Overvågning & EU-direktiver

Transkript

1 Overvågning & EU-direktiver Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde 28. november 2017 GEUS Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til.

2 Miljøpolitik og overvågning af vand Vandrammedirektivet (WFD, 2000) Væsentlige relaterede direktiver Nitrat Direktiv (1991) Spildevands Direktiv (1991) Direktiv for Integreret Pollution and Prevention Control (1996) Drikkevands Direktiv (1998/1980) Grundvands Direktiv (2006/1980) Ferskvands Fisk Direktiv (2006/1978) Badevands Direktiv (2006/1976) INSPIRE (om datastrømme ) Analysekvalitetsdirektivet (2009) Internationale konventioner Helcom Ospar

3 Datastrømme i EU ( Implementering af rapporteringskrav i Direktiver) DK ved GEUS og DCE sender (hvert) år overvågningsdata til Det europæiske miljøagentur, EEA Vandkemi: næringsstoffer og farlige stoffer. Vandbalance Vandbalance (Inland Waters) Derudover indberettes drikkevandskvalitet, særlige datasæt til Nitratdirektiv, Vandrammedirektiv i forbindelse med rapporteringer hhv. hvert eller 6. år. 3

4 Internationale datastrømme Rapportering EEA udgiver en række rapporter om miljøtilstanden Rapporterne udarbejdes typisk af topiccentrene og publiceres af EEA 4

5 Formål Nitrat Direktivet at beskytte vandkvalitet i Europa gennem begrænsning af påvirkning med nitrat fra landbrug ifht. overfladevand og grundvand. Definere minimumsmålsætning påvirkning Fremme af god landbrugs praksis. Krav 1. Identificering af forurenede og truede vandforekomster 2. Udpegning af nitratfølsomme områder(nvzs) 3. Etablere Codes of good agricultural practice 4. Etablere of indsatsplaner (I NVZs) > N gødning højst 170 kg/ha > mulighed for undtagelse National monitering og rapportering Stikprøver hos landmændene 5 Source: European Commission

6 Landbrugs påvirkning med N N overskud (N kg per ha) Husdyr tæthed (LU per ha) Belgium Czech Republic Denmark Germany Ireland France Luxembourg Netherlands Austria Slovak Republic Sweden United Kingdom Totale Bovine Source: Eurostat, 2010 Source: EEA, 2010

7 N-overskud i landbruget (kg N/ha/år) Danmark Eurostat januar 2017

8 Hvad siger overvågningen om grundvand i EU? De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

9 Overvågning overfladevand, nitrat

10 Fra den samlede EU rapport 2013 Grundvand- overvågningsintensitet Det samlede antal indberettede overvågningsstationer for grundvand i EU-27 er stationer i rapporteringsperioden. Nettets gennemsnitlige tæthed i EU er 8 stationer pr km 2. Den højeste tæthed findes i Malta og Belgien med henholdsvis over 100 pr km 2. Den laveste tæthed findes i Finland og Tyskland med mindre end 1 station pr km 2. (DK ca. 25 /1000 km 2 ) Den gennemsnitlige prøveudtagningsfrekvens i EU er næsten 3 gange om året og varierer mellem én gang om året i Letland, Litauen og Danmark og 5 gange om året i Det Forenede Kongerige og Belgien. Konklusioner Grundvand Situationen er uensartet i EU som helhed, men i nogle medlemsstater giver handlingsprogrammerne allerede gode resultater (for grundvand). Et spørgsmål, som til stadighed giver anledning til bekymring, er, at der trods en generelt forbedret landbrugspraksis og vandkvalitet fortsat er "hotspots", hvor der endnu ikke er sket forbedringer, og som kræver mere opmærksomhed i fremtiden, navnlig foranstaltninger i handlingsprogrammerne.

11 Seneste DK-Nitratdirektivrapport Stramt rapporteringsparadigme

12 Præsentation af datagrundlag Figure 3.23 The location of the 1002 common groundwater monitoring wells in Denmark covering the period Green signature shows monitoring wells only available for the 6th reporting period ( ), while all monitoring wells with large blue signature have been in use for both reporting periods.

13 Tabel med status nitrat Bemærk: Faldende nitrat ses når kun fælles målepunkter anvendes

14 Nitrat kort med middel og maksimum Præsenteres med to sorteringer i udtegningen, her middelværdien Det er en Geus initiativ, for at vise den rumlige variabilitet.

