Det til enhver tid gældende roreglement skal være slået op i klubben samt på klubbens hjemmeside.

Transkript

1 SR s roreglement Vedtaget af bestyrelsen 14/ Skovshoved Roklub s roreglement af 1. november 1941, ændringer og ajourføringer: aug. 47, maj 65, nov. 74, nov. 79, jul. 97, mar. 01, maj, 02 jul. 02, okt. 03, feb. 04, mar. 07, aug. 07. Roreglementet er et supplement til Skovshoved Roklub s love DfFR s og DKF s love og regler, samt de danske og internationalt gældende regler for færdsel til søs. Det overordnede formål er: At materiellet behandles med omtanke og fornuft. At der ikke tages nogen unødvendige chancer i færdslen på vandet. Regelsættet for brug af bådene og færdsel på vandet omfatter: Sikkerhed. Generelle krav for frigivelse. Specifikke regler for forskellige bådtyper. Færdsel på vandet. Brug af materiellet. Klubbens sanktionsmuligheder. Regler for vinterroning (vinter-supplementet). Reglementet revideres efter behov, og der kan løbende komme ændringer. Det er ethvert medlems pligt og ansvar at holde sig ajour med de gældende regler. Det til enhver tid gældende roreglement skal være slået op i klubben samt på klubbens hjemmeside. Kapitel 1: Generelle krav for alle medlemmer 1 Svømmeprøve: For at kunne deltage i klubbens roaktiviteter skal man kunne: Svømme mindst 600 meter uden hvil. (gælder for alle aldersgrupper). Ved indmeldelse skal forevises bevis for svømmeprøve som højst må være 6 mdr. gammelt. Svømmeprøven skal fornys hver fjerde år 2 Ro-område og maksimal afstand til kysten: Klubbens lokale farvand, også kaldet korttursområdet, strækker sig fra Kalkbrænderihavnen (incl. den nye fiskerihavn) i syd, til Rungsted Roklub i Nord. Endvidere er Mølleåen nedenfor Frederiksdal slusen, incl. tilstødende søer, korttursområde. For både der ligger eller er udstationeret i Skovserro gælder et særligt Skovserrokorttursområde der strækker sig fra Frederiksværk Roklub til Hundested Roklub. Roere der bruger disse både skal skrive sig ud på normal vis i Skovserro s roprotokol. Al anden roning betragtes som langtursroning. For alle bådtyper gælder at den maksimalt tilladte afstand fra land er 600 meter. Det er dog tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges uforholdsmæssigt, dog må afstanden til nærmeste kyst under alle omstændigheder ikke overstige 2,5 km.

