DEROVRE FRA GRJENSEN. STlI.Eh"TOG On:R DET DAN5KE TERloIOI'YLN. (}-L5- PYSSOL).H' HOLGER DRACHMANN. {;YLDf.I'IHLSKI : DOGltANll~:1.S FORLAG. TlIll(l.Y.S UOGTIl.\'KKI\KL
Norrländska Hembygdsbiblioteket Hernösand
DEROVRE FRA GRIENSEN.
DEROVRE FRA GRfENSEN. STREJFTOG OVER DET DA:"SKE TER:\IQPYL.-E (ALS-DYBB0L) jfolger PRACHMANN. K0BEKI-IAVK. G"lDE.''lOALSKE BoGIIA:'OEUi FOlLAC (F. HlGt:l.\: So...). THII'.I.ES 80(;TRY""f;RI.
II "",I l~, couche sur t'htrbe. Ded:>ign=l, ble:.5 supubt, Toot cspoir et loul Stoours; El sm sa lhre.anglanlc, (jard:ml sa ltol1lpelle :mlenk, II ';;On"". il <Qrlllt loujour'<.
JNDHOLO. Ombord paa.llenh". EftCf Solneug~ng.. )Iin S1<QrSlen.rejer J.Stillin],:e". Gil<ler og Grnve '08
CAP. 1 O<f',f'B07('D 'Puu HS 'l(7hu. 't~~~! Plads, Dm lsdt Afrit 1877, l Herre- og tionde- ma::nd, \""i I For en liden Soldatervise ; Den megen Snak og det meget Rend, \.,'lliiis:e~~"~ De mange Beskyldninger, mange Sk<end Kan ingen Spillemand prise; Han peger, naar man harn pre:;ser For Underskrift under Adresser, Mod Gra:nsen, h\"or Blodet j Stromme Rod, H\"or Haabct gaar Vagt i Trrengsel og Nod Og synker med Knurren h\'er Krumme Brorl Hos sit Herskab, Hr. Danenfresser.
8 Om/>lIrti paa.hataq" D er trcvler man ikke i Laser op H\"ert Bogsta\", som fincles i Lo\"cn, Ocr raser ej Striden som Stoml ; en Kop: Om Farten gaar rcttcst mod!\lagtens Top l Wienervogn eller bag Ploven. Der vad ger man stetva;:k den samme, Som pustel' til Hja:rternes Flamme; Og Hjrertcrne brrende som Bavncr ved Nat, Og hojncs ved Dag, som en Bavtasten sal Paa Toppen af Dybbol, med lndskrift : Tag fat!,'j slipper ej Brodrenes Stammej Og da jeg \"ar kommen saa viclt I lagde jeg Pennen og gik op paa D<ekket Jeg havde siddet ncde i Kahyten og skrevet, medens vi laa ved Faaborg. Det forckom mig nemlig, at der ikke' var meget at se ved Faaborg. l\'lujigvis tager jcg fejl, og jeg er da villig til at give Rycn Oprcjsning vcd en anden Lcjlighed. Som bekcndt er ikkc Alting Guld, hvad som glinucr, og omvendt er det ikke altid sagt, at Guldet glimrer, naar tn?ll finder det. Jeg gik op paa D~kket, da vi igen stod udefter. Fyens Land lofter sig i hoje, s\'ulmende
Ombord paa, ltertha. 9 Bakkcr bagved den lille By, som det store Landskab yderligere synes at trykke ned paa en beskeden Plads langs Stranden. Skondt jeg er vant til paa Hej ser at brugc mit Ho\"ec! Iigesom Fotografen sit Apparat, og skondt jeg sjelclent forlader et Sted uden at tage, om det saa blot er et f1ygtigt Billed med mig, saa erindrer jeg nu endikke det ringeste af Byens Fysiognomi. Placlen er tom. Jeg erinc!rer blot saa meget, at Landskabet som sagt loftede sig hojt bag Byen, og vuggedc sig est og Vest efter 1 lange, bolgcnde Bakkedrag med Skave hist og her paa de runde Aaser. Den klare Aprileftermiddags skinnende Skrer laa o\'cr Landet. Kirkcspir og Herres<eder kiggede frem oppe paa Bakkerne. Vinden var nordlig, og gennemtrrengende kold. Den kom susende lid fra Land og greb fat i Fligene paa min store Ulster-Coat. Jeg priste min store Kappe, sp<cndte Breltet fast om Livet, og satte mig til H.ette oppe paa Broen i L.:e af Varmen fra Skorstenen og saa ledes, at Solen kunde skinne mig i Ansigtet. Vi dampede ud gc11l1em den lille Fjord, mellem de mange Smaaoer, og satte Kursen
