ca. 8,6 km 400 kilovolt jordkabler Udvidelse af de to eksisterende kabelovergangsstationer, med udstyr svarende til det der er der i forvejen, til montage af kabelendeafslutninger. Demontering af den eksisterende luftledningsforbindelse, ved nedtagning af luftledning og fjernelse af master, fra mast nr. 35A til mast nr. 58, i alt 24 master. Etablering af 1 x ca. 8,6 km lyslederkabel. Etablering af en kompenseringsspole i station Ferslev. Navn og adresse på bygherre Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Bygherres kontaktperson og telefonnr. Minna Gjøde Mobil 23 33 88 95 mgj@energinet.dk Troels Bjørn Hansen Mobil 30 67 47 64 tbh@energinet.dk Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Strækningsanlæg for kabellægning af 400 kv vekselstrøms jordkabel over en strækning på ca. 8,6 km mellem kabelovergangsstationerne Skudshale og Gistrup, syd for Aalborg. Aalborg Kommune Oversigtskort i målestok Se bilag til projekt- og anlægsbeskrivelsen. Dok. 33154-13_V1, Sag 11/1853

Kortbilag i målestok Se bilag til projekt- og anlægsbeskrivelsen. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010: Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010: X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt X Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes. Projektet er omfattet af bilag 2 pkt. 3c og pkt. 14 Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: X Arealbehov: Arealbehovet ligger primært i anlægsfasen, og er i store træk beskrevet herunder. I vedlagte projekt- og anlægsbeskrivelse er der lavet en nærmere redegørelse for anlæggets arealbehov. Kabellægning: Arealbehovet til selve jordkablet udgøres af en kabelrende, med en bredde på ca. 2 m. I anlægsperioden vil der være brug for et midlertidigt arbejdsbælte, som vil være ca. 15 m, afhængigt af jordbundsforhold, grundvandsstand mv. For hver kabellængde (mellem 900-1450 m) skal kablerne samles i en samlemuffe, hvilket vil kræve et midlertidigt arbejdsareal på ca. 4 x 15 m. Derudover vil der blive behov for oplagspladser og kørerspor fra offentlig vej til kabeltracéet. Når anlægsarbejdet er færdigt, vil kabelforbindelsen være omfattet af et servitutbelagt bælte på 7 m. I servitutbæltet må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Stationer: Kabelovergangsstationerne er forberedt for etableringen af det nye kabelsystem, der skal således kun udføres mindre ændringer/arbejder vedrørende montage af komponenter, svarende til dem der er der i forvejen. Alle ændringer vil ske indenfor det eksisterende stationsareal. På Station Ferslev skal der installeres en kompenseringsspole inde på det eksisterende stationsareal. Dok. 33154-13_V1, Sag 11/1853 Demontering af luftledninger og master:

I forbindelse med demonteringsarbejdet vil der være behov for at etablere adgangsveje og arbejdsarealer ved de master der skal fjernes. Arbejdsarealet ved hver enkelt mast vil være ca. 15 x 20 m. Adgangsvejene vil være 4-6 m. brede. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: X Bygherren ejer anlægget. Inden anlægsarbejdet igangsættes vil der blive taget kontakt til ejere af de ejendomme, hvor eksisterende master er placeret og hvor det nye kabeltracé skal placeres. Adresselisten over ejerne er vedlagt projekt- og anlægsbeskrivelsen. (jf. bilag B og C, til projekt- og anlægsbeskrivelsen.) 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 X Luftledningsforbindelsen: Efter demonteringen af luftledninger, master og fundamenter vil der ikke være synlige anlægsdele over terræn. Kabelanlægget: Kabelanlægget ligger i jorden og ud over kabelovergangsstationerne samt samlingsbrønde fordrer det ikke synlige anlæg over terræn. Kabelovergangsstation: Der vil ske en tilføjelse af udstyr/komponenter svarende til det, der er der i forvejen. Udvidelsen sker indenfor det allerede etablerede stationsareal. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: X Højden på de eksisterende kabelovergangsstationer er i dag 26 m. (Højde ændres ikke og vil forblive på 26 m.) 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: X I driftsfasen transmitterer anlægget udelukkende strøm. Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Et kabelanlæg for en 400 kv vekselstrømsforbindelse. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Kabeltracé på ca.8,6 km. Demontering af master på en ca. 7,5 km lang strækning. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: X X I anlægsfasen: Materiale til kabler (Aluminium), sand til kabelgrav mv., bentonit til underboringer, og brændstof til maskiner samt i mindre mængder råstoffer til fremstillingen af diverse andre materialer, som medgår til eller anvendes og/eller bliver udtjent under anlægsfasen. Dok. 33154-13_V1, Sag 11/1853

