Helikopterlandingsplads ved Regionshospitalet

VVMredegørelse og kommuneplanretningslinjer Helikopterlandingsplads ved Regionshospitalet Holstebro Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013 Forslag Holstebro Kommune Oktober 2014 1

Forord Hermed foreligger forslag til kommuneplantillæg nr. 2 med VVMredegørelse og kommuneplanretningslinjer for en helikopterlandingsplads ved Regionshospitalet Holstebro. Helikopterprojektet er anmeldt til Holstebro Kommune efter VVM-reglerne, som de var gældende frem til udgangen af 2013. VVM-redegørelsen ledsages derfor af et forslag til kommuneplanretningslinjer for projektet. Kommuneplantillæggets forslag til kommuneplanretningslinjer er vedtaget af Holstebro Byråd den 7. oktober 2014. Offentlig fremlæggelse VVM-redegørelsen og forslaget kommuneplanretningslinjer er fremlagt offentligt i 8 uger fra den 15. oktober til den 10. december 2014. Hvis du har indsigelser eller ændringsforslag kommuneplanretningslinjerne eller bemærkninger i øvrigt til VVM-redegørelsen, skal du sende dem til: Holstebro Kommune Teknik og Miljø Kirkestræde 11 7500 Holstebro eller via e-mail til: naturogmiljo@holstebro.dk eller som Digital post til: Holstebro Kommune Teknik og Miljø inden den 11. december 2014 Efter udløbet af denne frist vil Byrådet tage endelig stilling til kommuneplantillæg mv. -- Hvis du har spørgsmål til VVM-redegørelsen eller forslaget til kommuneplanretningslinjer, er du velkommen til at kontakte miljømedarbejder Bodil Thorsen, telefon 96 11 78 19 (direkte nummer) eller via e-mail til: naturogmiljo@holstebro.dk Angår spørgsmålet særligt planforhold, er du også velkommen til at kontakte byplanarkitekt Niels Henrik Ross-Petersen, telefon 96 11 76 41 (direkte nummer) eller via e-mail til: planafdelingen@holstebro.dk 2

Indhold FORORD 2 OFFENTLIG FREMLÆGGELSE 2 VVM-redegørelse: 1 IKKE TEKNISK RESUMÉ 5 1.1 VVM OG KOMMUNEPLANTILLÆG 5 1.2 PROJEKTBESKRIVELSE 5 1.3 MILJØPÅVIRKNINGER 6 2 INDLEDNING 13 3 LOVGRUNDLAG OG METODE 15 3.1 LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND OG METODE FOR VVM 15 3.2 DET VIDERE FORLØB 16 3.3 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER 16 4 PROJEKTBESKRIVELSE 20 4.1 FORMÅLET MED HELIKOPTERORDNINGEN 20 4.2 LANDINGSPLADSEN 21 4.3 UDSTYR 23 4.4 BEFLYVNING 25 4.5 ALTERNATIVER 27 5 PLANFORHOLD 29 5.1 METODE OG FORUDSÆTNINGER 29 5.2 INTERNATIONAL LOVGIVNING 29 5.3 NATIONAL LOVGIVNING 30 5.4 KOMMUNALE PLANFORHOLD 31 6 STØJ 32 6.1 METODE 32 6.2 OMRÅDEBESKRIVELSE 34 6.3 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER 34 6.4 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 37 7 NATUR 38 7.1 METODE 38 7.2 OMRÅDEBESKRIVELSE 38 7.3 VURDERING AF MILJØPÅVIRKNINGER 42 7.4 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 44 8 ØVRIGE MILJØFORHOLD 45 8.1 VISUELLE FORHOLD 45 8.2 KULTURMILJØ OG REKREATIVE VÆRDIER 46 8.3 JORD OG GRUNDVAND 47 8.4 LUFTFORURENING OG KLIMATISKE FORHOLD 49 8.5 RISIKOFORHOLD 49 8.1 MILJØAFLEDTE SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 53 3