2 3 Frigivelse: Ved frigivelse forstås tilladelse til at ro uden instruktør. Ethvert medlem, som ikke tidligere har lært at ro, skal gennemgå den fastsatte instruktionsplan for de relevante bådtyper. Instruktionsplanen laves af instruktørerne og bestyrelsen og skal være i overensstemmelse med de relevante love jvf. 1, og opfylde de sikkerhedsmæssige og rotekniske krav. Efter endt instruktion kan medlemmet frigives af klubbens instruktører iht. de relevante krav for bådtypen. Medlemmer der tidligere har roet i andre klubber, som bliver genindmeldt eller skifter fra passivt til aktivt medlemskab behøver ikke gennemgå instruktionen, men skal bevise at de kan klare de relevante krav. Eventuelle prøver aflægges overfor klubbens instruktører. 4 Kontingent betaling: Bestyrelse, vagthavende, instruktør eller træner er i tvivlstilfælde berettiget til at se dokumentation for betalt kontingent forevist af enhver som vil deltage i roningen. Såfremt de pågældende er i restance kan adgang til bådene nægtes. 5 Rosæson: Ro sæsonen er fra standerhejsningen i april til standerstygningen i oktober. Udenfor sæsonen kan roning kun finde sted efter reglerne for vinterroning. 6 Særlige regler, roforbud og karantæne: Medlemmerne skal rette sig efter enhver bestemmelse som bestyrelse, vagthavende samt instruktører og trænere måtte træffe med hensyn til roningen og materiellets benyttelse. Bestyrelse og vagthavende kan bl.a. sætte roforbud i følgende tilfælde: Dårligt vejr Klubarrangementer (eksempelvis er der ofte roforbud i dagene op til kanindåben). Bådvedligeholdelse og rengøring. Ethvert bestyrelsesmedlem kan tildele et medlem roforbud/karantæne såfremt medlemmet handler imod klubbens love og regler eller udviser en uacceptabel adfærd (jf. klubbens love 8). Roforbuddet/karantænen kan maksimalt vare til førstkommende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen skal behandle den indtrufne situation og tage stilling til om der skal ske yderligere i sagen. I tilfælde af et medlems grov overtrædelse af klubbens love og regler, gentagen grov uagtsomhed eller hvis medlemmet gentagne gange har udvist en adfærd der berettiger til roforbud / karantæne kan bestyrelsen fratage kajakrettigheder, styrmandsret m.v. I øvrigt henvises til 8. i klubbens love. Hvis en roer tildeles karantæne, orienteres hele bestyrelsen hurtigst mulig ( /opslag). 7 Gæsteroere: Ved gæsteroer forstås en roer, som er medlem af en anden roklub og som ønsker at deltage i roning fra SR. En gæsteroer kan ikke være ansvarlig styrmand i en SR båd, med mindre vedkommende er godkendt af bestyrelsen. Et fuldt bemandet gæstehold med en ansvarlig styrmand, kan til enhver tid ansøge bestyrelsen om at låne en båd. Danske gæsteroere skal være frigivet til den relevante bådtype efter egen klubs regler. Bestyrelsen er berettiget til at stille krav om yderligere sikkerhedsøvelser eks. kæntringsprøve eller svømmeprøve. Gæsteroning sker typisk i forbindelse med forskellige klubarrangementer eller et par gange over en kort periode. Roere fra andre klubber der ønsker at ro fra Skovshoved i en længere periode eller deltage i en række arrangementer skal betale kontingent for perioden. 8 Brug af svømmevest/redningsvest: For alle bådtyper gælder, at der ved roning altid skal medbringes vest, dog skal vesten altid bæres, hvis vandet er under 10 grader. Endvidere gælder følgende skærpende særregler:

3 Børn under 12år skal altid bære vest. Ved roning mere end 600m fra land skal der altid bæres vest Ved poloroning skal der altid bæres vest Ikke frigivne kajakroere skal altid bære vest. For langtursroning i robåd skal vesten være en redningsvest (DFfR krav). BEMÆRK: Der gælder særlige regler for vinterroning 9 Håndtering af materiel og skader, samt forsikring: Enhver roer har pligt til at sørge for, at der ved håndtering af både og andet materiel udvises de nødvendige hensyn og at båden/materiellet renses og aftørres inden det sættes på plads efter brug. Skader som sker på materiel skal registreres i udskrivningssystemet. Større skader skal omgående meddeles bestyrelsen skriftligt med oplysninger om skadens form og omfang, samt hvad der forårsagede skaden. Skader der skyldes grov uagtsomhed fra roerens respektive styrmandens side skal erstattes af denne jf. klubbens love 8. I forbindelse med skader er den roer der har skrevet båd og mandskab ud (styrmanden i robåd) ansvarlig for materiellet over for klubben. Klubbens materiel er forsikret ved al transport inden for landets grænser. Ved transport udenfor landets grænser skal der tegnes en ekstra forsikring for båden. Udgiften påhviler den (de) roere som skal bruge båden udenfor landets grænser.(i de tilfælde hvor båden skal bruges i forbindelse med et stævne og deltagelsen sker efter aftale med bestyrelsen betaler klubben forsikringen). 10 Materiel: Det til en båd hørende materiel, må ikke uden aktivitetschef/materialeforvalters tilladelse benyttes til en anden båd. Alt væsentligt materiel skal være mærket med SR s navn /logo. 11 Reservation af materiel: Robåde / kajakker kan normalt ikke reserveres forud til alm. daglig roning, undtaget herfra er deltagelse i officielle løb såsom Sved På Panden, Handicaproning mm. Bestyrelsen kan til enhver tid reservere materiellet til særlige aktiviteter / arrangementer m.v. Både kan reserveres til langture, dvs. roture der foregår udenfor korttursområdet, herunder også søndags-og weekendture. Reservation af materiel foretages i indskrivningssystemet. For langture der kræver forhåndsgodkendelse af bestyrelsen skal langtursansøgning udfyldes jf. 8. Reservation af både/kajakker kan foretages gennem hele sæsonen. Reservation til langture, der kræver forhåndsgodkendelse er ikke gældende før bestyrelsen (primært aktivitetscheferne) har godkendt langtursansøgningen. I tilfælde af overtegning er det bestyrelsen der afgør hvilke roere der kan få tilladelsen / båden. Er roeren/mandskabet ikke klar til afgang senest ½ time efter start tidspunktet bortfalder retten til båden, og andre medlemmer kan frit disponere over den. Såfremt båden er udstationeret i en klub, skal denne klub kontaktes og denne klubs regler og anvisninger skal følges. Disse regler sætter ikke SR s egne love og regler ud af kraft. I SR skal der foreligge en godkendt langtursansøgning efter gældende regler. Såfremt båden er udstationeret af SR uden at det er til en klub, gælder SR s regler naturligvis altid. 12 Udtagelse af roere mm.: Udtagelse af roere, mandskab, sammensætning af hold sker efter aftale med aktivitetschef og eventuel træner. Tilmelding til kaproning eller stævner sker efter aftale med aktivitetschefen. Bestyrelsen kan nægte roere at deltage i stævner m.m.