I driftsfasen: I driftsfasen vil der kun anvendes begrænsede mængder råstoffer til fremstilling af materialer til almindelig vedligeholdelse. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: X X I anlægsfasen: Der skal (evt.) anvendes begrænsede mængder vand til underboringerne. I driftsfasen: I driftsfasen skal der ikke benyttes vand. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: X 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: X Andet affald: Til underboringerne anvendes boremudder (bentonit). Overskydende bentonit vil blive fjernet efter anlægsarbejdet. Ved demonteringen af luftledningsanlægget vil der skulle bortskaffes: Stål og aluminium fra master og ledninger samt armeringsjern fra fundamenter afhændes som skrot for senere omsmeltning og genanvendelse. Beton fra fundamenterne deponeres eller knuses for genanvendelse. Hærdet glas fra isolatorer sendes til affaldsdeponi. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: X 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Miljøkonsekvenser: Aktiviteterne i anlægsfasen med kabellægning af den nye linjeføring samt demontering af den nuværende 400 kv luftledning medfører en del arbejde med entreprenørmateriel. På de midlertidige køreveje forekommer trafik som kan være en støjgene. Vejene søges placeret, så de undgår nærhed til boliger. Samlet vurderes støjgener i anlægsfasen til at være helt lokalt afgrænsede og af kort varighed og er derfor karakteriseret som værende en ubetydelig negativ påvirkning. X Miljøkonsekvenser i anlægsfasen: Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet omfatter etablering af arbejdsarealer og tilstedeværelsen af mandskab samt maskiner, som afgiver støj i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset karakter maks. 4-6 uger for den enkelte lodsejer og meget kort varighed og vurderes derfor uvæsentlige. Miljøkonsekvenser i driftsfasen: Alle nye komponenter forventes designet således, at stationernes nuværende støjkrav overholdes. Stationsændringerne (på kabelovergangsstationerne) vil ikke generere mere støj end det der i forvejen kan forekomme fra det eksisterende anlæg og højspændingsledninger. Etableringen af en kompenseringsspole i station Ferslev, vil kunne øge støjbelastningen. Da denne afgiver en lavfrekvent brummende lyd. Her vil det også være princippet, at Dok. 33154-13_V1, Sag 11/1853

