Nyt 4 oktober 2013 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER



Relaterede dokumenter
Nyt 3 august 2013 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Nyt 1 februar 2013 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Nyt 1 februar 2014 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Nyt 5 november 2013 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Nyt 3 juli 2014 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

NYT 2 MAJ 2016 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

NYT 5 NOVEMBER 2014 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Nyt 2 april 2013 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Svarene til opgaverne kan I finde i centeret, men ikke kigge før I går hjem!

Kulturudvalget KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt

Hugin og Munin Klubben Midtjylland

Billedet fortæller historier

Nyt 2 Maj 2011 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

BØRNEKULTUR NYT juni 2013

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Siden sidst. Mal med sæbebobler. Sømændene i Vordingborg. Vandkamp. Besøg hos Thea. Fisketur. Herlufmagle friluftsbad.

Gamle lege, knipling og papirfoldning for børnene - og så er der Peberkagehuskonkurrence!

Vallekilde-Hørve Friskole.

Dyw-York Times. 2. sektion

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2016

Nyhedsbrev. uge

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Sommernummer Rugvængets Skole

Maj står for døren. Og det betyder,

Born i ghana 4. hvad med dig

Årsberetning, Ulvsborgens Venner 2015

GLADBYS ÅBNING. Åbning af gladby mandag kl Se mere fra åbning på side 2.

Hilsen fra redaktionen

Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland

Nyhedsbrev. uge

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

FRITIDSKLUBBEN HUC NOVEMBER - DECEMBER God jul og godt nytår. Sæt X ved 16. januar 2016 Stor nytårsfest!

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

Lidt flere...stemningsbilleder fra Åbent værksted

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 38 Januar - april 2017

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev december 2017

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

Formandens sidste beretning

Efterårsprogram 2013

FAF siloen forsøges inddraget i Festivalen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

NYT 1 APRIL 2017 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

KOMMENDE ARRANGEMENTER

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Klubnyt efterår 2014.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Prædiken til 1. søndag i advent kl i Engesvang

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

På mandag begynder Ida på prøve i femte klasse. Ida er fra Ebeltoft, og vil gerne være en del af vores skole. Velkommen til Ida og hendes familie.

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Velkommen til september-udgaven af INFO-Billums, hvor vi starter med lidt for både børn og voksne.

FALKEPOSTEN. december

samvirke-nyt Samvirket, Viborg August FDFere fra hele landet deltog i den store landslejr på Sletten

Ved hjælp af kortet kan I se, hvor I kan finde svarene.

Denne uge har stået på musik, dans, teater, håndværk i årets Musical.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Borgerforenings bestyrelsesmøde d. 19. Nov

Nr. 1 januar Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev november-december 2015

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Lokalcenter Fuglebakken

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Henrik Weinkouff Skoleleder

INFO NYT. Vi fejrer 10 år i Fredensborg. Fredensborg Ny Kunstforening oktober. Aktiviteter for alle i hele jubilæumsugen Læs side 3

Nr. 37 September, oktober, november, december 2016

Bestyrelsen søger stadig... (med) arrangører til D

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

Motto: Under Dannebrog. Marineforeningen s Kongens Lyngby Afdeling stiftet 4. april 1944 MEDLEMSBREV

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

Frydenhøj Klub News!!! December 2017 Denne avis tilhører:

Sophienyt. Telefontid : mandag torsdag kl. 08:00 til 11:00 og kl. 13: : Fredag kl. 08:00 til 11:00 og kl. 13:00 15.

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

November Husk at vi øver Lucia Mandag til fredag kl i danserummet!!!!

31. årgang - NR februar

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Plejecenter Violskrænten. Grønnegårdens Aktivitetstilbud

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

Hugin og Munin Klubben Midtjylland. Nr. 35 Januar - maj 2016

Velkommen til årets første:

Aktivitetskatalog Efterår SifXHof. Holmstrupgård

aktiviteter i efterårsferien

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

Scleroseforeningen, Lokalafdeling Nordvestsjælland Nyhedsbrev III, 2016

Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år.

