Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Temadag Hvad vil vi med vores grundvand? ATV Vintermøde den 4. marts 2019

Hvad er overvågning for noget? Overvågning er at beskrive status og udvikling for bestemte datatyper. Det endelige mål er at etablere tidsserier, hvor data over MANGE år er sammenlignelige.

Hvad er overvågning for noget? Overvågning er at beskrive status og udvikling for bestemte datatyper. Det endelige mål er at etablere tidsserier, hvor data over MANGE år er sammenlignelige. Overvågning ser hovedsageligt bagud

Hvad er overvågning for noget? Overvågning er at beskrive status og udvikling for bestemte datatyper. Det endelige mål er at etablere tidsserier, hvor data over MANGE år er sammenlignelige. Overvågning ser hovedsageligt bagud Overvågningen designes med et formål: Effektmåling af politiske handleplaner Effektmåling af konkrete lokale indsatsplaner Varsling Formålet er bestemmende for hvordan data indsamles

Hvad er overvågning for noget? Overvågning er at beskrive status og udvikling for bestemte datatyper. Det endelige mål er at etablere tidsserier, hvor data over MANGE år er sammenlignelige. Overvågning ser hovedsageligt bagud Overvågningen designes med et formål: Effektmåling af politiske handleplaner Effektmåling af konkrete lokale indsatsplaner Varsling Formålet er bestemmende for hvordan data indsamles I nogle tilfælde tjener de indsamlede data flere formål!

Hvad er overvågning for noget? Overvågning er at beskrive status og udvikling for bestemte datatyper. Det endelige mål er at etablere tidsserier, hvor data over MANGE år er sammenlignelige. Overvågning ser hovedsageligt bagud Overvågningen designes med et formål: Effektmåling af politiske handleplaner Effektmåling af konkrete lokale indsatsplaner Varsling Formålet er bestemmende for hvordan data indsamles Overvågningen designes med en skala National skala Overvågning af punktkilde Overvågning af kildeplads

Grundvandsdata til overvågningsformål Hvad GRUMO LOOP Vandværker Grundvandskortlægning Punktkilder Andet Hvor Hvorfor NOVANA Overvågningsindtag Overvågningsindtag 1-5 mut. NOVANA og Nitratdirektiv Hvem MST/GEUS MST/DCE/GEUS Indvindingsboringer Drikkevandsbekendtgørelsen Vandværker/ kommuner Kortlægnings boringer Den nationale grundvandskortlægning Undersøgelsesboringer mm. Jordforureningsog Miljøbeskyttelseslo ven Lukkede VV mm diverse MST Regioner diverse Hvor mange Over alle år ca. 2.300 2017: 1.046 I alt ca. 100 2017: 94 I alt ca. 6.290 2017: 2259 Ca. 2000 I alt ca. 18.380 grunde*) > 10.000 indtag**) NOVANA Rapport Hvert år Hvert år Hvert år Nitrat Direktiv Hvert 4. år DCE indberetter hvert år aggregere data Vandramme Direktiv Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år

Grundvandsdata til overvågningsformål Hvad GRUMO LOOP Vandværker Grundvandskortlægning Punktkilder Andet Hvor Hvorfor Overvågningsindtag Overvågningsindtag 1-5 mut. Ikke en del af den nationale NOVANA og grundvandsovervågning NOVANA Nitratdirektiv Hvem MST/GEUS MST/DCE/GEUS Indvindingsboringer Drikkevandsbekendtgørelsen Vandværker/ kommuner Kortlægnings boringer Den nationale grundvandskortlægning Undersøgelsesboringer mm. Jordforureningsog Miljøbeskyttelseslo ven Lukkede VV mm diverse MST Regioner diverse Hvor mange Over alle år ca. 2.300 2017: 1.046 I alt ca. 100 2017: 94 I alt ca. 6.290 2017: 2259 Ca. 2000 I alt ca. 18.380 grunde*) > 10.000 indtag**) NOVANA Rapport Nitrat Direktiv Vandramme Direktiv Hvert år Hvert år Hvert år Hvert 4. år DCE indberetter hvert år aggregere data Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år

Grundvandsdata til overvågningsformål Hvad GRUMO LOOP Vandværker Hvor Hvorfor NOVANA Grundvandskortlægning Overvågningsindtag Overvågningsindtag 1-5 mut. NOVANA og Nitratdirektiv Hvem MST/GEUS MST/DCE/GEUS Hvor mange Over alle år ca. 2.300 2017: 1.046 I alt ca. 100 2017: 94 Vandværker/ kommuner I alt ca. 6.290 2017: 2259 Punktkilder En del af den nationale Indvindingsboringer Drikkevandsbekendtgørelsen Kortlægnings Undersøgelsesgrundvandsovervågning: boringer boringer mm. Jordforurenings- Den nationale og grundvandskortlægning Miljøbeskyttelseslo ven Andet Lukkede VV mm GEUS rolle er faglig rådgivning og rapportering for den ansvarlige myndighed på området p.t. Miljøstyrelsen diverse MST Regioner diverse Ca. 2000 I alt ca. 18.380 grunde*) > 10.000 indtag**) NOVANA Rapport Nitrat Direktiv Vandramme Direktiv Hvert år Hvert år Hvert år Hvert 4. år DCE indberetter hvert år aggregere data Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år

