Frederik 3.s dragt, ca. 1668 Rosenborg 7-215 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion Frederik 3.brugte mange penge på sit tøj - ikke nok med at han som konge skulle vise status, magt og rigdom, han interesserede sig tydeligvis også for mode. Selv som gammel dyrker han den nyeste fransk mode, i dæmpede farver, med eksklusive detaljer - så raffineret at kun hans nærmeste kunne værdsætte det. Prins Frederik havde ikke regnet med at blive konge - hans storebror Christian var blevet udpeget som tronfølger (og hed derfor den udvalgte prins Christian), men da storbroderen døde i 1647, endnu mens deres far, Christian 4, levede, fik Frederik pludselig travlt med at forberede sig til at blive konge. Han fik god hjælp af sin hustru, Sophie Amalie, der elskede festligheder, musik og teater, og skabte med stor gennemslagskraft et generationsskift ved det danske hof. Denne olivengrønlige silkedragt er i det nye snit med en lang kjortel over store, posede bukser, som nåede til lidt over knæet. Kjortelen er løsthængende, så man kan se den fine skjorte af hvid linned, og en kniplingsbesat charmeklud om halsen har erstattet den brede, stivede kniplingskrave, som Christian 4 bar. Og i stedet for mønstrede stoffer i klare og stærke farver er dragten næsten blevet ensfarvet. Udsmykningen består af påsyede kniplinger og knapper i dragtens egne, dæmpede farver: kun tæt på, og gerne i strejflys, kan man se hvor dyrt udsmykket dragten er! Her, i anden halvdel af 1600-tallet, kan man se, at den moderne mands habit blev født, med jakke, slips og bukser. 1
Beskrivelse, materialer, snit Dragten består af kjortel, benklæder og halsklud. Kjortelen (overdelen) når til knæene og knappes midtfor med 48 knapper. Ærmerne er albuelange med dybe, opbukkede manchetter. Der er lodrette, knappede lommer på begge forstykker. En dobbelt række silkekniplinger markerer alle sømmene på både kjortelen og benklæderne, syet på så det ligner en flæse. Frederik 3.bar en linnedsskjorte under (her rekonstrueret), og løse manchetter og halsklud med påsyede kniplinger. Benklæderne er store og posede og når til knæene. Underkanten trækkes sammen med en snor i en løbegang. Der er lommer i begge sidesømme, i højre forbredde og en lille lomme i venstre side oppe ved linningen. Langs siderne sidder i hver side 44 knapper. Halskluden er syet af hørlærred. Den er kantet med to rækker kniplinger, den øverste 3 cm bred, den underste 10 cm bred. En løbegang på tværs af halskludens to ender trækker dem sammen så kniplingerne ligger flot bølgende på brystet. Lærredet er 36 x 36 tråd/cm². 90 cm lang, 30 cm bred. Kniplingerne er syet, ikke kniplet, og efterligner samtidige italienske kniplinger. I stedet for grunde udfyldte med rækker af små knaphulssting er der her benyttet smalle lærredsstrimler, kantet med tykke snore: en hurtigere genvej til at skabe de eftertragtede, barokke kniplinger. De efterligner de italienske punto tagliato a foglimi som udførtes i Venedig. Syede kniplinger som disse blev også produceret i 1600-tallet i Nordindien til det europæiske marked. Manchetter med samme slags kniplinger hørte til halskluden. Stokken er lavet af narhvalstand eller som man yndede at sige, enhjørning. Da narhvalen fandtes ved Grønland, havde den danske konge let ved at skaffe materialet, som dengang havde næsten magiske status på grund af de kvaliteter, man tillagde det. Blandt andet skulle enhjørningshorn beskytte én mod at blive forgiftet, en frygt som ikke var ubegrundet ved det intrigante hofliv i 1600-tallet. Foroven er stokken monteret med guld, besat med rubiner, diamanter og guldemalje. Indvendigt i knoppen findes et hemmeligt rum til parfumer og lugtesalte. Mode De store lærredskraver som man kendte fra Christian 4.s tid blev fra midten af 1600-tallet erstattet af daskeklude eller halsklude. Disse er lange strimler lærred, der vikles om halsen med de kniplingsbesatte ender samlet foran med en sløjfe. Endnu i 1665 bar Frederik 3. stadig de store lærredskraver, men der er bevaret to halsklude fra hans garderobe, som 2
