BEK nr 1441 af 01/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., Energistyrelsen, j.nr. 2015-1282 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1400 af 30/11/2018 Bekendtgørelse om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer I medfør af 1, stk. 2, 2, stk. 1, 2, 4 og 5, 4, stk. 4, 5 og 7, stk. 2 i lov nr. 736 af 1. juni 2015 om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Risikoafdækningsordningen er en frivillig ordning, der har til formål at fremme udnyttelsen af geotermisk energi i Danmark ved at begrænse den økonomiske risiko, der er forbundet med geotermirelaterede boreprojekter. I risikoafdækningsordningen kan deltage rettighedshavere, der ønsker at investere i og gennemføre geotermirelaterede boreprojekter som nærmere beskrevet i denne bekendtgørelse. 2. I denne bekendtgørelse gælder følgende definitioner: 1) Boreprojekt: Den del af et geotermiprojekt, der vedrører boring, udbygning og prøvepumpning af de geotermiske brønde. 2) Borebudget: Den del af anlægsbudgettet i et geotermiprojekt, der vedrører boreprojektet som nærmere specificeret og afgrænset i Rådets vejledning jf. 8. 3) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse udstedt i medfør af undergrundsloven udfører aktiviteter på vegne af rettighedshaveren eller evt. sole risk-aktiviteter på vegne af nogle af deltagerne i en tilladelse. 4) Primære reservoir: Det reservoir, som ud fra rettighedshaverens samlede vurdering er det mest attraktive, og som projektet i første omgang retter sig mod. 5) Prøvepumpning: En testpumpning for bestemmelse af reservoirets egenskaber, som foretages umiddelbart efter boring og udbygning af brønden. 6) Prøvepumpning skal udføres efter en af Rådet godkendt procedure fastlagt i Rådets vejledning jf. 8. 7) Rettighedshaver: Rettighedshaveren, der efter undergrundsloven har tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Danmark. 8) Risikoafdækningsordningen: En ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med et boreprojekt. 9) Rådet: Det af energi-, forsynings- og klimaministeren udpegede ekspertråd for risikoafdækningsordningen. 10) Udbygning: Den del af boringen, hvor der installeres produktions- eller injektionsudstyr i brønden. 11) Ydelsesgrad: Udtryk for, hvilken energimængde reservoiret kan yde i forhold til det forventede og bestemmes som den målte ydelsesfaktor i procent af den forventede ydelsesfaktor. 1
Kapitel 2 Risikoafdækningsordningen 3. Risikoafdækningsordningen består af en borerisikodækning, en reservoirrisikodækning og en totalskadedækning jf. 4-6. Stk. 2. De tre risikodækninger er gældende for deltagende rettighedshavere fra boringen påbegyndes, og indtil boreprojektet afsluttes, som angivet i 4-6. 4. Totalskadedækningen giver delvis dækning af boreomkostningerne i tilfælde, hvor et påbegyndt boreprojekt må indstilles, inden det har været muligt at udføre prøvepumpning af den første geotermiske brønd. Totalskadedækningen kan kun tegnes sammen med borerisiko- og reservoirrisikodækningerne og dækker den første brønd i ekstraordinære tilfælde, hvor projektet ikke kan gennemføres, og hvor bore- og reservoirrisikodækning ikke finder anvendelse. Stk. 2. For at totalskadedækningen kan udløses, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Rettighedshaveren har indstillet projektet, inden den første boring har testet det primære reservoir eller et af eventuelle sekundære reservoirer. 2) De i projektet faktisk afholdte dokumenterede boreomkostninger for den første boring overskrider 100 % af det af Rådet godkendte borebudget for første geotermibrønd. 