9 KUMULATIVE EFFEKTER 54 10 MANGLENDE VIDEN 55 11 REFERENCER 56 Kommuneplanretningslinjer: TILLÆG NR. 2 TIL KOMMUNEPLAN 2013 - FORSLAG 58 Bilag: Bilag 1 til VVM-redegørelsen: Beregning af helikopterstøj, notat af 17-05-2014 4

1 Ikke teknisk resumé Den midlertidige forsøgsordning med lægehelikoptere er gjort permanent, og anvendelsen af helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro kan derfor ikke fortsætte på en midlertidig tilladelse. 1.1 VVM og kommuneplantillæg Helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro ligger i og i nærheden af områder med støjfølsom arealanvendelse. Holstebro Kommune har derfor afgjort, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet. VVM er en forkortelse for Vurderinger af Virkninger på Miljøet. Vurderingen skal gennemføres for en række private og offentlige anlæg. VVMredegørelsen skal beskrive de omgivelser, som i væsentlig grad berøres af et anlægsprojekt, samt de mest betydende virkninger på omgivelserne. Formålet med vurderingen er at sikre, at alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med et projekt eller en plan belyses og vurderes, så politikerne i byrådet har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om projektet. Sammen med VVM-redegørelsen fremlægges et forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 med retningslinjer for det VVM-pligtige anlæg. Når VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget har været fremlagt i offentlig høring, og hvis Byrådet vedtager kommuneplantillægget endeligt, udstedes en VVM-tilladelse til anlægget. 1.2 Projektbeskrivelse Idet anlægget allerede er i drift, er nedenstående anlægsbeskrivelse en oversigt over de allerede udførte anlæg samt de aktiviteter, der finder sted på landingspladsen. Der blev i 2011 og 2012 foretaget i alt 80 landinger af lægehelikoptere på landingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro. Der forventes ikke øget aktivitet i de fremtidige år som følge af den permanente ordning. Det fremtidige antal flyvninger skønnes til ca. 50 årlige flyvninger som et worst case, hvilket er lagt til grund for vurderingerne. Flyvningerne skønnes at ske fordelt over døgnet og året som angivet i Tabel 3. Flyvningerne sker i en fastlagt indflyvningskorridor som vist i Figur 10. De helikoptere, som skal beflyve landingspladsen i fremtiden, er fortsat civile lægehelikoptere af den mindre type EC135. 5

De fysiske anlæg omfatter følgende: Landingsplads på 23 m i diameter med sikkerhedszone på 46x46 m Adgangsvej Vindpose, lys, teknikskabe, brand- og redningsudstyr og kommunikationsudstyr Der er ingen brændstofoplag ved helikopterlandingspladsen 1.3 Miljøpåvirkninger Helikopterlandingspladsens beliggenhed i nærheden af støjfølsom anvendelse har været udslagsgivende for pligten til udarbejdelse af VVMredegørelsen. Den væsentligste miljøpåvirkning er således påvirkning af omgivelserne med støj. Desuden er forhold vedr. natur, visuelle forhold, jord og grundvand, luftforurening og klimatiske forhold, risikoforhold samt socioøkonomiske forhold behandlet. 1.3.1 Støj Ud fra vurderingen af antallet af flyvninger og deres fordeling over døgnet er det muligt at beregne den fremtidige støjpåvirkning fra helikopterflyvningerne. Der er fastsat vejledende grænseværdier for helikopterstøj. Der arbejdes med to forskellige grænseværdier: 50 db LDEN som et beregnet middelstøjniveau 80 db LMAX som en maksimal støjpåvirkning ved en enkelt flyvning. Den beregnede middelstøj kan illustreres som kurver på et kort som vist i Figur 1 herunder. 6

Figur 1: DENL (middelstøjniveau) for flyveoperationer (indflyvning og udflyvning) ved Holstebro Sygehus i perioden januar til marts. Januar til marts er de måneder hvor der flyves mest (NIRAS, 2014). Beregningerne viser, at Botilbudet Sportsvej 6-8 kan blive påvirket med støj over grænseværdien på 50 db LDEN for middelstøj. Den beregnede maksimale støj kan illustreres som kurver på et kort som vist i Figur 2 herunder. 7