15 Udviklingstendenser

16 Nitrat kort med udviklingstendenser Præsenteres med to sorteringer i udtegningen, her Det er en Geus initiativ, for at vise den rumlige variabilitet. Der laves tilsvarende kort

17 Vandrammedirektivet - Formålet med VRD: Beskytte alt overfladevand og grundvand - grundvand skal opnå god kvantitativ og god kemisk tilstand og vende tendenser. - Grundvandet omfatter vand i alle mættede zoner under jordens overflade. Grundvandet inddeles i grundvandsforekomster. - Grundvandsforekomster i DK udpeget på grundlag af DKmodellen. - Krav om repræsentativ overvågning af grundvandsforekomster med henblik på at vurdere tilstanden i forekomsterne og følge udviklingen. 17

18 EU- Krav til overvågning, VRD Overvågnings forpligtigelser: Krav til stationsnet Krav til overvågning af kvalitet Overvågning i forskellige dele af vandmiljøet: ferskvand, grundvand, havvand hyppigheder, fx årlige eller 12 X årlige Krævede parametre, fx nitrat Rapportering til EU Krav til særlig overvågning beskyttede zoner Krav til anvendelse af data til tilstandsvurdering Krav til analysekvalitet Krav til overvågning kvantitet : Oppumpede vandmængder og forbrug Vandføringer Grundvandsspejl

19 Hvad er kemisk tilstand Grundvandets kemiske tilstand kan være god eller ringe Grundvandsdirektivet (2006) fastsætter: Kriterier for vurdering af kemisk tilstand Grundvandskvalitetskrav for nitrat og pesticider Regler for fastlæggelse af tærskelværdier for alle andre parametre (pollutants) Kriterier for identifikation af væsentlig opadgående tendens og trend-reversal. Tilstanden er afhængig af omfanget af en GVF, hvor vandkvaliteten overholder kvalitetskrav og tærskelværdier. Som udgangspunkt skal ingen overvågningspunkter have overskridelser

20 Hvilke forhold skal vurderes? EU guidance no. 18 : Saltvandsindtrængning: Vurderet med ionbytning, relateret til kvantitative tilstand. Påvirkning af overfladevand: Det vurderes generelt, at der ikke er data til vurdering af grundvandets påvirkning af overfladevand. Grundvandsafhængige terrestriske økosystemer: Det vurderes generelt, at der ikke er data hertil. Beskyttede drikkevandsforekomster: Gælder hele Danmark og indgår i den generelle kemiske vurdering. Den generelle kemiske tilstand i grundvandsforekomsterne Som udgangspunkt skal alle kravværdier være overholdt i alle overvågningspunkter (=indtag) Accept <20 % af grundvandsforekomsten har overskridelser af kvalitetskriterier/tærskelværdier.

21 Naturlige baggrundsværdier Mange stoffer har naturlige indhold i grundvandet, der overskrider kravværdierne for drikkevand. Ni, As, NVOC og Al blev tildelt naturlige baggrundværdier (NBV) Nye tærskelværdier = 90 % of NBV. Naturlige baggrundsværdier fastsættes for hvert modellag, inden for grupperede vandoplande for oxic/reducerede indtag Alle data i risiko for punktkildepåvirkning blev fjernet Naturlige baggrundsværdier for nikkel

22 Grundvandsdata rapportering Hvad GRUMO LOOP Vandværker Grundvandskortlægning Punktkilder Andet Hvor Hvorfor NOVANA Overvågningsindtag Overvågningsindtag 1-5 mut. NOVANA og Nitratdirektiv Hvem MST/GEUS MST/DCE/GEUS Drikkevandsbekendtgørelsen Vandværker/ kommuner Kortlægnings boringer Indvindingsboringer Overvågningsboringer mm. Den nationale grundvandskortlægning Jordforureningsloven Lukkede VV mm diverse MST Regioner diverse Hvor mange Over alle år ca : 758 I alt ca : 91 I alt ca : 1584 Ca I alt ca indtag Kun få data i JUPITER NOVANA Rapport Hvert år Hvert år Hvert år Nitrat Direktiv Hvert 4. år DCE indberetter hvert år aggregere data Vandramme Direktiv Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Hvert 6. år Oversigt over bidrag til og aspekter af overvågningen af grundvand i Danmark, herunder omfang af bidrag til datagrundlaget for rapportering i forskellig sammenhæng. Antal punktkilder et skøn baseret på forespørgsler i flere regioner.

23 Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet