Regulativ for jordstyring og områdeklassificering



Relaterede dokumenter
, -' ' *. # 0 % 0.&2,

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordstyring og områdeklassificering

Indhold 1. Formål Gyldigheds- og anvendelsesområde Lovgrundlag og definitioner Definitioner Områdeklassificering...

BilagØU_111121_pkt.16_03. REGULATIV OM JORD Hvidovre Kommune (Dato) OKTOBER 2011 UDKAST

Jordregulativ for Brønderslev Kommune

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Regulativ for Jord. 1 af 9

Generelle regler for husholdninger Generelle regler for virksomheder Særlig del Områdeklassificering... 13

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Udkast til REGULATIV FOR JORD. Generel del. Gældende fra d. xxxxxx

1 of 10. Regulativ for jordstyring

Regulativet har desuden til formål at fastlægge arbejdsgangen for anmeldelse af jordflytning.

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6

Jordregulativ. Dato XXXX

Jordregulativ Juli 2012

Forslag til: Regulativ for jord

Regulativ for jord. Ishøj Kommune

JORDREGULATIV Horsens Kommune. Gældende fra 26. marts 2015

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

JORDREGULATIV. Miljøudvalget Sag nr. 83, bilag 1 FORSLAG TIL JORDREGULATIV UDKAST. 1. Formål

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Affaldsregulativ for jord i Assens Kommune

Regulativ for jordflytning

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr

REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD NÆSTVED KOMMUNE

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

Regulativ for jordstyring

Jordregulativ for Hillerød Kommune

Regulativ om jord, som er affald

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORDSTYRING Forslag til revideret områdeklassificering

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

REGULATIV FOR JORD FRA LETBANEN PÅ RING 3 I ISHØJ KOMMUNE

Struer Kommune AFFALDSREGULATIV FOR JORD

Bornholms Regionskommune. Regulativ for jord

Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

Furesø Kommune REGULATIV FOR JORD, SOM ER AFFALD

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Jordstyringsregulativ

UDKAST TIL NYT JORDSTYRINGSREGULATIV - JORDREGULATIV FOR GRIBSKOV KOMMUNE PR

Indholdsfortegnelse. 8. Anmeldepligtige ejendomme udenfor områdeklassificeringen

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Jordstyringsregulativ. April 2016

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Regulativ for områdeklassificering og jordflytning i Norddjurs Kommune

Helsingør Kommune. Regulativ for jordstyring. inklusive områdeklassificering. Januar 2008 Opdateret juni 2013

Regulativ for jordflytning i Odsherred Kommune

Regulativ for jord. Læs om: Regler for jord, som er affald herunder områdeklassificering og flytning af jord. Oktober

Anmeldelse af jordflytning

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Regulativ om jord Helsingør Kommune Regulativ for jord. Helsingør Kommune

Kapitel 2 Definitioner

INTENTIONER OG PRINCIPPER MED JORDFLYTNINGSBEKENDTGØRELSEN

Jordregulativ Lolland Kommune

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S 1. Juni 2009

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

Fællesregulativ for farligt affald for kommunerne i Modtagestation Syddanmark I/S. 1. januar 2007

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

Lovtidende A Udgivet den 20. december Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1) 17. december Nr

Kalundborg Kommune REGULATIV FOR OPGRAVET JORD, DER ER AFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

Vejledning om jordregulativ

Mariagerfjord Kommune. Jordregulativ

Lovbekendtgørelse om forurenet jord nr. 282 af 22. marts 2007.

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse som. indsamlingsvirksomhed 1)

Sorø Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

NOTAT Dato

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

RAMBØLL, DORTE HVID-JACOBSEN ET KIG I DE GÆLDENDE REGULATIVER DAKOFA - SEMINAR - BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD I DE KOMMUNALE REGULATIVER

Regulativ om jord Glostrup Kommune. Regulativ om jord. Glostrup Kommune

Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Udgivelsesår Politisk godkendt. Udgiver. Sønderborg Kommune Vand & Jord Rådhustorvet Sønderborg

Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet 1)

Regulativ for jord, som er affald

REGULATIV FOR JORDSTYRING OG OMRÅDEKLASSIFICERING I VIBORG KOMMUNE

Regulativ for anmeldelse og dokumentation af jordflytning i Høje- Taastrup Kommune

Lejre Kommunes samling af regulativer vedrørende anmeldelse af jordflytning (jordflytningsregulativet)

BAGGRUNDSNOTAT FOR OMRÅDEKLASSIFICERING I SYDDJURS KOMMUNE

Jordflytning. 1. januar 2008 trådte nye regler om jordflytning i kraft. Grunden til ændringen var indførelsen af områdeklassificering,

