gældende roning i inrigger og outrigger både. Rosæson 1 Rosæsonen, hvis nøjagtige længde fastlægges af bestyrelsen, går maximalt fra 1.april til og med 31. oktober. Styrmandsvagten 2 Bestyrelsen udpeger én styrmandsvagt til hver af ugens klubaftener. Styrmandsvagten sætter bådholdene blandt de fremmødte medlemmer og sikrer, at der er en ansvarlig styrmand på hver båd. Styrmandsvagten er den eneste, der sætter hold i den sidste halve time op til det fastlagte tidspunkt for hver af klubaftenerne. Forhold under roning 3 Et bådhold består af fuldtalligt mandskab inklusive styrmand, se dog undtagelser i 21. Mandskabet må ikke være påvirket af spiritus (grænse 0,5 promille) eller andre rusmidler. Passagerer og husdyr må ikke medtages i bådene. Dog kan en roer medtage et mindre barn på korte ture under gunstige vindforhold forudsat at resten af mandskabet er indforståede, at barnet bærer redningsvest og placeres umiddelbart foran styrmanden. Roeren bærer det fulde ansvar for barnets sikkerhed. Klubbens både må ikke under nogen former føre sejl. 4 Inriggere skal i stævnen føre klubbens stander. På søn- og helligdage samt på langture føres tillige agter DFfRs splitflag. Når det er mørkt, skal der agter føres et hvidt lys, der er synligt horisonten rundt. 5 Der må ikke ros i så høj sø, at der kan være fare for, at båden fyldes med vand eller tager skade ved søsætning eller optagning. Hvis der under turen bliver høj sø, skal båden straks søge land. Er der høj sø ved klubbens bådebro, skal søsætning og optagning ske inde i Hellerup Havn. Styrmandens pligter og beføjelser 6 Styrmanden fører kommandoen og leder turen, som regnes fra det øjeblik, båden tages fra sin plads, til den atter er på sin plads i bådhallen. Styrmanden har det fulde ansvar for turen, herunder for at Roforholdene er acceptable under hensyntagen til det aktuelle mandskab og turens mål mandskab, turens mål og afgangstidspunkt er ført ind i Rokort.dk. der i båden forefindes svømme/redningsveste til alle på holdet, øsekarret er fastgjort med en line til båden inriggere er forsynet med to fendere båden med tilbehør behandles sådan, at den ikke lider skade båden efter turen lægges korrekt på bådvogn og på den rette plads i bådhallen i rengjort og aftørret stand bådens tilbehør, herunder årer, ror, bådshage, stander, flag, bundpropper og redningsveste m.m., bevares i uskadt stand og efter turen anbringes på sin plads reglementet og andre gældende bestemmelser overholdes tidspunkt og kilometerantal ved tilbagekomst påføres turen, som herefter afsluttes i Rokort.dk 7 Bådholdet er under hele turen under styrmandens kommando og skal følge dennes påbud i enhver henseende. 1 of 5
8 Tager båden eller tilbehør skade, skal styrmanden straks efter hjemkomsten indføre dette som ny skade i Rokort.dk. Herunder tages der stilling til, om båden fortsat må anvendes. I tvivlstilfælde kontaktes materielforvalteren. Dagligt roområde 9 Klubbens daglige roområde er begrænset mod nord af Sletten Havn, mod syd af Slusen og mod øst af Margretheholm Havn. Roning skal foregå kystnært. Fra sæsonstart til 1. maj må afstanden til kysten maksimalt være 100 meter. I praksis vil det betyde, at man i denne periode ikke må ro til Københavns Havn og at man ikke må krydse Nivå Bugten eller krydse direkte over mellem Tuborg Havn og Fiskerihavnen. 10 For roning i Københavns Havn kræves, at styrmanden er A-styrmand eller langtursstyrmand, se 15. Ved roning i Københavns Havn skal By og Havns til enhver tid gældende bestemmelser overholdes. Robåde, der styrer over løbene, skal vige for alle fartøjer, som sejler i løbenes længderetning. Langtursroning og reservationer 11 Ture, der går uden for klubbens daglige roområde, er langture. Sådanne ture må kun gennemføres i inriggere eller coastalbåde. For langture gælder DFfRs langtursreglement ufravigeligt. En båd på langtur skal altid ledes af en langtursstyrmand. Deltagere på langture skal have demonstreret, at de er i stand til at iføre sig redningsvest i vandet. Langture af flere dages varighed skal godkendes, og der skal være en turleder, som står inde for sikkerheden i overensstemmelse med DFfR's langtursreglement, og som sørger for godkendelse. Reservation foretages af turlederen i Rokort.dk med angivelse af formålet. Turleder og mandskab opføres i bemærkningsfeltet. Skal der ikke reserveres HR materiel, anmeldes turen ved at reservere 'langtur i fremmed klub'. Materielforvalteren og instruktionsrochefen kontaktes i rimelig tid inden turen for godkendelse af reservationen og turen, hvilket kvitteres ved kommentar til reservationen i rokort. Kan disse ikke kontaktes, kan andre medlemmer af bestyrelsen godkende. Hvis der er tale om en