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Nr. 4 Januar årgang. Halfdans A B C. musik. lsk. ende. billedska. teater. abaret

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Transkript:

Nyt 4 oktober 2013 FRILANDSMUSEETS VENNER SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER

Nyt fra formanden Sommeren går på hæld, men det er dejligt at se tilbage på en pragtfuld tid med gode og spændende besøg på Frilandsmuseet. Sæsonen er dog ikke helt forbi, ligesom der også er mulighed for at glæde sig til de mange aktiviteter på museet i forbindelse med efterårsferien og senere i julemåneden. Stubmøllen fra Karlstrup har fået nye sejl efter en donation fra Frilandsmuseets Venner. Men også et andet projekt, som Frilandsmuseets Venner har andel i, er i gang. Frilandsmuseet hører til blandt Danmarks smukkeste museer, men den seneste gennemgribende beskrivelse af museet er skrevet i 1973 af tidligere museumsinspektør Peter Michelsen. Selv om bogen efterfølgende er udkommet i to udgaver, er der i forbindelse med udgivelsen af disse kun foretaget mindre korrektioner i den oprindelige tekst. Der er således behov for et nyt værk om museet, alene af den grund, at der i de forløbne år er sket betydelige ændringer i museet, f. eks. tilstedekomsten af Stationsbyen. Frilandsmuseets Venner er gået ind i projektet med en donation. Det er håbet at en ny spændende bog om Frilandsmuseet vil ligge klar inden for en ikke alt for fjern fremtid både til glæde for museets besøgende og for medlemmerne af Frilandsmuseets Venner. Ligesom Frilandsmuseet og Brede Værk hører under Nationalmuseet, hører en lang række andre museer også under Nationalmuseet. Det er museer som Frihedsmuseet, der for øjeblikket afventer nyopførelse, Musikmuseet, Kongernes Jelling, Klunkehjemmet, Lille Mølle, Museumsskibene (Gedser Rev Fyrskib, Galeasen Anna Møller, Skonnerten Bonavista, Sluppen Ruth og lejerskoleskibet Fulton), Liselund, Frøslevlejren, Kommandørgården på Rømø og fra den 1. januar 2014 bliver yderligere Statens Forsvarshistoriske Museum (Tøjhusmuseet og Orlogsmuseet) slået sammen med Nationalmuseet. I år har Nationalmuseet også indgået aftale med Slagelse Kommune, så Nationalmuseet fremover kommer til at varetage driften af vikingeborgen Trelleborg. Så der er mange museer at besøge for på denne måde at stifte bekendtskab med mange forskellige emner og epoker af vor historie. Nationalmuseet viser i øjeblikket den store udstilling Viking, der absolut er et besøg værd, men en anden begivenhed er også markeret. Det er 80 år siden, at de første hæfter om Danmarks kirker, udgivet af Danmarks Kirker, så dagens lys. I alt har Danmarks Kirker nu beskrevet 2/3 af alle vore kirker på ikke mindre end 38.500 sider. Samtidig er Danmarks Kirker nu til vejs ende med deres digitaliseringsprojekt. Det betyder, at alle de beskrivelser af kirker, kirkesale, kapeller og kirkegårde, der er udgivet, kan læses online via Danmarks Kirkers hjemmeside. Arbejdet er dog ikke slut; der venter flere års arbejde forude, inden værket er fuldført. Jubilæet fejres med en lille udstilling i Nationalmuseets forhal. Udstillingen kan ses i hele september måned. Bent Knie-Andersen 2