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

Den retlige ramme B&A fra husholdninger. DAKOFA, den 30. april 2018 Partner, advokat (L) Jacob Brandt

Regulativ for jord. Teknik & Miljø Tjørnevej Uldum T:

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

Høje-Taastrup Kommune

Regulativ for jordstyring i Nordfyns Kommune

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN

Dato: 12. november 2007 J.nr.: (IKO)

ALLERØD KOMMUNE JORDREGULATIV. KMS, målebordsblade år KMS, tidssvarende kort

Transkript:

Regulativ for jordstyring og områdeklassificering Faxe Kommune Natur & Miljø 2013 1/28

Udarbejdet af: Faxe Kommune Natur & Miljø Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon: 5620 3000 www.faxekommune.dk Forord Regulativet for jordstyring og områdeklassificering er udarbejdet af Faxe Kommune, Natur & Miljø. Områdeklassificeringen er udarbejdet i samarbejde med NIRAS A/S. Regulativet for jordstyring har 5 underliggende bilag, hvoraf bilag 4 udpeger de områder, der er vurderet til at være lettere forurenede og dermed områdeklassificerede. 2/28

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Gyldigheds- og anvendelsesområde... 4 Lovgrundlag... 4 Områdeklassificering... 5 Analysefrie delområder... 5 Anmeldelse og iværksættelse af jordflytninger... 5 Aflevering af jord på genbrugspladser... 6 Affaldsproducentens pligter... 6 Transportørens pligter... 7 Registrering og indberetning... 7 Gebyrer... 7 Tilsyn... 8 Klage m.v.... 8 Overtrædelse og straf... 8 Ikrafttrædelse... 9 Bilag 1 Definition og begreber... 10 Bilag 2 Skema til anmeldelse af jordflytning... 11 Bilag 3 Kort over områder i Faxe Kommune, som er områdeklassificeret.... 12 Bilag 4 - Områdeklassificering... 19 Bilag 5 Områder i Faxe Kommune fritaget for dokumentationskrav.... 27 Bilag 6- Områder inddraget til byzonen siden 2010.... 28 3/28

Indledning Dette regulativ er fastsat i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord, 50 af og bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr. 1479 af 12. december 2007, 14 og 15. Regulativet erstatter det tidligere Regulativ for jordstyring og områdeklassificering, der trådte i kraft d. 22. april 2010. Formål Regulativet har til formål at: Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen(områder hvor det formodes, at der findes lettere forurenet jord), jf. jordforureningslovens 50a, stk. 2 og 3. Udpege delområder som med høj grad af sikkerhed kan henføres til kategori 1 eller 2 jf. bilag 3 i jordflytningsbekendtgørelsen og hvor der ikke skal foretages analyser i forbindelse med jordflytning. Fastlægge skema til anmeldelse af jordflytning. Fastsætte regler om de kommunale ordninger for jord, som er affald, herunder ordningernes omfang og tilrettelæggelse. Begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald i form af jord. Gyldigheds- og anvendelsesområde Regulativet omfatter alle flytninger af jord bort fra ejendomme og modtageanlæg i Faxe Kommune, hvor jordflytningen er omfattet af 2 i jordflytningsbekendtgørelsen samt alle flytninger af jord som ønskes anvist som affald iht. Faxe Kommunes regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. Regulativets bestemmelser for håndtering af jord, som er affald, finder anvendelse, medmindre der er fastsat særlige regler i anden lovgivning. Regulativets regler omfatter således: 1. Flytning af jord, de er forurenet, bort fra den ejendom, hvor den er opgravet. 2. Flytning af jord bort fra en kortlagt ejendom, hvor den er opgravet. 3. Flytning af jord bort fra en kortlagt del af en ejendom, hvor den er opgravet. 4. Flytning af jord bort fra et areal, som anvendes som offentlig vej, hvor den er opgravet. 5. Flytning af jord bort fra en ejendom, der er omfattet af områdeklassificering, hvor den er opgravet. 6. Flytning af jord bort fra et godkendt modtageanlæg for jord. 7. Flytning af jord fra en ejendom, der ikke er omfattet af områdeklassificering, men hvor jorden ønskes anvist som affald. Lovgrundlag Regulativet er udfærdiget med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, Jordforureningsloven, Affaldsbekendtgørelsen, Jordflytningsbekendtgørelsen og Restproduktbekendtgørelsen. Relevante definitioner i ovenstående lovgivning er vedlagt i bilag 1. 4/28