3) Rettighedshaveren har været i god tro med hensyn til muligheden for at gennemføre boringen inden for rimelig tid og inden for rimelige omkostningsforventninger, og 4) Rettighedshaveren anmoder Rådet om totalskadedækning skriftligt umiddelbart efter boringens afslutning. Stk. 3. Beregningen af dækning efter denne ordning fastlægges i Rådets vejledning jf. 8. Stk. 4. Dækningsomfanget udgøres af det mindste af følgende beløb: 1) 75 % af borebudgettet for den første boring, eller 2) risikoafdækningsordningens likvide beholdning på tidspunktet for anmodning om dækning. Stk. 5. Totalskadedækningen dækker ikke i de tilfælde, hvor det kan påvises, at rettighedshaveren har fortsat boringen på et tidspunkt, hvor det burde have stået klart, at boringen ikke kunne gennemføres til et tilfredsstillende resultat. Stk. 6. Dækningen kan ikke overstige risikoafdækningsordningens likvide beholdning på tidspunktet for anmodning om dækning. 5. Borerisikodækningen giver delvis dækning af budgetoverskridelser for den første og den anden brønd i et boreprojekt. Borerisikodækningen kan kun tegnes i forening med reservoirrisikodækning og totalskadedækning, men kan udbetales uafhængigt af risikoafdækningsordningens øvrige dækninger og uanset om rettighedshaveren vælger at gennemføre eller indstille boreprojektet. Stk. 2. For at borerisikodækningen kan udløses, skal følgende betingelser være opfyldt: Borebudgettet er godkendt af Rådet og overskredet med mere end 15 % Rettighedshaveren har skriftligt anmodet Rådet om dækning senest 4 uger efter boringens afslutning. Stk. 3. Beregningen af dækning efter denne ordning fastlægges i Rådets vejledning jf. 8. Stk. 4. For den del af budgetoverskridelsen, der ligger mellem 15 % og 40 % af det godkendte borebudget, dækkes 80 % af budgetoverskridelsen. For den del af budgetoverskridelsen, der ligger mellem 40 % og 65 % af det godkendte borebudget, dækkes 40 % af budgetoverskridelsen. Budgetoverskridelser, der overstiger 65 % af det godkendte borebudget, dækkes ikke. Stk. 5. Budgetoverskridelsen beregnes for hver brønd som forskellen mellem det godkendte borebudget og de faktisk afholdte og dokumenterede samlede udgifter for den aktuelle brønd, svarende til posterne i borebudgettet. Stk. 6. Dækningen efter denne bestemmelse kan ikke overstige risikoafdækningsordningens likvide beholdning på anmeldelsestidspunktet. 2
6. Reservoirrisikodækningen giver delvis dækning af boreomkostningerne i de tilfælde, hvor den første eller anden geotermibrønd i et projekt ikke yder som forventet ifølge ydelsesforventningerne til projektet. Dækningen kan kun tegnes sammen med borerisiko- og totalskadedækningen, men kan udbetales, uanset om rettighedshaveren efter prøvepumpningen beslutter at fortsætte eller indstille projektet. Stk. 2. For at reservoirrisikodækningen kan udløses, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Der er foretaget en prøvepumpning af brønden i henhold til Rådets vejledning. 2) Den beregnede ydelsesgrad for det pågældende reservoir er mindre end 70 %. 3) Rettighedshaveren har skriftligt anmodet Rådet om reservoirrisikodækning senest 4 uger efter prøvepumpningens afslutning. Stk. 3. Reservoirdækningen omfatter det primære reservoir, men hvis det efter prøvepumpningen har en ydelsesgrad på mindre end 70 %, eller hvis reservoiret ikke eksisterer, kan rettighedshaveren fortsætte med brøndarbejdet og foretage en udbygning og prøvepumpning af et evt. sekundært reservoir. Ydelsesgraden for det sekundære reservoir beregnes som den målte ydelsesfaktor for det sekundære reservoir i procent af den forventede ydelsesfaktor for det primære reservoir. Hvis ydelsesgraden også i dette tilfælde er mindre end 70 %, vil rettighedshaveren være berettiget til dækning under reservoirrisikodækningen. Stk. 4. Dækningsomfanget fastsættes