Nyt fra overinspektør Peter Henningsen Højsæsonen er nu vel overstået, og endnu engang kan vi se tilbage på en god sæson. Med hensyn til vejret har sæsonen 2013 været mærkbart bedre end de foregående år. Måske næsten for godt, for mange har sikkert valgt at tage på stranden i stedet for at tage på Frilandsmuseet. Det er ikke til at vide. For vores sommerteater Pelle Erobreren har vejret imidlertid været positivt, for vi har ikke haft en eneste aflysning pga. dårligt vejr, og vi har haft en meget fin belægningsprocent. Så vi er glade og tilfredse. I det hele taget har vores nye satsning på museumsteater vist sig at være en succes. Publikum tager rigtigt godt imod både de store og de små stykker, som spilles rundt omkring på museet. Ellers må vi sige at året 2013 har været et år, hvor vi har haft rasende travlt og det vil vi fortsætte med at have frem til i hvert fald årsskiftet. Hvad der især har fyldt, og fortsat fylder meget, er det store magasinprojekt, som foregår i det gamle Landbrugsmuseum på den anden side af vejen. Vi har siden 2012 været i gang med at nedpakke alle de museumsgenstande, som befinder sig i bygningen, for at flytte dem ud på midlertidige magasiner, hvor de skal opbevares, indtil Nationalmuseet har fået færdigbygget de nye store magasiner, som man er i gang med. Alle genstandene i Andelsmagasinet (som vi kalder det gamle Landbrugsmuseum) er nu blevet renset og fotograferet og nedpakket. En del genstande har også skullet nedfryses for at komme forskelligt utøj til livs. Tilbage resterer nu kun en del genstande, som vi vil indstille til udskilning af vores samling. Disse genstande skal flyttes fra Andelsmagasinet til det store telt, som vi i august måned rejste i vores stationsby. Her vil museets folk næste år (vi har ikke tid før) indlede processen med udskilningen. Det er en større administrativ omgang, som nok vil vare det meste af, om ikke hele, 2014. Travlt har vi også med at få bygget et nyt tømrerværksted nede ved Landboskolen (bag ved karetmagerværkstedet fra Borre) samt et nyt driftdepot øst for Landboskolen. Det skal alt sammen være klar inden nytår. Det gælder især det nye driftdepot, som skal rumme alt det materiel, vi har liggende i lethaller ovre ved Virumgård, og som vi er nødt til at fjerne, da hele området på Kongevejen overfor Frilandsmuseet skal rømmes og frigives til salg. Ydermere er vi også i gang med at rejse det lille hus fra 1600-tallets Stenstup, som jeg tidligere på året har omtalt her i bladet. Det kommer til at ligge ved siden af smedien fra Ørbæk og vil blive rejst i løbet af 2013 og 2014. Så vi har virkeligt meget om ørerne i år og næste år med. Til sidst skal det siges, at vi af Hermod Lannungs Fond har modtaget tilstrækkeligt med midler til også at få rejst den gamle trælastlade, som vi hentede i Marstal sidste år. Den kommer til at ligge overfor Bernhard Olsen Teateret, dér hvor det store blå telt med forskellige bygningsdele nu er placeret. Hvornår vi konkret går i gang med at genrejse den, har vi dog endnu ikke styr på. Vi har, som nævnt, så meget om ørerne for tiden, at vi endnu ikke har fastsat, hvornår vi går i gang med dette arbejde. Peter Henningsen Overinspektør 3

Frilandsmuseets historiske marked i efterårsferien 13. til 20. oktober 2013 Hvad er børnenes efterårsferie uden Frilandsmuseet? Når løvet falder og fuglene drager mod syd lukker Frilandsmuseet op for endnu en herlig familiebegivenhed, et landsbymarked som det kunne have taget sig ud i 1800 tallets sidste årtier. Vi vil gerne præsentere et marked med lidt af det hele. Vi skaber et historisk marked med gøglere, fusentaster og bondeknolde. Her kan du vælte dåser, spille kegler, gå på stylter eller få en tur i luftgyngen. Der vil være kraftprøve, lykkehjul for børn og muligheder for at prøve en væltepeter. Igen i år kan børnene glæde sig til en ny børnekarrusel. Musikken skal vi ikke glemme: både trommer, guitar, lirekasse og sang vil bidrage til den gode stemning og danne baggrund for en ægte markedsstemning. Biavlerne fra Brede vil være til stede og fortælle om kunsten at lave honning. De vil give smagsprøver og sælge det søde klister, ligesom en grøntsagsbod vil være at finde i vrimlen. Til at tilfredsstille den søde tand er der salg af marmelade, honninghjerter og lune æbleskiver. Melder sulten sig for alvor, kan der købes smørrebrød, som bondekonen sælger fra markedets madtelt. Igen i år vil der være korte teaterforestillinger. Den fantastiske klovn Joey besøger også markedet i år til glæde for alle. Aktiviteterne foregår mellem kl. 11.00 og 15.30 på plænen bag gården fra Ostenfeld mellem Fuglevad vindmølle og Centralpladsen. Desuden maler Frilandsmuseets Møllerlaug rugmel i Ellested Vandmølle søndag den 13., onsdag den 16. og søndag den 20. oktober kl. 10.30 15.00. Køkkenlauget laver mad på brændekomfuret på gården fra Fjellerup nogle dage i efterårsferien, hvor publikum kan få en smagsprøve. Det er gratis at besøge museet, men udvalgte aktiviteter kræver betaling, så husk kontanter! Boum Pyndiah Frilandsmuseets historiske marked. (Foto: Boum Pyndiah.) 4

