DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI



Relaterede dokumenter
DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Dagsorden til GF, fredag d. 26/1-18, kl

Referat af repræsentantskabsmøde Den danske mikrobiologidatabase

K O M M I S S O R I U M

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD VIDEREUDDANNELSESSEKRETARIATET

Referat. til møde i Arbejdsmedicin, uddannelsesudvalg 11. januar 2018 kl. 11:30 i Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Alle 15, mødelokale 17

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I DANSK SELSKAB FOR OTOLARYNGOLOGI, HOVED OG HALSKIRURGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi

Dansk Neurokirurgisk Selskab

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Referat af DNKS generalforsamling afholdt den 6. marts 2015 i Charlottehaven på Østerbro.

Bestyrelse: Formand: Jesper Hjortdal Aarhus Universitetshospital

Notat vedrørende ansættelse af læger i hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Love. LOVE for DANSK SELSKAB FOR KLINISK ONKOLOGI. Stiftet 13. maj Revideret generalforsamling Forslag til ny revision april 2013

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

Referat til møde i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin, uddannelsesudvalg 7. februar 2018 kl. 10:00 i Regionshospitalet Viborg, mødelokale 24

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

REFERAT. Møde 2, 2015

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Andreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder.

1. Årsmøde 4. juni Dansk Selskab for Fysioterapi 18. juli Nyhedsbrev Dansk Selskab for Fysioterapi juli 2014

Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 22. januar 2009 i Domus Medica

Referat Landsdækkende uddannelsesråd Kl. Mikrobiologi

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S Mødelokale 501

Januar Kære medlem. Hjemmesiden

Referat af møde i Rådet for Lægelig Videreuddannelse ved OUH Torsdag den 18. september Mødelokale 14, Kløvervænget 8, 1.

Referat DSIM bestyrelsesmøde 17. juni 2015

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi

Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

Temaopdelt handlingsplan

Referat bestyrelsesmøde i DURS 11. sep. 2014

Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 26. februar 2009 i Domus Medica

Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015

DANSK ORTOPÆDISK SELSKAB BESTYRELSESMØDE. Dato og tid: Tirsdag d 23. oktober 2012 kl

Selskabsberetning. Ordinær generalforsamling

Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Neurologi i Videreuddannelsesregion Nord

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Dato Sagsbehandler og telefon Sagsnr. 17. oktober TRKPEE Referat

SPECIALLÆGEUDDANNELSEN I DIAGNOSTISK RADIOLOGI STATUS OG PERSPEKTIVERING

Deltagerliste til fællesmøde den 1. maj 2014

FYPAs Årsberetning for 2012

DANSK SELSKAB for KLINISK MIKROBIOLOGI

Referat. til Klinisk Biokemi - uddannelsesudvalg 16. maj 2018 kl. 13:00 i Konferencerum C3.15, C312, AUH Øst

1 Indledning. 1.1 Beskrivelse og krav til en akutafdeling

Møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Yngre Retsmedicinere Indkaldelse til generalforsamling Logo Kontingent Valg

Referat af møde i Rådet for Lægelig Videreuddannelse ved OUH Svendborg Sygehus Tirsdag d. 20. maj 2008 kl

Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland

Afbud: Det blev besluttet, at fastholde alle specialerapportens anbefalinger for så vidt angår specialerne inden for fysioterapi.

FAYO er verdens ældste yngre øjenlægeforening

Mikrobiologibanken. Organisation og kommunikation. Kåre Mølbak Epidemiologisk afd.

Referat fra bestyrelsesmøde i Dansk Nefrologisk Selskab

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Bestyrelsens beretning til DSKMs generalforsamling den 25. marts 2004.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI ETARIATET. Dato Sagsbehandler Sagsnummer Thomas Birk

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej Glostrup

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Otorhinolaryngologi, Hoved og Halskirurgi

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl

TIRSDAG D. 13. SEPTEMBER

Procedure ved afgivelse af høringssvar

Bestyrelsesmøde i DSF 19. november København

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato 5.september Sted Deltagere

Referat. Generalforsamling i DNRS i Odense onsdag den 29 marts 2017 kl 15

Etiske aspekter ved indførelse af Velfærdsteknologi

Beretning 2014 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. Referat af møde i Uddannelsesudvalget for Intern medicin Reumatologi

LUK OP OG SE DET SPÆNDENDE PROGRAM FOR MØDET

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

1. møde i bestyrelsen for den nationale strategi for Personlig Medicin

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DFS akademikermøde. 4. Oktober 2011 Arrangør: OUH

1. Velkommen og intro

Referat af DASAM bestyrelsesmøde Bestyrelsesmødet blev afholdt på Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital.