ud fra ydelsesgraden for de prøvepumpede reservoirer. Stk. 5. Beregningen af dækning efter denne ordning fastlægges i Rådets vejledning jf. 8. Stk. 6. Dækningen kan ikke overstige risikoafdækningsordningens likvide beholdning på anmeldelsestidspunktet. Kapitel 3 Rådet og dets sekretariat 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren udpeger et råd (herefter Rådet) bestående af 1 formand og op til 5 medlemmer, som sammensættes ud fra deres ekspertise og faglige niveau indenfor 1) geologi, herunder undergrunds- og reservoirforhold, 2) boreteknologi, herunder budgettering og projektledelse for boringer, 3) økonomi og økonomistyring i geotermiprojekter og fjernvarmeforhold og 4) jura. Stk. 2. Medlemmerne af Rådet er uafhængige og udpeges for en periode af 4 år. Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte et honorar til formanden og rådsmedlemmerne. Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter Rådets forretningsorden. Stk. 5. Rådet udarbejder en årsberetning til energi-, forsynings- og klimaministeren. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse over det forgangne års rådsarbejde, herunder antallet af behandlede ansøgninger, regnskab samt en oversigt over rådsmedlemmernes deltagelse i rådsmøder. Stk. 6. Rådet kan træffe afgørelse om følgende: 1) Godkendelse af en rettighedshavers deltagelse i risikoafdækningsordningen efter kap. 4. 2) Start- og slutdato for den periode, hvor et projekt er dækket af risikoafdækningsordningen. 3) Endelig godkendelse af udbetaling af dækning efter kap. 5. 4) Vejledninger om risikoafdækningsordningen, ansøgningernes indhold, procedure og administration m.v. Stk. 7. Rådet træffer tillige afgørelse om risikoafdækningsordningens nedlukning i tilfælde af, at der ikke er tilstrækkelige midler eller boreprojekter til at opretholde risikoafdækningsordningen. Ved nedlukning af risikoafdækningsordningen tilbagebetales de resterende midler først til staten svarende til det oprindelige statslige tilskud, resten tilbagebetales til eventuelle rettighedshavere for deltagende boreprojekter proportionalt i forhold til deres betalinger efter 14. 3
8. Rådet udarbejder en vejledning om dokumentation og behandling af ansøgning og godkendelse, herunder om ansøgningsproceduren, ansøgningens form og indhold, tidsfrister, vilkår for godkendelse, vilkår for overdragelse af deltagelse og vilkår for dækning efter risikoafdækningsordningen. Rådet kan desuden fastsætte regler for den dokumentation, ansøgeren skal fremlægge for at opnå godkendelse. 9. Rådets afgørelser efter denne bekendtgørelse eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til klima-, energi-, og bygningsministeren for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. 6, stk. 1, 1. pkt. i lov nr. 736 af 01/06/2015 om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer. Klage skal være indgivet skriftligt senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren jf. samme lov. 10. Energistyrelsen er sekretariat for Rådet. Stk. 2. Sekretariatet bistår Rådet med den daglige drift af risikoafdækningsordningen, herunder behandling af ansøgninger. Stk. 3. Sekretariatet varetager korrespondance mellem Rådet, rettighedshavere og øvrige involverede parter og øvrig administration indenfor journalisering, arkivering og videredistribution af ansøgninger og andre dokumenter til Rådet og dets medlemmer. Kapitel 4 Ansøgning om deltagelse i risikoafdækningsordningen 11. Ansøgning om deltagelse i risikoafdækningsordningen skal indsendes som elektronisk post til Rådets sekretariat. Stk. 2. Ansøgerne skal efter anmodning fra sekretariatet aflevere yderligere oplysninger. Stk. 3. Indsendelsestidspunktet regnes fra det tidspunkt, hvor en fyldestgørende ansøgning er modtaget i sekretariatet. Stk. 4. Betingelserne for deltagelse i risikoafdækningsordningen er følgende: 1) Rådets godkendelse. 