Figur 2: Lmax (maksimal støjniveau) for 1 flyveoperation (indflyvning og udflyvning) ved Holstebro Sygehus (NIRAS, 2014). Beregningerne viser, at grænseværdien på 80 db Lmax overskrides i et bælte omkring ind-og udflyvningskorridorerne fra Vesterbrogade i vest til Mosebyvej i øst. Området rummer eksisterende dele af midtbyen med bl.a. boliger, rekreative arealer langs Lægård Bæk, institutioner med overnatning samt tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Menneskers oplevelse af støj afhænger af baggrundsniveauet, antallet af hændelser og det konkrete støjniveau ved den enkelte hændelse. Desuden opfattes støj fra ambulanceflyvning oftest mindre generende pga. bevidstheden om den større samfundsmæssige nytte end f.eks. fritidsflyvning. Støj i nattetimerne, der kan forstyrre søvnen, opfattes mere generende end støj i dagtimerne. Det maksimale støjniveau om natten har betydning for risikoen for, at naboer til en landingsplads kan blive vækket. Undersøgelser indikerer en meget lille risiko for at blive vækket ved maksimalniveauer indendørs omkring 45-55 db. For almindelige danske huse uden særlige tiltag for at forbedre lydisolationen svarer dette til et udendørs maksimalniveau på ca. 70 db. 8

I bygninger er det specielt vinduerne, der er det svage led. Ved isætning af lydruder kan der påregnes en dæmpning på yderligere ca. 10dB, hvilket svarer til, at den nedre grænse for risiko for vækning nås. Det er dog forudsat, at vinduerne holdes lukkede. Som det fremgik af Figur 2overskrides maksimalværdien Lmax 80 db i et større område. Lmax værdierne er dog kun et problem i natperioden, hvor støjen kan medføre vækning. I praksis foregår ind- og udflyvninger ofte med en stejlere indflyvningsvinkel end i den fastlagte korridor, hvorved de belastede områder i praksis ofte vil være mindre end 80 db udbredelseskurven i Figur 2. Der er tale om et relativt begrænset antal flyvninger om året, og helikopterflyvningen fra Regionshospitalet Holstebro vil blive indstillet, når tilsvarende faciliteter er til stede ved DNV i Gødstrup. Antallet af flyvninger i nattetimerne er skønnet til ca. 13,5 i gennemsnit om året, svarende til lige godt 1 om måneden. Til sammenligning var der var 17 natflyvninger i 2012 og 7 natflyvninger i 2013. Støjpåvirkningen må derfor betragtes som mindre. 1.3.2 Natur Selve området, hvor helikopterlandingspladsen er anlagt, vurderes ikke at indeholde væsentlige naturværdier. Der er ikke blevet, og der vil ikke blive fældet træer eller fjernet andre potentielle levesteder for beskyttede arter i forbindelse med driften af helikopterlandingspladsen. Helikopterlandingspladsen og de omkringliggende græsarealer grænser mod øst og syd op til skov i forbindelse med Holstebro Lystanlæg (Anlægget). Her er en stejl skrænt ned til Lægård Bæk, der løber igennem Anlægget. Det kan ikke udelukkes, at en eller flere arter af flagermus fouragerer i området omkring helikopterlandingspladsen. Alle arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og disse arter er omfattet af en særlig streng beskyttelse. Det skal derfor bl.a. sikres, at projekter ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Det vurderes, at den eneste risiko for påvirkning vil være kollision mellem helikoptere og flagermus i forbindelse med helikopternes start og landing fra pladsen. Der er redegjort for den begrænsede sandsynlighed for, at der er flagermus i nærheden i forbindelse med helikopterlandinger, ligesom der er redegjort for, at kollisioner mellem helikoptere og flagermus er meget sjældne. Når sandsynlighederne for forekomst af flagermus i området omkring landingspladsen samtidig med en helikopterlanding sammenholdes med den meget begrænsede risiko for kollisioner mellem flagermus og helikoptere, vurderes det, at risikoen for, at flagermus vil blive påvirket af projektet, er ubetydelig. Der vurderes ikke at være andre påvirkninger af naturforhold. 9