4 13 Ungdomsroere: Ungdomsroning finder normalt kun sted indenfor klubbens lokal farvand, eller i forbindelse med stævner og officielle ungdomsarrangementer i andre farvande, dog kan ungdomsroere deltage i langture med aktivitetschefens og forældre / værges godkendelse. Indtil det fyldte 16 år er korttursområdet begrænset til Tårbæk i Nord og Hellerup i Syd. Se endvidere specifikke regler for frigivelse og erhvervelse af styrmandsrettigheder. 14 Dispensation: Dispensation fra dette reglement kan gives af bestyrelsen. En ansøgning om dispensation der afviger væsentligt fra reglementet skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen og i så god tid at den kan behandles på først kommende bestyrelsesmøde. 15 Overtrædelse af roreglementet med tillæg: Overtrædelse af roreglementet og tillæg, behandles i henhold til Skovshoved roklubs love 8 Overtrædelse af klubbens love, reglementer og øvrige bestemmelser samt roreglementets 6. Medlemmer der handler imod klubbens love, reglementer og øvrige bestemmelser eller gør sig skyldig i adfærd der krænker klubbens anseelse eller modarbejder klubben, kan af bestyrelsen idømmes karantæne. Bestyrelsen kan i særligt grove tilfælde indstille et medlem til eksklusion af klubben under appel til førstkommende generalforsamling. Medlemmer der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder skade eller tab på klubbens materiel eller ejendele, har erstatningspligt til istandsættelse eller nyanskaffelsespris. Medlemmer der uden hjemmel tiltager sig rettigheder, har i alle tilfælde erstatningspligt. Kapitel 2: Regler for roning i robåd 1 Frigivelse i robåd For at blive frigivet i inrigger robåd skal roeren: Kende betydningen af de forskellige kommandoer. Kunne udføre alle kommandoer prompte og forsvarligt. Kunne tage redningsvest på i vandet (demonstreres i løbet af sæsonen) Kende korrekt håndtering af robåden. Kunne færdes korrekt i robåden, når der skiftes plads i åbent farvand både med åren ude og med åren langs. Entringsøvelse i samme sæson Frigivende instruktør må ikke have instrueret kaninen mere end ca. halvdelen af forløbet. For at kunne blive frigivet i gig/sculler skal roeren: Have instruktion svarende til ca. 50 km/6 ture, således at roeren har lært balance, rotag og teknik Kunne tage redningsvest på Være instrueret i styrbord/bagbord, sejlretning/vigepligt på havet samt vejr- og vindforhold Kunne udføre en æntringsøvelse og svømme ind med båden. Kunne håndtere gig/sculler korrekt.