Den nationale overvågning af grundvand Anvendelse af data: Forvaltning Grundvandsbeskyttelse Kortlægning af sårbarhed Vandforsyningsforhold Natur og overfladevand Evaluering af indsatser EU- VRD- nitratdirektiv Datastrømmme fra tal til viden Formidling Rapporter Foredrag ATV Artikler, DK og internationalt Undervisning Forskning Almen grundvandskemi Datering Overvågningsstrategi Nitratreduktion dynamik og uligevægt Pesticidsårbarhed Prøvetagningsteori Tidsserier

Grundvandsovervågning 1989-2017 Rapportering sker efter et fastlagt NOVANA paradigme Indledende kapitler Kap 1: Sammenfatning Kap 2: Formål og lovgivning Faglige kapitler Kap 3: Kap 4: Kap 5: Kap 6: Kap 7: Kap 8: Vandindvinding og det Nationale Pejleprogram. Nitrat Pesticider Uorganiske sporstoffer Organiske mikroforureninger Referencer Appendix App 1: Datagrundlag og metoder App 2: Overvågningsdesign og stationsnet App 3: Faglig baggrundsviden om grundvand www.grundvandsovervaagning.dk

Datagrundlag og metode Kvantitet: Det Nationale Pejleprogram (133 pejleboringer) Indberettede oppumpede vandmængder (overfladevand, erhvervsvanding, virksomheder, vandforsyninger) Kvalitet: GRUMO-indtag (ca. 1050 indtag alle prøvetaget i 2017) LOOP-indtag (ca. 100 indtag alle prøvetaget i 2017) Vandforsyningsboringer (ca. 6000 indtag hvoraf ca. 2000 blev prøvetaget i 2017) Enkeltår og periodeopgørelser Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller hvad er det lige?

Konceptuelle modeller hvad er det lige? Delmængde til beskrivelse af udvikling

Datagrundlag og metode Kvantitet: Det Nationale Pejleprogram (133 pejleboringer) Indberettede oppumpede vandmængder (overfladevand, erhvervsvanding, virksomheder, vandforsyninger) Kvalitet: GRUMO-indtag (ca. 1050 indtag alle prøvetaget i 2017) LOOP-indtag (ca. 100 indtag alle prøvetaget i 2017) Vandforsyningsboringer (ca. 6000 indtag hvoraf ca. 2000 blev prøvetaget i 2017) Enkeltår og periodeopgørelser Konceptuelle modeller

Datagrundlag - geografisk fordeling af data Eksempel Nitrat 2013-2017 GRUMO-indtag Vandforsyningsboringer

Dybde til top af indtag (m u.t.) Dybde til top af indtag (m u.t.) Datagrundlag - dybdefordeling af data Andel (%) af alle indtag i 5 m interval 0 5 10 15 20 25 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 GRUMO 2017, n=1039 85-90 alle GRUMO, n=2338 90-95 95-100 VV 2017, n=2100 >100 alle VV, n=5817 Summeret andel (%) af alle indtag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 >100 GRUMO Vandforsyninger

GRUMO Eksempel - nitrat i iltet grundvand - prøvetagningsår

Eksempel - nitrat i iltet grundvand - prøvetagningsår Sandjord Lerjord LOOP

Pesticider det bliver meget sværere Mange forskellige stoffer ikke kun ét stof Forskellig nedbrydning Forskellig sorption Varierende antal stoffer i overvågningsprogram Varierende stationsnet

Pesticider - GRUMO Screeninger og stationsnet GRUMO Prøver Indtag antal Indtag andel (%) antal Med >0,1 I alt I alt >0,1 µg/l Med fund fund µg/l 2017 1523 1046 340 110 32,5 10,5 (2017) a - (1045) a (271) a (75) a (25,9) a (7,2) a (2017) b - (627) b (253) * (85) b (40,4) b (13,6) b (2017) c - (627) c (212) c (67) c (33,8) c (10,7) c 2016 661 661 227 57 34,3 8,6 2015 617 617 220 58 35,7 9,4 2015-2017 2816 1087 391 127 36,0 11,7 Pesticidfund i GRUMO-indtag vist som antal og procentvis fordeling af undersøgte indtag. a:opgørelse uden screeningsstofferne DPC, MDPC og 1,2,4-triazol. b: Med screeningsstoffer: Kun indtag som er prøvetaget i 2016 og 2017. c: Opgørelser uden screeningsstoffer for indtag prøvetaget i 2016 og 2017.

Fortsat udvikling af overvågningen bl.a.: Fokus på databehandling og KS Flere analyser i Jupiter reformering af Jupiter Nyt koncept for overvågningen af pesticider Flere stoffer massescreeninger non-target? Større inddragelse af interessenter