REFERAT BESTYRELSESMØDE D: HOS LOTTE

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Referat generalforsamling 20. april 2017

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

Referat af møde i Opgaveudvalg for ny idræts- og bevægelsespolitik

Forskningstræning i speciallægeuddannelsen i Neurologi i Region Syd

Referat Bestyrelsesmøde d. 2. December 2016

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Selskab for Geriatri

Dansk Neurokirurgisk Selskab

afholdt d. 5. maj 2014

VIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen

Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Referat fra generalforsamlingen søndag den 22. marts 2015 i

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Beretning 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

Transkript:

Formandens beretning til DSKM s generalforsamling den 7. marts 2015 Bestyrelsen har bestået af: Svend Ellermann-Eriksen, formand Jørgen H. Engberg, næstformand Helga Schumacher, sekretær Mette Damkjær Bartels, kasserer Inge Panum, medlem Der har været afholdt 5 møder i bestyrelsen siden sidste generalforsamling. To af bestyrelsesmøderne har været afholdt som telefonmøder. Medlemsstatus Efter sidste generalforsamling havde DSKM ca. 230 ordinære og 17 korresponderende medlemmer. (Det formelle medlemstal kan variere lidt, efter om alle får indbetalt kontingent til lægeforeningen). Nye ordinære medlemmer til godkendelse på generalforsamlingen: Anders Aasted, introlæge, KMA, Aarhus; Andreas Munk Petersen, overlæge, ph.d., Gastroenheden og KMA, Hvidovre; Anna Byrjalsen, KBU-læge, Aarhus; Bo Bødker Petersen, reservelæge, Herlev; Charlotte Nielsen Agergaard, introlæge, Odense; Charlotte Sværke Jørgensen, cand.scient., driftschef, SSI; Claus Nielsen, cand.scient., afdelingschef, SSI; Erik Michael Rasmussen, biokemiker, ph.d, SSI; Eva Møller Nielsen, cand.brom, afsnitsleder, SSI; Jens Yde Blom, dyrlæge, KMA, Aalborg; Jonas Juul Hansen, KBU-læge, Aarhus; Josefin Eklöf, reservelæge, København; Karen Helmer Madsen, molekylærbiolog, KMA, Aarhus; Karina Kirk, læge, ph.d.-studerende, Infektionsmedicinsk afd., Aalborg; Kathrine M. Falk Lauritsen, introlæge, KMA, Aarhus; Kim Oren Gradel, dyrlæge, ph.d., klinisk epidemiolog, Center for Klinisk Epidemiologi, Odense; Laura Aviaja Rudkjøbing, reservelæge, Medicinsk afd., Gentofte; Lisbeth Lützen, reservelæge, Psykiatrisk afd., Roskilde; Malene Bek-Thomsen, cand.scient., ph.d., Indkøb & Medicoteknik, Region Midtjylland; Marc Trunjer Kusk Nielsen, reservelæge, Lungemedicinsk afd., Aalborg; Marie Bach Nielsen, introlæge, KMA, Aarhus; Marie Louise Slott Jensen, reservelæge, Pædiatrisk afd., Kolding; Martin Friis, molekylærbiolog, KMA, Herlev; Martin Pedersen, ph.d.-studerende, KMA, Hvidovre; May Murra, introlæge, KMA, Aarhus; Randi Føns Petersen, MSc., ph.d., sektionsleder, SSI; Rune Micha Pedersen, reservelæge, Odense; Tine Dalby, biokemiker, ph.d., SSI; Uffe Vest Schneider, introlæge, KMA, Hvidovre; Thomas Sundelin, molekylærbiolog, KMA, Herlev. Fire medlemmer har meldt sig ud ved henvendelse til bestyrelsen. Som nyt korresponderende medlem indstiller bestyrelsen professor Mathieu Picardeau, Unité de Biologie des Spirochètes, Département de Microbiologie, Institut Pasteur, Paris, France. Medlemsstatus efter godkendelse af ovennævnte nye medlemmer er omtrent 256 ordinære og 18 korresponderende medlemmer. Medlemsmøder For detaljeret program, emner og foredragsholdere henvises til DSKM s hjemmeside: DSKM.dk 7. marts - 8. marts 2014 Årsmøde 2014 på Hotel Nyborg Strand. Arrangør af den videnskabelige del: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg. 1