2) Betaling for deltagelse i risikoafdækningsordningen efter bestemmelserne i kapitel 4. 3) At der er tilstrækkelig likviditet i risikoafdækningsordningen til at kunne dække den størst mulige skade jf. 4-6. 4) At rettighedshaver ikke har mulighed for at dække sit boreprojekt igennem en eller flere forsikringer, der kunne have været indhentet til en rimelig pris og acceptable vilkår. Stk. 5. Det er foruden betingelserne i 1), 2), 3) og 4) en betingelse for dækning af skade efter bestemmelserne i 4-6, at Rådet efterfølgende godkender udbetalingen. Stk. 6. Rettighedshaveren skal have mulighed for at gøre sig bekendt med den til rådighed værende likviditet i risikoafdækningsordningen inden ansøgningen. 12. Behandlingen af ansøgninger påbegyndes løbende i den rækkefølge de modtages. Stk. 2. Hvis der er meddelt endeligt tilsagn om udbetaling af dækning efter risikoafdækningsordningen for alle de midler der er til rådighed, sætter sekretariatet behandling af senere modtagne ansøgninger i bero. Behandlingen af modtagne ansøgninger genoptages og færdigbehandles af sekretariatet, når der igen er tilstrækkelige midler i risikoafdækningsordningen. Stk. 3. Ansøgninger behandles ved genoptagelse efter stk. 2 i den rækkefølge, de er modtaget. Når alle tilsagn er udnyttet og midlerne i risikoafdækningsordningen er disponeret, meddeles afslag på resterende ansøgninger. 13. Ansøgning om deltagelse i risikoafdækningsordningen skal vedlægges alle oplysninger, som påkræves i Rådets vejledning jf. 8. 14. Rådet opkræver betaling i forbindelse med godkendelse af en rettighedshavers deltagelse i risikoafdækningsordningen. Betaling fastsættes til 13,5 % af borebudgettet for et projekts første brønd og 9,0 % af borebudgettet for et projekts anden brønd. 4
15. For et boreprojekt, der gennemføres af flere parter i fællesskab, er det en betingelse for at opnå godkendelse af deltagelse i risikoafdækningsordningen, at én part ansøger om deltagelse på alles vegne. De enkelte medindehavere af tilladelsen hæfter solidarisk for erstatningskrav i medfør af undergrundslovens 35 og for opfyldelse af forpligtelser over for staten i henhold til denne tilladelse. Stk. 2. Ansøgninger om deltagelse i risikoafdækningsordningen for boreprojekter, der gennemføres af flere parter i fællesskab, skal udover de angivne oplysninger angivet i 13 vedlægges følgende: 1) Fuldmagt fra de øvrige parter til ansøgeren. 2) Specifikation af fordelingen af hvilke udgifter og hvilke dele af ansvaret for et boreprojekt, der påhviler hver enkelt ansøger. 16. Rådet kan meddele afslag på en ansøgning, hvis ansøgeren ikke efter anmodning har indsendt en fyldestgørende ansøgning jf. 13 og 15 eller nødvendige oplysninger om boreprojektet inden en fastsat frist. Kapitel 5 Anmodning om udbetaling af dækning 17. Anmodning om udbetaling efter 4-6 skal indsendes som elektronisk post til Rådets sekretariat. Anmodningen skal dokumentere, at betingelserne for dækning er opfyldt, herunder tidsfrister. Rådet kan træffe afgørelse om, at der ikke kan ske udbetaling, hvis ansøgningen om udbetaling af dækning ikke er indgivet rettidigt. 18. Det er en betingelse for udbetaling af dækning til boreprojekter, der gennemføres af flere parter i fællesskab, at ansøgeren der søgte om deltagelse jf. 15, også ansøger om udbetalingen af dækning. Den ansøgende deltager fordeler udbetalingen af risikoafdækning til de øvrige parter efter byrdefordelingen i 15, stk. 2, 2). 