Frivillige organisationers adgang til genbrugspladser.

Notat Frivillige organisationers adgang til genbrugspladser. 16. januar 2019 /ABJ Indledning og baggrund AffaldPlus bestyrelse har ved flere lejligheder behandlet spørgsmålet om de humanitære/frivillige organisationers adgang til genbrugspladserne. En række af organisationerne har kritiseret, at AffaldPlus betragter organisationerne som virksomheder og opkræver gebyr, når organisationerne afleverer affald. Organisationerne bruger genbrugspladserne til at aflevere affald, som opstår, når borgerne donerer effekter til dem. Det er enten affald, fordi nogle effekter ikke kan sælges i organisationernes butikker eller effekter, som er affald allerede i overleveringstidspunktet, fx overdraget ved rydning af dødsboer. Juraen i affaldsbekendtgørelsen er klar. Da organisationerne er virksomheder med CVR- og P-nummer, er affaldet fra organisationerne erhvervsaffald. Der skal derfor betales gebyr, når organisationerne benytter genbrugspladserne. Dette er blevet bekræftet af Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholdt i et svar i 2016 til AffaldPlus. AffaldPlus bestyrelse havde foreslået en mindre ændring af affaldsbekendtgørelsen, som ville kunne give hjemmel til at fritage organisationerne for gebyr på genbrugspladserne for det affald, som stammer fra borgerne. I Affaldsbekendtgørelsen defineres en virksomhed som Enhver fysisk eller privat eller offentlig juridisk person, som er registreret i det centrale virksomhedsregister CVR. AffaldPlus foreslog, at definitionen blev udvidet med sætningen som er momsregistreret eller betaler lønsumsafgift. Med denne ændring ville frivillige organisationer ikke længere skulle betragtes som virksomheder, da de normalt ikke er momsregistrerede eller betaler lønsumsafgift. De frivillige organisationer ville således ikke skulle håndteres som virksomheder på genbrugspladserne og betale særskilt gebyr som virksomhed. Ministeren afviste i svaret fra 2016 forslaget og understregede, at der ikke er betalt gebyr for det affald, som opstår hos organisationerne i forbindelse med deres drift af genbrugsbutikker og afvikling af loppemarkeder m.m. Emnet har igennem årene flere gange givet anledning til spørgsmål til ministeren, men regelsættet er ikke blevet ændret, så retstilstanden er uændret i forhold til bestyrelsens tidligere behandlinger. Både AffaldPlus bestyrelse og byrådene/fagudvalgene i ejerkommunerne er berørte af den medieomtale, som organisationerne får, når de rejser en sag om urimeligheden i, at der skal betales gebyr for at bruge genbrugspladserne. Juraen træder i baggrunden, og man farves af de gode intentioner, der ligger bag organisationernes arbejde. Fra politisk hold ønskes derfor en løsning, der Side 1 af 6

kan imødekomme organisationernes ønsker helt eller delvist, og som juridisk ikke kan angribes. Notatet beskriver 3 modeller, som vurderes at kunne gennemføres indenfor affaldsbekendtgørelsens regelsæt, og som imødekommer ønsket om at reducere organisationernes omkostninger. a) Transportørmodellen b) Storskraldsmodellen c) Gebyrmodellen (eksisterende ordning) For god ordens skyld skal bemærkes, at der teoretisk kunne tænktes en model, hvor der ikke foretages håndhævelse af reglerne for virksomheders benyttelse af genbrugspladserne. Dette vil selvklart være i modstrid med reglerne og i praksis være bevidst omgåelse af lovgivningen. Det vil være dokumenterbart snyd, da det er nummerpladegenkendelse, som bruges til erhvervsbetaling, som netop identificerer erhvervsmæssigt registrerede køretøjer. a) Transportørmodellen Transportørmodellen er allerede beskrevet i administrationsgrundlag for fritagelse for betaling på genbrugspladser og bekræftet af ministeren i svaret til AffaldPlus i 2016. En borger kan bede en transportør transportere borgerens affald til genbrugspladsen. I denne situation overgår ejendomsretten ikke til transportøren. Og