Områdeklassificering Oversigtskort over arealer i Faxe Kommune, som er omfattet af områdeklassificeringen jævnfør jordforureningslovens 50 a, kan ses i vedlagte bilag 3 Yderligere kan de områdeklassificerede arealer ses på digitalt kort på kommunens hjemmeside, hvor der er mulighed for adressesøgning på webgis: http://www.faxekommune.dk/teknik_miljoe_bolig. Af bilag 3 (tabel 1) og på hjemmesiden fremgår kommunens kriterier for udpegning af områder, der er udtaget og inddraget i områdeklassificeringen. Faxe Kommune har bemyndigelsen til løbende at revidere på kortbilagene omhandlende områdeklassificering på baggrund af ny viden om forureningsgrad. Analysefrie delområder Faxe Kommune har endnu ikke fastsat delområder i områdeklassificeringen, som fritages fra analysepligt. Bilag 5 bliver revideret i takt med, at vidensgrundlaget forbedres. Dette vil ske, såfremt kommunen bliver i besiddelse af dokumentationsgrundlag, der medfører en høj grad af sikkerhed for, at det pågældende område er underlagt kriterierne for kategori 1 eller 2 jord, jf. bilag 3 i jordflytningsbekendtgørelsen. Ejendomme kortlagt på vidensniveau 1 eller 2 kan ikke fritages fra analysepligten. Anmeldelse og iværksættelse af jordflytninger Anmeldelse af jordflytning skal ske efter jordflytningsbekendtgørelsens regler ved brug af skema i bilag 2 til dette regulativ eller kan hentes på Faxe Kommunes hjemmeside www.faxekommune.dk Iværksættelse af jordflytningen skal ske efter regler i jordflytningsbekendtgørelsen. Flytning af jord må iværksættes 4 uger efter, at anmeldelsen er modtaget af kommunen medmindre: Faxe Kommune anmoder om supplerende oplysninger indenfor 4-ugers fristen. Flytningen må derefter tidligst iværksættes 2 uger efter, at kommunen har modtaget de supplerende oplysninger. Jorden flyttes fra et kortlagt areal. Her skal kommune inden anmeldelse af jorden have godkendt en plan for jordens håndtering. Dette gælder også små jordmængder. Jorden flyttes til et godkendt modtageanlæg, der er godkendt til at modtage jord med det forureningsindhold, som fremgår af anmeldelsen. Flytningen må i disse tilfælde iværksættes umiddelbart efter anmeldelsen. Opgravningen og flytningen af jord sker på grund af en akut opstået situation i Faxe Kommune, og at situationen ikke kan afvente en forudgående anmeldelse. I dette tilfælde kan jorden opgraves og flyttes straks til en midlertidig placering(f.eks. en container eller tilsvarende placering med afskærmning fra omgivelserne). Opgravning, flytning til den midlertidige placering og den videre flytning, skal anmeldes senest tre hverdage efter flytningen til den midlertidige placering. 5/28

Mulighed for en samlet anmeldelse: En privat eller offentlig virksomhed, som udfører mange jordflytninger fra lokaliteter i kommunen i forbindelse med ledningsarbejder eller fra godkendt modtageanlæg, kan samlet anmelde flere forventede jordflytninger til et bestemmelsessted for hver forureningskategori inden for en periode på højst et år. Aflevering af jord på genbrugspladser Op til 1 m 3 jord kan afleveres på Faxe Kommunes genbrugspladser uden forudgående anmeldelse. Er der tale om jord fra forureningskortlagte arealer, kan op til 1m 3 ligeledes afleveres på Faxe Kommunes genbrugspladser, dog skal anmeldelse afleveres sammen med jorden. Ved aflevering af jord på kommunens genbrugspladser finder bestemmelserne i Faxe Kommunes regulativ for erhvervs- og husholdningsaffald anvendelse. Yderligere kan jorden afleveres til en modtager, der er godkendt til at modtage jord med den pågældende forureningsgrad. Flyttes jorden til et godkendt modtageanlæg, kan jorden flyttes straks efter anmeldelsen til kommunen. For kortlage arealer gælder dette dog kun, hvis der forefindes en jordhåndteringsplan, som Natur & Miljø har godkendt forinden. På www.faxekommune.dk findes en liste over godkendte modtageanlæg. Affaldsproducentens pligter Affaldsproducenten eller den, der håndterer jord på vegne af affaldsproducenten, har pligt til at benytte den ordning der er etableret af Faxe Kommune til modtagelse af jord, som er affald. Affaldsproducenten har pligt til at kildesortere jorden, i forbindelse med opgravningen. Jord, skal sorteres i forurenet og uforurenet jord samt i intaktjord og fyldjord. Kildesorteringen skal foregå i umiddelbar forbindelse med gravearbejdet, således at der ikke sker sammenblanding af jord af forskellig karakter. Jord, som fremkommer i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, og som kan genanvendes, skal sorteres fra det øvrige bygge- og anlægsaffald, jf. affaldsbekendtgørelsens 64. Jord som ønskes flyttet skal sorteres og kategoriseres i overensstemmelse med jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3. Hvis den forurenede jord ikke kan henføres til kategori 1 eller 2, eller der er tvivl om, hvordan jorden skal kategoriseres eller sorteres, er det Faxe Kommune der træffer afgørelse herom, jf. affaldsbekendtgørelsens 4. Jord, der ikke er kategoriseret, skal føres til et godkendt karteringsanlæg, der foretager kategorisering og sortering med henblik på den videre håndtering. 6/28