,o O",/>"rd jlllf.ihrrka<. o\"er mod Als, og forelobig mod en Kostcboje, som betegner Steclet, hvor man bojer af ret ind imod Sydpymcn af den saa beromte, sa<t skellne, saa sergelig tabte 0. H\"or dog Danmark er et smukt Land! ta:nklc jeg ved mig selv. Blot det ikke var saa koldt! Hvis man her havde Chr. Winthers c\igc Sommer, In"ilket Arkipelag vaf det da ikke at scjlc i! Utvjvlsomt Iigesaa smukt Som det grreskc, og vcnligcre, langt venligere. Ingen golde, afsvcdnc Klipper, der tale om kummerlige Li\"s\oilkaar, og hvis antikt skaarne Linier kull lidet troster for den moderne Magerhed. Enhvcr e her er et bugncnde Stykke Rigclom, der rundhaandct er slrengt ud i Havclrbet, iigesom for at spotte dcts golde Bolger. Paa hele l'herthas Fart fra Kors@f og hertil ser ltiall ikke andet end den samme gentagne Yppighed, der virker rig og paakla-dt, trods den nogne Aarstid. I.angeland, Svendborgsund med Taasinge og de andre eer. Ensronnigheden i al denne s\'ommende Velva-re virker tilsidst mesten trrettende. Selv En, der glaxler sig o\'er Korn, kan efter en halv Dags Forlob onske sig ned
01Jl~"rd paa.ii,rlllo<. " fra et Kornloft. Intet Under, om der "ar lange Fingrc dernede sydpaa, som kloede efter dette Loft heroppe. :-Jaar man korer oyer de :\Iark Bralldenburgske Sletter, faar man S\"ie i 0jnene af det kejserlige, preussiske Sandsto". Blot her ikke var saa koldt! Og medens jeg sidder oppe paa Broen af Hcrthac, under det nordtyske Unionsflag, og ser mig omkring mellem mit Fadeiands rige og Irkkeligc ler, falder jcg i Tanker. )eg begyndcr med at nxre en ganske lille Tvi\"! om l-iensigtsm;cssigheden af at have det altfor godt i denne saa meget ufuldkomne Verdell. Den srnes, for hver Dag der gaar, mindre og mindre at vrere anlagt som Opholdsstcd for srerligt Bcgunstigede. Dens Krav bli\ cr strengere, alvorligcre. Vii man have det godt. maa man anstrenge sig for det. i\len hvad ser jeg her rundtomkring mig? Jeg soger at \ rere saa retfrerdig, som "el muligt, men jeg kan ikke tilbageholde den Bemxrkning for mig selv, at det forekommer mig at \'xre for fedt. Indifferentismen er et Sk<er, som ligger i en farlig ::\<erhed af det Fede. Og jeg er stodt paa det.
12 OmBord pan.htr/ka., leg tager en hah- Snes Blade op af min rummelige Lomme. De rcpr<esentere alle Farvcr, ja sch- Farvcrnes Cnderafdelinger. Forsaavidt som Vinden tillader mig at udbrede dem for mig. l<egger jeg dem owr mine Kn<e, og lober dem igenncm. Jeg har idette 0jeblik ikke de fjemeste Beroringspunktcr med Land. Jeg sidder paa D;:ckket af et nyt Skib, under en fremmed Kationalitets Flag; jeg befinder mig desuden paa det Element, som jeg fra min tidligste Ungdom har falt mig tildraget til, som til det Store, det Sunde, det Styrkendc; og jcg seger fra dettc mit arkimediske Punkt at blive klar over, hvad det da egeniig drejcr sig om..~dressekampen er i (uld Gang. Jeg er ikke Spor af Politiker. Jeg kunde (ristes tii et fromt: Glld~kclo\'! Jeg (alger som Ikkc.Kombattant Stridens Gang. er den v.:.:erd? Det dundrcr fra Er det da en Strid r og hvad de store Blades Artilleri_ p..rker; St)"kkeme ere bragt i Placement, der er protset af, og Projectileme suse gennem Luften, slaa ned, og springe omkring 0reme paa :'.Iodstandeme i hundrede, saarende Stumper.