Frilandsmuseets historiske marked. (Foto: Boum Pyndiah.) Frilandsmuseets historiske marked. (Foto: Frilandsmuseet.) 5

Konservering af Frilandsmuseets svenske hængeklæder På Frilandsmuseets to store gårde fra Sydsverige, gården fra Halland og tvillingegården fra Göinge i Skåne, finder man de såkaldte hængeklæder. Ved festlige lejligheder pyntede den svenske bonde vægge, de højloftede tagrygge og bjælker med tekstiler, heriblandt hængeklæder. Hængeklæder er lærredsvævede tekstiler med en bundvævning af hør og med forskellige vævede borter i hør, bomuld eller uld. Mønstrene er typisk geometriske figurer, blandt andet var stjernen populær og farverne var typisk blå og rød. Oprindelig var hængeklæderne fastgjort til trævægge og lofter med søm. Frilandsmuseets hængeklæder er for de flestes vedkommende indsamlet og indført i museets samling i slutningen af 1800 tallet og mange har hængt ude på de svenske gårde lige siden de blev opført på Frilandsmuseet. Ophængningen med søm er for længst erstattet med en ophængning med velcrobånd på Hallandog tvillingegården. Søm ruster og ætser tekstilet så der til sidst opstår et hul. For nylig er alle hængklæder taget ned og konserveret og har fået et nyt ophæng, som sikrer dem bedre imod nedbrydning og angreb af sølvkræ. Sølvkræ elsker fugt og cellulose, der er grundbestanddelen i bomuld og hør, og kan forårsage store ødelæggelser ved at gnave store huller i tekstilet, hvis de kan komme til det, og det kunne de inden arbejdet startede. På tvillingegården havde man ved en tidligere konservering forsøgt at beskytte hængeklædet ved at sy en beklædning af bomuld fast til bagsiden. Dette var dog ikke optimalt, da bomuldsstoffet og hængeklædet i hør ikke opfører sig ens i det fugtige miljø. Dette viste sig ved, at hængeklædet blev trukket sammen som et foldegardin. Hængeklæderne blev taget ned, konserveringstimer blev afsat, og tekstilerne blev sendt ned til tekstilkonserveringen i Brede. Her blev bagbeklædningen fjernet. Hængeklæderne blev vasket liggende på et lavtryksbord med sug, og en detergent vaskeblanding blev påført med en forstøver. Herefter blev huller lappet med et nyt fint stykke hørlærred, og som noget nyt blev en bagbeklædning af en tyndtrådet polyesterlærred syet til hængeklædet. Tvillingegården fra Göinge i Skåne. (Foto: Anker Tiedemann.) 6

Konservering af Frilandsmuseets svenske hængeklæder På Hallandgården hang hængeklæderne direkte mod den fugtige trævæg med et aktivt angreb af sølvkræ til følge. (Foto: Frilandsmuseet.) Fortsættes på næste side TYVEK er et let og effektivt frithængende undertag som kan benyttes i alle uventilerede konstruktioner (Foto: Frilandsmuseet.) 7

Konservering af Frilandsmuseets svenske hængeklæder De nykonserverede hængeklæder er nu tilbage på tvilllingegården. (Foto: Frilandsmuseet.) Polyester reagerer næsten ikke med fugt og er ikke et materiale sølvkræ ynder at spise. Den bløde del af et velcrobånd (loop delen) blev syet til et kantebånd, som blev syet fast til hængeklædets øverste kant. For at skabe afstand til den fugtige trævæg blev der monteret en træliste, så der nu er 4 cm s mellemrum imellem væg og hængeklædet. På trælisten blev den hårde del af velcrobåndet (hook delen) hæftet fast. For at beskytte yderligere mod fugt fra væggen blev en dampspærrer TYVEK, et materiale brugt i byggebranchen, hængt op med velcro på samme afstandstræliste imellem trævæg og hængeklæde. TYVEK ligner tekstil, men har den egenskab, at det på den ene side er åndbart og på den anden side lukker helt af for fugt og vand. Hængeklæderne fra Hallandgården er færdig konserverede og parate til, at komme på plads i vestre herberg og over de to alkover under lyrehullet i midterstuen i løbet af 2013. Alle hængeklæder er erklæret ENB i 2004, som er den højeste vurdering, en museumsgenstand kan få. ENB betyder en genstand af enestående national betydning. Annemarie Juul, Bevaringsafdelingen i Brede 8