Kildesorteret og kategoriseret jord, der ikke skal eller kan genanvendes til bygge- og anlægsaktivitet, skal føres til et anlæg som har tilladelse eller godkendelse til jordrensning eller deponering. Såfremt jorden indeholder andre affaldsfraktioner, som f.eks. beton, brokker, tjære, asfalt, tagpap, metal, skærver eller slagger, skal disse sorteres fra og håndteres i henholdt il regulativerne for erhvervs- eller husholdningsaffald i Faxe Kommune. Affaldsprocenten har ved transport af jord, der er omfattet af regulativet, pligt til at benytte registrerede transportører. Affaldsproducenten skal give alle oplysninger om håndteringen af jord, der er omfattet af regulativet, herunder oplysninger om de anvendte transportører og modtageanlæg til Faxe Kommune, hvis kommunen anmoder om det. Jord må ikke opbevares på en måde, så der opstår uhygiejniske forhold eller sker forurening af luft, vand eller jord, jf. miljøbeskyttelseslovens 43 og Faxe Kommune skal straks underrettes hvis der konstateres forurening jf. miljøbeskyttelseslovens 21. Transportørens pligter Transport af jord, der er omfattet af regulativet, skal foregå så det sikres, at det sker på en miljømæssig forsvarlig måde, herunder særligt vurderet i forhold til jordens aktuelle forureningsindhold og koncentration samt risiko for spild, udsivning og støvgener. Transportøren har pligt til at sikre sig, at transporten ledsages af anmeldelsen, og sker iht. Jordflytningsbekendtgørelsens 12. Registrering og indberetning Virksomheder, der erhvervsmæssigt håndterer jord, der er omfattet af regulativet, skal lade sig registrere i overensstemmelse med bekendtgørelse om Affaldsregistret og godkendelse af indsamlingsvirksomhed, bek. nr. 1305 af 17.12.12. Indberetning af jordmængder, forureningstyper mm. Skal ske i overensstemmelse med bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, bek nr. 1306 af 17.12.12. Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter et gebyr til dækning af udgifter til planlægning og administration, herunder administration af anmeldepligten og anvisningsordningen samt regulativer, jf. miljøbeskyttelseslovens 48 og kapitel 8 i affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyr. Gebyrbladet er tilgængeligt på Faxe Kommunes hjemmeside jf. affaldsbekendtgørelsen. 7/28

Kommunalbestyrelsen kan jf. affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve særgebyrer for de ekstra omkostninger, som kommunalbestyrelsen påføres af den enkelte affaldsproducent, herunder omkostninger som følger af borgeres, grundejeres eller virksomheders ukorrekte sortering eller ekstra omkostninger til afhentning af affald fra borgere, grundejere eller virksomheder. Tilsyn Kommunalbestyrelsen administrerer regulativet og fører tilsyn med, at jord, der er affald, håndteres og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning og dette regulativs bestemmelser, jf. miljøbeskyttelseslovens 65, stk. 1, og jordforureningslovens 65, stk. 1. Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. affaldsbekendtgørelsens 93 stk. 1 og jordforureningslovens 50 stk. 7. Efter 47, stk. 1 jf. 48, stk. 1, i love om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i med af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkelig grundlag for at rejse en tilsynssag, jf. 48 af i den kommunale styrelseslov. Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes med bøde, jf. affaldsbekendtgørelsens 94, stk. 1, nr. 2 og jordflytningsbekendtgørelsens 19 stk. 1. Efter affaldsbekendtgørelsens 94,stk 42, nr. 2 og jordflytningsbekendtgørelsens 19, stk. 2, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1. Voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2. Opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser. Der kan pålægges selskaber m.v.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. affaldsbekendtgørelsens 94, stk. 42, nr.3, og jordflytningsbekendtgørelsens 19, stk. 3. 8/28

Ikrafttrædelse Dette regulativ træder i kraft den 14. november 2013. Samtidigt med ikrafttrædelse af dette regulativ ophæves Regulativ for jordstyring og områdeklassificering 2009 udarbejdet af Faxe Kommune. Således vedtaget af kommunalbestyrelsen i Faxe Kommune den 14. november 2013. ------------------------------ ------------------------------ Borgmester Kommunaldirektør 9/28