1.3.3 Visuelle forhold, kulturmiljø og rekreative interesser Helikopterlandingspladsen er placeret i relation til det eksisterende parkeringsområde øst for hospitalsbygningerne. Idet landingspladsen og tilkørselsvejen ligger i niveau med terrænet, og de eneste elementer over terrænhøjde er to mindre teknikskabe på under én meters højde og en vindpose på en 3 meter høj mast, vurderes helikopterlandingspladsen kun at medføre en ubetydelig visuel påvirkning. Helikopterlandingspladsen ligger grundet nærheden til Holstebro Lystanlæg i et område udpeget til værdifuldt kulturmiljø på trods af, at der ikke på arealet er kulturhistoriske værdier, som har ligget til grund for udpegningen. Helikopterlandingspladsen har derfor ingen indvirkning på kulturmiljøet. Der er ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger, som påvirkes af helikopterlandingspladsen. Holstebro Lystanlæg er nærmeste rekreative område. Støjgrænsen i forhold til rekreative områder overholdes, og idet helikopterlandingspladsen ligger oven for den nordlige skrænt af Anlægget og desuden ligger adskilt af beplantningen på denne skrænt, vurderes der ikke at være en betydende påvirkning af de rekreative interesser. 1.3.4 Jord og grundvand Det kan ikke udelukkes, at der kan ske spild af brændstof eller olieprodukter ved helikopterens ophold på landingspladsen eller i forbindelse med eventuelle uheld. Spild kan potentielt medføre en risiko for forurening af jord og grundvand under landingspladsen. Helikopterlandingspladsen er etableret uden benzin-/olieudskiller. Overfladevandet fra landingspladsen nedsiver i græsarealet omkring pladsen. Med omkring 50 flyvninger om året vurderes det, at risikoen for påvirkning af jord og grundvand som følge af spild eller lignende er meget begrænset. Risikoen minimeres yderligere ved, at det ikke er muligt at tanke på helikopterlandingspladsen. Helikopteren er kun på landingspladsen i meget kortvarige perioder, og risikoen for forurening af jord og grundvand som følge af eventuelle oliedryp vurderes at være ubetydelig. 1.3.5 Luftforurening og klimatiske forhold Helikopteren udleder forurenende stoffer såsom CO 2, NO x og partikler. Landingspladsen ligger tæt på en større parkeringsplads og der er ingen luftindtag til hospitalet i nærheden af landingspladsen. 50 helikopterflyvninger om året vil medføre en meget lille påvirkning af luftkvaliteten set i sammenhæng med den trafik, der ellers er til hospitalet. Afhængigt af vindforhold vil der desuden hurtigt ske spredning og fortynding af de forurenende stoffer, der udledes ved start og landing. 10