affaldet skal modtages som husholdningsaffald, dvs. uden at der skal betales særskilt gebyr ved afleveringen, men borgeren skal alene betale det gebyr, som husstandene betaler for at få genbrugspladserne stillet til rådighed. Borgeren kan i forbindelse med transporten overdrage brugbare genstande til transportøren eller en anden, så længe genstanden ikke er blevet til affald (som jo er omfattet af kommunens anvisning). Borgeren kan også bringe mulige genbrugelige emner til en transportør og bede denne køre de ikke-genbrugelige materialer som affald for sig på genbrugspladsen som husholdningsaffald. Hvis transportøren foretager en proces med henblik på genbrug (reparation, istandsættelse) vil der være tale om, at det herved opståede affald må karakteriseres som erhvervsaffald. En transportørmodel for organisationerne forudsætter følgende: Organisationen skal registreres i Affaldsregisteret (lovkrav). Dette koster et registreringsgebyr og en årlig afgift som i 2018 er henholdsvis 1.560 kr. og 755 kr. Organisationen får ret til at benytte genbrugspladserne med de af aftalen omfattede biler, som vil kunne aflæsse uden opkrævning af gebyr for erhvervsaffald. Aftalen bør være smidig, så organisationen nemt kan ændre listen over de biler, som transportøren benytter. Organisationen forpligter sig til at være aktiv i mindst en eller flere af AffaldPlus-kommunerne. Organisationen forpligter sig til ikke at modtage og transportere erhvervsaffald og aflevere det som husholdningsaffald. Side 2 af 6

Affald fra borgere i andre kommuner end AffaldPlus-kommunerne sidestilles med erhvervsaffald. Organisationen fører register over de borgere, der har afleveret eller fået afhentet affald (navn og adresse samt dato). Det forudsættes, at borgeren ved overdragelse af de kasserede brugsgenstande beder organisationen stå for transport af ikke genbrugelige effekter til genbrugspladsen. Ideelt set bør der foreligge et registreringsark for hver aflevering med de fornødne data imellem affaldsproducent og transportør. Organisationens eget affald hidrørende fra evt. reparation og istandsættelse, drift af kontor, drift af vognpark m.v. samt affald hidrørende fra modtagelse af effekter fra erhvervsvirksomheder skal håndteres som erhvervsaffald ved aflevering på genbrugspladsen skal der således betales gebyr for affaldet. AffaldPlus skal på forlangende have adgang til organisationens lister. De nærmere vilkår for benyttelse af genbrugspladserne fastlægges i aftalen med organisationen, herunder evt. registrering som Pluskunde. AffaldPlus-kommunerne skal i passende omfang som myndighed føre tilsyn med, at organisationen kun afleverer husholdningsaffald fra AffaldPluskommunerne, og at der foreligger de fornødne aftaler mellem borger og organisation. Opsummering Foreningerne optræder som transportør for borgeren og registrerer for hver enkel modtagelse en række oplysninger. Herudover udløser modellen registreringsomkostninger for hver enkelt forenings fysiske sted. Modellen omfatter ikke affald som varer, der ikke kan sælges, og affald som opstår i forbindelse med reparation og klargøring, eller som er foreningens eget produktionsaffald. Vurdering En transportør kan stå for transporten af affald fra en borger til en genbrugsplads, uden at transportøren skal betale gebyr på genbrugspladsen. Dette fordrer blot en egentlig aftale mellem parterne. Modellen vurderes at være administrativ tung, uanset om der kan findes en forenklet registrering. Desuden pålægges kommunerne/affaldplus en kontrolfunktion som myndighed. b) Storskraldsmodellen Kommunen har i dag indsamlingsordninger for alle typer husholdningsaffald i form af hente- og bringeordninger. Således også for storskrald og andre kasserede brugsgenstande, som i et eller andet omfang ville kunne genbruges. De fleste AffaldPlus-kommuner har eller får en storskraldsordning og henviser ellers borgerne til at benytte genbrugspladserne. Traditionelt fokuserer storskraldsindsamlinger i mindre omfang på direkte genbrug, men der er begyndt at komme flere, der vægter genbrug og genanvendelse. Kommunerne ville kunne etablere en model, hvor man hyrer de frivillige organisationer som entreprenører til at stå for en kommunal Side 3 af 6