18. marts 2014 DSKM s resistensovervågningsmøde (DANRES). Aarhus Universitetshospital i Skejby. 9. april 2014 Årlige endokarditismøde: Imaging in Endocarditis. Gentofte Hospital. 24. april 2014 Dansk MALDI-ToF MS arbejdsgruppe (DAN-MS) afholdt møde på Statens Serum Institut. 20. maj 2014 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Statens Serum Institut. Foredragsholder: Professeur Mathieu Picardeau, Unite de Biologie des Spirochetes, Institut Pasteur, Paris, France: "Leptospira: from the genetics to the pathogenesis. 21. maj 2014 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Odense Universitetshospital. Foredragsholder: Professeur Mathieu Picardeau, Unite de Biologie des Spirochetes, Institut Pasteur, Paris, France: "Leptospirosis: epidemiology of a neglected zoonotic disease." 26. maj 2014 Uddannelsesdag for læger i introduktionsstilling i Klinisk Mikrobiologi. Odense Universitetshospital. 28. maj 2014 Møde i DSKM s arbejdsgruppe: Molekylærbiologisk Netværk (MolNet). Tema: Next Generation Sequencing. Aalborg. 11. juni 2014 Tarmbakteriologisk arbejdsgruppe: Tarmbakteriologisk diagnostik, overvågning og udviklingsprojekter. Aarhus Universitetshospital i Skejby. 9. oktober 2014 DSKM s program ved DEKS Brugermøde, Session nr. 7: Akkreditering af danske mikrobiologiske laboratorier. København. 21. oktober 2014 Møde i Dansk MALDI ToF MS undergruppe om Validering og verifikation. Odense Universitetshospital. 4. december 2014 Videnskabeligt møde om Haemophilus: "Significance, identification and treatment". Aarhus Universitetshospital. 14. januar 2015 Møde i Biofilm-arbejdsgruppen under DSKM. 19. januar 2015 DSKM-møde om Vancomycin Resistente Enterokokker (VRE), Statens Serum Institut, 25. februar 2015 DSKM s resistensovervågningsmøde (DANRES). Statens Serum Institut. Fokusmøde om Carbapenemase Producerende Organismer (CPO). 6. marts - 7. marts 2015 Årsmøde 2015 på Hotel Nyborg Strand. Arrangør af den videnskabelige del: Statens Serum Institut. 2

Planlagte medlemsmøder med kendt dato Du kan få et overblik over kommende møder og kurser i DSKM's kalender på DSKM.dk. 11. marts 2015 Dansk MALDI-ToF MS arbejdsgruppe (DAN-MS) afholder møde i Slagelse. 19. maj 2015 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Statens Serum Institut. Foredragsholder: La professeure Hilde de Reuse, Responsable de l'unité Pathogenese de Helicobacter, Département de Microbiologie, Institut Pasteur: "Helicobacter and Nickel". 20. maj 2015 Møde i Dansk-Fransk Mikrobiologisk Komité Paul Horstmann, Odense Universitetshospital. Foredragsholder: La professeure Hilde de Reuse, Responsable de l'unité Pathogenese de Helicobacter, Département de Microbiologie, Institut Pasteur: "Helicobacter and cancer". 26. maj 2015 Arbejdsgruppen Yngre Mikrobiologer afholder uddannelsesdag for læger i introduktionsstilling i Klinisk Mikrobiologi. Odense Universitetshospital. Videreuddannelsesdag DSKM har igen afholdt en efteruddannelsesdag d. 4 september 2014 med foredragsholdere fra det specialespecifikke kursus i bioinformatik. Kurset blev afholdt på Odense Universitetshospital. Bestyrelsen takker delkursuslederne, Niels Nørskov-Lauritsen og Kristian Schønning for indsatsen. Arbejdsgrupper under DSKM DSKM har følgende arbejdsgrupper: DANRES og DANRES-M, Tarmbakteriologisk Arbejdsgruppe (TARMBAKT), Endocarditis arbejdsgruppen, Biofilm arbejdsgruppen, Dansk Maldi-ToF (massespektrometri) arbejdsgruppe (DAN-MS), Molekylærbiologisk Netværk (MolNet), Arbejdsgruppen for klinisk mikrobiologisk terminologi (MikroTerm gruppen), MDS-gruppen, og Yngre Mikrobiologer. DSKM ser meget gerne at Sundhedsstyrelsen går mere aktivt ind i arbejdet med MDS-kodesystemet. DANRES og DANRES-M DANRES-M er udkommet med en vejledninger for Screening for MRSA bærertilstand, Screening for bærertilstand af Vancomycin Resistente Enterokokker (VRE) og Undersøgelse for Carbapenemase Producerende Organismer (CPO) bærertilstand - en metodevejledning. Efter at vejledningerne har været i høring hos medlemmerne har bestyrelsen godkendt dem. I forhold til valg af laboratoriemetode i den enkelte afdeling henvises til sidste års formandsberetning om samme emne. Uddannelsesudvalget Overvejelserne om hvorvidt DSKM s love skal ændres, så de postgraduat klinisk lektor (PKL) bliver fødte medlemmer af uddannelsesudvalget er endnu ikke afsluttet. Input modtages gerne. Ved en kommende revision af DSKM s love bør det også indskrives, at formanden for uddannelsesudvalget skal være speciallæge, idet Sundhedsstyrelsens krav til specialets hovedkursusleder er, at det skal være en speciallæge i faget. Se i øvrigt særskilt beretning fra uddannelsesudvalget. 3