klubtur, som slås op før valg af mandskab, skal turlederen, før turen slås op, have denne godkendt ud fra turbeskrivelse og kriterier for deltagelse. Efter godkendelse er det turlederens ansvar, at der kun deltager mandskab, der lever op til de fastlagte kriterier. Deltagelse i en langtur arrangeret og ledet af en fremmed klub eller organisation kræver ikke forhåndsgodkendelse, med mindre det kræves af den organiserende organisation, men meget gerne information til bestyrelsen. Ture til Skovhuset med overnatning kræver reservation af både som ovenfor anført, og benyttelse af Skovhuset aftales med den Skovhusansvarlige. Der kan herudover reserveres både og andet materiel til instruktion, klubarrangementer, SPP/kaproninger eller andre særlige klubaktiviteter. Det er ikke tilladt på forhånd at reservere både til almindelig roning inden for lokalfarvandet. Hvis der i forbindelse med klublangture opkræves et deltagergebyr til transport, bådeleje, overnatning, forplejning o. lign. skal den turansvarlige snarest efter turens afslutning udarbejde et ad-hoc regnskab til deltagerne som basis for afregning af overskud/underskud. På klubaftener om onsdagen skal alle både, der ikke er reserverede til specielle formål, være til rådighed for styrmandsvagten et kvarter før aftenroningens start. 2 of 5
Roaktiviteter for gæster 12 Et medlem, der er instruktør, kan i begrænset omfang tage et potentielt medlem med ud på en prøvetur inden et evt. medlemskab. Instruktøren skal sikre at gæsten kun kommer ud i rosæsonen gæsten kan svømme den krævede distance gæsten registreres som gæsteroer i Rokort.dk 13 Et aktivt medlem fra en anden roklub kan ro i klubbens både i begrænset omfang efter tilladelse fra bestyrelsen eller styrmandsvagten. En sådan gæst skal efterleve nærværende roreglement. Et aktivt medlem fra HDR kan altid ro på et HR-bådehold, hvis deltagelsen er en forudsætning for, at båden er fuldt bemandet 14 Ro-arrangementer med en gruppe deltagere, der ikke er frigivne roere, må kun finde sted i inriggere, og kræver udarbejdelse af en sikkerhedsinstruks i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens regler. Skabelon for en sådan instruks forefindes på klubbens hjemmeside. Hvis arrangementet ikke involverer betaling, kan instruktører dog medtage gæster i båden uden særskilt sikkerhedsinstruks. Instruktion af nye medlemmer kræver heller ikke særskilt sikkerhedsinstruks. Rouddannelse 15 Aktive medlemmer, der ønsker at ro, og som ikke tidligere har fået en efter bestyrelsens skøn fornøden rouddannelse, skal gennemgå klubbens roundervisning og forinden fremlægge bevis for, at de kan svømme 600 meter uden hvil, samt at de kan træde vande. Medlemmer, der har gennemgået rouddannelse i anden klub, kan overføre meritterne efter at have demonstreret deres færdigheder, f.eks overfor en relevant instruktør eller ved udtalelse fra den uddannende klub, som roinstruktionschefen skal vurdere. Medlemmer, der er under rouddannelse, har kun adgang til bådene sammen med en instruktør. 16 Rouddannelsen ledes af instruktionsrochefen og de af denne godkendte instruktører. Styrmandsuddannelse 17 B-korttursstyrmænd Aktive medlemmer, der har roet i minimum én sæson og 200 km, og som er fyldt 15 år, kan blive B-styrmænd ved at deltage i og bestå klubbens teoretiske og praktiske korttursstyrmandskursus samt gennemføre entring af en inrigger og iførelse af redningsvest i vandet. B-styrmænd har ret til at lede roture i den del af det daglige roområde, der begrænses mod nord af Rungsted Havn og mod syd af Svanemølleværket og mod øst af redningsplatformen ved opfyldningsområdet ved ydre Nordhavn. 18 A-korttursstyrmænd B-styrmænd, der er fyldt 18 år, kan blive A-styrmænd ved at have opnået erfaring med roning over Nivå Bugten og i Københavns Havn. Derudover kræver tildeling af A-styrmandsret en godkendelse fra instruktionsrochefen ud fra en samlet vurdering af vedkommendes erfaring og kvalifikationer. A-styrmænd har ret til at lede roture i hele klubbens daglige roområde. Styrmandskursus og de praktiske prøver som B- og A-styrmand ledes af instruktionsrochefen og de af denne godkendte instruktører. 19 Langtursstyrmænd A-styrmænd, der har deltaget i langture udenfor dagligt roområde af flere dages varighed, kan af instruktionsrochefen ud fra en samlet vurdering af vedkommendes erfaring og kvalifikationer tilmeldes DFfRs langtursstyrmandskursus. Rettighed som langtursstyrmand kan efter kursusforløbet tildeles ved godkendelse fra DFfR, HR s formand og instruktionsrochefen. 3 of 5