CO 2 -bidraget fra de omkring 50 helikopterflyvninger vurderes at være forsvindende lavt set i forhold til CO 2 -udledningen fra den øvrige trafik til hospitalet og de årlige nationale CO 2 -emissioner. CO 2 -udledning fra en helikopterflyvning skal desuden sættes i forhold til CO 2 -udledning i forbindelse med en ambulancekørsel. Sammenfattende vurderes det, at påvirkningen som følge af udledning af forurenende stoffer og påvirkning af klimatiske forhold er ubetydelig. 1.3.6 Risikoforhold Ved helikopterflyvninger kan der lokalt være risiko for personskade ved landing og opstigning grundet risiko for blast (kraftige luftstrømme), der kan opstå fra helikoptervingernes rotation. Dette er dog kun tilfældet ved større helikoptere såsom forsvarets tunge redningshelikoptere, og der er derfor ikke risiko for uheld som følge af blast ved anvendelse af akutlægehelikopterne ved Regionshospitalet Holstebro. Da arealet er befæstet og omgivet med græs, er der heller ingen risiko for, at støv og grus løftes fra jorden. Blade og kviste på beplantning og græs i nærheden vil bevæge sig som følge af vindtrykket. Der er dog kun tale om en påvirkning under landing og start, idet rotoren standses, når patienter omlades. Ved anvendelse af helikoptere vil der altid være en risiko for styrt. I den danske lovgivning er der dog høje krav til udstyr og pilotens uddannelse, hvilket blandt andet skal medvirke til at minimere risikoen for styrt, ligesom de nye akutlægehelikoptere bliver af typen EC135, som er udstyret til at kunne flyve døgnet rundt. Typen har to motorer, hvilket er med til at øge sikkerheden og mindske risikoen for styrt. Det vurderes, at risikoen for styrt pga. fejl på udstyr eller mandskabsfejl er ubetydelig, da den anvendte helikoptertype er kendt og gennemtestet, og der er høje krav til piloten og besætningsmedlemmer. Ved ind- og udflyvninger er der en risiko for kollision med høje elementer i nærheden af landingspladsen. Indflyvningsplanen til helikopterlandingspladsen er udarbejdet på baggrund af en analyse af høje elementer i området, så risikoen for kollisioner minimeres. Landingspladsen er placeret tæt på parkeringspladser, Anlægget og et område med beboelse og institutioner. Selve landingspladsen er omkranset af en sikkerhedszone på 46x46 m. Ved landing vil piloten altid skulle have visuel kontakt til pladsen. Om natten og ved dårlige vejrforhold sker det ved, at et hvidt lys aktiveres inden landingen. Derved vil piloten altid kunne se, hvis der opholder sig personer på landingspladsen. 11

Risikoen for uheld som følge af uvedkommende personer på landingspladsen eller kollisioner under indflyvning vurderes at være ubetydelig. 1.3.7 Socioøkonomiske forhold Miljøpåvirkningerne kan have en socioøkonomisk indvirkning på lokalområdets sociale struktur og erhvervsliv. I denne sammenhæng skønnes udelukkende støjpåvirkningen at kunne have en effekt. Der er stor forskel på, hvordan det enkelte menneske reager på støj. Det kan ikke udelukkes, at støjpåvirkningen såvel under som over grænseværdierne kan have en uønsket effekt på borgere i nærheden af helikopterlandingspladsen. Bevidstheden om, at der er tale om ambulanceflyvninger vurderes dog at kunne medvirke til, at støjen umiddelbart opfattes mindre generende. Med de forventede i gennemsnit 13,5 årlige flyvninger i nattetimerne vurderes det sammenfattende, at der er tale om en mindre miljøpåvirkning. 12

2 Indledning Region Midtjylland har siden 2011 haft en forsøgsordning med lægehelikoptere. I forbindelse med forsøgsordningen blev der oprettet en helikopterlandingsplads ved Regionshospitalet Holstebro. Helikopterlandingspladsens placering fremgår af Figur 3. Figur 3: Oversigtskort. Placeringen af helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro er angivet med en rød prik på kortet. Som en del af finanslovsforhandlingerne for 2013 er det besluttet, at der skal etableres en permanent og landsdækkende ordning med akutlægehelikoptere i fortsættelse af de eksisterende forsøgsordninger. Som følge deraf skal anvendelsen af helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro forlænges, indtil akutafdelingen med tilhørende helikopterlandingsplads ved DNV Gødstrup er opført. 13