O"./I..rd paa.hrr/ha', '3 De mindre Blade ere InfanteridcIinger, der ere dctacherede i :'IlelIenirummene mellem Skan;;erne; de levere Gev.erilden, som knaldcr og knitrer. Der bli,'er frrct godt; man d:enger hinallden til efter bedste Evne; det er sikkert nok. er det rigtigt Alvor: :'I[en Jeg studerer mine Blade grundigt. Jeg gcnnemrocler Jordsmonnet, Stillingen, ligesaa amhyggelig n<esten som Projectilernc. Jeg har, selv udcnforstaaende, n<esten paa Folelscn, hvorledes det maa v<cre at blive J<enget ;;aaledes til. Jeg ladcr ikkedestomindre d~n hele Sky!!e gaa hell over mit Hm'ed, og spcjder ill1idlertid efter det, der for mig skulde \'<el'e det afgorendc, Livssagen. Jeg horer begge Parter rykke frem under Raabet, at Eksistensen af et eller andet trues af Haget. l\'len naar jeg skulde sporge mig selv, om denne eller hin virkelig dermed mener en Livssag, saa maa jeg rrste h'ivlende paa Hm'edet. Jeg \'il ikke sammcnlignc Strider med en af de bekendte F.elled-:'Ilanower fra salig Ferdinands Tid; dertil er den dog liåt for hidsig. Den mangeaarige Gnavenhed er svulmet ap til en ojeblikkelig Irritabilitet, som
Ombord P"".Hrrllla. kan se hva!\ nok ud.?'ilen bag\'cd begge Parters Irritabilitet staar en saa afgjort Sikkcrhedsfolelse. :\Ian har det i Grunden godt. Ryggen er d<ekket, mall kan bli\'c sk~ldt ud, men ikke sultet ud, og da denne sidste Tanke i Grunden er den frygteligste for Folk, dcr erc vante til at have dcres daglige Fornedcnhcder ubeskaarne - og endda en lille Smule tilo\'ers til Spare. kasser og Smaaspekulationer - saa kiler man saa mcget Iysteligere paa, som Risikoen ikke staar i Forhold til Kampi\ eren. En sjejden Gang vover en enkelt Overilct sig lidt for langt frem, og bli\'cr taget paa Kornet eller gjort til Fange. Sligt er i Grunden ikke uvelkomment for nogen af Parterne: det beviser dog, at der kan v;:ere Risiko tilstede. Og hvor ingen Risiko er. der er ingen Exsistenskamp; quod erat demonstrandum. Luft! Jeg synes fomlelig, at det bliver kvalmt og stillestaacnde ombord paa Damperen, troos den skarpe BI<est. ~aar ikke Flaget var saa ubehageligt at se paa, kunde jeg m'esten have L}'st til at hcjse det, blot for at have et tydeligt Be\;s for, at der \-ar Fart og Fremgang
OmIJ... d paa.iilr/ha_. I., tilstede iverden. :\'len det er en ubehagelig F1agdug at kende Vindens Styrke paa. Sej, der er Regen fra Skorstenen. Den suser og tuder ud over Rerets Rand og l;'egger sig tung og mark henover Vandel. Det klare, friske '-and her mel1em de rige, smilende Oer bli\ er graat og grumset ved Regens Spcjlbilleder. Jo mere der fyres under Kedlerne, jo t:ettere bliver Rogen, og jo merkere Spejlbilledeme. Jeg har fartet Evropa rundt, er kommen tilbage, gaaet ud, og er kommen tilbage igen. Alting uforandret herhjemme; blot er Sagen ble\'en stillet en Smule paa Spidsen. tllen hvilken Sagr )"Ian faar at fele, bvor vanskeligt dette Sporgsmaai er at bcsvare, naar f. Eks. en Frcmmed i ljdlanclct sporger. Her er jo intet dristigt udtalt Slagord paa den ene Side, ingen haardnakket holdt, gammel F:estning paa den anden Side. Istedetfor de store Faner. hvide eller trcfarvede, rode eller sorte, bvorom ;'o.iil Haller fiokker sig ucle i den store Verden, er her kun srnaa Kompagnifaner, der enclog paa nogen Afstand ser ud som Bernenes Legetojsflag, naar de tager i Skoven og leger Rovere. pane-
16 Omh",.J paa.hutlrq. --- dugcn er for begge Parter akkurat den samme. For at forhindrc Fejltagclser., for altid at kunne skelne mellcm ~Soldaterc og troverc«, er der paa den ene anbragt et lille H og paa den anden et lille V. Saa bl<eser man i de smaa B1iktrompeter, og saa gaar det [o,;, Den Fremmede sporger, og man svaret efter et -0jebliks r"orlegcnhcd: )Aa, ser De, det er saadan en Forfatningsstrid indenfor sncnc Gr<enser. Al Respekt for en Forfatningsstrid~.:\Ien naar den tra;kker sig hen Aar efter Aar) iigc resultatles og dog lige oprlvendc, anvcnclendc i den daglige Skcermydsels h i...!somme Tjcncste alle gode og mange store Krcertcr. udsugende al Sansen for det virkeligt Store, det \"irkeligt Loftende for Xationen, udtommende sel" de bcdstc Jloveders og de flittigste Hjerners Taalmodighcd i de fort<erende Pcrnittcllgrynsdcbatter, udsaaende Mistillid og onde Instinkter, og. hvad der mesten er det vo:erstc. ladende det prin. cipielle Onde, Vnn'let og den aandelige Uformuenhed gro frodigt i alle sine hajre og vcnstre Skikkelser - s.~a m atte man n~sten bede dc
Ombo,.d pila.h(,.o,,,<. '7 gode Guder forskaane En for deres kostbare Forfatningsgave. Vi har faaet den let; vi be" hoved..:: i sin Tid kun at bede derom, og, vips, ha\"de \"i den paa Bordet for os" Gamle \\'essei, med Dit evigunge Smil om :\lunden! \"i burde lade GaFfelen~ hese op paa Torve og Gade hjorner. Forfatningen er ble"en os en Peel i Koder: jo mere \; rusker og ri\"er i den, jo mere ondt ger det. Al Respekt for en Forfatllingskamp! Og h\-ad staar der saa i alle dissc for" skdligtfar.-ede Blade, hele denne store Pakke, som jeg nu putter i min rummelige Lomme l Der staar, at al Diskussion om et hvilketsom helst Emne, der ikke kan bringes ind under det politiske', har tabt sin Kurs. Der staar, at alt det Vid og Lune, som har v<eret vor Kulturs Prcerogati\' her oppe i :'\orden, ja paa denne Side Rhinen, er bleven taget idognets Tjeneste; der staar, at Pressens Sprog har gjort neesten eth\-ert teenkeligt Sprog mel1em dallllede l\iennesker umuligt; der staar, at Literaturen under disse kummerlige Forhold er gaaet i Vinterkvarter og tygger Drev paa det gamle Foder;,
18 Om/JI1rd paa./iu-'lra. at Kunsten slappes overfor sine Opgat'cr eller skejer ud, fordi Opsynct er raidet \"rek. fordi liter.ert Politi kun findes ved Vrelgermoder: der staar, at Bondest<edighcden og Bondcknavserict er blevcn raabt i Gcv<cr, og kull boldes Stangen af Kobstadsservilismcn og Kobstadspjanket; der staar Talc om hoverende Skadefryd Q\"erfor kej. tede Blottelscr, og om snerrcndc Had overfor overmodige Udfordringer. Der staar i disse Blade pr&stcret Bevis for, at vi maa have haft og ste<lsc har det for godt, siden vi har Raad til at am"ende en saa urimdig i\ia-ngde Tid paa at ruinerc os selv. ncste Bevis imod, Og der staar ikkc det fjcr. at vi i Virkeligheden na:ppe er modne tji den Forfatning, som hruges saa ledes af bcgge Parter. Hvorhen elctte ferer, maa de vise :\Iccnd afgore. Hvis det virkeiigt var en Livssag for de Enkehe eller for Folket, maatte der komme en Krise. Man maatte enten fra den ene Side forlobe sig grundigt, :I: i virkelig, fuld Tillid til sin Fordrings Retf<erdighed gore et bestemt Skridt udadtil, eller man maatte fra den anden Side, i lige saa fujd Tillid til sin Haardnakketheds Ret-
O.. ni paa!i,r/ha. '9 f<erdighed, forckomme ct saadant Skridt frem vcd at gore et decidcret tilbage. )1en der kommer jo ingcn Krise. Det er ingen Livssag. )Ian har det jevnt godt, man leger Revere og Soldater, de store Blade kanonerer, Vittighedsbladene morer sig, Folk morer sig over Vittig. hedsbladene, og naar man er ked af det AJtsammen. san har man Krigen med Tyrkerne og Russerne tilbage. Den "arer nok ved en Stundl Enopas 0jne har "ed enkelte Lejligheder hvilet paa os. For.0jeblikket har de omtrent glemt os. De store 0jne derude i Verden har meget at passe. KUll en fjern, stor Ildebrand f Eks. kan drage 0jnenes Opm<erksomhed hen paa sig, ligescm en vlrkelig, akorlig Kanontorden kan bringe 0reme til at dreje sig i den Retning, l1\"orfra Lyden kommer. Kananade i Aviser er det gamle Europa bleven vant til; den kan det gamle Evropa udenad paa Fingrene, og behovcr ikke at gaa til en saadan Afkrog for at hare. :'!Ien der var en lang og haard Yinter, h\'or Sk<eret fra Sonderborgs Brandtornt lyste hojt ivejret, og hvor Kanontordnen uophorligt rullede "
20 Ombord paa >H,,"tha<. over Dybbols Banker. Dengang havde Dan mark en Livssag, som det led og blodte for; og den store Verden, som er slev overfor Aviser, har beholdt sin Sympathi for Livssager. Den kan udacltil, i det Officielle, af kolde, egennyttige Statsmandsgrunde n<egte sin Hjoelp Qverfor Rovgerrighed og Havesyge: den beholder, og ligesom om den skammede sig, i det Stille en saa meget desto varmere F@lelse for etiwert dygtigi: Livstegn hos en tapper og mandig Katioll. Ved Themsen, ved Seinen, i Overitaliens Byer, ja selv i Kejserstaden ved qen blaa Donau, er det en Anbefaling at v<erc Landsmand til de Helte, der vxdede Dybbolbjerget med dcres Blod og i lange, forhrdelige Vintermaaneder bod en Overmagt Stangen, der i en Haandevending vilde have knust en mindre moralsk og fysisk udrustet Race. Der er desforuden et andet Dybbol, en anden»stilling«, som den Dag i Dag bliver h<e"det iige saa sejgt, lige saa heltemodigt udholdende, og med ikke stort stllrre Haab om en endelig Sejr for Ojllene. Ogsaa denne Stillings tapre Forsvarere er det iykkedes ved deres Mod og Uforsagthed at drage den