Bilag 1 Definition og begreber. I dette regulativ gælder de definitioner og begreber, der er anført i affaldsbekendtgørelsen, jordflytningsbekendtgørelsen og jordforureningsloven. De vigtigste definitioner fra ovennævnte lovgivning er: Affaldsindehaver: Producenten af affald som jord eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet. Affaldsproducent: Enhver, hvis aktivitet frembringer affald(den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning. Affaldstransportør: Transportør, som transporterer affald for fremmed regning. Akut opstået situation: En konstateret jordforurening, hvor det er nødvendigt straks at gennemføre en afværgeforanstaltning med flytning af jord, eller et opstået ledningsbrud eller lignende, hvor overskudsjord i forbindelse med et umiddelbart nødvendigt reparationsarbejde eller lignende ikke kan oplagres midlertidigt på den ejendom, den kortlagte del af ejendomme eller på det vejareal hvor arbejdet finder sted. Anvisningsordning: En ordning, hvor kommunalbestyrelsen i et regulativ har fastlagt på hvilken måde og eventuelt på hvilket anlæg, affaldsproducenten skal sikre, at affaldet bliver håndteret. Behandling: Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, herunder forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse. Benyttelsespligt: Pligt for borgere og virksomheder til at anvende en indsamlings- eller anvisningsordning fastsat i et regulativ eller følge kommunalbestyrelsens konkrete anvisninger om håndtering af affald, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning. Bortskaffelse: Enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Affaldsbekendtgørelsens bilag 6 A indeholder en ikke-udtømmende liste over bortskaffelsesformer og metoder. Deponeringsanlæg: Som defineret i bekendtgørelse om deponeringsanlæg. Deponeringsegnet affald: Affald som ikke er egnet til genanvendelse eller forbrænding. Erhvervsaffald: Affald, som er frembragt af virksomheder, herunder dagrenovationslignende affald, have-park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt. Et areal som anvendes til offentlig vej: Det areal, som er omfattet af lov om offentlige veje 1, og som den enkelte vejbestyrelse administrerer, jf. lov om offentlige veje 2, stk. 6, jf. stk. 4 og 5. Farligt affald: Affald, som er opført på og markeret som farligt affald på listen over affald i affaldsbekendtgørelsens bilag 2, og som udviser egenskaber som angivet i affaldsbekendtgørelsen bilag 4. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag 4. Flytning af jord: Opgravning og håndtering af jord. Forbehandling: De fysiske, termiske, kemiske eller biologiske processer forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, adskillelse. Forbrændingsegnet affald: Affald, som ikke er egnet til genanvendelse, og som kan destrueres ved forbrænding, uden at forbrænding heraf giver anledning til udledning af forurenende stoffer i uacceptabelt omfang. Forbrændingsegnet affald omfatter dagrenovation og dagrenovationslignende affald fra virksomheder men ikke: affald, som det efter lovgivningen er forbudt at forbrænde, affald, der efter lovgivningen eller et regulativ vedtaget af kommunalbestyrelsen skal indsamles eller anvises til genanvendelse eller anden behandling, herunder deponering, olieforurenet jord, PVC-affald, f.eks. kloakrør, vinduer og gulvbelægning og tungmetalbelastet affald, f.eks. fiskenet med blylodder og affald fra røntgen afdelinger, samt affald der på lignende måde, ved forbrænding kan give anledning til miljømæssige problemer. Følgeseddel: Et eksemplar af den senest ajourførte anmeldelse af jordflytning overdraget til transportøren af jorden, når transportøren har påført sit navn og sin adresse samt CVR-nummer. Genanvendelsesanlæg: Anlæg, hvorpå der foretages genanvendelsesoperationer, jf. nr. 19. Genbrug: Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til. Godkendt modtageanlæg: Et anlæg, der er godkendt i medfør at 33 i lov om miljøbeskyttelse til at modtage og håndtere jord. Husholdningsaffald: Affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan være farligt eller ikke-farligt. Håndtering: Indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed. Indsamlingsordning: En regulativbestemt ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldets videre håndtering ved opsamlingsstedet, og som er organiseret som en hente- eller bringeordning. Jordflytning: Ved en jordflytning forstås en flytning af jord fra en lokalitet til en anden lokalitet. En jordflytning kan ske over tid og bestå af flere jordtransporter. Jord, som er affald: Se definition af hhv. husholdningsaffald og erhvervsaffald. Kildesortering: Sortering på det sted, hvor affaldet genereres, i genanvendeligt, forbrændings- og deponeringsegnet affald, samt sortering efter materiale og anvendelsesform. Virksomhed: Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister(CVR), og som har et CVR-nr. 10/28