5 Roere, der allerede er frigivet i inrigger, opfylder kravet til brug af redningsvest og nødvendig teori. Instruktører der selv er frigivet i gig kan frigive til gig roning. Instruktører der selv er frigivet i sculler kan frigive roere til sculler. 2 Bemanding af både Alle både skal være fuldt bemandet med frigivne roere. Ikke frigivne roere kan medtages, såfremt der er en instruktør i båden. Inrigger: Der skal altid være en frigivet styrmand i båden. Gig både: Bemandes med frigivne gig roere, frigivne sculler roere, eller styrmænd. I 4 er gig skal der være styrmand om bord, dette er ikke påkrævet i mindre gig både. Sculler: Bemandes med frigivne sculler roere. Passagerer må ikke medtages undtagen i forbindelse med sandkasseroning. Ved sandkasseroning forstås roning, hvor et barn medtages som passagerer i henhold til følgende regler: Sandkasseroning sker på forældrenes ansvar. Hele holdet skal være indforstået med at barnet medtages. Den ansvarlige styrmand skal være et af barnets forældre / bedsteforældre. Sandkasseroning må kun finde sted i korttursområdet, og kun i stille vejr. Barnet skal sidde ved styrmandssædet og må ikke forhindre rorgængeren i at udføre sine opgaver. Barnet skal være under 12 år. 3 Materiel: Robåde skal medbringe bådshage og øsekar. Inriggere skal altid føre klubbens stander. På søn-og helligdage samt på langtur føres tillige DFfR s bådeflag. 4 Lanterne og Lys: Klubbens både skal føre godkendt lanterne fra mørkets frembrud. 6 Ansvar og forhold vedrørende afbrydelse af en tur: Styrmændene har kommandoen over de respektive bådehold og skal påse at materiellet behandles ordentligt. Hvis materiellet ikke behandles forsvarligt eller hvis holdet handler mod klubbens love eller udviser uacceptabel adfærd skal det indberettes til bestyrelsen. Styrmanden og / eller mandskabet har pligt til at søge land / afbryde turen: Hvis den ikke kan gennemføres på forsvarlig vis p.g.a. materielle, eller vejrmæssige forhold. Hvis en person i båden nægter at adlyde de foreskrevne kommandoer. Hvis en person i båden ikke er tryg ved at fortsætte turen. Hvis en eller flere af personerne i båden er / bliver beruset eller påvirket af andre stoffer herunder medicin. 7 Styrmandsrettigheder til robåd: Styrmandsret tildeles af bestyrelsen efter indstilling fra rochefen. Rochefen vedligeholder en liste over styrmandsinstruktører, der er godkendt af rochefen/bestyrelsen til at instruere henholdsvis K-styrmænd og L-styrmænd. Listen skal være opslået i klubben. K-styrmand: Roeren skal have gennemgået relevant styrmandskursus som afsluttes med en prøve, der skal gennemføres med et tilfredsstillende resultat.

6 Roeren skal: Have roet min 400 km. Være minimum 15 år (Under 18år kræves forældre / værges samtykke ). Have ansvarsfølelse og være i besiddelse af sund fornuft og dømmekraft. Gennemfører en kæntringsprøve med tilfredsstillende resultat i samme sæson som frigivelsen. Arrangere og gennemføre en klubtur inden for kort turs området i samme sæson som frigivelsen Når K-styrmanden er frigivet, forventes det at K-styrmanden medvirker til styrmandsvagter i klubben samt deltager aktivt som styrmand på klubture. Kæntringsprøven skal kontrolleres af et bestyrelsesmedlem/instruktør. Hvis kæntringsprøven ikke bliver udført bortfalder styrmandsretten. For at blive frigivet skal den kommende styrmandsaspirant aflægge en praktisk prøve overfor en af klubbens godkendte styrmandsinstruktører. Prøven skal gennemføres med tilfredsstillende resultat. En frigivet K-styrmand kan også ro på Bagsværd Sø/Lyngby Sø efter at have gennemført en rotur på søerne med en L-styrmand, hvor de for søerne gældende regler gennemgås. Ligeledes kan en frigivet K-styrmand også ro i kort turs farvandet ved Skovserro efter at have gennemført en rotur i farvandet med en L- styrmand. L-styrmand: For at kvalificere sig til at komme på langturs styrmandskursus (DFfR eller tilsvarende kursus) skal roeren Være K-styrmand Aktivt have brugt K-styrmandsretten mindst én sæson Have udvist interesse for langturs roning ved at have deltaget i et antal langture (mindst 200 km) i forskellige typer farvand fordelt over mindst én sæson. Roeren skal gennemgå DFfR s langturs styrmandskursus med tilfredsstillende resultat og: Fortsat træne på langture uden for dagligt ro-farvand (mindst 200 km i forskellige typer farvand) Have deltaget i min. 1 tur med overnatning eller en ferielangtur Have arrangeret og gennemført en klubtur i langturs farvand Pakke båd til langtur For at blive frigivet skal den kommende L-styrmand aflægge en praktisk prøve over for en af klubbens instruktører, som selv skal være langtursstyrmand og godkendt af bestyrelsen. Opretholdelse af styrmandsret For at bevare styrmandsretten skal denne bruges og styrmanden skal aktivt medvirke til at klubbens løbende aktiviteter kan gennemføres, for eksempel: Deltagelse i instruktion (for instruktører) Medvirke til planlægning og gennemførelse af klubture Deltage aktivt i de af klubben arrangerede ture Undervisning i SR Deltage i vagtordning på hverdagsaftener Deltagelse i vedligeholdelse af bådene i vintersæsonen Opretholdelse af styrmandsret efter det fyldte 65. år kræver regelmæssig fornyelse af styrmandsretten, således at prøven højst er 5 år gammel.