Om/n",,, PtllJ ~1f(r'''lJ'' " store Verdcns 0jne hell paa sig. l Sejerherrens Raad, blandt den germaniske Kulturs ypperligste ~l<cnd og Talerc hrever sig stadi~'rek en Stemme, som forjanger Ordet for Danmarks Livssag. Bagved denne, dissc enkelte Stemmer, staar TUSEndel' af ufortrodne Mrend og begejstrede Kvinder, som med Trykkct stadig hvilendc paa deres ):akke ville vidne for deres Sag, for den Sag, der i Virkeligheden er bleven deres Livs eneste og hellige. Det er en stadig ulmencle lid, og Evropa har altid Intercsse for noget, som br<endcr, selvom det kun er Glader. De danske Sonderjyders Holdning har aftvunget det gamle, skeptiske Evropa mere end en Gang Udbmd af hojagtet ),1edfolelse. ~uvel, det gamle EVTopa kan maaske beholcle sin Hojagtelse og ),Iedfolelse for sig sdv; den \'ejer desvrerrc ikke stort paa :Magtcns ]ernvregt. ;'\Icn den har paapeget for den, der har fejst Evropa igennem, den danske Livssag, det Bedste og Dygtigste, som Kationen ejet. For vor Forfatningsstrid har EYTopa hverkcn Hojagtelse eller ~Icdfolelse. Det kan Tingen udenad paa sille Fingre fra sin egen Bornel<crdom; og de
22 o",/j",j }lza./ii,thl1<. \'oksne ~ra:nd ude i den store Verden slaar ikke efter ideres Skoleboger for at finde Randglaser om, hvorledes Sillkelektien sloges med i\lesler lektien. da de spillede )na:rmest til V;eg. paa Legepladsen. leg er gaaet ombord paa dette Skib for at se Livssagen paa na:rt Hold. leg har glemt. eller sogr at glemme. hvad der for Tiden be ska:ftiger Gemytterne iland. leg har taget min Pen og mit Papir med, som en anden Korre spondent, der gaar til en Krigsskueplads. Jeg er min egen Korrespondent, mit eget Blad, min egen Opinion. Jeg gaar til en ravs og ode Krigsskueplads i et fremmed Land. Jeg haaber, at den kan la:re mig mere end den mest levende Pennefejde derhjemme - selvom jeg kommer til at staa noger ene med minc Korrespondancer. r Pagt med Livssagen. i Hejde med det Sta-rkeste hos os! Det munder dog alt5ammen ud i Krig. Krig er noget besynderligt noget. Man kan demonstrere nok saa inigt imoo det og ha\'c Kulturens og Civilis.1.tionens Sandheder nok saa meget paa sin Side - saa sllart man lla-rmer sig en af Skuepladserne derfor, synker
Om6"rd j"o.her/ho." 2) Argumenterne sammen som en dod \'a.-gt under den levende Felelse af det l\lvorlige: Liv eller Dod! Det gaar En, som naar man gennem smilende, skm"- og markrige Egne efterhaanden n<ermer sig Havet. Mig er det gaaet her paa min Fart ind efter mod Dybbelbjerg, som det forste Gang gik mig. da jeg fra den ostlige SIde af Jylland tversover Heden n<ermcde mig Vesterhavet. De storslaaede Bakkestreg med de rigtlovede Skave og dc svulmende Marker omkring de ostlige Fjorde sank sammen for Hedcbakkernes nagne Hejtidelighed; men Heden havde endnu de spredte mcnneske1ige Vaaninger og det sproote Dyreliv. Fanden er ikke saa sort og de jydske Heder er ikke saa negne, som man maler dem af. Saa kom den sidste Smekning umiddelbart ud imod Seen. Hvert et Spor forsvandt af de daglige F<ellomener, som man har v<enrlet sig til at fordre som Fornoclenhedcr for 0jet, ja for Livet selv. Jeg begyndte med en egen Felelse at forberede mig paa, h\-ad der nu maatte komme af fremmedartet og farefuldt. Og saa kom Havet. Det dundrede mod Stranden; det slog haardt. meget
Oml",,-" paa.jlfrrlla. -- haardt. Det var ubarmhj<ertigt, det var goldt, trosteslost, men det var stort, overmaade stort og vildt og m<egtigt_ Det var en Sou\-erain, man stod for; og dets Tjenere, Vindstodene, rev Hatten af Hovedct paa En, og man bojede sig uvilkaarligt med blottet Hovoo og glemte alle de andre lndtryk fra Heden og Sko\'ene og Markcrnc over dette ene, overv<eldende Indtryk ved den alvorlige Avdiens, 0je til 0je med den :M<egtige, der slaar Ta::rninger med 5te nene paa Stranden om sine Undersaatters Liv og Dod. Man ber sikkert nok fornuftilr- is plante T r<eer, saae Korn, rydde Heder og leve sam dr<egtigt i smaa og store Samfund paa Jorden, saa la::nge den vii rode En og- saa l<enge Kr,cf teme slaar til. i\icll - - Jeg tog min Bog frem og noterede: Jlen har Din Sj<el et storre Haab End efter -'"Egyptens Gryder, Da bort fra Torvenes larmende Raab, Hvor Prangcrne har deres S<ede
