Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1)

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder.

UDKAST 7. oktober 2004

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Marts Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Vejledning for dyrkere af genetisk modificerede (GM) afgrøder og ansatte på jordbrugsbedrifter med dyrkning af GMafgrøder

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder

Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres konventionelle og økologiske afgrøde

Notat høringssvar i forbindelse med. udkast til bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder

Vejledning om dyrkning af GM-afgrøder

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

Rapport fra udredningsgruppen. vedrørende. Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder.

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Bekendtgørelse af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Økologi uden konventionel gødning og halm

Kontrol af rester af prosulfocarb

Opdatering af Udredningen fra Karl Tolstrup, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

REGERINGEN ERKENDER AT GMO-SAMEKSISTENS ER UMULIGT OG SPREDNING ER UUNDGÅELIGT

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Fagligt bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg.

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Maskiner og planteavl nr FarmTest

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

GMO til Danmark. Nr. 23 juni Eksperter uenige om spredning kan undgås og om Danmark er klar til GMO

Dyrkningsafstande og sameksistens

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Sorter af økologiske spiseløg

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

KWS foder- og energiroer

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Vedr. bestillingen Opdatering af det faglige bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder 1)

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Regler for jordbearbejdning

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

Sortsvalg til 2017 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Observationssorter

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

længere kampagner kræver lagerfaste roer

MINDRE PLADS - MERE MAD

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

KWS foder- og energiroer seeding the future since 1856

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Varmluftsaggregat og styring, kr

Sortsvalg til 2018 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1)

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 642 Offentligt

Vejledning til Mine Roemarker. Indtegning og registrering af dine roemarker

Sortsvalg til 2019 Spred risikoen Hvilken type sort? højt udbytte god dyrkningsøkonomi Nematode-tolerante rhizoctonia Hvad skal jeg lægge mærke til?

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Tidsler, melder og raps

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

KOPI TIL ORIENTERING. Påbud om efterbehandling af arealer, der er berørt af utilsigtet udsætning af genetisk modificeret raps

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Transkript:

Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer I denne oversigt er opstillet de specifikke krav til information af naboer, dyrkning, håndtering af spildplanter m.v. der gælder ved dyrkning af GM-bederoe. Kravene er fastsat i bekendtgørelse nr. 176 af 28. februar 2008 om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder og stammer derfra. Kravene er opdelt efter om afgrøden skal bruges til frø-/ fremavl eller til produktion af fødevarer/foder. 1

Avl af GM-bederoefrø Information om dyrkning Du skal give information om avl af GM-bederoefrø inden for en afstand af 3.000 m fra marken. Der skal være mindst 2.000 m til en nabomark, hvor der produceres konventionelle eller økologiske roefrø. Hvis din nabo dyrker konventionelle eller økologiske roer til almindelig produktion, skal der være mindst 10 m mellem markerne, da det forudsættes at naboen bekæmper stokløberne på sin mark. Tabel 1. fra en mark med avl af GM-bederoefrø og til en konventionel eller økologisk nabomark med bederoe til frøavl eller til almindelig produktion. Bederoe Min. afstand til nabomark med avl af konv. eller øko. bederoefrø Min. afstand til nabomark med alm. produktion af konv. eller øko. bederoe Avl af GMbederoefrø 2.000 m 10 m Dyrkningsintervaller Der skal gå mindst 8 hele kalenderår, inden der efter avl af GM-roefrø igen kan dyrkes konventionelle eller økologiske roer på marken, uanset om det er til frøavl eller til almindelig produktion. Det skyldes det frøspild, der vil være fra blomsterstænglerne før og under høsten, og at bederoefrø kan overleve i jorden i mange år. 2

Avl af GM-bederoefrø fortsat Figur 1. Dyrkningsintervallet er det antal hele kalenderår, som marken skal være fri for avl af GM-bederoefrø, før der må dyrkes konventionelle og økologiske bederoer til frøavl eller almindelig produktion, se eksemplet nedenfor. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 af GM- Høst af GM- af konv. roefrø roefrø øko. eller til bederoefrø frøavl Bekæmpelse af spildplanter m.v. Du skal bekæmpe stokløbere inden blomstring samt bekæmpe spildplanter på marken og omkringliggende arealer. Rengøring Maskiner, transportmidler, lagre m.v. skal rengøres efter håndtering, transport, oplagring og lignende af GM-bederoefrø, GM-roer samt øvrigt plantemateriale, der stammer derfra. 3

Dyrkning af GM-bederoe til produktion af fødevarer/foder Information om dyrkning Du skal give information om dyrkning af GM-bederoer til almindelig produktion til de nærmeste naboer. Der skal være mindst 10 m til naboens konventionelle og økologiske roemark uanset om denne producerer roefrø eller roer til produktion. Det skyldes, at du skal bekæmpe eventuelle stokløbere i din mark. Dyrkningsintervaller Der skal gå mindst 8 hele kalenderår efter dyrkning af GM-roer til almindelig produktion, før der på samme mark må avles konventionelle eller økologiske bederoefrø. Det skyldes, at bederoefrø kan overleve i jorden i mange år. Der skal gå mindst 3 hele kalenderår efter dyrkning af GM-roer til almindelig produktion, før der på samme mark må dyrkes konventionelle eller økologiske roer til produktion. Det er fordi, der skal bekæmpes stokløbere og spildplanter på marken. Tabel 2. Mindste antal hele kalenderår før en mark med almindelig produktion af GMbederoe efterfølgende må dyrkes med konventionelle eller økologiske bederoer til frøavl eller til almindelig produktion. Dyrkningsintervaller i hele kalenderår Bederoe Antal år før avl af konv. eller øko. bederoefrø Antal år før alm. produktion af konv. eller øko. bederoe Alm. produktion af GM-bederoe 8 år 3 år 4

Dyrkning af GM-bederoe til produktion af fødevarer/foder fortsat Figur 2. Dyrkningsintervallet er det antal hele kalenderår, som marken skal være fri for dyrkning af GM-bederoer, før der må dyrkes konventionelle eller økologiske bederoer, se eksemplet nedenfor. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Alm. produktion af Alm. produktion af af konv. eller GMbederoe eller øko. konv. øko. bederoe roefrø Bekæmpelse af spildplanter m.v. Du skal bekæmpe stokløbere inden blomstring samt bekæmpe spildplanter på marken og omkringliggende arealer. Rengøring Maskiner, transportmidler, lagre m.v. skal rengøres efter håndtering, transport, oplagring og lignende af GM-bederoefrø, GM-roer samt øvrigt plantemateriale, der stammer derfra. 5