Bilag 2 Skema til anmeldelse af jordflytning 11/28

Bilag 3 Kort over områder i Faxe Kommune, som er områdeklassificeret. 12/28

13/28

14/28

15/28

16/28

17/28

18/28

Bilag 4 - Områdeklassificering Områdeklassificering Faxe Kommune Teknik & Miljø 2012 19/28

OMRÅDEKLASSIFICERING I FAXE KOMMUNE 1. Indledning Fra 1. januar 2008 er alle arealer inden for byzone klassificeret som lettere forurenede også kaldet områdeklassificeret. Faxe Kommune har bedt NIRAS A/S om at vurdere, om kommunen på baggrund af eksisterende viden, kan nuancere områdeklassificeringen ved at undtage områder inden for byzone, der ikke forventes at være lettere forurenede, og ved at inddrage områder uden for byzone, som forventes at være lettere forurenede. Dette notat beskriver udvælgelsesprocessen samt den endelige områdeklassificering, der er fastlagt i samarbejde mellem NIRAS og Faxe Kommune. Områdeklassificeringen bygger ikke på et detaljeret kendskab til faktiske forureningsforhold og sigter ikke mod at udpege enkelte ejendomme, men det er en administrativ udpegning af større sammenhængende områder med diffus forurening. 2. Baggrund Områdeklassificeringen er beskrevet i 50 a i jordforureningsloven 1. De nye regler for områdeklassificering betyder, at den til enhver tid gældende byzone, jf. planlovens 34 2, som udgangspunkt klassificeres som et område, der er lettere forurenet og dermed omfattet af anmeldepligten for flytning af jord efter jordforureningsloven. Kommunen kan, gennem et kommunalt regulativ, på baggrund af foreliggende viden om lettere jordforurening, henholdsvis reducere (indenfor byzonen) og udvide (udenfor byzonen) det område, der er omfattet af områdeklassificeringen. Arbejdet med områdeklassificeringen er nærmere beskrevet i Vejledning om områdeklassificering 3. Forslag til revideret områdeklassificering har været i offentlig høring fra den 4. november 2009 til den 2. december 2009. Der indkom ingen kommentarer i høringsperioden. 3. Formål Hensigten med områdeklassificeringen er at undgå, at forurenet jord utilsigtet bliver deponeret eller genanvendt på uforurenede arealer. Desuden kan myndighederne bedre målrette rådgivningen om at bo og opholde sig i områder, hvor jorden er lettere forurenet. Undersøgelser har vist, at bydele etableret før ca. 1940 ofte er lettere forurenede. Omvendt forventes områder etableret efter ca. 1940 som udgangspunkt, ikke at være forurenede. Områdeklassificeringen er bl.a. derfor, foretaget ud fra områdets alder, hvad arealet har været anvendt til og lignende (se tabel 1 og 2). Kilder til lettere forurening af jord er typisk: Rester af bygningsmaterialer, som typisk stammer fra nedslidning, nedrivning og brand Røg fra boligopvarmning med tørv, koks, kul og træ 1 Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om forurenet jord. 2 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning. 3 Vejledning om områdeklassificering, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 3 2007. 20/28

Udstødning fra trafik Røg og andre udslip fra virksomheder Lossepladser og anden deponering af affald Arealer, som har fået tilført forurenet jord 4. Metode I det efterfølgende er retningslinjerne for områdeklassificeringen beskrevet. Arbejdet med Faxe Kommunes områdeklassificering er udført i overensstemmelse med fremgangsmåden beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning om områdeklassificering. Processen er forløbet over 3 trin, hvoraf det 4. trin beskriver udarbejdelsen af det endelige regulativ, hvortil dette er et bilag: Trin 1: Udgangspunktet for områdeklassificeringen er den til enhver tid gældende byzone. Trin 2a: Hvis kommunen har viden om, at et større sammenhængende område i byzonen ikke er lettere forurenet, skal kommunen undtage området fra klassificeringen. Trin 2b: Hvis kommune har viden om, at et større sammenhængende område udenfor byzonen er lettere forurenet, skal dette inddrages i områdeklassificeringen. Trin 3: Undtagelse fra, og inddragelse i, områdeklassificeringen sker gennem udstedelse af et regulativ. Borgere og regionsråd skal have mulighed for at afgive kommentarer inden regulativet udstedes. Trin 4: Efter kommentering og tilretning offentliggøres det endelige regulativ. Dette kan evt. ske sammen med regulativ om anmeldepligten for flytning af jord, jf. jordforureningslovens 50, stk. 4. Faxe Kommune har valgt at følge retningslinjerne i trin 4, og offentliggøre et samlet regulativ. NIRAS har på vegne af Faxe Kommune, gennemført trin 1, 2a og 2b på baggrund af gennemgang af kildemateriale, afsnit 4.1. Det udarbejdede oplæg er efterfølgende blevet gennemgået og fagligt vurderet i samarbejde med Faxe Kommune. Tabel 1. Der er benyttet følgende kriterier for inddragelse i områdeklassificeringen: Alder Ældre byområder bebygget før 1940. Størrelse Større sammenhængende område, ca. 20 ha. Geometri/topografi Området skal være sammenhængende. Afgrænsning Området skal så vidt muligt være afgrænset af veje eller landskab eller have geografisk tilknytning til forureningskilden. Forureningsoplysninger Lettere forurening med lavmobile stoffer er sandsynliggjort. Tabel 2. Der er benyttet følgende kriterier for undtagelse fra områdeklassificeringen: Alder Områder, der er bebygget senere end 1940. Størrelse Større sammenhængende område, ca. 20 ha. Geometri/topografi Området skal være sammenhængende. 21/28