Ombord paa.hutlla. Og Folket paa 'Varerne byder, Bort, hvor Livsraabet lyder, Og Blodets heuige V <ede Henover Grave flyder. Vi er drejet om Bojen, ret indefter mod Kegnres. og vi holder Kurs Jeg tror ikke, at den Korrespondent, der i det betrdningsfulde Aar 64 rerste Gang anduvede denne Kyst, og sa::r1ig den Korrespondent, der ankom paa dissc Hajdcr for farste Gang en Aftenstund, medens Kanoneme dundredc ovre fra Angelsiden tversover Farvandet ved Vemming. bund, AIssund og Senderborg, jeg tror ikke, at en saadan )Iand, tiltrads for de medias res, hvori han paa en saa iercfaldende )Iaade kasterles ind, kunde opfange hele Stemningens hojtidelige Alvor mere energisk end mit eget korresponderende Selv, der ombord paa en skikkelig Fragtfarer, i den dybeste Fred og i den hre! dende Eftermiddags dybeste Stilhed lober ind under Kegnres Pyntens Brinker og ser foran sig i Dybet af Perspektivet Dybbolbankens buede Ryg, mark op imod den dalende Sol. som en
26 Omliord paa./hr/lta. stranclet Krempehvai. der ligger og drages med Doden. leg tror oerolig absolut, at jeg har ~Stemningcllc paa min Side, hele det digteriskc Overtag, hvor Erinclringen, 1linderne, rejser sin torneog iavrb<erkronede Gestalt i overnaturlig Storrelse ap fra Stedet selv, og vender sit blege, rorklarcde Ansigt spergende mod Fremtidcn, medens Haandcn pfesser sig om de Vunder, som Slaget slog. Her larnler ikke 0jeblikkcts fon,jrrecle Kamp, som enclnu ingen Generalstabsrapport kan bringe sin logiske Redegerelsc i; her hidses ikke Fantasien til Svingninger \'ed,'ckslcnde Frygt eller Forhaabning under Skuddene og DaOlpcn, Hurraer, Skrig og Signaler. Generalstaben har forlrengst afsagt sin KClIdelse paa begge Sider. Den synkende Sols Ro h\-iler over disse Strande, h"'-or kun en i\1aage skriger. og hvor al den Damp, der kan sporcs, kommer fra en fredelig Fragtfarers Skorsten. ),[en Kysterne, som nu glider forbi os, Kegnocs Brinkerne med Fyret, Horuphavets tavse lndelukke, hvor en hel Arme kan ind- og udskibes paa en i\tylr af letflydende Baade og dybtgaaende Orlogs-
O/JJbo"d paa.nerl/wc. 27 mrend, Senderskovens brune Levmasser, i hyis Skjul en retirerende Hrer kan soge sin Tilftugt, eller hyorfra en angribende pludselig kan udspyes, Ladcgaardsbygningen, under hyis heje, grestfri T ag saa mangen Soldat har yederkyreget sig i Mellemrummene fra en Udrykning til en anden, fra den sikre Tndmarche til den hojst tvivlsomme Tilbagekoll1st, Sonderborgs ll1etke Slot, \>ejrmelleole og Skanserne övenover, Byens rede Tage, der stikker frem imellem disse, og enclelig Dybbelbjerget sely Illed det blinkende Vemlllingbund og Broagerlandets skovbevoksede Bakkedrag, - hele denne mregtige Buc af en Kyst, hvis Naturskonheder glemmes under dens historiske 1I'linder, den taler nu til mig j Aftenens Stl1hed, og elens Tale er en Saga, og Ordene drempede, Kanoner. langt henrullende Dr0n fra Ingen kan se Naturskonhederne i en Egn, der er fuld af historiske Minder. Hvis Meens Klint havde yreret Skueplaclsen for en uacbrudt Rrekke af Kampe, lwis der over hver af de IlVide Styrtninger havde knejsct en Skansc, hyis der bag hvert fremhccngende Trre havde knaldet
28 Ombord faa./lfr/ha., ~1usketsalver, hvis enh\"er Brenk ved dc smukke Udsigter var et Kors over en raiden Soldat istedetfor en Rekreation for en modig Turist, saa vilde den megen Tale om Sommerspirct og Maglevandsfaldet \'a~re raldet bort. Dcrte skonne lndleb til Sonderborg - og hvar smukt mu her ikke V.eTC om SammeTen! - vii jeg forga::ves soge at underordne mit Blik som et ;\falcri. Hvcr Gang Kystens Linjer, Skovens Konturer, Vandfladens Spcjl vil dtage mit Blik iod under <esthetiske Synsvinkler, saa kommer den dumpe Lyd af Skuddcne rullende ud over Hojderne, og jeg glemmer Farvetoncrne. Og paa den anden Side seger jeg med ncesten rengstlig her at fastholdc alle disse ydre Indtrrk af Omgive1scrne. Jeg er her for (erste Gang; for ferste Gang opfanger mit 0je disse :\[<erke. p<ele for Minderne; det greldcr at fastholde det Sete; man er altid frisk i sit SYll den forste Gang, man ser; det g<elder, ikke at lade en eneste Bakkekrumning u<ensct; thi ud af det fuldst<endige Kendskab til Stedet former den Energi sig, hvonned man griber Historien. Det er en topografisk Interesse, der gaar i Spidsen.