indsamlingsordning (både hente- og bringeordning) med henblik på at øge direkte genbrug og genanvendelse. Det forudsættes, at alle 6 AffaldPlus-kommuner etablerer en supplerende kommunal storskraldsordning med henblik på at øge direkte genbrug af kasserede brugsgenstande. De nærmere vilkår, herunder mulighederne for organisationerne til at benytte genbrugspladserne til de produkter, der ikke kan genbruges, samt at der er tale om både en hente- og bringeordning (til organisationernes butikker eller lagre), fastlægges i et tillæg til det gældende regulativ for husholdningsaffald. I princippet kan den enkelte kommune selv etablere ordningen, men det vil være mest praktisk, hvis den daglige administration af denne specielle storskraldsindsamling overlades til AffaldPlus. Dette hænger sammen med, at AffaldPlus skal stå for modtagelse på genbrugspladserne af de ikke genbrugelige effekter i ordningen og derfor i praksis have det daglige samarbejde med organisationerne. Alle, der opfylder kravene til ordningen og udførelsen af den, vil kunne blive antaget som kommunal storskraldsindsamler. Det skal bemærkes, at det ud fra et ligebehandlingsprincip ikke vil være muligt eksklusivt at forbeholde storskraldsindsamlingen for de frivillige/humanitære organisationer. En privat virksomhed kan derfor også blive kommunal storskraldsindsamler, hvis de ønsker at opfylde de vilkår, som stilles for at blive storskraldsindsamler. På mange områder vil storskraldsindsamlingen ligne transportørmodellen. Den største forskel er, at kommunerne ikke skal føre tilsyn med, om organisationerne har de fornødne aftaler med borgerne om transport af ikkegenbrugeligt affald til genbrugspladsen (i de indgåede aftaler med organisationerne, udmøntet i, at organisationerne fører lister over, hvad de henter eller får). De pågældende organisationer indsamler kommunalt affald på lige fod med kommunens andre entreprenører (dog formentlig med mindre vægt på afhentning). Den særlige storskraldsindsamling vil betyde: Organisationen skal registreres i Affaldsregisteret (lovkrav). Dette koster et registreringsgebyr og en årlig afgift som i 2018 er henholdsvis 1.560 kr. og 755 kr. for hvert CVR-nummer. Der skal etableres en aftale mellem den enkelte organisation og AffaldPlus om udførelse af den særlige storskraldsindsamling. Organisationen skal have P-nummer i AffaldPlus opland, og aftalen indgås for de P-numre, som organisationen ønsker inddraget i aftalen. Organisationen forpligter sig til at indsamle/modtage storskrald i mindst 1 eller flere af AffaldPlus-kommunerne. Organisationen må ikke tilbyde ordningen til borgere eller virksomheder uden for AffaldPlus opland. Organisationen får ret til at udtage genbrugelige effekter og sælge dem i egne butikker eller på egne markeder i AffaldPlus opland og evt. andre steder. Organisationen får ligeledes ret til at aflevere de effekter fra Side 4 af 6

førnævnte P-numre, som vurderes uegnede til direkte genbrug, og som ikke kan istandsættes/bringes i funktionsduelig stand. Organisationen får ret til at benytte genbrugspladserne med de af aftalen omfattede biler, som vil kunne aflæsse uden opkrævning af gebyr for erhvervsaffald. Organisationen må ikke opkræve betaling fra borgerne for modtagelse eller afhentning af effekter. Organisationen forpligter sig til at modtage de effekter, som borgerne ønsker at aflevere med henblik på direkte genbrug. Organisationen har ret til at afhente effekter hos borgerne. Organisationen må ikke modtage eller afhente erhvervsaffald fra AffaldPlus opland og aflevere det som husholdningsaffald. Organisationens