19. Enhver, der anmoder om udbetaling af dækning efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Rådet eller Rådets sekretariat at afgive enhver oplysning, der har betydning for udbetaling af dækning. 20. Dækningen udgøres af det beløb, der fremgår af Rådets afgørelse. Kapitel 6 Bortfald og tilbagebetaling af dækning 21. Rådet kan træffe afgørelse om, at dækning efter denne bekendtgørelse helt eller delvist bortfalder hvis: 1) Ansøgeren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger af betydning for ansøgningen om deltagelse i Risikoafdækningsordningen jf. kapitel 4 og/eller ansøgning om udbetaling af dækning jf. kapitel 5. 2) Et boreprojekt ikke væsentligt er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i ansøgningen eller de vilkår, der lå til grund for Rådets godkendelse af ansøgningen. 3) Skader, tab og budgetoverskridelser er forårsaget af rettighedshaver eller operatørens uagtsomhed, manglende myndighedstilladelser eller manglende overholdelse af indhentede tilladelser. 4) Øvrige betingelser for tilsagn om deltagelse i risikoafdækningsordningen eller udbetaling af dækning viser sig ikke at være opfyldt. 5) Ansøgeren i øvrigt ikke overholder regler fastsat i medfør af risikoafdækningsordningen. Stk. 2. Hvis dækningen i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, er blevet udbetalt, kan Rådet bestemme, at det udbetalte beløb skal tilbagebetales efter 4 i lov nr. 736 af 01/06/2015 om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer. 5
Stk. 3. Hvis flere virksomheder har modtaget udbetalinger på baggrund af et projekt, som virksomhederne gennemfører i fællesskab, hæfter virksomhederne solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 2. Kapitel 7 Tilsyn og kontrol 22. Energistyrelsen fører tilsyn med, at risikoafdækningsordningen og vilkår for deltagelse i risikoafdækningsordningen overholdes. Stk. 2. Enhver, der modtager udbetaling af dækning efter denne bekendtgørelse, er forpligtet til efter anmodning fra Energistyrelsen at afgive enhver regnskabsmæssig oplysning, der har betydning for Energistyrelsens kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes. 23. Ansøgere og deltagere i risikoafdækningsordningen har pligt til at meddele Energistyrelsen enhver oplysning, som har betydning for deltagelse i risikoafdækningsordningen, udbetaling af dækning og/ eller for kontrollen af at fastsatte vilkår overholdes. Stk. 2. Energistyrelsen kan hos ansøgere og deltagere i risikoafdækningsordningen indhente alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i loven nævnte opgaver. Stk. 3. Ansøgere og deltagere i risikoafdækningsordningen, skal efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, yde den fornødne hjælp ved gennemførelse af kontrol, og det materiale, der er nævnt i stk. 1, skal udleveres eller indsendes til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, på dennes begæring. Kapitel 8 Strafbestemmelser 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgning om at blive optaget i Risikoafdækningsordningen eller anvender udbetalte beløb jf. 7, stk. 2 i lov nr. 736 af 1. juni 2015 om en ordning for økonomisk risikodækning i forbindelse med geotermiboringer. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 8 Ikrafttræden 25. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2017. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, den 1. december 2016 Lars Christian Lilleholt / Martin Hansen 6
Fastsættelse af dækningsomfang som omhandlet i 6 Bilag 1 Fastsættelse af dækningsomfang som omhandlet i 6 finder sted som følger. Hvis den højeste ydelsesgrad er mindre end 30 %, dækkes 75 % af det godkendte borebudget for den første boring. Er ydelsesgraden større end 30 %, dækkes en andel af borebudgettet for første boring svarende til 7