Et Juleeventyr Årets musikalske julechok for hele familien. Ved juletid sidder den gamle, griske gnier Scrooge og tænker kun på at tjene penge. Han synes julen er noget pjat. Mens han sidder der alene, dukker der en række overnaturlige væsner op. De giver ham et eventyrligt julechok, som tør hans forfrosne hjerte op og bringer medmenneskeligheden og magien tilbage i hans liv. Frilandsmuseets juleforestilling er en hyldest til det uforudsigelige og til miraklerne i hverdagen. Oplev Charles Dickens elskede klassiker fra 1843 i en helt ny og musikalsk gendigtning af den prisbelønnede børne- og ungdomsforfatter Kåre Bluitgen, som har tilført historien fornyet kant og komik. Tag hele familien med til en forrygende, uhyggelig, men også hjertevarm juleoplevelse. Bernhard Olsen Teateret på Frilandsmuseet danner den stemningsfulde ramme om denne nye juletradition med forestillinger for store og små. Frilandsmuseet tilbyder Frilandsmuseets Venner muligheden for at købe særbilletter på alle hverdage i spillerperioden. Normalpris 165 kr. Særpris 50 kr. (Gælder så længe der er ledige pladser og maks. 5 stk.). Kontakt Frilandsmuseets teaterafdeling på mail: teater@natmus.dk Spilleperiode: 22. nov. 22. dec. 2013 Billettelefon: 70 20 20 96 Spilletider: Tirsdag - fredag kl. 17.30, lørdag og søndag kl. 12 og 14 Medvirkende: Casper Crump, Peter Pilegaard, Benjamin Kitter m.fl. Ved juletid sidder den gamle, griske gnier Scrooge og tænker kun på at tjene penge. Han synes julen er noget pjat, men så dukker der en række overnaturlige væsner op. 9

Ophejsning af møllesten i Fuglevad Vindmølle Tirsdag den 25. juni 2013 havde Stig Agerbo og hans håndværkere fra Frilandsmuseets håndværkerafdeling valgt som dagen, hvor tre møllesten, en sten til en skallekværn og to sten, henholdsvis en ligger og en løber, skulle løftes fra portrummet i Fuglevad-møllen til broloftet og kværnloftet. Som det kan læses nedenfor, er det en ganske let sag at løfte tre møllesten, anslået vægt 500 til 900 kg pr. stk., fra jordniveau til henholdsvis første og andet loft i en mølle. Man bruger ganske enkelt det nærmeste, man har, nemlig møllen selv! De tre sten var anbragt i portrummet, pænt stablet med en frontlæsser/truck og med strøer imellem. Oppe i møllehatten havde Stig Agerbo slået et tov omkring vingeakselens ottekantede del mellem midttapbjælken og bagtapbjælken. Tovet blev så lirket udenom krondrevet, gennem de til formålet eksisterende lemme i gulvene i hatteloftet, lodderiloftet, kværnloftet og broloftet, gennem den stående boms store stjernehjul til portrummet, hvor stenene lå. Her kunne tovet bindes om den første sten, og derpå foregik næste etape på møllens omgang, eller galleriet, hvor Stig forbandt de fire vingespidser med et træktov, så man kunne stå på omgangen og trække møllevingerne rundt. Nu kunne arbejdet tage sin begyndelse, Stig dirigerede arbejdet, og Møllerlauget stillede rå rugbrødskraft til rådighed for drejning af vingerne. Resten var rent vægtstangsarbejde. Møllevingen, man trækker i, er godt 1200 cm til akselcentrum, og vingeakselens halve diameter er omkring 20 cm, så det var ikke noget problem for to til tre møllere at løfte de tre sten. Når en sten var oppe kunne en møller uden problem holde stenen men det var også nødvendigt, at hun eller han holdt fast, til de fik besked om, at nu kunne de godt slække. Der udførtes tre løft i alt, og det tog godt et par timer med forberedelse og oprydning. Vi fra Møllerlauget var glade for at være med til en opgave, der blev løst helt, som man gjorde den gang, der ikke var noget, der hed mobilkraner eller lastbiler med kran. Nils Kristian Zeeberg, Møllerlauget Note: Alle de fine mølleudtryk ovenfor er fra Frode Kirks opmålingsværk om Frilandsmuseets Bygninger fra 1980. (Foto: Anker Tiedemann.) 10