eget affald hidrørende fra evt. reparation og istandsættelse, drift af kontor, drift af vognpark m.v. samt affald hidrørende fra modtagelse af effekter fra erhvervsvirksomheder skal håndteres som erhvervsaffald ved aflevering på genbrugsplads skal der således betales gebyr for affaldet. De nærmere vilkår for benyttelse af genbrugspladserne fastlægges i aftalen med organisationen, herunder evt. registrering som Pluskunde. AffaldPlus skal på forlangende have adgang til organisationens regnskab for den eller de P-numre, der er beliggende i AffaldPlus opland, og som er en del af ordningen. Opsummering Foreningerne optræder som en del af kommunens storskraldsordning for borgeren. Foreningernes eget affald i forbindelse med reparation, istandsættelse, drift af virksomheden og vognpark, er fortsat erhvervsaffald. Vurdering Storskraldsindsamlingen giver ikke problemer med at modtage affaldet det gør genbrugspladserne allerede fra de kommunale storskraldsindsamlinger. Udfordringen ligger i, at alle 6 AffaldPlus-kommuner skal være enige og indføre ordningen, herunder ændre regulativ, samt at der måske bliver 20-50 storskraldsindsamlere. Samtidig undgås registreringspligten for hver enkel organisation for modtagelse af effekter. Det kan samtidig overvejes, at kommunerne, via AffaldPlus, betaler de deltagende foreninger for deres udgifter til registrering (affaldsregistreret). c: Gebyrmodellen (eksisterende ordning) Frivillige organisationers adgang til genbrugspladserne følger affaldsbekendtgørelsens regler for alle andre virksomheder, som er registeret med CVR- og P-nr. Ved brug af genbrugspladserne registreres alle køretøjer, og det enkelte produktionssted modtager en regning hver måned, svarende til det antal gange genbrugspladserne er blevet benyttet, til den takst der er fastsat i kommunernes takstblad. Opsummering Side 5 af 6

Foreningerne optræder som almindelige virksomheder og håndteres i samme system. Vurdering Foreningernes affald håndteres, uanset om det er affald fra borgerne eller er eget affald i forbindelse med reparation, istandsættelse, drift af virksomheden og vognpark, på samme måde på genbrugspladserne. Der vil ved denne model ikke være behov for yderligere tiltag eller ændringer. Kommunerne og AffaldPlus kan dog fortsat arbejde for landspolitiske tiltag, som ændrer affaldsbekendtgørelsens definition af virksomhedsbegrebet, som tidligere foreslået af AffaldPlus. Oversigt over et udpluk af andre affaldsselskabers håndtering af frivillige organisationers adgang til genbrugspladser ARGO De humanitære organisationer er velkomne hos os, især der hvor de har ansvaret for at tømme en direkte genbrugscontainer. Økonomisk skal de ikke betale ved indkørsel, når de kommer for at hente noget. Men hvis de har affald med, når de kommer, skal de betale for at aflevere det. Vestforbrænding Norfors REFA FORS Humanitære organisationer, som ikke kommer for at tømme en direkte genbrugscontainer, skal betale hver gang! Dog ved jeg, at Køge Kommune betaler udgiften for Røde Kors i Køge. De humanitære organisationer har adgang som vognmænd, hvis de har en aftale om at tømme tårne med tøj eller et område til opsamling af Direkte Genbrug. Hvis de humanitære organisationer kommer med affald, skal de betale som alle andre virksomheder. Frivillige organisationer betaler som udgangspunkt ved bortskaffelse af affald. Som ARGO. De frivillige organisationer betaler ikke for adgang til genbrugspladser. Andet Nordforbrændingen er i gang med en større kortlægning af området, i et projekt som er finansieret via Partnerskab for Cirkulære Kommuner under Region Hovedstaden PARCK (Partnerskab for Cirkulære Kommune). Her forventes det bl.a., at det kortlægges hvordan andre affaldsselskaber og kommuner håndterer problemstillingen, herunder undersøge hvilke modeller, der er lovlige. Det undersøges ligeledes hvad kan, må og vil de frivillige i vores opland. Side 6 af 6