DSKM s bestyrelse afholder fortsat de årlige nationale uddannelsesrådsmøder for at koordinere speciallægeuddannelsen og stimulere erfaringsudvekslingen. Videreuddannelsessekretariatet i Øst lægger velvilligt lokale til mødet. Vi vurderer at dette forum fortsat er vigtigt for specialet, da arbejdet ikke løftes af videreuddannelsessekretariaterne. Næste møde er planlagt til d. 13. april. 2015. Formanden har haft en henvendelse om eventuelt at gå tilbage til fælles nationalt opslag af hoveduddannelsesstillinger. Om dette bliver muligt er fortsat uvist. Øvrige sager Speciallægeuddannelsen I ansættelsesudvalgene til hoveduddannelse har DSKM én repræsentant. Ansøgningsrunden til hoveduddannelsesstillinger med start pr. 1. marts 2015 blev besat som følger: Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: Stine Yde Nielsen Erik Otte. Anne Marie Rosendal Madsen. Helle Brander Eriksen Dennis Back Holmgaard Kristina Træholt Franck De nye hoveduddannelseslæger bydes hjerteligt velkommen i Klinisk Mikrobiologi. Målbeskrivelsen er revideret og tilpasset den nye skabelon. Sundhedsstyrelsen har godkendt den, og der er nu indført ny elektronisk logbog for speciallægeuddannelsen. Rekrutteringsfolder Yngre Mikrobiologer har udarbejder en rekrutteringsfolder vedrørende speciale. DSKM har fået den trykt i et vist antal eksemplarer, og den er udsendt til alle afdelinger. Flere kan rekvireres. Bestyrelsen takker YM for det gode initiativ. 4-års-reglen DSKM deltog i en henvendelse til Sundhedsministeriet sammen med andre parakliniske fag, for at få forlænget tidsgrænsen for HU-ansøgning i vores mindre specialer. Vi fik desværre ikke nogen særligt forlænget frist for vores små specialer, men 4-års-reglen blev dog generelt forlænget til en 5-års-regel. Videnskabelige møder DSKM har igen i år været vært for eller medarrangør af en række videnskabelige møder. Bestyrelsen vil gerne takke alle arbejdsgrupper, mødearrangører og foredragsholdere for det gode initiativ og det store og flotte arbejde, de har gjort for at arrangere møder i DSKM-regi. Vi takker naturligvis også medlemmerne for god og aktiv deltagelse. Årsmøde DSKM s årsmøde bliver for syvende gang afholdt på Hotel Nyborg Strand. Da årsmødet de sidste år har haft et mindre overskud, har bestyrelsen besluttet at fastholde det relativt lave deltagerbidrag (900 kr. for medlemmer og 2000 kr. for eksterne deltagere). Bestyrelsen takker SSI for deres store arbejde i forbindelse med fredagens faglige arrangement. For at øge deltagelsen ved DSKM s generalforsamling og for at spare medlemmerne for transporttid har bestyrelsen fastholdt at generalforsamlingen afholdes i forbindelse med årsmødets lørdagsprogram. KMO s generalforsamling afholdes ligeledes lørdag formiddag. 4