komponenterne designes og indkøbes med støjdæmpende foranstaltninger således, at støjkrav overholdes. Der forekommer støj fra den nuværende luftledning. Ved demontering af luftledningerne fjernes denne støj. Stationsanlæg, herunder kabelovergangsstationer, er omfattet af Miljøstyrelsens støjgrænser, og de vil overholde de fastsatte støjgrænser. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: X Der vil i anlægsfasen være tilstedeværelse af maskiner, som afgiver udstødningsgasser i sædvanligt arbejdsmæssigt omfang. Generne herfra, i anlægsfasen, vil dog være af begrænset omfang og meget kort varighed maks. 4 uger for den enkelte lodsejer og vurderes derfor uvæsentlige. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: X Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet og demonteringen kan muligvis omfatte lejlighedsvise viberationer fra brug af maskiner og køretøjer. Generne herfra vil dog være af begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes som uvæsentlige. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: X Den midlertidige påvirkning fra anlægsarbejdet kan muligvis omfatte begrænsede, lejlighedsvise støvgener i tørre perioder. Generne herfra i anlægsfasen kan afhjælpes gennem simpel vanding af anlægsområdet og vil være begrænset til nogle få dage for den enkelte ejendom og vurderes uvæsentlige. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: X 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: X Den midlertidige påvirkning fra demontering og kabellægningen kan muligvis omfatte lejlighedsvis brug af arbejdslys, særligt i vinterperioden. Generne herfra i anlægsfasen vil dog være af begrænset omfang og af meget kort varighed og vurderes uvæsentlige. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: X Gældende sikkerhedsprocedurerne vil blive overholdt. Anlæggets placering Kabelovergangsstationerne vil jf. stærkstrømsbekendtgørelsen blive indhegnet med trådhegn, for at undgå uheld ved kontakt med højspænding. 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: X Luftledningsanlægget: Når luftledningsanlægget er fjernet, ophæves deklarationsbæltet, og begrænsningerne på anvendelsen af arealet ophæves. Dok. 33154-13_V1, Sag 11/1853 Kabelanlægget: På de berørte ejendomme tinglyses et deklarationsbælte på 7 m. Det betyder generelt, at der indenfor deklarationsbæltet ikke må opføres bebyggelse eller etableres beplantning med dybdegående rødder. På de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt kan der fortsat pågå ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet, men andre påtænkte aktiviteter, herunder grubning, må kun iværksættes efter aftale med ledningsejer. På de strækninger, hvor kabeltracéet forløber over arealer i ordinær jordbrugsmæssig drift, vil anlægget ikke give anledning til en ændret arealanvendelse. Arealerne til kabelovergangsstationerne, giver ikke anledning til en ændret anvendelse. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for X Projektet forudsætter ikke, i henhold til planlovens bestemmelser, at der skal udarbejdes

området: nye lokalplaner, det er dog kommunen der er planmyndighed på det spørgsmål. På begge kabelovergangsstationer skal der opsættes nyt udstyr, svarende til det der er der i forvejen. Ændringerne kan ske indenfor det eksisterende stationsområde. I station Ferslev skal der opsættes en ny kompenseringsspole, indenfor et eksisterende stationsområde, der er omfattet af LP 02-019. Projektet forventes ikke at kræve ændringer i lokalplanen. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Kabelanlæg er ikke omfattet af planlovens katalog over emner der er kommuneplanpligtige, men det er op til planmyndigheden at vælge, hvorvidt den ønsker at udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Aalborg Kommune har meddelt at det ikke er KP-pligtigt. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: X X Indenfor det servitutbelagte bælte på 7 m, der skal tinglyses på de berørte ejendomme, må der ikke foretages andet end ordinær landbrugsmæssig dyrkningsaktivitet. Derudover vil projektet ikke medføre begrænsninger i anvendelsen af naboarealer. Råstoffer: Der er ikke udpeget råstofområder indenfor planlægningsbæltet. Grundvand: Der vil ikke være hindringer i forhold til udnyttelsen af grundvandsressourcen. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: X 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: X 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: X Kabellægning: I forbindelse med kabellægningen, kan der i begrænset omfang blive behov for at fælde træer, særligt langs Poulstrup vej. I driftsfasen vil der indenfor servitutbæltet omkring kabelanlægget være begrænsninger mht. etablering af skov. Derimod vil det areal der i dag er pålagt deklaration under luftledningerne blive frigjort til skovdrift. Demontering af master og luftledning: I forbindelse med demonteringen af den eksisterende luftledning og master, forventes det ikke at være nødvendigt at fælde træer. Dog kan det være nødvendigt at fældes træer indenfor det areal der i forvejen er pålagt et servitutareal med begrænsninger for skovdriften, heriblandt træernes højde. Efterfølgende vil arealerne kunne tilplantes og benyttes til ordinær skovdrift. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: X 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: X 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Dok. 33154-13_V1, Sag 11/1853 X Der er foretaget en gennemgang af de beskyttede naturområder og eventuelle forekomster af beskyttede arter (bilag IV og rødliste arter) indenfor planlægningsområdet og omkring de master der skal demonteres. Gennemgangen er vedlagt som et bilag til projekt- og anlægsbeskrivelsen..