Scullerroning 20 Nærværende bestemmelser gælder for singlescullere, incl. af coastaltypen, ud over de generelle regler A. Scullerroning begynder tidligst den 1. maj. Roeren skal være iført svømme/redningsvest indtil vandet er minimum 10 grader. B. Roområdet for roere med scullerret er det samme område, som ens styrmandsret giver adgang til, dog ikke turen mellem opfyldningsområdet ved Ydre Nordhavn og Københavns Havn. C. For at påbegynde scullerinstruktion skal roeren først have opnået coastalret. Scullerret opnås, når roeren har opnået fortrolighed med håndtering af og roning i sculler og bestået entringsprøve med og uden svømme/redningsvest. D. Scullerinstruktionen foretages af de af instruktionsrochefen udpegede scullerinstruktører, og foregår i bugten fra Tuborg molen og nordpå langs kysten til Skovshoved Havn. Scullerinstruktionen begynder tidligst 1. maj. Der skal bæres svømme/redningsvest under instruktionsforløbet. E. I øvrigt påhviler der alle scullerroere de samme pligter som en styrmand. F. Scullerret tildeles af scullerinstruktøren. Gig- og coastalroning 21 A. Nærværende bestemmelser gælder for gig- og coastalbåde ud over de generelle regler. Ved roning i gig- og coastalbåde kræves det, at den ansvarlige styrmand har erfaring i behandling af og roning i disse både. B. Hovedreglen om fuldtalligt mandskab kan fraviges for gig- og coastalbåde af typerne 3x+ og 4x+. Her tillades det at være én roer mindre i båden, hvis styrmanden skønner, at det ikke går ud over sikkerheden. C. Coastalret tildeles af scullerinstruktører og svarer i indhold til scullerret med den ændring, at entring er demonstreret i 2x coastalbåd i stedet for i singlesculler. For at påbegynde instruktion til coastalret skal man mindst være B-styrmand og man skal have dokumenteret 600 meters svømmefærdighed indenfor de seneste 12 måneder. D. En båd, der ror uden styrmand (dobbeltsculler eller båd med tomt styrmandssæde), skal have en roer med sculler- eller coastalret som ansvarlig. En båd uden fuldtalligt mandskab eller uden styrmand må ikke gå længere østpå end redningsplatformen ved opfyldningsområdet ved Ydre Nordhavn. Vinterroning 22 A. Ved vinterroning forstås roning i perioden fra standerstrygning til standerhejsning. I denne periode indføres bestemmelserne for vinterroning i Rokort.dk under meddelelser, således at alle vinterroere er bekendte med de særlige sikkerhedsforhold, der gælder i denne periode. B. Vinterroning må kun ske i inriggere eller coastalbåde med mere end én roer. Materielforvalteren angiver i Rokort.dk hvilke både der er til rådighed for vinterroning. C. Ved vinterroning i coastalbåde skal samtlige roere være fortrolige med dobbeltåreroning. D. Vinterroning må kun ske i tidsrummet fra en halv time efter solopgang og til en halv time før solnedgang. E. Roområdet for vinterroning er fra Svanemølleværket til Skovshoved Havn. F. Båden skal holde så tæt afstand til land, som det er muligt efter kyst- og farvandsforholdene. Afstanden til land må ikke overstige 100 meter. G. Ved vinterroning skal der tages hensyn til vandtemperatur, sigtbarhed, lufttemperatur, vindhastighed mv., således at der kun ros, når vejrforholdene gør det forsvarligt. H. Vinterroning må kun finde sted i isfrit vand. I. Ved vinterroning skal samtlige roere i båden være iført oppustelige redningsveste. J. Vinterroere skal i den umiddelbart forudgående sommersæson have roet mindst 200 km. 4 of 5
Diverse 23 Medlemmerne skal rette sig efter enhver bestemmelse, bestyrelsen træffer angående roningen. Det til en båd hørende materiel må ikke uden materielforvalterens tilladelse benyttes til en anden båd. Bestyrelsens beslutninger vedrørende roningen bekendtgøres elektronisk eller ved opslag i klubben. 24 Bestyrelsen sikrer, at medlemmers rettigheder og romæssige status, herunder frigivelse, B-, A- og langtursstyrmandsret, instruktørstatus, coastalret og scullerret, fremgår af Rokort.dk. 25 Efter frigivelse er det enhver roers eget ansvar at vedligeholde de sikkerhedsmæssige færdigheder (e.g. bevægelighed og svømning) samt at sikre passende påklædning i forhold til farvand og vejrforhold. Instruktionsrochefen kan dog til enhver tid kræve, at et medlem skal aflægge en ny svømmeprøve. 26 Privatejede redningsveste skal, ligesom klubbens, testes mindst én gang årligt. Det er medlemmet selv der er ansvarlig for at udføre denne test, hvortil det udstyr klubben har anskaffet til formålet kan anvendes. En redningsvest der ikke er testet indenfor de seneste 12 måneder må ikke benyttes ved roning i klubbens både. 27 Bestyrelsen kan dispensere fra nærværende roreglement i forbindelse med kaproningsaktiviteter. 28 Overtrædelse af dette reglement samt mangel på fornøden påpasselighed kan straffes med tab af styrmandsret og retten til at ro for kortere eller længere tid. Endvidere henvises til vedtægterne. 5 of 5