Dato Aktivitet Tid og sted 13. august 20. oktober Åbent på Frilandsmuseet Kl. 10.00 16.00 13. august 20. oktober Museets møllerlaug viser museets møller frem for museets gæster 13. august 20. oktober Bondens dyr Museets dyrepasser fortæller de små museumsgæster om bondens dyr 1. maj 20. oktober Bondens have Museets gartnere fortæller om bondens have i museets forskellige haver 12. 20. oktober Historisk efterårsmarked med aktiviteter, salg, musik og gøgl 23. november 22. december 30. november 1. december 7. 8. december aktiviteter frilandsmuseet 2013 Et Juleeventyr En klassisk julefortælling for hele familien Jul på Frilandsmuseet Kom og oplev julens forberedelser, mad, pynt, fest og den traditionsrige forestilling om drillenissen 30. november Frilandsmuseets Venners julemorgen på Frilandsmuseets restaurant Kl. 10.30 12.30 og 13.15 15.00 Alle søndage og sidste onsdag i hver måned I Karlstrup Mølle og Ellested Vandmølle Kl. 10.30 Hver tirsdag, onsdag og torsdag Ved Rømøgården Kl. 13.30 Hver onsdag og sidste søndag i hver måned Spørg i Butikken for oplysning om sted Kl. 11.00 15.30 Ved Ostenfeld I Bernhard Olsens Teater Pris 165 kr. Tirsdag-fredag kl. 17.30 Lørdag-søndag kl. 12.00 og 14.00 Særpris for Frilandsmuseets Venner: 50 kr. alle hverdage, så længe billetter haves Kl. 10.00 16.00 Kl. 9.00 I 2013 holder Frilandsmuseet åbent 13. august 20. oktober: Alle dage 10.00 16.00. Mandage lukket, dog åbent 14. oktober. Aktiviteter med grøn skrift er alene for medlemmer af Frilandsmuseets Venner Ændringer kan forekomme. Hold dig opdateret på museets hjemmeside: http://natmus.dk/frilandsmuseet/ 11

Medlemsfordele Husk at fremvise medlemskortet før betaling i restaurant og butik og ved besøg på andre frilandsmuseer OBS! Medlemsrabat i butik og restaurant 10 % rabat i Museumsbutikken på Frilandsmuseet og på Nationalmuseet 10 % rabat på Frilandsmuseets Restaurant i sæsonen ikke selskaber Afs.: Frilandsmuseets Venner Frilandsmuseet Kongevejen 100 +++4881+++ 2800 Kgs. Lyngby Frilandsmuseets Venner har gratis adgang til I Danmark Den Gamle By, Aarhus Frilandsmuseet, Kgs. Lyngby Omvisning i Brede Hovedbygning, Kgs. Lyngby Nationalmuseet og museer under dette I Norge Maihaugen, Lillehammer Norsk Folkemuseum, Bygdø, Oslo Sverresborg, Trondheim I Finland Klosterbacken, Turku/Åbo I Sverige Jamtli, Östersund Kulturen, Lund Gamle Linköping, Linköping Skansen, Stockholm Forsideillustration: Høst på gammeldags maner ved Fuglevad vindmølle fra 1832. (Foto: Anker Tiedemann) Opsæt og tryk: brinckmeyer.dk Redaktion: Knie-Andersen (Ansv.) og Rebekka T. Rasmussen Adresse for Frilandsmuseets Venner Frilandsmuseets Venner Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 41206401 E-mail: anne.ohlers@natmus.dk Bestyrelsen for Frilandsmuseets Venner Bent Knie-Andersen Formand Jes Damsted Kasserer Vagn Andersen Johannes Green Hans Peter Houlberg Uffe Thorlacius Henrik Victor Nørgaard Lene Floris Museumschef Per Kristian Madsen Direktør for Nationalmuseet Peter Henningsen Overinspektør på Frilandsmuseet og Brede Værk Sekretær for bestyrelsen