UNDERVISNINGSMATERIALE

Relaterede dokumenter
Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Løgnen. Nyborg Friskole

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Dine egne følelser i forskellige situationer

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Bilag 2: Interviewguide

Evaluering af børnesamtalen

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Du er klog som en bog, Sofie!

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Hjælp dit barn med at lære

Fra delebørn til hele børn

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Undervisningsmateriale til indskolingen

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Vi besøger farmor og farfar

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole

Bella får hjælp til at gå i skole

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Trivselsundersøgelse klasse Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Hvordan høre Gud tale?

Nej sagde Kaj. Forløb

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/ Gennemskrivning

Born i ghana 4. hvad med dig

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 283 / 78% 74 / 20% 8 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 302 / 83% 54 / 15% 9 / 2% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

TEMA 1. På alt du vil vide, der finder vi svar Hør motoren starter - missionen er klar! Et eventyr venter, vi letter HURRA.

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Sebastian og Skytsånden

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Ja Nogle gange Nej, ikke rigtigt 119 / 72% 44 / 27% 3 / 2% Godt Nogenlunde Ikke så godt 126 / 76% 38 / 23% 2 / 1% Ja Nogenlunde Nej, ikke rigtigt

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

Transkript:

UNDERVISNINGSMATERIALE

Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder jul. I forestillingen følger vi Villads fra han hører, at han skal være storebror, til han holder sin lillesøster i sine arme, noget som falder sammen med det meste af hans første skoleår. Forestillingen skildrer dermed to store overgange som børn oplever: At begynde i skole og det at få et lillesøster eller en lillebror. I undervisningsmaterialet lægges det op til opgaver og spørgsmål, der kan få eleverne til at reflektere over handlingen i stykket og over deres egen hverdag. Fortællingen om Villads fra Valby er baseret på et genkendeligt univers for børnene og skildrer først og fremmest en række hverdagsoplevelser hjemme i familien, i leg med vennerne og i skolen. Børnene kan genkende og spejle sig selv og deres hverdag i Villads hverdag, og forestillingen kan danne udgangspunkt for diskussion og refleksion over børnenes egen hverdag. Selvom Villads på alle måder er en helt almindelig sød dreng er han måske lidt overgennemsnitligt god til at få ideer. Villads Emilio Eskildsen er på mange måder en vore dages Emil fra Lønneberg. For ligesom Emil, har Villads samme uheldige evne til at blive misforstået i alt, hvad han gør. Han er i de voksnes øjne lidt af en ballademager, men hans intentioner er egentlig gode nok. For eksempel når Villads fluks smider Fridas mors fine puder og sko i vaskemaskinen efter, at de har været med til huleleg i haven og uheldigvis er blevet indsmurt i kattelort. Eller når han vil gøre en god gerning, men kommer til at ødelægge storesøster Amalies matematikbog. Tanken er god, men resultatet opfattes ikke sådan.

Forberedende opgave: Opgaver til efterarbejde: Opgave 1: Lær Villads fra Valby lidt bedre at kende. Læs sammen med børnene en eller flere af følgende bøger om Villads, så de kender til Villads og hans liv: Villads fra Valby Villads fra Valby i 0.V Villads fra Valby holder Jul Ud over disse findes der seks letlæste bøger om Villads i Læs Selv serien, beregnet på at de lidt større børn kan læse om Villads selv. Det er selvfølgelig ikke en forudsætning for at se forestillingen, at man kender Villads i forvejen, men det kan både øge udbyttet af teateroplevelsen og bidrage positivt til efterarbejdet, hvis eleverne kender lidt til Villads inden teaterbesøget. Opgave 2: Villads Tegn en tegning af Villads. Tænk på det øjeblik i forestillingen du bedst kunne lide og tegn en tegning af Villads i den situation. Der må gerne være flere af karaktererne fra forestillingen med på tegningen. Opgave 3: Villads begynder i skole Når Villads starter i 0.V skal han lære hvilke regler de har på skolen. I løbet af det første skoleår kommer han til at gøre en hel del ting som læreren Vibeke ikke bryder sig om: Han tisser ude i skolegården, han spiser af de andre børns mælkesnitter og chokoladepålæg, han gemmer mælkekartonerne bagved køleskabet, og han kommer til at smide en makrelmad på Vibeke. Når Vibeke spørger ham hvorfor han gør alle de her ting svarer han, at det ved han ikke. Ved du hvorfor Villads kommer til at gøre disse ting? Vidste Villads at det var forkert at lave de her ting? Synes du Villads fortjener skæld ud for dem? Er der forskel på, om man ved at det man laver er forkert eller om man ikke ved det? Hvilke regler skal man lære når man starter i skolen? Har du lavet noget, du vidste var forkert? Har du fået skæld ud for noget du ikke kunne vide var forkert? Når I er færdige, hænger I tegningerne op og fortæller hinanden hvilken situation det er, og hvad det var I kunne lide ved netop den scene.