Afgrænsning Forureningsoplysninger Området skal så vidt muligt være afgrænset af veje eller landskab eller have geografisk tilknytning til forureningskilden. Ingen oplysninger om forurening med lavmobile stoffer eller alene forureninger med veldefineret kilde og udbredelse. 4.1 Kildemateriale De udpegede byområder er gennemgået ud fra følgende baggrundsmaterialer (referencerne er oplistet i afsnit 6): Nuværende byzone (ref. 1) Målebordsblad fra 1900-1960 (ref. 2) Udtræk fra BBR- Bygnings- og boligregistret, med boliger opført før 1940 (ref. 3) Udtræk af kortlagte arealer, V1/V2 (ref. 4) Industriområder (ref. 1) For hvert område er der lavet kortudtræk fra ovennævnte kilder. Materialet er for hver kilde vurderet og kommenteret i forhold til, om områder skal undtages fra eller inddrages i områdeklassificeringen. 5. Områdeklassificering for 7 byområder i Faxe Kommune I det følgende gennemgås de enkelte områdetyper, som er inddraget i eller undtaget fra områdeklassificeringen. Områdeklassificeringen omfatter som udgangspunkt den til enhver tid gældende byzone, jf. planlovens 34. I Faxe Kommune er følgende 7 byzoner gennemgået og berørt af områdeklassificeringen: Dalby Faxe Faxe Ladeplads Haslev Karise Rønnede-Kongsted Terslev 22/28

Der er udarbejdet kortbilag (bilag 3) med tilhørende farvekoder, som viser, hvilke områder, der er omfattet af områdeklassificeringen. På kommunens WebGIS er det desuden muligt at søge på adresseniveau se: http://www.faxekommune.dk/teknik_miljoe_bolig. De anvendte farvekoder er: I nedenstående tabel er kommentarer til områdeklassificeringen for de enkelte byer sammenfattet: DALBY Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Områdeklassificeringen i Dalby omfatter den ældre byzone med bebyggelse fra før 1940 samt områder, der støder op til den ældre byzone. Områder i byzonen, som støder op til eller er omkranset til flere sider af den historiske bykerne, er omfattet, selvom de er opført efter 1940, da det vurderes, at der kan være sket en diffus forurening af disse matrikler. Området beliggende mellem den historiske bykerne og området bestående af lettere industri mod nord er inddraget, da det har været plantage og det vurderes, at der kan være risiko for diffus forurening i området. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Dalby udenfor områdeklassificeringen er bebyggelse opført efter 1940. Ejendomme, der er opført før 1940, men som ligger isoleret eller langt fra den historiske bykerne, er ikke inddraget i områdeklassificeringen. FAXE Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Områdeklassificeringen i Faxe omfatter primært den ældre byzone med bebyggelse opført før 1940 samt områder, der støder op til den ældre byzone. Områder i byzonen, som støder op til eller er omkranset til flere sider af den historiske bykerne, er omfattet selvom de er opført efter 1940, da det vurderes, at der kan være sket en diffus forurening 23/28

af disse matrikler. Mod øst er et større industriområde, beliggende udenfor den nuværende byzone, inddraget i områdeklassificeringen. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Faxe udenfor områdeklassificeringen består primært af bebyggelse opført efter 1940. Ejendomme, der er opført før 1940, men som ligger isoleret eller langt fra den historiske bykerne, er ikke inddraget i områdeklassificeringen. FAXE LADEPLADS Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Områdeklassificeringen i Faxe Ladeplads omfatter den ældre byzone med bebyggelse fra før 1940. Områder i byzonen, som støder op til eller er omkranset til flere sider af den historiske bykerne, er omfattet, selvom de er opført efter 1940, da det vurderes, at der kan være sket en diffus forurening af disse matrikler. Området med lettere industri er omfattet, da det ligger i byzone og støder op til områdeklassificeringen. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Faxe Ladeplads udenfor områdeklassificeringen består primært af bebyggelse opført efter 1940. Ejendomme, der er opført før 1940, men som ligger isoleret eller langt fra den historiske bykerne, er ikke inddraget i områdeklassificeringen. HASLEV Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Områdeklassificeringen i Haslev omfatter den ældre byzone med bebyggelse fra før 1940 samt områder, der støder op til den ældre byzone. Områder i byzonen, som støder op til eller er omkranset til flere sider af den historiske bykerne, er omfattet, selvom de er opført efter 1940, da det vurderes, at der kan være sket en diffus forurening af disse matrikler. Området mellem industriområdet og den historiske bykerne er omfattet af områdeklassificeringen, da der i området findes opfyld (f.eks. affald, byggemateriale mv.). 24/28