DSKM s forskningspris DSKM s forskningspris for klinisk mikrobiologi, 2015 tildeles overlæge, dr.med., Jens Jørgen Elmer Christensen, KMA, Slagelse. Prisen tildeles for Jens Jørgens mangeårige ihærdige forskningsarbejde med bakteriel identifikation og taxonomi. Selskabets forskningspris uddeles igen i år på førstedagen af årsmødet. DSKM s hjemmeside Selskabets hjemmeside skal være et aktivt kommunikationssted for selskabets medlemmer. Selskabets aktiviteter, videnskabelige møder, uddannelse, videnskabelige og faglige vejledninger, rapporter og anden specialerelevant information skal kommunikeres tidstro. Selskabet har i den senere tid haft en engageret og dygtige web-master i Gita Schumacher, der har hjulpet os med omlægning af hjemmesiden. Gita Schumacher skal have stor tak for en engageret og ihærdig indsats. Den løbende opdatering af hjemmesiden er dog administrativt tung. Idet bestyrelsen prioriterer en opdateret hjemmeside meget højt, vil vi forsøge at finde en dedikeret webmaster blandt medlemmerne. Medlemmer der har mødeprogrammer eller andet, der ønskes på hjemmesiden, skal sende dette til DSKM s sekretær på DSKM@dskm.dk. Vi beder desuden alle medlemmer om at huske at indmelde eventuel ny mail-adresse til selskabets sekretær via ovennævnte adresse. Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) har igen i år udsendt mange høringer og forespørgsler, relevante såvel som irrelevante for Klinisk Mikrobiologi. DSKM s bestyrelse har svaret på nogle af disse henvendelser og videresendt høringsmateriale, som vi bedømte kunne have betydning for Klinisk Mikrobiologi, til høring blandt selskabets medlemmer. DSKM s formand og næstformand er medlem af LVS repræsentantskab. Bestyrelsen takker alle, som har bidraget med høringssvar. Samarbejde med industrien LVS har forespurgt om samarbejde med industrien er reguleret via selskabets love. Det er ikke tilfældet, og vi bør nok overveje at indføre formelle regler ved næste revision af lovene. Akkreditering af klinisk mikrobiologiske undersøgelser Flere afdelinger en nu ved at blive ISO-akkrediteret. Vi bør nationalt arbejde med realistiske krav til validering og kvalitetskontrol. Bestyrelsen tænker at nedsætte en national ekspertgruppe til at gennemgå emnet. DANAK er indstillet på at indgå i arbejdet. Diverse udpegninger og arbejdsgrupper Til Sundhedsstyrelsens specialearbejdsgruppe udpegede DSKM s bestyrelse Jens Kjølseth Møller, Helle Krogh Johansen og Mette Damkjær Bartels: Regionernes repræsentanter var Henrik Carl Schønheyder (Reg. Nord), Svend Ellermann-Eriksen (Reg. Midt), Bente Gahrn- Hansen, (Reg. Syd), Henrik Friis, (Reg. Sjælland), og Jens Otto Jarløv, (Reg. H). Danske Bioanalytikere havde udpeget Susanne Pedersen. Til arbejdsgruppen for national klinisk retningslinje for mellemørebetændelse blandt børn, har bestyrelsen udpeget Jens Jørgen Christensen. I april måned valgte Sundhedsstyrelsen at nedlægge deres Hygiejneudvalg. Sundhedsstyrelsen prioriterer stadig området højt men vurderer, at en mere hensigtsmæssig brug af styrelsens ressourcer fremover vil være at nedsætte arbejdsgrupper med relevante repræsentanter ved behov. Institut for Rationel Farmakoterapi under Sundhedsstyrelsen udarbejder den Nationale Rekommandationsliste, som har til formål at påvirke ordinationsadfærden i almen praksis mod en mere rationel lægemiddelbehandling. Til dette arbejde har bestyrelsen genudpeget Niels Frimodt-Møller og Jenny Dahl Knudsen. Som kontaktperson til Dansk Mikrobiologisk Selskab (DMS) har bestyrelsen udpeger Kristian Schønning. Til Dyrlægeforeningens dialoggruppe og Fødevarerstyrelsens arbejdsgruppe vedr. husdyr- MRSA har bestyrelsen udpeget formanden, Svend Ellermann-Eriksen. 5

