1 Recirkuleringssystemer set fra en sygdomsforskers synspunkt Niels Jørgen Olesen DTU Aqua Fisk- og Skaldyrsygdomme GODAOR Silkeborg 4.6.2018 EURL-Fish VHSV ref-lab
2 Sygdomme opstår i et samspil Vært Agens Sygdom Miljø
Modeldambrug / Master management projektet Drift og veterinære forhold på 8 modeldambrug 3
Opdræt i RAS er kendetegnet ved Høj densitet og større mulighed for overførsel af patogener mellem fisk Høj genbrug af vand med mulig opkoncentrering af patogener. Kontinuert produktion ingen adskillelse mellem aldersklasser Ingen vand indtag fra åbne vandløb
5 Fiskeopdræt Sygdomme relaterede til produktionssystemer. Forskellige udfordringer i RAS anlæg og i traditionelle jorddamme Forskellige sygdomme i forskellige arter, aldersklasser og sæsoner (temperatur afhængige)
Smitsomme fiskesygdomme i RAS 6 Virus Bakterier Parasitter Svampe Alger
Nye fiskesygdomme i opdræt i DK 7 1982 PKD Proliferativ nyresyge 1983 ERM rødmundsyge 1988 YDS Yngeldødelighedssyndrom 1997 BKD Bakteriel nyresyge 2010 RMS rødpletsyge 2017 PRV3 HSMI
Nye fiskesygdomme i opdræt i Europa 8 1987: IHN Amerikansk virus 1988: ILA Infektiøs lakseanæmi 1990-erne: SAV Sovesyge(SD) pankreas disease (PD) 1998: HSMI PRV1 i laks 2000: CMS hjertespræk 2010: Pox virus Andre Ranavirus- EHN Perch rhabdovirus (aborre/ sandart opdræt)
9 Egtvedsyge Viral hæmorrhagisk septikæmi (VHS) Hovedsaligt regnbueørred Alle størrelser af fisk er modtagelige Udbrud typisk ved stigende vandtemp. Dødelighed op til 100% Sygdomsoverførsel horisontal æg-associeret VHS har ikke været set i Danmark siden 2009 VHS blev aldrig konstateret i RAS. RAS nedsætter risiko for VHS betydeligt Men hvis udbrud vil konsekvenser være betydelige
Infektiøs pankreas nekrose (IPN) IPN Virus hører til birnavirus familien og er en lille dobbelt strenget RNA virus uden membran og derfor meget modstandsdygtig. IPN virus er blevet påvist på de fleste danske RAS anlæg. IPN-virus menes dog ikke at have nogen sygdomsmæssig betydning for større fisk, idet fundene aldrig har kunnet kobles til sygdomme, nedsat foderkoefficient, mistrivsel e.lign. Foto: Torsten S. Boutrup
11 Andre virussygdomme vi skal være opmærksomme på i RAS I DK: Sovesyge (Sleeping Disease) infektion med Salmonid Alphavirus (SAV) Symptomer: Ingen ædelyst Fisk sløve og lægger sig på bunden Udstående øjne Opspilet bug Forekommer både nord og syd for DK- men aldrig påvist her. Skyldes en Salmonid alphavirus der også forårsager pancreas disease i laks
Kendte virus i RAS ikke noget problem indtil: Piscine Orthoreovirus i regnbue- og bækørreder PRV3 i 2017
PRV-3 i RAS i DK: Eneste erkendte fællesnævner mellem klinik og patogen er PRV3 Symptoms/features PRV-3 Heart and Spleen PRV-3 Brain Blood Agar PRV-3 Gills Kidney Blood Agar Brain TYES Kidney TYES BRAIN VU - cells BKD Neurological symptoms M3 21.86 25.98 24.77 neg neg Pos F.Psychr. Pos F.Psychr. Neurological symptoms M3 20.16 27.56 22.95 neg neg Pos F.Psychr. Pos F.Psychr. Neurological symptoms M3 22.28 27.38 25.22 neg neg neg Pos F.Psychr. Susp Neurological symptoms M3 25.88 25.94 26.42 neg neg neg neg Neurological symptoms M3 37.00 No Ct 31.31 neg neg Pos F.Psychr. Pos F.Psychr. healthy 22.21 26.06 24.57 neg neg neg neg NEG healthy 21.92 24.07 23.54 neg neg neg neg healthy 20.32 25.64 23.57 neg neg neg Pos F.Psychr. Susp healthy 23.44 28.58 25.53 neg neg neg neg healthy 26.19 27.08 26.16 neg neg neg neg Neurological symptoms 32.03 No Ct 34.80 neg neg neg neg Neurological symptoms 25.06 25.77 27.86 neg neg Pos F.Psychr. Pos F.Psychr. Neurological symptoms 32.95 No Ct 34.45 neg neg Pos F.Psychr. neg POS healthy 28.61 28.40 31.81 neg neg neg neg healthy 34.11 No Ct 38.35 neg neg neg neg healthy 31.47 No Ct 34.30 neg neg Pos F.Psychr. neg NEG healthy 20.57 24.93 24.21 neg neg neg neg healthy 26.36 27.49 29.91 neg neg neg neg Susp healthy 31.10 No Ct 35.21 neg neg neg neg healthy 29.95 32.00 31.31 neg neg Pos F.Psychr. Pos F.Psychr. Healthy after 8 weeks of outbreak 39.03 No Ct No Ct neg neg neg neg Healthy after 8 weeks of outbreak 38.69 No Ct No Ct neg neg neg neg Healthy after 8 weeks of outbreak No Ct No Ct No Ct neg neg neg neg Susp Healthy after 8 weeks of outbreak No Ct No Ct No Ct neg neg neg neg Healthy after 8 weeks of outbreak 37.22 No Ct No Ct neg neg neg neg Healthy after 8 weeks of outbreak No Ct No Ct No Ct neg neg neg neg NEG Healthy after 8 weeks of outbreak No Ct No Ct No Ct neg neg neg neg Healthy after 8 weeks of outbreak No Ct No Ct No Ct neg neg neg neg NEG Healthy after 8 weeks of outbreak 38.95 No Ct No Ct neg neg neg neg Healthy after 8 weeks of outbreak No Ct No Ct No Ct neg neg neg neg