RØNNEDE-KONGSTED Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Områdeklassificeringen i Rønnede omfatter den ældre byzone med bebyggelse fra før 1940 samt områder, der støder op til den ældre byzone. Områder i byzone, som støder op til eller er omkranset til flere sider af den historiske bykerne, er omfattet, selvom de er opført efter 1940, da det vurderes, at der kan være sket en diffus forurening af disse matrikler. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Rønnede udenfor områdeklassificeringen er bebyggelse opført efter 1940. Ejendomme, der er opført før 1940, men som ligger isoleret eller langt fra den historiske bykerne, er ikke inddraget i områdeklassificeringen. Området vest for Rønnede, som består at ejendomme fra før 1940, og som er beliggende i byzone er udtaget, da området ikke er sammenhængende med området mod nord. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Haslev udenfor områdeklassificeringen består primært af bebyggelse opført efter 1940. Enkelte matrikler fra før 1940, der er beliggende i byzone, er ikke inddraget, da de ligger uden for den historiske bykerne. KARISE Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Områdeklassificeringen i Karise omfatter den ældre byzone med bebyggelse fra før 1940 samt områder, der støder op til den ældre byzone. Et større område mod syd er omfattet, da området har en del ejendomme fra før 1940 og støder op til en tidligere teglværksgrund mod syd. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Karise udenfor områdeklassificeringen består primært af bebyggelse opført efter 1940. Ejendomme, der er opført før 1940, men som ligger isoleret eller langt fra den historiske bykerne, er ikke inddraget i områdeklassificeringen. 25/28

TERSLEV Kommentarer til de områder, der er omfattet af områdeklassificeringen Det områdeklassificerede område i Terslev omfatter den ældre byzone med bebyggelse opført før 1940 samt områder, der støder op til den ældre byzone. Områder i byzone, som støder op til eller er omkranset til flere sider af den historiske bykerne, er omfattet, selvom de er opført efter 1940, da det vurderes, at der kan være sket en diffus forurening af disse matrikler. Kommentarer til de delområder, der er udtaget af områdeklassificeringen Området i Terslev udenfor områdeklassificeringen består primært af bebyggelse opført efter 1940. Ejendomme, der er opført før 1940, men som ligger isoleret eller langt fra den historiske bykerne, er ikke inddraget i områdeklassificeringen. 6. Referencer Ref. 1. Gældende kommune- og lokalplaner, Faxe Kommune Ref. 2 Ref. 3 Ref. 4 Målebordsblade 1900-1960, Kort og Matrikelstyrelsen Udtræk fra BBR-bygnings- og boligregistret, Faxe Kommune V1 og V2 kortlagte arealer, Region Sjælland 26/28

Bilag 5 Områder i Faxe Kommune fritaget for dokumentationskrav. Faxe Kommune har pt. ikke tilstrækkeligt dokumentationsgrundlag til at fritage delområder, som er omfattet af områdeklassificeringen, for analysepligt. 27/28

Bilag 6- Områder inddraget til byzonen siden 2010. Der er udarbejdet 4 lokalplaner, hvor der er inddraget arealer til byzoner. Det drejer sig om følgende lokalplaner: LP 500-79 for Vibeengskolen i Haslev LP100-60 for Faxe Vest LP 1000-51 for EcoPark Rønnede LP 1100-51 for Boliger og institution i Dalby Alle byzoner er som udgangspunkt omfattet af områdeklassificeringen, men kan udtages efter en konkret vurdering. For lokalplanerne LP 500-79, Lp100-60 og 1000-51 er der udelukkende tale om arealer, der tidligere har været benyttet til landbrugsjord. På den baggrund udtages de omtalte arealer af områdeklassificeringen. Lp-1100-51 omhandler arealer nord for området med lettere industri i Dalby. Området med lettere industri er områdeklassificeret, da det bl.a. har været anvendt til frugtplantage. Af LP-1100-51 fremgår det, at dele af de nye arealer ligeledes har været anvendt til frugtplantage. På den baggrund bibeholdes dele af arealerne i områdeklassificeringen. 28/28