OmlJ"rd paa.lit,.t/w. 29 Jeg er Krigskorre5pondent. Valpladsen ligger for mig. Solen staar la\'t i det skinnende \"est; Hojt lofter sig nu min Tanke. Forventningsfuld, b~wnde, ang5t som til Fest, Jeg v~rger mod Solen som jeg kan bedst, Jeg stirrer mod Vest, Mod Dybbols blaanende Banke. Alle mine smaalige Sorger og Sam; Alt hvad af smaade1t herindc jeg n;:e\,ncr, Slyngcs som Skumsta:nk fra Skibcts Stavn, Tilbagc staar kun det stolte Navll, Og jeg selv, paa mit Skib, med ;).abcn Favll, Mod Danmarks Termopyla: st<evner.
c.~p. II. vad el' det for statte il'i:end, Skulderbrede, bringesta::rke, Som ad Gaden drager hen, Tavse, under Fanens :\Ia::rke: ~~~:;';:~~~ T avse; thi de drager mod Doden, mathematisk sikkel'; Stotte; de er dobt i Blod Paa det Bjerg, som for dem ligger. Og det dundrer saa hult ad Pontonbroen hen; Vii den Iyde for sch'samme T rit vel igen: Vii de komme tilbage. som nu drager oyer Til Dybbol, hvor Doden bagbrystvremet SOYCf?
3' Midnat er det. Dodens Stund. Den har lagt sig dl at bluncle, Suger med sin Knokkelmund, Dr0mmende, paa Slagets Vunde. Aarle rejser den sig op, Gabende den spiler K~bcn, Skycler Borster langs sin Krop, Slikker sig med Smil om lzben. Der skal Mod til at bakses med saadant et Syn, :\Ien paa Rjerget staar M:.cnd med en Rynke i Bryn. De var madk:.cre hjernme, lidt troege Krabater, Men paa Banken staar l\1:.cnd: de danske Soldater. Jeg gik over til Dybba! - - - Ikke saasnart var jcg kommen iland fra Skibet og havde faaet min Haandbagage visi teret - rremmede Toldbetjente - og var blevcli vist over tji det.dallskcl Ho.tel, og havde be. lagt et Vrerelse med Udsigt O\'et Slottet og Ha\'nen, og havde erfaret, at Alle omkring mig talte Dansk, saa tog jeg min Stok i Haanden og gik ned ad Gaden, svillgede om Hjornet ved Kajen og stod ved Pontonbroen. En )1and stak Hovedet ud af Hullet i et lille Billetkontor og
)2 E/t". S"ln(ti':;IJ"ff_ r<labte noget efter mig, da jeg allerede havde gjort et Par Skridt frem o\'cr Rrocn. Saa OpS<ll var jeg paa at kollline over paa Sundc\'ed;;iden, ioden Solen helt '"ar nede. S<\a ganske,'ar jeg betaget af Stedet, af Minderne, saa meget var jeg inde i denne det (arste Synsc Illusion, at der maatte raabes en Del efter mig, forend jeg, endte. Et dundrcllde BriJ.ckengeld ~. rev mig ud af enh\'er Illusion. Jeg greb utaalmodig i Lommen; jeg viste [rem, at jeg kull havde danske Penge. En tyk Mand tog smilende SmaamanlCIl og s\"arerle mig paa bredt Sonderjysk, at det fik gaa: alle Peng.::: \'ar jo i Grunden iige gode, men han kunde kull gi\"c mig. NAkel" igen. Det var mig oprigtig talt lidt for gemytligt. jeg havde ganske vist sal mig for at undgaa al unyttig K.evl;.intet var mig ljemere end at gore et patriotisk 1\umer ud af et Sammenstod med en A\'1:oritet, som kunde undgaas. i\'1en jeg havde foretrukket straks at trrel1e paa en glubsk vdirending. Jeg tog mig i det. Jeg stak det unge, strerke Trsklands daarlige )lentsorter i min
E/la S(lJnttl;;(Jng. 33 Kavajlommc, og gik over Pontonbroen over til Dybb~1. Man forestille sig et Sund, omtrent som Str9mmen nede ved L"tngebro; maaske lidt bredere. Det er fornlelig underligt at give sig i Lag med Beskrivelsen heraf; thi Tusinder har igen nem Uger og!i'iaaneder daglig haft dette Landskab for 0je og ville erindre det lige fra dets Forfrerdelighed indtil dets Trivialiteter saa lrenge de leve. Der er Tusinder afdissc Tusinder, hvis 0jne kengst ere lukte. De hverken attraar eller savner nogen Reskrivelse. ),[en der er et helt Folk bagved disse, som ikke har mar cheret, bi, ouakeret, deployeret og er bleven drrebt her, og som dog har \ reret med paa ),Iarchen, i Barakkeme, ude i K<eden og i liden, og som dog ikke har staaet paa denne Pontonbro. For dctte Folk grelder Beskrivelsen; thi ~ikke i Enhvers Lod falder det at g:cste Corinth Staar man paa i\liaten af denne Pontonbro, har man AJssiden ftankeret af den fremspringende Pynt, hvorpaa Sonderborg Slot ligger, morkt, trykket, kaserneagtigt. Seh' Bern kender det 3