Etableringen af helikopterlandingspladsen er omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 1, punkt 7b: b) Flyvepladser, hvis støjkonsekvensområder medfører væsentlige støjgener i områder, der er bebygget, udlagt til boligformål eller anden støjfølsom anvendelse (Miljøministeriet, 2014). Aktiviteter omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 er obligatorisk VVMpligtige. Men i henhold til 3, stk. 4 i den daværende VVM-bekendtgørelse vil anlæg, som udelukkende eller hovedsagelig tjener til udvikling og afprøvning af metoder eller produkter, og som ikke skal anvendes i mere end 2 år, kun være omfattet af VVM-pligt, hvis anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. I forbindelse med ansøgningen om etablering af den midlertidige helikopterlandingsplads under forsøgsordningen udarbejdede Holstebro Kommune en VVM-screening af projektet. Holstebro Kommune traf på det tidspunkt afgørelse om, at projektet ikke var VVM-pligtigt. Baggrunden herfor var, at der var tale om en forsøgsordning, samt det begrænsede antal flyvninger og placeringen i bykerne, hvor området bærer præg af offentlig anvendelse med sygehus, ambulancekørsel, m.m. Efter beslutningen om forlænget anvendelse af helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro under den permanente ordning med akutlægehelikoptere, indsendte Region Midtjylland en fornyet VVM-anmeldelse af projektet. Pladsen skal anvendes i perioden frem til, at akutafdelingen med tilhørende helikopterlandingsplads ved DNV Gødstrup er opført. På baggrund af denne anmeldelse afgjorde Holstebro Kommune d. 18. juni 2013, at en forlængelse af anvendelsen af helikopterlandingspladsen under den permanente akutlægehelikopterordning er obligatorisk VVM-pligtig (Holstebro Kommune, Teknik og Miljø, 2013a). 14

3 Lovgrundlag og metode 3.1 Lovgivningsmæssig baggrund og metode for VVM VVM er en forkortelse for Vurderinger af Virkninger på Miljøet. Vurderingen skal gennemføres for en række private og offentlige anlæg. VVM-redegørelsen skal beskrive de omgivelser, som i væsentlig grad berøres af et anlægsprojekt, samt de mest betydende virkninger på omgivelserne. Formålet med vurderingen er at sikre, at alle væsentlige miljøforhold i forbindelse med et projekt eller en plan belyses og vurderes, så politikerne i byrådet har det bedst mulige grundlag til at træffe beslutning om projektet. En VVM-redegørelse skal redegøre for anlæggets påvirkning af relevante miljøparametre. VVM-redegørelsen for helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro vil først og fremmest belyse og vurdere støj fra helikoptere. Derudover belyser VVM-redegørelsen andre miljøparametre som visuelle forhold, natur, luftforurening, jord og grundvand, risikoforhold og socioøkonomi. Desuden skal VVM-redegørelsen beskrive, hvilke hensyn der er taget for at miljøoptimere projektet, samt hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for at modvirke eller nedbringe uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. VVM-redegørelsen skal belyse de miljømæssige konsekvenser af eventuelle alternative projektforslag (f.eks. alternativ teknisk udformning, eller alternativ placering af projektet). Der skal som minimum vurderes et 0- alternativ, dvs. den situation, hvor projektet ikke realiseres. Andre alternativer, som har været på tale, skal nævnes, og det skal begrundes, hvorfor de er fravalgt. 3.1.1 VVM-undersøgelse Som led i en VVM-undersøgelse skal der gennemføres en offentlig høring, hvor offentligheden har mulighed for at komme med forslag og bemærkninger til projektet. Holstebro Kommune udsendte den 12. november 2013 et debatoplæg, som beskrev projektet, og som opfordrede naboer og interesseorganisationer til at komme med synspunkter, ideer og forslag til planlægningsarbejdet (Holstebro Kommune, Teknik og Miljø, 2013b). Høringsperioden udløb den 12. december 2013, og der indkom tre høringssvar i perioden. Disse høringssvar er indgået i den endelige afgræsning af de emner, der behandles i nærværende VVM-redegørelse. 15