Bakterielle fiskesygdomme i RAS i Danmark Renibacterium salmoninarum Bakteriel nyresyge Flavobacterium psychrophilum - Yngeldødelighedssyndrom eller flavobakteriose Yersinia ruckeri- Rødmundsyge- ERM Aeromonas salmonicida - Furunkulose Bakteriel gællesyge
Bakteriel nyresyge (BKD) Påvist i DK i 1997 på anlæg med recirkulering og stor bestandtæthed Bakterien kan ligge i fiskens organer i månedsvis uden at give sygdom Forhøjet dødelighed Enkelte fisk bliver kraftig mørkfarvede Udstående øjne Sår Hvide knuder i nyre, milt og lever Rødlig uklar væske i bughulen
BKD i lakseopdræt Stort problem på Færøerne i 1980-1998 ILA udbrud Alt ind alt ud, adskillelse af årgange, synkroniseret braklægning og drift 17
Bakteriel nyresyge (BKD) Smitte sker mellem fisk Bakterien kan findes indeni ægget Ved klækning af æg fra inficerede moderfisk kan overførsel af smitte derfor ikke undgås, selv ikke hvis æggene overfladedesinficeres Bakterien kan overleve længe udenfor fisken fx i bundlag og filtre Overlevelse 60 dage i steril vand, 4 dage i ferskvand, 7 dage i saltvand, 21 dage i sediment fra ferskvand. Hyppige sekundære infektioner
Bakteriel nyresyge (BKD) Forebyggelse / behandling Påvisning af bakterien - på et laboratorium Undgå indkøb af æg og yngel fra BKD-inficerede besætninger Damme, rum og udstyr mellem de enkelte hold fisk skal desinficeres God vandkvalitet og lavt stressniveau i de kritiske perioder gode iltforhold moderat fodring undgå for høj tæthed sorter fiskene så skånsomt som muligt BKD kan ikke behandles, fordi der ikke findes nogen tilladte midler OBS andre parasit- eller bakterieinfektioner, som kan opstå oveni BKD, og som kan behandles
Yngeldødelighedssyndromet (YDS) Temperaturer under 15 C Ferskvand Infektion med bakterien Flavobacterium psychrophilum Sandsynligvis findes bakterien på de fleste danske ferskvandsdambrug og på alle RAS. Samme typer i RAS som på øvrige dambrug
YDS (fortsat) Fisk kan huse bakterien uden at blive syg Hos moderfisk, yngel og sættefisk er bakterien fundet både på huden og i gællerne samt indeni fisken uden sygdomstegn Bliver fisken stresset, fx på grund af dårlig vandkvalitet, høj fisketæthed, intensive fodringsstrategier eller anden sygdom), kan bakterien både give sygdom og smitte til andre fisk Ingen vaccine Desinfektion af øjenæg Behandling: foder tilsat antibiotika (florfenikol )
Rødmundsyge (ERM) Findes i de fleste RAS Infektion med Yersinia ruckeri Høje vandtemperaturer, men er registreret i alle årets måneder Udløses ofte af stressende opdrætsbetingelser lavt iltindhold forringet vandkvalitet Gællelidelser
Furunkulose Aeromonas salmonicida subspecies salmonicida Fersk- og havvand Sommer og efterår vandtemperatur højere end 15 C.
Vibriose Vibrio anguillarum (klassisk vibriose)
Red Mark Syndrom / Rødpletsyge Skyldes lille intracellulær bakterie kaldet MLO (Midichloria-like organism) Hyppig i RAS 25
Forebyggelse yngel fra BKD og IPN frie anlæg. Ved indkøb af æg desinficer ALTID med grundig adskillelse før/efter. Undgå sammenblanding af årgange, alt ind alt ud. Oprethold høj hygiejne. Støvleskift hånddesinfektion. Hurtig opsamling af syge/døde fisk. Vandbehandling f.eks UV/ ozon. Kontrol af O 2, ph, nitrogen etc.
Konklusion Nye sygdomsbilleder. RAS unik mulighed for sygdomsfri produktion Grundig og hyppig monitering nødvendig Sygdomme skal tænkes mere ind i design og management af RAS. Plan for hvordan når sygdom opstår Udvikling af effektive diagnostiske metoder. Tæt samarbejde mellem dambrugere, dyrlæger og forskere Forudseende beredskab nødvendig.