Opgave 4: Vilads gør en god gerning Villads vil gerne gøre en god gerning. Han vil lave alle storesøster Amalies matematikopgaver for hende, så hun bliver fri for at lave matematik resten af året. Sammen med Frida skriver han tal ind i hendes matematikbog med en grøn tusch. For de børn der er så store at de kan læse: Læs tekstuddraget i bilag 1 højt, inden I går i gang med spørgsmålene. Med de mindre børn kan læreren snakke om scenen med børnene inden de går i gang med spørgsmålene. Hvad er en god gerning? Hvorfor vil Villads gøre en god gerning? Bliver Amalie glad når hun ser at Villads har løst matematikopgaverne for hende? Hvorfor bliver Amalie ikke glad? Har du gjort en god gerning nogen gang? Hvad gjorde du? Skriv ned/tegn en god gerning du kan gøre: - for en i din familie. - for en klassekammerat. - for en du ikke kender. Opgave 5: Villads bliver storebror Villads har allerede en storesøster som er fire år ældre, men i starten af forestillingen får han at vide, at han selv skal være storebror. Hvordan reagerer Villads på nyheden om at han skal være storebror? Når han får at vide, at han skal være storebror, siger Villads at han håber det bliver en dreng. Hvordan reagerer Villads når han ser babyen første gang og han får vide at det er en lillesøster? Hvad slags storebror tror du Villads bliver? Hvad er det bedste/værste ved at være storesøster eller storebror? Hvad er det bedste/værste ved at være lillesøster eller lillebror? Frida har ikke søskende, hun er enebarn. Derfor siger hun til Villads, når han spørger hvad hun tror Amalie ville blive glad for, at hun hverken har forstand på storesøstre eller lillesøstre, kun på sig selv. Hvad er det bedste/ værste ved at være enebarn?

Bilag 1: (kommer buldrende ind. Villads sidder tænksom ved bordet.) Hej Villads! (Villads ser på hende.) Hej Frida. (Han ser tænksomt ud i luften igen.) Hvad laver du? Tænker. (sætter sig hen til ham.) Hvad tænker du på? På at jeg faktisk gerne vil være en sød dreng. (Ser på hende.) Altså, ikke sådan artig, for det lyder så kunstigt. (Frida nikker.) Bare rar, sådan at alle folk godt kan lide mig. Og også sådan at de ikke bliver så sure på mig. Måske skulle du øve dig i at være ligesom Rip, Rap og Rup. De er Grønspætter, og derfor skal de gøre en god gerning hver dag. Hvad er en god gerning? Det ved jeg ikke helt, men jeg tror, at det er når man helt af sig selv gør noget for andre, så de bliver glade, fordi de selv slipper for at gøre det. Amalie bliver tit sur på mig, men jeg kan meget bedre lide hende når hun er sød. Jeg tror den første gode gerning skal være for hende. Hvad mon vil gøre Amalie rigtig glad? Det ved jeg ikke. Jeg har ikke forstand på storesøstre. Heller ikke lillesøstre. Kun på mig selv. (får en ide.) Måske vil Amalie blive glad, hvis jeg maler hendes værelse for hende. Tror du? (nikker.) Væggene er lyserøde, og det er virkelig ikke særlig pænt! Kom, vi finder nogle tuscher! (De begynder at lede i tasker og skuffer, men finder ikke ret mange.) Jeg tror ikke vi har tuscher nok til alt det væg. Nej, vi må nok finde på noget andet. (Får en ny idé.) Jeg har det! Amalie hader at lave matematik. Hvis vi nu laver alle hendes matematikopgaver for hende, så vil hun blive fri for at lave matematik hele resten af året! (Han finder hendes skoletaske.) ÅRRH, hvor BLIVER hun glad, hver eneste gang hun åbner sin matematikbog, og det hele så allerede er lavet.