7 Såfremt en roer ikke benytter sin styrmandsret i en periode på 5 år eller derover (uanset om roeren er passivt/aktivt medlem eller udmeldt af klubben) skal der aflægges ny prøve, og klubben kan vurdere at roeren skal deltage i kursus igen. Betingelser for generhvervelse af styrmandsret aftales med bestyrelse/rochef. Dette kan omfatte ny prøve samt evt. nyt kursus forløb. Kapitel 3: Regler for roning i tur- og kap-kajak 1 Frigivelse i kajak For at kunne blive frigivet i kajak skal roeren: Kunne entre kajakken ved kæntring, øvelsen gentages 2 gange umiddelbart efter hinanden. Kunne ro 100 meter med vand i kajakken. Kunne svømme 50 meter med bordfyldt kajak. Kunne tømme kajakken på en forsvarlig måde. Kunne stige ud af, og ind i kajakken ved en strandbred. Kunne udføre makkeredning være fyldt 14år (Under 18år kræves forældre / værges samtykke ). Det er til enhver tid instruktørens bedømmelse om roeren kan blive frigivet på trods af gennemførelse af ovennævnte krav. Det er f.eks. lovligt at diskvalificere roere, der kun har vist ringe fremmøde i forbindelse med det planlagte instruktionsforløb. 2 Regler for alm. roning i tur- og kap-kajak (Kajakrettigheder): Pga. de forskellige kajaktypers forskelle mht. stabilitet og anvendelsesmuligheder, opdeles kajakkerne i 2 stabilitetsgrupper, turbåde og kaproningsbåde (jfr. DKF's opdeling), som hver er opdelt i 3 anvendelses-undergrupper, instruktion, -200 både samt -700 både. Roeren frigives af instruktøren til roning i turbåde hhv. kaproningsbåde, men avancerer i anvendelsesgrupperne udelukkende afhængigt af det totale antal roede kilometre. Systemet er vist og forklaret herunder.

8 Turkajak-Retter TUR-I: Alle nybegyndere starter i Tur-I og bliver Tur-frigivet til at ro alene når de har bestået frigivelsesprøven i turbåd i henhold til kap.3 1. Bådtyperne i TUR-I er med god balance og en solid konstruktion, typisk Spica, Fanger og Zenith i forstærket glasfiber. TUR-200: Krav til roeren: Har opfyldt krav under TUR-I og roet totalt 200 km siden indmeldelse i klubben. Bådtyperne i TUR-200 er turkajakker med en god balance og en let konstruktion, typisk Spica, Fenja 65 og Skraptus i composit eller kulfiber. TUR-700: Krav til roeren: Har opfyldt krav under TUR-200 og har roet totalt 700 km siden indmeldelse i klubben. Bådtyperne i TUR-700 er turkajakker med en god balance og en let konstruktion, typisk nyere modeller end i TUR-200 klassen Kapkajak-Retter KAP-I Krav til roeren: Man kan påbegynde kapkajak-instruktion, når man har opfyldt krav under TUR-200. Træning i Kapkajak foregår ifølge med instruktør eller andet erfarent medlem efter særlig aftale med den ansvarlige Kajakchef. Der kan søges dispensation til at træne i KAP- I både uden ledsagelse af instruktør. Bådtyperne i KAP-I er kajakker med en sværere balance men solid konstruktion, typisk Tracer samt ældre Lancer og Tiger. KAP-200 Krav til roeren: Har opfyldt krav under KAP-I, roet totalt 200 km siden indmeldelse i klubben, samt bestået frigivelsesprøven (kap.3 1.) i kapbåd. Bådtyperne er typisk kaproningsbåde i træ eller kulfiber, typisk Lancer, Tiger eller Destroyer. KAP-700 Krav til roeren: Har opfyldt krav under KAP-200 og desuden roet totalt 700 km siden indmeldelse. (De 700 km kan derfor være en kombination af km roet i turkajak og kapkajak) Bådtyperne er typisk kaproningsbåde i træ eller kulfiber, typisk Lancer, Tiger eller Destroyer. K4-Ret Roeren kan opnå frigivelse til klubbens 4ér kajak, når roeren har opnået TUR-700 ret og har læst og forstået reglerne for K4 kajakken (opslag i klubben). Der skal være mindst 1 roer ombord, som har K4-ret og den øvrige besætning skal alle have minimum TUR-200 ret. Gældende for alle ovenstående Kajakrettigheder: I klubbens sommerhus (Skovsero) kan roeren efter aftale med en tilstedeværende instruktør få lov til at træne i kajaktyper, der er et niveau højere end roeren er frigivet til