34 fra Afbildninger. Herfra krummer Alssidcn sig tilbage 0. og x. i, med Bycn liggencle terrasse formig apad de hoje Banker, Kirkcn og :\101 lerne og de nye preussiske V<:erker dominerende overst oppe paa Rygningen. Saa lukker det blinkende Sund sig pludselig; Dybbolbanken spa-rrer. :}fan faar forst atter Sundet at se paa dets bugtecle Lob llordefter, Ilaar mall er stegen cp paa Sunden~dsiden og sta,lf averst oppe paa seh-e Dybbolbjergct. Alssunclet maa man i det Hele taget ikke, h...ad Erobrerne saa Rittig tilstrrebe, s<ette for meget i Forhindelse med Begrebet Sacn, das l"lcer«, ~ein l\jecresarmr., :\Iecresiibergang etc. Dct er, forsaa\;dt som det har med Krig, med Erobring, med Ovcrg.mg at bestiile, en Flod paa hele den Str<ekning, hvor Fjenclens Bajonetter blinkede og hans Skud knaldede. Paa det gothiske Sejersmonument ved Amkilsore saavelsom i Prins Friedrich Carls monumentale Sejersbulletiner for det undrcndc Tyskland spiller dette,das :\Ieerc en frem ragende Rolle. Jeg selv har nede i Tyskland haft Lejlighed til at modificere noget dette incltryk af en Atlanterhavsekspcdition. Jeg stodte
et Sled i det sydlige Tyskland, hvor Fantasien ifolge Afstanden virker livligst, paa denne Opfattelse af et Foretagende a la Columbus. )oran havde bem<erket, tror jeg, i en eller anden Reretning, at et Linjeskib k u Il d e flyde paa det Sted, hvor den k.ekkc for os saa sorgelige Overgang skete. Dette var blevct til, at Linje skibe plejede at flyde her; og det skulde ikke undre mig, om et sydtysk Sago engang lzgger Alsaffairen over i Kogebugt, hvor, ifolge rlen bekendte nygermaniske Geografi,,de Danske pleje at holde deres Soslage. Dybbelbjcrget spxnder med sin store, jevnt hvadvede Bue over hele Udsigten fra Sonderborg. ).1an ser i Byen - naar man opltarer med at se paa sig selv - intet andet end denne Banke. Ikke underligt denor, <lt man ikke t<enker paa andel. De bra\"e, ufortrodnc, sejgt haabende og stille ventende Danske i Sonderborg kunne ikke aabne deres Vinduer, ikke gaa til og fra hverandre, fra dc smaa selskabelige Sammenkomster, hvor elen ilde h(lrtc og clerfor saa meget desto kraftigere afsungnc Tapre Landsoldat lyder, uden at overbevise sig "
Eftu.';IJ1Jledgang. om, at Dybbolbjergct med de danske Gravc, med den sonderjyske Iliades Palladium. den be HlIute i det Uendelige nedskudtc og genopforte Vejrmollc og - det, udfordrende preussiske Sejersmonument endnu staar der. Sejersmonu. menter over blodige Krige ville forhaabenlig, om og i en nok saa fjerntliggende Tid fra vor, beve afiest af Sejersmonumenter over Menneskencs Sejre over sig selv. De Sejersmonumemer, som lykkclige Erobrere rejse over de Overvundne inde paa fremmed Territorium, ville ikke be gejstre Erobrerens Undersaatter; tbi -disse ere kuli tilstede som lydige. uniformerte Soldatcr paa et fremskudt Vagthold. De knejsende Mindesm<erker ville kun begejstre de Undertvungne til i\'toclstalld, til Haab om Genoprejsning for Nederlaget og Ulykken; og i en saadan Genoprcjsningens Stund vii :\'Iilldesmcerket blive omstyrtet. Hvorfor vii aldrig Historien lcere af Historien? Hvorfor findes der bestandig en Alba, som vii tjene Philip, trads det at rygende Baal bestandig er blc\'cn slukt i Bodlernes Blod: Ak, der er langt hen, inden selv.de ckscellenteste KantslerhO\'cder kan glemme, lworlcdes Lejtnantssporen kildrede deres Junkcrh<el.