er omtrent samtidigt. Man kunne altså godt skifte mellem de to typer i overgangsperioden. Materialer Kjortelen og benklæderne er syet af et tyndt silkestof, mønstervævet med smalle striber, imellem disse zigzaglinier i guld- og sølvtråd. Vævebredde 50 cm. Ingen ægkanter. For af vissengrønt silketaft (56x27 tr./cm²) med tætte gule striber. Stoffet er derefter moireret (kørt igennem valser for at opnår et marmoreret mønster) og piqueret. Piquering (et mønster prikket i stoffet med et spidst jernredskab) var meget populær i 1600-tallet, men var så ødelæggende for stoffet, at det meget sjældent er bevaret. Bredde: større end 60 cm. Knipling: silke, indslag af guld og sølvtråde. Syede knapper: 13 dusin! Snit Kjortlen består af to forstykker, to rygstykker, to ærmer. Bukser: to ben og belægning til gylpen. Linning, lommeposer (to store, en lille). Silkekniplinger langs siderne (ingen sidesømme). Gylp med små syede knapper. Den tre-delte mandsdragt fødes her. Se snittegning. Detaljer Dragtens detaljer er dens raffinement: de ses kun tæt på, og bedst i sidelys. Kniplingerne på dragten er af silketråde i samme farver som dragten med indslag af guld- og sølvtråde. De er i to bredder, 3 og 8 cm, og er syet langs alle sømme og kanter. Knapperne er syet med silketråde over aflange træperler med en lille kvast i hver ende. Der er brugt 136 knapper til denne dragt. Deres funktion er udelukkende til pynt; i arkivalierne kan man læse, at der er brugt 17 dusin knapper til bukser og vest, og 9 dusin knapper til en kjortel. Her er brugt 13 dusin. 3
Farvenavne Farverne havde særlige navne på Frederik 3.s tid. Modefarverne var i en årrække ret ensformige grålige, brunlige og grønlige nuancer, måske som en raktion mod renæssancens pragtfulde klare juvelfarver. Stærke farve fandtes dog i tilbehøret og til særlige dragter. Farvenavne findes i bl.a. inventar-listerne over kongens garderobe: hver dragt er anført med en kort beskrivelse, og når en dragt blev syet om eller givet væk, noteres det også. Dragtlisten er altså en slags regnskab over kongens tøj. Det var vigtigt, fordi klæderne var kostbare. Farvenavne som findes i klædekammerlisterne fra 1647-1660 er eksempelvis: askefarvet, aurora, bleufmorant, carmesin, celadon, columbin, couleur de feu, cytron, ferskenblomst, filemort, grisdelin, grågrå, hårfarvet, havgrønt, isabella, leverfarvet, livfarvet, muskes/moskes, naccarat, papegøjegrønt, perlefarvet, pomerantsfarvet, tannenbrun, æbleblomstfarvet. Da nogle af dragterne er bevaret, kan man se, hvilken farver der er tale om. I dag vil vi beskrive dem anderledes, da navnene på farverne ændrer sig meget efter mode og kulturpåvirkning, herunder også reklamer. Farver på modedragter båret ved det engelske hof i 1600-årene var blandt andet (oversat): besvimet mus, døende abe, falmende blomst, røget okse, gåselort, tranefarvet, død spanier, mælk og vand, bræk, rottefarvet, fårfarvet. Dragtens historie Dragten beskrives således i Rosenborgs første bevarede inventarium fra 1718: (Frederik 3.s klæder): Een Moshes Stophes Kiortel og Buxser med Guld stribler udj, underfoerit med graa Piqueret Tafft, og besadt med Mushes, Silcke og guld Kniplinger. Dragtens farve kaldtes Moshes (muskus, efter muskusrottens dunkle, brunlige farver); en anden af Frederik 3.s dragter som er brun og hvid kaldes også moshes. Bemærk at samme ord staves forskelligt inden for samme sætning! Den engelske ambassadør Carlisle beskrev Frederik 3. efter en audiens i 1664: Kongen var svær og virkede majestætisk, havde høje støvler på med sporer, som om han netop ville stige til hest; ved den venstre side bar han en kårde, på hovedet en hat med en busk hvide fjer, og hans lange kjortel var rigt bræmmet med guld og sølv. Der findes flere fortegnelser over indholdet af Frederik 3.s garderobe - lavet bl.a. da han flyttede til Flensborg i 1654 på grund af pest i København: der er flere hundrede dragter. Sammenlignet med lister over den udvalgte Prins og Christian 4.s garderober, kan man genkende nogle dragter - særlige kostbare - som han arvede, men det er ikke sikkert, at han har båret dem. 4
Dragten har været udstillet på Slottet i mange år, og i 1981 i dragtudstillingen i Kommandantboligen. Desuden ved særudstillingerne Sophie Amalie, den onde dronning? 1986, Dragter og Spil 1988-1989, og ved Livrustkammaran i Stockholm: "Modelejon"2002 2003. Tilstand, konservering Dragten har undergået en større konservering, antagelig i 1940erne. Tyndslidte områder i silkestoffet er syet ned, nogle tråde ad gangen, til indfarvede støttestoffer. Benklædernes for er erstattet med et nyt for af bleget bomuldslærred. Andre dragter, som tilhørte Frederik 3. Der er ca. 15 dragter på Rosenborg, som har tilhørt Frederik 3. Nogle af dem har han måske arvet fra sin storebror, den udvalgte Prins Christian, og sin far, som begge døde før ham. Kilder, litteratur Sigrid Flamand Christensen: Kongedragterne fra 17. og 18. Aarhundrede, Kbh. 1940. Lena Rangström, red.: Modelejon, Stockholm 2002. Kat. 172, s. 151-152. 5