Bestyrelsen bliver af og til bekendt med, at andre selskaber er i gang med at udarbejde kliniske vejledninger, der involverer klinisk mikrobiologiske problemstillinger, uden at selskabet er officielt inddraget. At DSKM ikke er involveret skyldes oftest en forglemmelse, og vi møder stor imødekommenhed når vi henvender os. Vi opfordrer alle til at være opmærksomme på vejledningsarbejde der kunne involvere klinisk mikrobiologi. Særligt udarbejder Sundhedsstyrelsen for tiden mange Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR). Arbejdet vedr. revision af det lovpligtige meldesystem for smitsomme sygdomme Bestyrelsen har i 2013 deltaget i Sundhedsstyrelses referencegruppe vedr. revision af det lovpligtige meldesystem for smitsomme sygdomme med følgende repræsentation: Jørgen H. Engberg, Inge Panum og Svend Ellermann-Eriksen. Arbejdet i referencegruppen gik i stå da Sundhedsministeriet igangsatte arbejdet med fordeling af analyser og smitteberedskabet beskrevet nedenfor. Vi forventer at referencegruppen genoptager sit arbejde, når ministeriet har besluttet, hvordan de mikrobiologiske analyser skal fordeles. Arbejdet vedr. Fremtidige organisering af det diagnostiske område for at sikre smitteberedskabet Sundhedsstyrelsen igangsatte i januar 2014 arbejdet med at udarbejde fagligt bidrag til en Fremtidig organisering af det diagnostiske område for at sikre smitteberedskabet. Af kommissoriet fremgik det, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde anmodet Sundhedsstyrelsen om et fagligt bidrag, der skulle tage afsæt i en model, som ved hjælp af lovgivning etablerer fundamentet for et ensartet kvalitetsniveau i forhold til udførelsen af diagnostik, såvel som fundamentet for, at ansvaret for det nationale smitteberedskab placeres på Statens Serum Institut (SSI). Arbejdsgruppen kunne ikke opnå enighed om rådgivningen til ministeriet. Derfor blev der i foråret 2014 sendt et fagligt bidrag til ministeriet med to modeller. Problemstillingen indgik i sommerens økonomiforhandlinger mellem Staten og Danske Regioner. Her besluttedes det, at området skulle organiseres som beskrevet under referencemodellen (se dokumentet på DSKM s hjemmeside). I efteråret 2014 bestilte ministeriet imidlertid en ny redegørelse for smitteberedskabet og den mikrobiologiske diagnostik under den præmis, at SSI skulle sikres analyser, der kun skulle udføres ét sted i landet. Parterne var ikke enige om, om denne præmis er i overensstemmelse med den aftalte referencemodel. Helt uden for normal praksis blev DSKM som videnskabeligt selskab ikke inviteret med i denne anden arbejdsgruppe. DSKM klagede over dette uden resultat. LVS var klar til at gå ind i sagen, men vi valgte for borgfredens skyld ikke at rejse den yderligere. Ministeriet har nu fået tilsendt et nyt fagligt bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Dette beskriver helt ned på enkeltanalyseniveau, hvad der skal varetages af regionerne eller af SSI. Det forventes at bidraget skal forhandles mellem Staten og Danske Regioner, hvorefter ministeriet træffer endelig afgørelse. Det vides endnu ikke i detaljer, hvordan den diagnostiske mikrobiologi og smitteberedskabet i fremtiden vil blive organiseret. Udkastet til specialeplan for Klinisk Mikrobiologi er trukket tilbage og afventer afgørelse i ovennævnte sag. Revision af specialeplanen Ud over ovennævnte vedr. specialeplanen, har Sundhedsstyrelsen taget den principielle beslutning vedrørende beskrivelse af bestemte analyser i forskellige laboratoriespecialer, at samme analyse skal placeres på samme niveau (hoved-, regions-, og højt specialiseret funktion) i alle specialer. Dette uanset at der vurderings- og rådgivningsmæssigt kan være meget forskel på diagnostik og screening (f. eks. hepatitis). Regionerne må efterfølgende fordele disse analyser. I udkastet til specialeplan er der desuden indskrevet monitoreringsforslag i forhold til produktionen af nogle af de specialiserede analyser. Det tænkes overordnet, at disse data kan trækkes via MiBa. 6