Sideløbende med VVM-arbejdet skal der udarbejdes et forslag til kommuneplanretningslinje(r) for det VVM-pligtige anlæg. Retningslinjeforslaget skal fremlægges offentligt som et forslag til kommuneplantillæg i mindst 8 uger sammen med VVM-redegørelsen. Da kommuneplantillægget alene omfatter retningslinjer efter planlovens 11 g og ikke indeholder ændringer i kommuneplanrammerne, er det ikke omfattet af pligten til miljøvurdering af planforslaget i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 939 af 03/07/2013). I denne VVM-redegørelse er der således ikke indarbejdet en miljøvurdering af planforslaget i henhold til kravene i miljøvurderingsloven. Der skal ikke udarbejdes lokalplan, da der ikke skal udføres lokalplanpligtigt byggearbejde, og idet den gældende lokalplan i øvrigt vurderes at rumme mulighed for aktiviteten. 3.2 Det videre forløb VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget fremlægges offentligt i otte uger. Herefter vil Holstebro Kommune gennemgå evt. indkomne indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger, hvorefter kommuneplantillægget kan forelægges for Byrådet til endelig vedtagelse med eventuelle ændringer. Det forventes, at kommuneplantillægget er endeligt vedtaget, og at der er givet VVM-tilladelse i første kvartal af 2015. 3.3 Vurdering af miljøpåvirkninger I denne VVM-redegørelse anvendes en række begreber og vurderinger om miljøpåvirkningernes væsentlighed. Begreberne er baseret på VVMbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2014) samt Miljøministeriets Vejledning om VVM (Miljøministeriet, 2009). I VVM-bekendtgørelsen er det beskrevet, at vurderingen af væsentligheden af en miljøpåvirkning skal ses i sammenhæng med anlæggets karakteristika (herunder kumulation med andre projekter) og placering samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning både direkte og indirekte og under hensyn til påvirkningens omfang og grænseoverskridende karakter, påvirkningsgrad og kompleksitet, sandsynlighed samt varighed, hyppighed og reversibilitet. Med andre ord vurderes væsentlighed af en miljøpåvirkning som en samlet afvejning af flere effekter, som bl.a. rummer følgende begreber: Omfang af miljøpåvirkning f.eks. vurderet ud fra proportion eller geografisk afgrænsning (f.eks. om påvirkningen er lokalt afgrænset, eller har et regionalt eller nationalt omfang). 16

Kompleksitet af miljøpåvirkning, f.eks. vurderet ud fra antal af forskelligartede og indbyrdes relaterede miljøpåvirkninger. Varighed af miljøpåvirkning, f.eks. om påvirkningen er kortvarig (f.eks. uger eller få måneder i anlægsperiode) eller langvarig (f.eks. driftsperiode gennem flere år eller årtier) eller endog af mere permanent karakter (f.eks. mange årtier eller århundreder). Hyppighed af miljøpåvirkning, f.eks. om en miljøpåvirkning er en stadig tilbagevendende begivenhed, der samlet medfører større påvirkning end en enkeltstående begivenhed. Sandsynlighed af miljøpåvirkningen inddrages, hvis miljøpåvirkningen især skyldes uheldslignende begivenheder, hvor miljøkonsekvenserne kan være store, men sandsynligheden for, at de indtræffer, er lille. Reversibilitet karakteriserer, hvorvidt en miljøpåvirkning forårsager uoprettelige skader (irreversibel), eller om tilstanden kan vende tilbage mere eller mindre til udgangspunktet efter ophør af påvirkningen (reversibel). For at kunne vurdere evt. irreversibilitet i forhold til en miljøpåvirkning kræves en relativt detaljeret kortlægning af de eksisterende forhold og disses forhåndsbelastning. Ud over ovennævnte begreber vurderes også den kumulative effekt, hvorved forstås overvejelser om en samlet virkning (kumulation) af flere lignende projekter eller anlæg. Ved afværgeforanstaltning forstås, at en forudsagt miljøeffekt kan undgås, mindskes eller kompenseres ved at gennemføre hensigtsmæssige ændringer i design, anlægsmetode, anlægsperiode eller driftsperiode. Dette fremgår af redegørelsen under de enkelte temaer og gengives i en oversigt sidst i redegørelsen. Sådanne afværgeforanstaltninger vil typisk blive til egentlige vilkår i VVM-tilladelsen, hvis Holstebro Kommune vælger at meddele VVM-tilladelse til projektet. Der findes ikke en fastlagt terminologi og graduering for miljøpåvirkningens relative størrelse. I denne redegørelse anvendes en terminologi for påvirkningsgrad som vist i venstre kolonne i Tabel 1. I højre kolonne beskrives de effekter på miljøet, som vil være dominerende ved de forskellige påvirkningsgrader i venstre kolonne. Terminologien anvendes, hvor der ikke findes fastlagte miljømål/kriterier i lovgivningen, der angiver kvantificerbare størrelser (f.eks. støjgrænser). 17