9 i et område, der er synligt fra sommerhusets strandbred dvs. mellem færgelejet v. Sølager Camping og til skrænten, uden ledsagelse af en instruktør. Dog skal man holde sig maks. 100 m fra kysten og i god afstand fra sejlrenden. Kapitel 4: Regler for roning i havkajak På grund af forskellige krav til sikkerhed er havkajakker inddelt i 2 kajakretter, afhængigt af roerens færdigheder og roområdet. Bådtypen er ens for de 2 kajakrettigheder. 1 Frigivelse i havkajak Havkajakret 1: For at blive frigivet i havkajak til havkajakret 1 skal roeren i roligt vejr og på åben vand kunne: Våd udstigning Rotag - frem/tilbage rotation mm Støttetag Styretag Ind og udstigning ved bro og strand Makkerredning Selvredning ved hjælp af padlefloat. Generel vurdering. Det er til enhver tid instruktørens bedømmelse om roeren kan blive frigivet, på trods af gennemførelse af ovennævnte krav. Havkajakret 2 Roeren er frigivet i havkajakret 1, samt gennemgået yderligere instruktion eller tilsvarende uddannelse samt mindst roet 75 km under instruktion. Ro området er klubbens lokalfarvand og efter godkendt langtursansøgning i andre områder. For at blive frigivet til havkajakret 2 skal roeren mestre i uroligt vand de almindelige krav til havkajakret 1 samt: Sidevejs forflytning og teknik egnet til bølger og vind. Roeren skal kunne udføre 3 grønlænder rulninger i løbet af 5 min. med sikkerhed, eller kunne lave 2 entringer ved brug af paddlefloat. Roeren skal kunne ro en kajak 500 m med vand i kajakken efter en entring Brug af slæbeline Roeren skal kende til Søsportens sikkerhedsråd's pjece "Lov og ret", der beskriver de grundlægende regler for færdsel på vand, samt have viden om vind, vejr og kulde. Generel vurdering Det er til enhver tid instruktørens bedømmelse om roeren kan blive frigivet, på trods af gennemførelse af ovennævnte krav. 2 Regler for alm. roning i havkajak Roere der er frigivet til havkajakret 1 må ro i klubbens lokalfarvand, udenfor må kun roes med ledsagelse af instruktør eller ledsaget af roer med havkajakret 2. Fælles regler for havkajakret 1 og 2 er : - paddlefloat, pumpe og slæbeline medbringes i kajakken

10 Havkajakchefen bekendtgør med opslag når dette er gældende. Kapitel 5: Regler for roning i polokajak 1 Frigivelse i polokajak Generelt henvises til klubbens regler for kajakfrigivelse og kajakanvendelse. For frigivelse i polokajak gælder endvidere: Roeren skal kende og anvende almindelig polokajak roteknik, (støttetag, styretag, ind- ud- stigning ) Roeren SKAL kunne rulle sikkert med og uden pagaj. Roeren skal kunne udføre en makkerredning (X eller T redning) i uroligt vand. Frigivelse sker af trænerforum eller polochefen. 2 Regler for alm. roning i polokajak For frigivne poloroere gælder: Der må kun roes i passende vejrforhold. Der må kun roes fra solopgang til solnedgang +/- 30 min. Roere under 18år må kun ro ud hvis de er mindst 2 frigivne roere