DSKM s deltagelse i den offentlige debat Trods mange markante medlemmer, har DSKM ikke nogen særlig stor tradition for at deltage i den offentlige debat som selskab. Et enkelt medlem har deltaget meget aktivt i den offentlige debat. For dette utrættelige engagement for at begrænse antibiotikaforbruget og resistensudviklingen gennem 40 år, har Jydsk Medicinsk Selskab tildelt Hans Jørn Kolmos selskabets Pris for Civil Courage. Prisen er på 25.000 kr. og uddeles d. 23. april 2015. DSKM ønsker Hans Jørn tillykke med denne usædvanlige pris. Der har i år været særligt meget gang i den offentlige debat om resistensudvikling, antibiotikaforbrug til både mennesker og husdyr, og MRSA. Medlemmerne har forskellige holdninger til disse problemområder, når det kommer til økonomi, etik og organisation. Den detaljerede samfundsmæssige prioritering er vi ikke enige om, men til gengæld vurderer bestyrelsen, at den store majoritet af medlemmerne er enige om, at resistensudviklingen og antibiotikaforbruget skal begrænses, både humant og veterinært. Lige før sommerferien fik bestyrelsen via Henrik Vest en invitation til at deltage i et møde med Ministeren for Landbrug og Fødevarer. Bestyrelsen valgte at deltage ved formanden, idet bestyrelsen mener at kunne kommunikere det overordnede budskab vedr. resistensudvikling og antibiotikaforbrug på apolitisk vis. Mødet var godt og lader til at have givet ministeren en bedre forståelse for problemets omfang og betydning. Hvad man så vil gøre ved problemet, er i stor udstrækning et politisk prioriteringsspørgsmål. I det tidlige efterår fik bestyrelsen en anmodning om at deltage i dialogmøder om husdyr-mrsa på initiativ fra Den Danske Dyrlægeforening. Tanken var, at alle parter, det være sig landbrugets organisationspolitikere, ministerier, styrelser og andre eksperter, skulle deltage på højt niveau, herunder Lægeforeningens formand. Enkelte højt profilerede medlemmer af DSKM deltog på egne vegne som eksperter. Bestyrelsen kunne ikke umiddelbart nå at komme frem til, hvordan selskabets fagligt afbalancerede median skulle ligge, så bestyrelsen takkede nej tak til at deltage i det første møde. Før det andet møde blev den grundholdning, bestyrelsen kunne gå ud med, nedfældet skriftligt ud fra, hvad vi mener den store majoritet af medlemmerne kan støtte. På baggrund af dette deltog DSKM s formand i de efterfølgende møder i dialoggruppen. Arbejdet udmundede i en principiel enighed om, at gøre noget ved MRSA-problemet og nedsætte antibiotikaforbruget i landbruget. Dette blev formuleret skriftligt. Der var klart nuancer i parternes holdninger, og nogen fik dem formuleret for skarpt for andre. Dog var der nu etableret en vis grad af enighed til det videre arbejde. Efterfølgende nedsatte Fødevarerstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til praktiske tiltag, som kan begrænse forekomsten af hysdyr-mrsa i landbruget. Dette arbejde tog i stor udstrækning afsæt i dialoggruppens erklæring, som landbrugets parter havde tiltrådt. Man kan mene, at det er for lidt, men den politiske virkelighed er også, at der skal indgås kompromiser. DSKM deltog i dette arbejde som repræsentant for LVS og Lægeforeningen ud fra de tidligere formulerede grundholdninger og med det overordnede formål at få begrænset antibiotikaforbruget. Bestyrelsens medlemmer har været en del i pressen vedr. MRSA-situationen. Vi har lært, at man nøje skal klargøre for sig selv, om man udtaler sig som speciallæge og privatperson eller som repræsentant for DSKM, LVS eller lægeforeningen. Smuttere vil forekomme, men vi mener, det vil flytte mere end ikke at involvere sig. Diskrepansen, der kan opstå mellem fagfolk indbyrdes og selskabet bør vi ikke være så nervøse for. Hvis sådan diskrepans mellem provokation og konsensus bruges med omtanke og respekt, kan der opstå en politisk synergi, som faktisk kan drive beslutninger igennem. Februar 2015 Svend Ellermann-Eriksen (formand) 7