Påvirkningens relative størrelse Neutral/uden påvirkning Ubetydelig negativ påvirkning Mindre negativ påvirkning Moderat negativ påvirkning Væsentlig negativ påvirkning Positive påvirkninger Følgende effekter er dominerende Ingen påvirkning i forhold til status quo. Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt afgrænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden langtidseffekt og helt uden irreversible effekter. Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfører irreversible skader. Der forekommer påvirkninger, som enten har et relativt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. hele helikopterlandingspladsens levetid), sker med tilbagevendende hyppighed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse irreversible, men helt lokale skader på bevaringsværdige kultureller naturelementer. Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irreversible skader i betydeligt omfang. Der forekommer positive påvirkninger på en eller flere af ovennævnte punkter. Tabel 1: Den anvendte terminologi for miljøpåvirkninger, der er anvendt i denne VVM-redegørelse. Helikopterlandingspladsen blev etableret i 2011. Miljøpåvirkningerne i forbindelse med helikopterpladsens etablering har haft samme karakter som ved almindelige bygge- og anlægsarbejder, hvor der håndteres jord og anvendes entreprenørmaskiner. Miljøpåvirkningerne fra anlægsaktiviteterne (trafik til og fra anlægsområdet, støj og luftforurening fra anlægsaktiviteter samt byggeaffald) har været meget kortvarige og afgrænsede til området umiddelbart omkring pladsen, og det vurderes, at der er tale om en ubetydelig miljøpåvirkning. I forbindelse med afvikling af helikopterlandingspladsen vil der være tale om miljøpåvirkninger af samme karakter og omfang som i anlægsfasen. Afsnit 6, 7 og 8 beskriver og vurderer miljøpåvirkninger i driftsfasen for helikopterlandingspladsen. Miljøpåvirkningerne er opgjort under forudsætning af, at anvendelsen af helikopterlandingspladsen er som beskrevet i anlægsbeskrivelsen (se afsnit 4). 18

Vurderingen af miljøeffekter af det færdige anlæg (dvs. i driftsfasen) sammenlignes med effekterne af0-alternativet, som det er defineret i se afsnit 4.5.1. Heri defineres 0-alternativet som den situation, hvor helikopterlandingspladsen ikke er etableret. Uanset at pladsen allerede er etableret, er 0-alternativet den eneste reelle situation at vurdere miljøpåvirkningerne i forhold til, i det en vurdering i forhold til en situation, hvor pladsen er etableret, ikke vil kunne give udtryk for øgede miljøpåvirkninger. 19

4 PROJEKTBESKRIVELSE 4.1 Formålet med helikopterordningen Region Midtjylland har siden 2011 haft en forsøgsordning med lægehelikoptere. I forbindelse med forsøgsordningen blev der oprettet en helikopterlandingsplads ved Regionshospitalet Holstebro. I 2013 blev det besluttet at gøre ordningen permanent, indtil helikopterlandingspladsen ved den nye akutafdeling ved DNV Gødstrup er etableret. Helikopterlandingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro er således allerede anlagt og i drift, og den fremtidige anvendelse medfører ingen konstruktions- eller driftsmæssige ændringer i anvendelsen af landingspladsen. Nedenstående anlægsbeskrivelse er således en beskrivelse af det allerede udførte anlæg samt de aktiviteter, der finder sted på landingspladsen nu og frem til ibrugtagning af helikopterlandingspladsen ved DNV Gødstrup. Der blev i 2011 og 2012 foretaget i alt 80 landinger af lægehelikoptere på landingspladsen ved Regionshospitalet Holstebro. Region Midtjylland forventer ikke øget aktivitet i forbindelse med helikopterlandingslandingspladsen i de kommende år. I afsnit 0 estimeres det fremtidige antal flyvninger dog til ca. 50 årlige flyvninger som et worst case -estimat. De helikoptere, som skal beflyve landingspladsen i fremtiden er fortsat civile lægehelikoptere af den mindre type EC135. Figur 4: Den anvendte helikoptertype EC135 (Nordic Air Ambulance A/S, 2014). 20